Tag-arkiv: hårtab

Kemo-mor: Paryk og turban

Af Maria Lyngsø Hougaard

Pludselig skal man tage stilling til paryk og turbaner… og skaldethed. Faktisk havde jeg det helt ok med Sinead O’Connor looket. Jeg har altid været langhåret, og der var sgu lidt bad ass-hed over det korte look, når jeg bare skruede op for en feminin skjorte, store øreringe og rød læbestift. Men den sidste 1 cm hår ryger jo også, og skaldethed er bare noget andet. Læs mere ...

Kemo-mor: Hårtabs-ceremoni

Af Maria Lyngsø Hougaard – Fotos: Frederikke Brostrup

Vi har talt med vores børn igennem hele forløbet. Først var det brystet, der var blevet sygt og skulle skiftes ud med et nyt bryst. Det var dejlig konkret og nemt at forstå, og de tog det så fint.

Det føltes straks lidt sværere med kemobehandlingen. At forstå at jeg er opereret kræftfri, men at jeg skal igennem en behandling, for at sygdommen ikke kommer igen – en behandling som gør mig syg. Men jeg synes, det er virkelig vigtigt at tale med dem om de ting, der sker – dog har jeg undladt at nævne, at det er en sygdom, jeg kan dø af. Læs mere ...

Kemo-mor: Mens vi venter…på hårtabet

Af Maria Lyngsø Hougaard – Illustration: https://lullusillustrationsbiks.dk/

Føljeton: Jeg er 38 år gammel og mor til to drenge på snart 2 og 5 år. Jeg har haft brystkræft og går nu igennem et kemoforløb. Da jeg selv har haft meget glæde af at læse om andres forløb, og vi ikke er mange på min alder, der får brystkræft, har jeg besluttet at dele – i håb om at andre kan have glæde af mine erfaringer, tanker og tips.

For nogle uger siden ventede vi på julemanden…nu venter vi på hårtabet.
Jeg fik første kemobehandling den 28. december. Med kæresten nede på corona, lod vi børnene bliver hos bedsteforældrene i Jylland, og så flyttede jeg ind hos min veninde, der også tog med til første kemo. Min psyke kunne simpelthen ikke klare at rykke det yderligere (allerede rykket pga min egen corona i midt december).

Den første kemo
Den første kemo stod som den der store uvished. Diverse Facebookgrupper havde ladet mig vide, at folk oplever det meget forskelligt. De får får næsten ingen bivirkinger, og de få får det virkelig hammer skidt i mange dage. De første tre kemoer hedder EC og er med tre ugers mellemrum mellem hver. Ugerne deles op i rød uge (den første efter kemoen med bivirkninger), gul uge hvor ens immunforsvar dykker allermest, og bivirkningerne er bedre, og så den grønne uge, hvor immunforsvaret skal oppe sig igen. For så at kunne klare at blive banket ned af næste kemo. Hvis blodprøven viser, at immunforsvaret ikke har oppet sig nok, rykkes næste kemo, hvilket man ikke ønsker sig – dette skal ikke trækkes i langdrag!!

Og det var vildt, da kemoen løb ind i mine årer. Min veninde og jeg græd lidt. Det er cellegift. Og man ved ligesom, at så er der ingen vej tilbage. Man mister håret efter første runde, så det vil være lidt dumt at tage en omgang og så stoppe. Men kemoen er også den hjælper, der skal slå eventuelle løsrevne kræftceller ned, så den aldrig kommer igen.
De første fire dage var jeg mest ramt. Det startede med en voldsom svimmel. Jeg følte mig fuld og væltede glas og kunne ikke gå lige. Så var der kvalmen, der bliver holdt nede af medicinen fra sygehuset, men man kan godt mærke, at den er der. Og hovedpine og træthed. De første dage sov jeg mest. Men jeg sørgede for at drikke og spise, da det er vigtigt for at komme bedst muligt igennem. Og så havde jeg en teori om, at jeg ville drikke giften hurtigst muligt ud af kroppen, så det første døgn rendte jeg meget fra drikkeglas til toilet. Men alt i alt var det til at holde ud med medicin, søvn og mine egne tiltag (dem skriver jeg lige mere detaljeret om i en anden artikel).
Læs mere ...

Gravid-venlig frisør: Afhjælp 4 hår-problemer

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt og håndplukket af Mor-skab, og holdningerne kommer fra hjertet //Mor-skab

Det er ingen hemmelighed, at en graviditet og amning er hårdt ved kroppen. Og ved håret. Hår-problemer som hårtab, tørhed og ændret struktur er ikke unormalt, når din krop bliver indtaget af en lille beboer. 

Anne-Sophie Skjødt Villumsen er ejer af de grønne frisør-saloner med navnet Zenz, der er langt fremme, når det kommer til at køre en frisør miljørigtigt og så lidt skadeligt som muligt. Faktisk er klimaet i salonen så godt og uden skadelige dampe og produkter, at du kan bruge salonerne, selvom du er gravid eller har en baby på skødet! 
Jeg anede det ikke under min første graviditet og amning – der troede jeg bare, at det var totalt no go alle steder, men Zenz er altså gravid-venlig frisør. Læs mere her om, hvorfor Zenz kan bruges under de omstændigheder. Læs mere ...