Af Peder Holflod Carlsen

En dag i juni blev der vendt op og ned på 25-årige Maria Jakobsens liv, da hun blev gravid med sin kæreste Rasmus, som hun havde været sammen med i under et år. Pludselig stod hun med et livsændrende valg.

På begge sider af dobbeltsengen i soveværelset hænger indrammede og velkendte citater fra Blinkende Lygter. Stuen prydes på den ene langvæg af en stor reol, hvor udbuddet af læsestof er lige dele stort og varieret; fra kogebøger som ”Meyers Bageri” og ”Cranks Grønne Kogebog”, over historiebøger om 2. verdenskrig til fagbøger om global og komparativ politik.

Her bor Rasmus Pontoppidan og Maria Jakobsen, og det er sidstnævnte, der har brygget kaffe, og som sætter sig til rette i stolen overfor mig for at fortælle, hvordan hun tackler det, at være ung og ambitiøs, og så pludselig blive gravid.

Croissanter, kakao og graviditetstests
For 25-årige Maria er gravid. Barnets termin er den 25. februar, og vi skal tilbage til en dag i slutningen af juni, hvor Marias ellers meget forudsigelige menstruation ikke kom som beregnet. Og efter et par dage med nogle ganske tvetydige resultater fra nogle ganske billige graviditetstests, blev Rasmus sendt af sted på indkøb med en lidt atypisk dosmerseddel: croissanter, kakao og de gode graviditetstests. Inden mente Maria dog, at de burde prøve at forventningsafstemme, hvis nu resultatet af testen mod forventning skulle vise sig at være positiv:

”Jeg sagde til Rasmus, at jeg ville hælde til at beholde barnet. Han sagde, at han ville hælde til at få en abort, så allerede der var vi jo helt på linje”, griner Maria ironisk.

For Rasmus var det ikke blot en beslutning om at få et barn eller ej; det var også en beslutning om deres forhold. Han og Maria havde på det tidspunkt været kærester i omkring ni måneder og boede ikke sammen, så at få et barn sammen ville unægtelig være stort skridt at tage.

Hvorom alting er: opgraderingen fra billige graviditetstests var formentlig en god idé. I hvert fald var der ingen tvivl længere:

”Jeg havde nærmest just blottet mit køn, før testen bongede helt ud på to streger”, fortæller Maria med hentydning til de tidligere tests, hvor man måske havde kunnet ane den streg nummer to, som indikerer graviditet.

Derfor skulle det Maria nu til at forholde sig til en fremtid og en beslutning, der uanset hvad ville ændre hendes liv markant. Maria er, ved siden af sit kandidatstudie på statskundskab, ansat ved Karnov Group som projektkoordinator, og udover dette er hun meget aktiv i Sex & Samfund, hvor hun er med i bestyrelsen og desuden er med i foreningens europæiske moderforenings bestyrelse, så det er med andre ord en kvinde med gang i mange ting. Og er det foreneligt med det at få et barn?

’Mærk efter i dig selv’

Et af de råd, som gik igen og som gjorde en stor forskel for Maria, hørte hun første gang fra sin mor, som hun ringede til samme dag, hun opdagede graviditeten. Maria var i tvivl og søgte råd. Og det fik hun:

”Min mor fortalte mig: Maria, jeg kan ikke fortælle dig, om du skal beholde det eller få en abort. Det ved du allerede, hvis du mærker efter i dig selv”, fortæller Maria og fortsætter:

”Det råd betød rigtigt meget, da min mor har prøvet af føde børn, men også at få foretaget en abort. Begge valg kan være de rigtige, men det er forskelligt fra person til person. Men inderst inde ved man kun selv, hvad man føler, er det rigtige”, beretter Maria.

En anden person, der hjalp Maria med at træffe den rigtige beslutning, var Rasmus’ bedstemor, som arbejder som terapeut og som tilbød parret at komme i en slags samtaleterapi.

”Samtalen var rigtigt god. Det var ikke sådan, at vi skulle sidde der og træffe beslutninger; der snakkede vi bare. Om forhold, om børn, om hvad en abort gør ved en”, erindrer Maria.

