Af Camilla Anderson

En frodig spansk bjergskråning, et 400 år gammelt stenhus, nærvær og tid sammen, multtoilet, solopvarmet udendørs brusebad med udsigt over bjergene, et liv lige midt i naturen. Sådan har Signe og Tarje valgt at bosætte sig, sammen med deres to børn Liv og Roar på hhv. 4 måneder og 3 år.

Da Signe og Tarjes var på barsel med deres ældste barn Roar, besluttede de at følge en fælles drøm om at flytte langt væk fra byen:
”Jeg kunne mærke at jeg var brændt ud ift. karrieren og at bo i byen, men min krop reagerede først rigtig på det, da jeg fik et barn,” fortæller Tarje (PhD i matematik):
”Jeg var så brændt ud, at jeg ikke kunne koncentrere mig om at lave den forskning, jeg gerne ville lave, og jeg kan ikke bygge et liv på, at jeg kun er halvt til stede. Jeg bliver nødt til at være helt til stede, dér hvor jeg er, og det kunne jeg ikke rigtig med både barn og karriere.”

Signe og Tarje er enige om, at de gerne vil være mentalt nærværende og fysisk til stede i deres børns opvækst, og den hverdag de ønsker for dem, ville have været svær at skabe i Hamburg, hvor de boede da Roar blev født.

”Jeg håber, at vi får en anderledes tilknytning til vores børn. At de kommer til at føle, at vi er der for dem, men også at de føler sig mere trygge ved naturen. At de lærer at have respekt for den og føler sig som en del af naturen, i stedet for at naturen er noget farligt, man går ud i. Og det er vigtigt, at vi er med derude og viser dem det.” siger Signe.

En anderledes oplevelse af naturen
Signe og Tarje, som begge er vokset op i Danmark, ønskede at give deres børn en anderledes opvækst end de selv har haft, hvor naturen er mere i centrum, og hvor der er færre regler.

”Selv om der var meget plads rundt om os, da vi voksede op på Lolland, så var der mange regler. For mig at se, er det her et ideelt sted at være barn og vokse op, for der er ikke nogen, der kommer og siger ”her må du ikke gå” eller ”du må ikke rende rundt ude i de nysåede marker,” fortæller Signe og forklarer videre:
”I Danmark kan man godt lide at have kontrol over tingene. Alting skal helst være ukrudtsfrit og græsset skal være slået. Markerne er lige og firkantede. Her i Asturien (Spanien) er det både præget af, at folk ikke har så meget, men man kan heller ikke lave pløjemarker, fordi der er så stejlt heroppe.”

Tarje er enig med Signe:
”Ja, oplevelsen af naturen er helt anderledes her. Man kan meget bedre fornemme, hvordan naturen opfører sig her, i stedet for at der er nogle mennesker, der presser deres vilje ned over naturen. Og Roar kan lære at se, hvad man kan bruge planterne til. Hvis han bliver brændt af en brændenælde, så ved han lige præcis, hvilken plante han skal gå hen og plukke, for at det holder op med at gøre ondt.”

Til de naturinteresserede læsere kan jeg informere om, at det bl.a. er dock leaves der kan hjælpe, hvis man er blevet brændt af en brændenælde. Roar fortæller det uden at tøve og med et stort smil om munden, når han bliver spurgt.

Ingen regler og faste tidspunkter
Hos Signe og Tarje er der ingen faste tidspunkter som skal overholdes, fordi der ikke er nogen, som skal tidligt op og møde på arbejde. Familiens indtægt består i, at Tarje programmerer om aftenen, eller når det passer ind i løbet af dagen. Derfor kan de gøre hverdagen mere flydende. De vågner, når børnene vågner, og derefter gør de dét, der passer ind på dagen.

”Jeg ville have svært ved at skulle sende børnene i daginstitution, for på den måde dagen bliver hele tiden brudt op i små bidder, hvor man skal nå noget nyt på bestemte tidspunkter. Jeg tror, at den tid som børn har brug for for at kunne opdyrke bl.a. deres kreativitet, hurtigt kan ryge væk. At de har brug for små pauser, hvor de bare kan sidde og lave det de har lyst til at lave. Det tror jeg er vigtigt,” fortæller Tarje.

 At finde sig selv som forældre
De erkender, at de måske godt kunne have fundet et billigt hus på landet i Danmark og skabt en lignende opvækst for deres børn, men de havde også en anden grund til at bosætte sig i Spanien.

”Da vi boede i Danmark, følte vi begge to, at vi skulle passe ind. Jeg ved godt, at det lyder banalt, men jeg blev nødt til at tage til udlandet for at finde mig selv, for at komme væk fra en ide jeg havde, om hvilken type person jeg skulle være. Det har været godt at komme herned, hvor der ikke har været nogle ting, vi skulle leve op til. Vi har fundet vores egen måde at være forældre på,” fortæller Signe.

I Spanien har de fundet nogle venner, som har nogle af de samme værdier og mål for deres børn, samt ideer om hvordan de godt kunne tænke sig at leve. En lidt mere utraditionel hverdag, hvor man tilbringer meget mere tid ude i naturen. Det har hjulpet dem til bedre at kunne finde ud af, hvem de selv er, og det har givet dem ro til at finde ud af, hvem de vil være som forældre.

Vi har valgt at hjemmeskole vores børn
På den måde har de også fundet ud af, at de vil hjemmeskole deres børn. I hvert fald så længe børnene er små. I Spanien starter man typisk i skole allerede som 3-4 årig, hvilket jo er noget tidligere end i Danmark, men de har også andre grunde til at holde børnene hjemme.

”For mig er det vigtigt, at de, især her i starten, ikke bliver kastet ind i det ”kæft-trit-og-retning-skolesystem, der er her. Derfor vil jeg gerne have, at de bliver hjemmeskolet. Når de så bliver ældre, kan det være at de får lyst til at gå i skole, og det er også helt fint, ”fortæller Signe:
”Jeg vil tro, at vi kan hjemmeskole dem, indtil de bliver teenagere. Jeg ved ikke, om de vil synes, at det er så fedt at blive hjemmeskolet, når de bliver ældre. Så synes de måske, at der er nogle andre, der er lidt mere spændende at lytte til.”

Familien har fundet et netværk af familier i området, som også ønsker at hjemmeskole deres børn, så der er andre børn som Roar og Liv kan lege med:
”Men man ved aldrig, for tingene kan jo ændre sig undervejs, og måske vil vores børn hellere noget andet undervejs,” siger Signe.

 

Hvad mener børneforskeren?Måske har familien fat i noget af det rigtige, når de vælger det stillesiddende liv på en traditionel dansk skolebænk fra for deres børn, og i stedet vælger at hjemmeskole deres børn ude i naturen. Børneforskeren Erik Sigsgaard er i hvert fald helt enig. Han påpeger: ”Børnene er for alvor kommet ’ind at sidde’. Dette præger deres udvikling og læring. I stedet for at lære af livet, lærer de nu om livet. Men at lære om bliver let mindre lystbetonet, mere tvangsmæssigt og kunstigt sammenlignet end at lære af. Hvis børnene levede et mere aktivt udeliv med voksne, der selv er i gang, ville de måske lære bedre end de gør på skolebænken. Og det er lige fra småbarnealderen, børnene skal ud og så, høste, plukke fjerkræ, hamre og snedkerere. Mere udeliv vil moderere den øgede institutionaliserings skadelige virkninger.” (kilde: www.skoven-i-skolen.dk)