Hvor mange sprog kan små børn håndtere?

Af Nanna Vie Kaysen

Natasja Reslows børn var ikke længere om at lære at tale end andre børn. Til gengæld var de begge meget længe om at lære at gå. Om det hænger sammen med, at de er opdraget til at tale tre forskellige sprog, ved hun ikke. Men hvordan agrerer man egentlig bedst, hvis man vil have flersproget børn?

Da Natasja Reslow stiftede familie med sin hollandske mand, blev hun præsenteret for en række udfordringer omhandlende sprog. For hvordan lærer man sine børn at tale, når man som forældre taler hvert sit sprog, og taler et tredje indbyrdes? Kan man fra barnsben lære at tale forskellige sprog? Og hvordan griber man det an, og hvilke udfordringer giver det undervejs?

Natasja Reslow bor i dag i Holland med sin hollandske mand, Ruben og deres to børn, Noah på 7 år og Luca på 3 år. Drengene vokser op med sprogene dansk, hollandsk og engelsk, med den strategi at mor taler dansk med dem, far taler engelsk med dem, og hollandsk lærer de i institutionerne og ude i samfundet:

Børnene lærer hollandsk i vuggestue, børnehave og skole, derfor valgte vi meget bevidst, at vi ikke ville snakke hollandsk hjemme. Ruben taler engelsk med børnene, og jeg taler dansk med dem. Ruben og jeg taler engelsk sammen, så det er vores ’familie sprog’”

Begge børn har dobbelt statsborgerskab; hollandsk og dansk, og Natasja Reslow ser også sine børn som havende to nationaliteter. Hendes fornemmelse er dog, at børnene selv føler sig mest hollandske:

Jeg tror mest, at Noah føler sig som hollænder, han har før sagt, at han ikke er ’rigtig’ dansker“.

Kompetenceforskelle i sprogene
Til en start kunne børnene ikke adskille de tre sprog, og i dag kan Noah på 7 år, stadig sige sætninger der kombinerer dansk, engelsk og hollandsk:

Når de ikke ved, hvordan de skal sige noget på engelsk eller dansk, så supplerer de med hollandske ord. Hollandsk er helt klart deres modersmål, og det sprog de bedst kan udtrykke sig på. Noah ligger også langt over gennemsnittet i sin klasse, så der er absolut intet problem med hans kompetencer i hollandsk“.

Professor ved Department of Nordic Studies and Linguistics ved Københavns Universitet, Martha Karrebæk, har forsket i blandt andet sprog og modersmål. Hun forklarer, at flersprogede børn har den samme fulde sproglige kompetence som andre børn, det er bare fordelt over flere sprog. Så hvis de flersprogede børn kun benytter sig af ét sprog, gør de kun brug af én del af deres fulde sproglige kompetence:

Når man lærer sprog, så lærer man jo typisk det, der bliver brugt. Hvis man for eksempel er vant til, at noget foregår på engelsk, og noget foregår på fransk, så lærer man alt det, der foregår på engelsk på engelsk, og alt det der foregår på fransk på fransk. Men man lærer ikke nødvendigvis alt det, der foregår på engelsk på fransk. Så der er ikke nødvendigvis sådan en naturlig overførselseffekt. Hvis man er vant til, at alt der handler om skole foregår på engelsk, og alt der handler om godnat ritualer og tandbørstning foregår på fransk, så er det de to sprog, man kan alt det ordforråd på“.

Hver sin ting – hver sit sprog
Natasja Reslow fortæller, at de forsøger at øge børnenes sproglige kompetencer i de to andre sprog, ved at fjernsyn kun foregår på enten dansk eller engelsk, og at de kun læser bøger på dansk eller engelsk. Faktisk taler de aldrig hollandsk til børnene, med mindre der for eksempel er venner på besøg. Børnene er vant til, at det der handler om skole foregår på hollandsk, men Noah følger også online danskundervisning.

