Mange slipper for at lave madpakker til deres børn indtil skolestart. Men andre – inklusiv mig selv – har børn i børnehaver, hvor de skal medbringe madpakke. Da min søn Anker skulle starte i børnehave, var madpakken noget jeg frygtede. Jeg tænkte, at jeg ville være en af de forældre, der ville stemme imod madpakken, når der hvert 2. år er afstemning om dette. Men det er slet ikke så slemt! Og faktisk er det en genial måde at undgå madspild, da der ofte lige kan ryge ting fra aftensmaden ned i madpakken.Læs mere ...
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab
Af Maria Lyngsø Hougaard
Du ved godt, at det er rigtig vigtigt at styrke dit barns motorik, men når du ti gange har vendt ham på hovedet, kan det være svært at finde på noget nyt.
Bogen Leg og Balance af Medde Lykke Vogensen fokuserer på børn fra 0-18 måneder og giver dig gode ideer til bevægelse, så du også som forælder kan føle dig lidt udfordret og nyde noget variation!
Leg og Balance er bogen til dig, der gerne vil forstå dit barns motoriske udvikling og lære, hvordan du med intelligente og målrettede bevægelseslege kan støtte dit barn gennem de første 18 måneder.
I Bogen kan du også læse om dit barns udvikling måned for måned, og bogen ønsker at inspirere til sjov og udviklende samvær med dit barn, som styrker forbindelsen mellem krop og sind.
Så mangler du inspiration til en mere aktiv barsel for dit barn derhjemme på stuegulvet, er her et bud på en bog med masser af motorik og bevægelse.
6 tegn på dårlig motorik
Meget klodset for sin alder
Har svært ved at holde balancen
Bliver utilpas ved berøring
Bliver utilpas ved voldsom leg, eller når man kører bil
Skolebarnet har svært ved at lære at læse
Svært ved at koncentrere sig.
Mulige årsager til dårlig motorik
Hjernestammen fungerer for kraftigt eller for svagt. Det vil sige, at hjernen mistolker sansernes signaler.En meget hyppig årsag, der for eksempel ses hos hyperaktive børn.
Generel understimulering motorisk. Det vil sige, at barnet ikke bliver opfordret til at bevæge sig.
Moderen har ligget meget stille under graviditeten.
Barnet har været meget sygt som spæd/lille og har derfor ligget meget stille.
For tidligt fødte børn har ofte sansemotoriske problemer.
Adoptivbørn kan have det, hvis de har ligget/siddet meget stille i tiden inden adoptionen.
Genetiske sygdomme som Asperger, autisme, Downs syndrom og DAMP giver ofte nedsat funktion af en eller flere sanser.
(fra voresborn.dk)