Pilates efter fødslen

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det værker i lænd og bækken. Og stykket imellem skulderbladene er konstant spændt af amning eller af at bære rundt på din lille baby, der (heldigvis) vokser sig større og tungere hver eneste dag.
Noget skal gøres – kroppen skal styrkes og genoptrænes. Og efter at have afprøvet det må jeg sige, at pilates er perfekt som efterfødselstræning.

“Efter første gang mærker du en forskel, efter 10 gange kan du se en forskel, og efter 30 gange har du fået en ny krop,” lover skaberen af pilates, den tyske Joseph H. Pilates tidligt i det 20. århundrede.

Godt for ryggen og kropsholdningen
Pilates blev udviklet af tyskeren Joseph Pilates i årene fra 1900-1967, der igennem sit liv trænede stort set alle former for sport. Her lod han sig inspirere til at udvikle en træningsform til opbygning af muskulatur og kropsholdning. Yogaen var bestemt en inspirationskilde for Joseph og herfra hentede han princippet om at styrke hele kroppen ensartet.
Pilates er i sin oprindelige form baseret på træning i maskiner, opfundet af Joseph Pilates. En af dem, reformeren, er inspireret af hospitalssengene hvor fjedre i sengene blev benyttet til modstand og bevægelsesøvelser til de sengeliggende.

Øvelserne i Pilates’ program omfatter vejrtrækningskontrol, stabilisering af rygraden, styrke af ryg- og brystmuskler, hvilket blandt andet er effektivt over for rygsmerter og udvikler den fysiske formåen. Og efter fødsel og graviditet, der jo om noget er hårdt for kroppen på alle leder og kanter. Og det er så vigtigt for din krop, at du bygger den op igen, så den kan bære dig og alt det, du skal bære på (din baby).

Multitasking hos Pilatescph

Efterfødselstræning hos Pilatescph
Nogle måneder efter fødslen startede en veninde og jeg til efterfødsels pilates hos Pilatescph, der ligger i København på både Vesterbro og i Kbh K på Nørregade.

Noget af det første jeg bemærkede ved pilates er, at man tænker kroppen ind i 10 dele. Og på den måde guider underviseren en igennem øvelserne, ved at bruge kroppens inddelinger. Når man skal lave en mavebøjning, siger underviserne, nu skal du bøje nakken til punkt 10, 9, 8, 7… På den måde husker man at komme igennem alle de små dele og får på den måde brugt alle små muskler og led, istedet for blot i et hug at løfte helt til skulderbladene i en mavebøjning.

Nyt redskab introduceres

Instruktøren er vigtig i pilates
Man føler virkelig, at instruktøren holder øje med én (på den gode måde) og lige retter ens øvelser til, så de bliver mest muligt optimale. For at optimere pilatesteknikken er det essentielt at koncentrere sig om hver del i øvelsen – både vejrtrækningen, hovedets position, rygsøjlens kurver, den strakte arm, det bøjede ben og så videre. Pilates kræver generelt mere hjælp fra en underviser end mange andre former for træning for at være sikker på, at du får det maksimale ud af det.

De to små pilates-deltagere ligger foran salens “springboards”, der også er et redskab indenfor pilates

Motiveret med forskellige redskaber
Det bedste ved træningen hos Pilatescph er, at den er forskellig fra gang til gang. Eller det er jo de samme principper – og der er særligt fokus på efterfødselskroppen hver gang. Men ved at inddrage forskellige redskaber at lave øvelserne på/op ad, så får hjernen lige lidt udfordring, og det virker virkelig godt for mig.

Jeg har tidligere oplevet at gå helt kold på træning, hvor man næsten laver det samme hver gang. Jep, det er selvfølgelig nemt, og nogle vil mene, at man så kan intensivere kraften, man lægger i det, fordi man kender øvelserne. Men for mig bliver det simpelthen så kedeligt. De 10 gange vi var til pilates hos Pilatescph, fik vi næsten et nyt redskab hver gang, hvilket var super fedt!

Babyerne er selvfølgelig velkomne til efterfødsels-pilates, og ellers kan de sove nede i gården.

Pilatescph har også reformerhold, hold for gravide, privatundervisning og endda et tumlastikhold for babyer! Læs mere om holdene HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.