Noah følger dansk undervisning online af Danes Worldwide – han går i 1. klasse nu. Idéen bag undervisningen er, at børnene følger den danske folkeskole, så hvis de flytter tilbage til Danmark, vil de kunne følge med i skolen. Vi er selvfølgelig heldige, at det er en mulighed for os – undervisningen er dyr, og jeg kan sagtens forestille mig, at der er familier, der ikke har råd til det. Det samme med fjernsyn – vi betaler for en professionel VPN-tjeneste, så vi kan se DR og BBC, men det er jo heller ikke gratis“.

Denne strategi kan være god, hvis man gerne vil have, at børnene skal kunne alle sprog lige godt. Martha Karrebæk forklarer, at hvis man ønsker for sine børn, at de skal have et mere balanceret ordforråd, sprogene imellem, kræver det en mere systematisk tilegnelsesproces, fordi der netop ikke er en naturlig overførselseffekt. 

Hvis man gerne vil have, at børnene skal kunne tingene på alle sprog, så kræver det en fokuserede indsats“. 

Hun fortæller, at familier kan have forskellige strategier. Strategien, som også Natasja og Ruben benytter, med at den ene forælder taler ét sprog, og den anden forælder taler et andet sprog, kan have den fordel, at man sørger for, at det der foregår i hjemmet, foregår på begge sprog. Hun forestiller sig dog, at det sikkert også har andre praktiske ulemper. 

Skift mellem sprogene
Noah og Luca taler primært hollandsk, også med deres forældre, selvom de taler engelsk og dansk til dem. 

Vi har altid sagt, at vi hellere vil have, at de snakker med os, end at de lader være – derfor gør det ikke noget, hvis det er det ’forkerte’ sprog de bruger, vi svarer alligevel“.

Det er ellers et råd, Natasja Reslow tit har hørt, at hvis man vil have, at børnene skal kunne alle sprogene flydende, kan man lade som, at man ikke forstår dem, før de bruger det ‘rigtige’ sprog. Det har hun dog aldrig brudt sig om, og hun synes også, at det virker tåbeligt, når nu børnene hører hende tale hollandsk med pædagoger og naboer. 

Martha Karrebæk mener heller ikke, at børnenes mor skal lade som om, at hun ikke forstår dem. De skal nok lære at skifte sprog i andre sammenhænge, når de reelt støder på det problem, at nogen ikke forstår dem.

Det med at blande sprog har altid været noget, etsproget mennesker har det utroligt svært ved. De synes det er noget værre rod – men hvorfor kan man spørge? Altså hvad er det grundlæggende problem ved at blande sprog? I nogle tilfælde kan det være uhensigtsmæssigt, hvis dem man taler til, ikke kan begge sprog, og det skal børnene jo selvfølgelig lære. Men det gør de jo efterhånden. De lærer, at når folk ikke forstår, hvad de siger, så skal de nok sætte budskabet på nogle andre ord – selvfølgelig lærer de det“.

Natasja Reslow fortæller, at får de gæster, som ikke taler hollandsk, så fortæller de det til børnene på forhånd. 

Noah spørger så altid, om de så snakker engelsk eller dansk – som om der ikke er andre sprog i verden“. 

Hun forklarer, at Noah på den måde er god til at skifte mellem sprogene, hvis han på forhånd får at vide, at han ikke kommer langt med hollandsk i situationen. Hun fortæller dog også, at der kan opstå sjove situationer, hvis Noah misforstår nogle ting, fordi et ord på dansk ligner et ord på hollandsk, men betyder noget helt andet.

Det er også Martha Karrebæks råd at forklare det til børnene, hvis de i en bestemt sammenhæng kun kan bruge ét sprog, for at blive forstået.

Det kan jo godt være, hvis de er vant til at blande sprogene, at det så er lidt svært for dem. Ligesom det er svært for os andre, når vi skal slå over i et fremmedsprog, men det lærer man jo – man skal huske på, at det er en læringsproces. I sig selv er der overhovedet ikke noget problem i at blande sprogene – det er kun ovre i det sociale. Det er kun andre mennesker, der kan synes, at det er et problem“.

