Af Maria Lyngsø Hougaard
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
Mor-skab sætter fokus på slow movement, at gå glip og få ro på. Fordi vi tror, at det er vigtigt for alle – og måske forældre (og deres børn) i særdeleshed! Så skal vi trække stikket, mor?
Læs den første artikel med samme fokus her.
SLUK – KUNSTEN AT OVERLEVE I EN DIGITAL VERDEN af Imran Rashid
Hvert 10. sekund bliver der sendt 8 millioner mails, 2 millioner sms’er og 309.375 facebook likes.
Speciallæge og innovationschef Imran Rashid hvilken effekt de kollosale datamængder har på vores hjerne og krop.
Der er 12 kapitler i bogen, som er opdelt i to faser ”Det komplekse liv” og ”Et liv i flow”. Først fremlægges de problemer og udfordringer, der følger med et moderne liv med ubalancer mellem arbejde og frihed. Og den sidste del gennemgår, hvordan vi kan få flow i vores liv med mental og fysisk sundhed. Og herunder oplistes 10 bud til et sundere, digitalt liv:
1) Køb et vækkeur (og smid Smartphonen ud af soveværelset), 2) læg telefonen helt væk, når du arbejder eller er i selskab med andre mennesker, 3) brug FORSTYR IKKE funktionen, 4) slå notifikationer fra, 5) fjern alle apps, der kan stjæle din opmærksomhed, 6) fjern farver fra skærmen og skru ned for lyset, 7) fjern batteri-ikonet, 8) prioritér, hvem der skal have adgang til din hjerne, 9) vær bevidst om, hvornår du bruger telefonen, og hvordan den bruger sig, og 10) husk, at når du tænder skærmen, risikerer du at slukke for nærværet.
Forfatteren har i sit virke som læge og innovationschef mødt masser af mennesker, primært såkaldte vidensarbejdere, som gør skade på både deres mentale og fysiske helhed, fordi de har svært ved at slippe arbejdet, når de kommer hjem. De (vi) er online nærmest 24/7.
Da vi var på barselsrejse seks uger på Bali med en 8-9 måneder gammel baby, talte vi meget om skærmforbruget. Jeg var ved at skrive på en bog samt artikler til Mor-skab, og jeg så de mange uger som en mulighed for at få skrevet en masse. Men når jeg satte mig bag skærmen, havde min lille søn kun øje på den og mig, selvom hans far legede med ham i poolen. Så vi besluttede i fællesskab, at jeg kunne tage nogle timer et andet sted, hvor jeg skrev igennem, men ikke foran vores søn. Og samtidig fik jeg tænkt over, hvor meget jeg ville skrive, og hvor meget jeg ville være – så jeg ikke fortrød det bagefter. Imram Rashid har helt sikkert ret i, at vi måske slet ikke fatter omfanget af den digitale indgriben i vores liv – og at vi skal overveje, hvad der er det gode liv samt selv tage kontrol.
PAPMACHEREGLEN af Hella Joof
Okay, det er ikke direkte en bog om at leve langsomt og finde ro. Men jeg synes alligevel den passer ind, for hele essensen i Hella Joofs bog er (som jeg læser det), at vi skal slappe lidt af og tage det sure med det søde.
Der er ingen som Hella Joof, der kan få tingene til at blive simple og enkle – også ret alvorlige og komplekse ting. Der er 25 livsregler i Papmachebogen – ikke regler som Hella har fundet på, men bare regler, der er. Og hvis man følger dem, bliver det hele meget mere simpelt.
For eksempel Rub & Stub reglen:
“Når man ser nogen, der har en virkelig smart nederdel på, så kunne man godt tænke “nøj, nogle flotte ben”. Altså man ser noget, man gerne vil være eller gerne vil have, og så begynder man at dæmonisere dem en smule. I stedet for det, så skal man lave rub-og-stub-øvelsen, hvor man må vælge hvilket-som-helst andet menneske i verden, som man så vil bytte liv med. Bytte med alt – rub og stub. Det er hele butikken, det er dine børn, din mand, din udsigt, dine hunde, det hele skal byttes ud med den anden. Så skal vi sidde og mærke efter – og så viser det sig, at der faktisk ikke er en eneste person, vi vil bytte med.”
og Banal-reglen:
“Reglen om banalt er den mest banale regel, der handler om, at det er de mindste ting, der gør os lykkelige.
Det skal ikke særligt meget til for at gøre os lykkelige. Det er meget banalt. Det er ikke noget særligt. Det er tit sådan noget med, at nogle laver mad til én. Nogle lægger armen omkring én, når man er ked af det. Eller at nogen siger, at man ikke ser træt ud.”
Emnerne er mange, og bogen er fuld af gode og finurlige anekdoter.
Jeg oplevede at se mere lyst på det hele – især efter at have hørt lydbogen, hvor Hella selv læser sin bog højt. Kan man andet?
Hellas anekdoter og vinkler på tingene får det hele til at være så banalt (positivt forstået), og man bliver sådan lidt “pyt” og samtidig; Hey, jeg skal sætte pris på de vigtige ting, for hvad betyder ellers noget?!
Tak Hella!
