Tag-arkiv: lege

Lege fra da mor var barn

Af Camilla Anderson

Solen skinner fra en skyfri himmel. Duften af nyslået græs blander sig med duften af den varme asfalt, hvor kridtstreger og sjippetorv ligger henslængt fra dagen før. Sommerferien melder snart sin ankomst og dagene ligger (måske) åbne for leg og nærvær. Men hvad kan man egentlig lege, på sådan en dejlig sommerdag? Her er fem lege fra da mor var barn, som du kan lege med dit/dine børn. Læs mere ...

Børns motorik har det svært – her er løsningen!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi tumler hjemme hos os – i stor stil! Når man er to år, som min søn, virker det til at ligge helt naturligt at bruge sin krop. Og på ofte imponerende vis udfordre den, hvor man nærmest ved, at det vil gå galt…op på hesten igen. Eller elgen, hvis man har et tumlemøbel fra Units.

Isbjørn og elg fra det danske firma Units

Men hvert 3. barn har faktisk motoriske vanskeligheder, og det er desværre langt flere end for bare ti år siden. Ikke fordi børn i dag ikke fødes med deres instinktive lyst til at bevæge sig, men fordi der er faktorer, der bremser dem. Så som forældre kan vi ikke bare forvente, at det kommer af sig selv.

Det forklarer Chalotte Runge, der er ekspert i børn og motorik samt ejer af motorikcenter.dk:

“Sammenlignet med for bare for 10 år siden, er det virkelig gået ned ad bakke. Det er både noget, jeg selv oplever, hører fra pædagoger og andre professionelle og det viser forskningen også.  iPad’en har virkelig fået sit indtog, og den vinder simpelthen over den aktive leg. Det kommer til udtryk mange steder, fx. barnets muligheder for at være med i legen med de andre børn på legepladsen, i idræt og i frikvartererne,” fortæller hun og fortsætter:

“Men faktisk også på, hvor god er man til at sidde stille i skolen. Man kan forestille sig en pyramide, og bunden er vores centralnervesystem og længere oppe er sanserne og motorikken, øverst er det kognitive.
Hvis barnet eksempelvis har svært ved at sortere i de sanseindtryk, der kommer ind i hjernen, så forstyrrer det motorikken og det bliver svært for barnet at finde roen i kroppen og sidde stille og lytte til, hvad der bliver sagt. Det kan godt se ud til, at det er motoriske problemer, men det handler måske mere om barnets regulering. Det kan også handle om det rent motoriske, hvor barnet ikke har særlig god styrke i muskulaturen omkring kropsstammen, så kan man heller ikke holde sin krop i sådan en stabil stilling, som det er at sidde stille”, siger Chalotte.

Men når et lille barn bliver født, må motorikken vel have de samme forudsætninger som for 10 år siden. Og så kan det jo undre en, at den gode motorik ikke kommer helt af sig selv. Det har Chalotte en forklaring på:

“Det gør det også et langt stykke hen ad vejen. Hvis man ser på et land som fx Nepal, så har børnene her slet ikke de samme motoriske problemer, som vi oplever i Danmark. Så det kommer af sig selv, hvis ikke vi saboterer det for børnene. Med det mener jeg, hvis vi hjælper børnene for meget – vi lader dem sidde i skråstole alt for længe, så de ikke skal ligge så længe på maven, fordi barnet måske ikke gider ligge på maven”, forklarer Chalotte Runge og uddyber: “Vi hjælper generelt børn for meget. Helt elementære dagligdags ting som at tage tøj på og hjælpe ved madlavningen træner motorikken. Men hvis vi lader barnet øve sig, så kommer det af sig selv. Og vi skal forstå, at hjernen har brug for virkelig mange gentagelser – det skal vi skabe plads til. I stedet for at sige, at de ikke må gå op på et trappetrin, fordi vi er bange for, at de falder, så sid ved siden af dem og se dem gå op og ned. Gentagelserne styrker hjernens indre gps og giver et stærkt fundament for videre udvikling”.