Hvordan vælger man, hvilket land man skal bo i?
Hvilket land bosætter man sig i, når mor og far har forskellige nationaliteter? Natasja Reslow har selv flyttede meget rundt i verden som barn, og selvom det ikke har været nogen negativ erfaring for hende, ønsker hun alligevel, at hendes egne børn skal have solide rødder i ét land. 

Vi boede i Holland, da børnene blev født, og selv om vi overvejede at flytte til udlandet, da de var små, har vi nu besluttet at blive boende her, til de er færdige i skole. Det er vigtigt for os, at de får den stabilitet med“.

På grund af Natasja Reslows egne oplevelser er det også en bekymring, der følger med.

Jeg frygter altid lidt, at de ikke vil komme til at høre hjemme noget sted – måske fordi det er noget jeg selv har oplevet. Men faktisk tror jeg, at i hvert fald Noah føler, at han hører 100% hjemme her“.

Udfordringer, fordele og gode råd
I opdragelsesprocessen af flersprogede børn er nogle af de udfordringer, man støder på, omverdenens blik på den måde man gør det på.

Natasja Reslow fortæller om den uforståenhed, man ofte kan møde.

Man møder stadig meget uforståenhed – der var for eksempel mange her i Holland, der tvivlede på vores beslutning om ikke at snakke hollandsk hjemme. Jeg vidste fra min egen erfaring, at det sprog der bliver brugt, hvor man bor, aldrig ville blive et problem at lære, men der var mange, der var skeptiske“. 

Martha Karrebæk kan godt forstå den udfordring og fortæller at der gennem mange år, har været fordomme om flersproget opdragelse. 

Man skal være stærk, fordi man møder rigtig mange fordomme. Fordomme om at det er umuligt at lære flere sprog samtidig, eller at det kan forstyrre børnene. Der har været masser af folk, der har hævdet, over de sidste flerhunderede år, at det kan gøre børn kognitivt tilbagestående – det er noget vrøvl – det er alt sammen noget vrøvl. Så man skal stå fast på, at det er en god ting, og man skal stå fast på, at den sproglige udvikling de går igennem, er en naturlig sproglig udvikling – der er ikke noget som helst problematisk ved det i sig selv. Det betyder ikke, at det ikke kan være problematisk socialt. Netop det med at møde fordomme kan være rigtig svært for børnene“.

Natasja Reslow oplever dog også, hvor stor en fordel det kan være for børnene, særligt når de er en familie, der rejser meget.

Det er skønt, når man mærker, at sprogene åbner døre for børnene. For eksempel når vi er på ferie i udlandet, falder Noah nemt i snak med andre børn, enten fordi vi en sjælden gang møder nogle danskere, eller også fordi de har engelsk som fællessprog“.

Martha Karrebæk mener, at det at være flersproget er helt fantastisk, og at det er en kæmpe gave, man giver til sine børn. 

Alle andre mennesker skal kæmpe for at lære flere sprog hen ad vejen, og så er der bare nogen, der er så heldige at få det hjemmefra“.

Natasja Reslows gode råd til andre flersprogede familier:

Prioriter altid kommunikation – det er vigtigere at snakke sammen, end at det nødvendigvis foregår på det rigtige sprog“.

Martha Karrebæks gode råd til flersprogede familier:

Stå fast på at det er en naturlig og god ting. Man skal lade børnene udvikle sig i det tempo, de nu udvikler sig i – man skal ikke være bekymrede over, at de på det ene sprog måske ikke kan lige så mange ord som jævnaldrende, for dem kan de formentlig på det andet sprog. Men hvis man har bestemte mål med deres flersprogethed, hvis man for eksempel skal flytte, kan man hjælpe børnene ved at sørge for, at de lærer de samme ord på begge sprog“.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.