Samtalen gjorde rigtigt meget for parret, og særligt snakken om abort gjorde en forskel:

”Rasmus’ bedstemor sagde, at uanset hvad vi ville vælge, ville alt være forandret. Det at få en abort ville jo ikke være det samme som at gå tilbage til status quo for os. Aborten ville vi leve med for altid som par”, beretter Maria.

Maria husker samtalen som noget, der mindede ”om en scene fra en film, hvor kærligheden bare knistrede” mellem hende og Rasmus, og da parret kom hjem fra besøget hos bedstemoderen, blev de enige om at træffe en beslutning. Maria ville gerne beholde barnet, var Rasmus sikker på, og det ville han også. Det skulle være dem to for altid. Derfor skulle de nu turde kunne sige det højt. Måske ikke til andre, men i hvert fald til hinanden.

Frygt for at blive dømt
Fra beslutningen om at få barnet sammen som par blev truffet til at parret fortalte deres venner og familie det, gik der noget tid. For selvom Maria var virkelig glad for at vælge at beholde barnet sammen med Rasmus, så frygtede hun at blive dømt af sine omgivelser. Som 25-årig studerende, der som nævnt er meget aktiv i bestyrelsen i Sex & Samfund, der ikke bor sammen med sin kæreste, med hvem hun kun har været sammen i ni måneder, var Maria endnu præget af en vis usikkerhed. En usikkerhed, der satte sit præg på de reaktioner, hun fik med, når hun skulle fortælle nyheden:

”Jeg følte i starten, at jeg fik nogle skeptiske kommentarer fra folk, men meget af det skyldes dybest set min egen, iboende usikkerhed. For eksempel opfattede jeg det som kritik, når folk spurgte mig, om det var planlagt, men sådan havde Rasmus det slet ikke. Det var nok fordi, han ikke var usikker”, vurderer Maria.

Med tiden er Maria dog blevet langt mere tryg i sin beslutning og sin situation, og det er der flere forklaringer på. Hun snakkede med sin mor om sin usikkerhed, sin frygt for at miste venner og for sit arbejde, og igen kom Marias mor med gode råd:

”Hun sagde:” Maria, det med sociale relationer er også noget, du vil spørge dig selv om 5 år, hvis du skulle blive gravid der. Der vil altid være en frygt for at miste noget. Men hvis man gerne vil have et barn, finder man altid en vej”, fortæller Maria.

En anden ting, der har gjort Maria mere tryg i sin situation, er af mere visuel karakter:

”Jeg er nok begyndt at bære det på en anden måde. I takt med at det er blevet mere og mere tydeligt, har reaktionerne også ændret sig, fra:” Var det egentlig planlagt?” til:” Woow hvor er du dog smuk. Det har betydet en hel del”, fortæller Maria.

Det med prioriteterne
Der er endnu enormt mange ubekendte i det at få et barn for Maria og Rasmus. Én ting er de dog sikre på: At de ikke er sikre på noget. Skal parret nu til at have bil? Måske det godt kan svare sig. Skal barnet fødes hjemme eller på hospitalet? Man kan argumentere for og imod. Rasmus håber at blive ved med at spille Dungeons & Dragons et par aftener om ugen med vennerne; det bliver nok undertiden med en lille en under armen. Parret har billetter til en festival på Avernakø til august. Om de kommer afsted til hele redeligheden, om de tager afsted en enkelt dag, eller om de bliver hjemme, må fremtiden vise.

Maria er dog sikker på at ville afslutte sine studier og genoptage sit studiearbejde. Men har det påvirket karriereambitionerne at blive gravid?

”Jeg tror, at jeg helt automatisk kommer til at prioritere anderledes”, siger Maria og uddyber:

”Jeg har jo stadig lyst til at få et arbejde, jeg er glad for, men er det virkelig karriere, vi skal opgøre vores lykke i? Jeg tror ikke, at jeg på mit dødsleje kommer til at tænke:” Gid jeg havde arbejdet noget mere”, siger Maria.

Men havde du også sagt sådan, hvis jeg havde spurgt dig for et år siden?

”Nej, det havde jeg nok ikke”, slutter Maria og slår en stor latter op.