Hjemme hos os bruger vi alt muligt til at lave en slags agility-baner. Anker på to år elsker at kravle rundt fra object til object. Og der er faktisk flere derude, der på kreativ vis prøver at hjælpe os med at dyrke vores børns motorik og motivere dem til at bevæge deres krop. Vi er lige nu i gang med at afprøve nogle af de tumlemøbler, som er lidt nyere på markedet, og alle ikke har opdaget endnu. Vi kravler rundt på dyrene fra Units og fabeldyrene fra Tumblemee, og her kan du læse vores anmeldelse af Units produkterne – snart kommer også en anmeldelse af Tumblemee.

Fabeldyr, der kan deles i mange dele, fra det danske firma Tumblemee

Tumlemøbler eller ej, så kan du som forælder gøre meget for at motivere forklarer Chalotte:

“Jeg bruger hellere ordet inspirere, når det kommer til børn. Hvis vi går vejen som forældre, så synes de, at det er super fedt. Vi siger, at de skal lægge iPaden væk for at bevæge sig, men vi står selv med en iPhone i hånden. Vi skal være gode rollemodeller frem for at kræve, at de skal stå på et ben, når de børster tænder. Vi forældre vælger ofte den lette løsning med skærmen, men prøv at skabe nogle områder i hjemmet, som direkte lægger op til aktivitet – områder, hvor man kan bygge ting, tumle og være kreative. Meget legetøj i dag er alt for forudsigelig; tryk på knappen, så blinker lampen – så børnene bliver ikke sat til at tænke selv. At bygge en bane ud af puder, tumlemøbler og kasser udvikler derimod kreativiteten,” understreger Chalotte:

“Vær en rollemodel; tag børnene med ud i skoven, læg dig selv ned på gulvet og begynd at tumle med dem. Sæt en krog i loftet og hæng en ring op. Lad være med at pinde det for meget ud, at nu skal vi bevæge os – skab istedet plads til at den kreative leg kan udfolde sig.”

Sæt i gang!

Der kan være en del børn på Sansegyngen

Aktivitetsbøger til børn og deres forældre

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab

Hurra, disse bøger er guld værd i kampen mod ipadéns overtagelse af nutidens børn og deres lyst til leg og aktivitet!

Det er weekend, og man sidder der med sine unger og vil gerne være den super cool mor, der finder på noget fedt at lave – noget kreativt med palietter og toiletruller – noget aktivt ude i skoven – noget fælles bagning… Men I ender med at lave det samme som altid –  noget hvor nogle andre serverer underholdningen. Lyder det bare lidt velkendt?

Her er en række super gode bøger, der hjælper os forældre med at få de gode idéer til både små og større børn. Til et væld af hyggelige stunder, der skiller sig ud fra det “vi plejer”. Se bare her!


365 LEGE TIL BØRN

365 LEGE FOR BØRN er en inspirationsbog med lege til børn i alle aldre. Og så følger den årets dage – ja, der er faktisk en kreativ leg til hver eneste dag på året, der endda følger årstider og de klassiske begivenheder som fastelavn og jul.

Men det er nok de færreste, der vil bruge den så slavisk, og den er oplagt som opslagsværk med 365 valgmuligheder! Der er lege til flere aldre og til hygge i børnehaven, skolen, inde og ude. Der er både nye lege og gamle lege, du som forælder måske kender fra din egen barndom.

Så man kan sige, at der er en bog fyldt med lege til børn og barnlige sjæle fra ca. 4 til 100 år. Der er en del lege min søn på kun halvandet ikke kan få så meget ud af endnu, men som jeg glæder mig til at lave med ham.  Og så er der en masse dejlig inspiration til hyggelige dage og lege, vi kan lave sammen!

Bogen kan blandt andet købes HER


————————————————————————————-

 

TAG UD MED DINE BØRN

Bog: Tag ud med dine børn

Den her bog skal få dine ipad-fikserede unger ud af sofaen! De skal ud og bevæge sig og lege lige som i de gode gamle dage, ik?!

Bogen lægger op til, at du som forælder gør det, du som forælder skal; bestemmer. Du bestemmer, at nu skal I sammen ud og have en på opleveren og komme hjem med sunde, røde kinder. Ja, også forælderne.

Forfatterne bag bogen er forælderne Rikke Berg og CasperKjerrumgaard, som sammen med deres fire sammenbragte børn har prøvet alle udflugterne. Bogen er også fyldt med deres tjeklister, gode tips og ikkemindst lækre billeder af en familie i fuld gang med at blive rige påoplevelser!

I bogen er der forslag til 20 ture, hvor der er fokus på nærvær, sammenhold og udfordringer, når der skal laves mad over bål eller erobres øde øer med kano. Eller konkurrere om at finde det klammeste eller blive mest våd. Turene er inddelt efter årstider.

Bogen rammer perfekt ned i en tid, hvor mange familier kæmper med børn, der sidder for meget foran skærmen istedet for at tale sammen. Og opleve sammen. Og det kan være svært som forælder at overtale sine børn, men med en bog kommer der et andet element, der opfordrer og foreslår, og sammen kan familien slå op, hvad de helst vil.

Bogen kan blandt andet købes HER

———————————————————————————-


LAV MAD MED DE MINDSTE

Bog: Lav mad med de mindste

Jeg glæder mig meget til at lave mad med min søn, når han lige bliver gammel nok til ikke at skære sin egen finger af. Nu kan han sidde på køkkenbordet og kigge mig over skulderen, men det er svært at undgå, at han ikke har en finger tæt på kogepladen.

Kogenbogen her er til små børn fra cirka 5 års alderen, den er nemlig fyldt med tegninger – og lidt tekst til de voksne. Så her kan børnene være med til at se, hvad der skal hældes i skålen.

Vælg mellem weekend-snacks, bagværk, aftensmad, frokostretter, desserter og julemad. Her er masser af livretter, og alle opskrifter er super enkle, nemme, indbydende og overskuelige selv for meget små børn.

Det er perfekt, at bogen lægger op til at børnene også kan tage ansvar for madlavningen, og så tænker jeg også, at den kan lægge op til, at barnet læser ord, da billederne jo støtter op om de få ord og gør den disciplin nemmere.

Bogen kan blandt andet købes HER

————————————————————————————-

 

365 TING, DU KAN LAVE MED DIT BARN

Bog: 365 ting, du kan lave med dit barn

Så er der virkelig dømt kreativitet!

Her taler vi om en bog med 365 ting – en ting hver dag på året – du kan lave med dit barn. Både de små og de store børn. Altså kreative projekter, der i den grad opelsker kreativitet. Og her er både de små nemme projekter og de større, hvor du og dit barn virkelig kan fordybe jer og blive smurt ind i farvelade og pailletter.

Hvad med at lave dit barns hemmelige ven i form af en lille dukke, hvilket også kan sætte gang i snakken om venskaber. Flotte perleplade-magneter til køleskabet. Eller hvad med magnetklemmer med navn på til køleskabet, der kan holde dit barns kommende tegninger eller måske invitationer til børnefødselsdage.

Bogen tager også fat i årstiderne og tilpasser de kreative sysler til de helt klassiske traditioner – med en twist. Det er en super hyggelig bog, der virkelig taler til en mor, der gerne ser kreativiteten blomstre i det lille hjem – også ud over at male elefanten i malebogen og klaske med lidt modellervoks.

Bogen kan blandt andet købes HER

————————————————————————————-

 

365 FORSØG

Den her er sjov – man kan sige, at det er en blanding af leg og lærdom. Bogen indeholder 365 forsøg, du kan lave med dit barn. Så ud over at I har det sjovt, bliver du og måske især dit barn klogere på gnidningsmodstand, vindkraft, magneter og tyngdekraft via leg. Eller hvad med at lave skyggedukker, og se hvordan hænder kan formes, så det bliver til dyr og figurer på væggen, hvilket kan lægge op til en spændende snak om, hvad en skygge er. Eller lave en rakat eller regnbue og i lille skala få en forståelse for, hvordan disse fungerer og opstår i den store skala.

Børn kan helt selv bruge bogen “365 forsøg”. Men jeg synes nu, at den lægger op til mange hyggelige fællesstunder i familien. Det er en super sjov idé med forsøg og ofte noget, vi måske lader skolen om i kemi og fysik, hvilket er rigtig synd.

Selvom min søn kun er halvandet, synes han allerede den slags er spændende – måske ikke forståelsen af, hvad gnidningsmodstand er, men når han reagerer med et stort ”WOW”, når jeg derhjemme, viser ham, hvordan man kan få noget stort eller andet ud af ingenting – det kan være det rene trylleri for sådan en lille størrelse.

Bogen kan blandt andet købes HER


———————————————————————————
Læs mere ...