Fokus på mødregrupper

Af Victoria Klostermann Olsen

Udefra kan mødregrupper minde om manges medlemskab af Folkekirken – det er noget, man bare gør, fordi andre gør det. De fleste er med, men for mange glider fællesskabet i mødregruppen ud, når første man skal tilbage på job og til hverdagen. Men måske er det lige netop det, en mødregruppe er til for; et fællesskab, der blot skal udfylde et behov under din barsel. Men hvordan er de opstået? Og hvad kan de gøre for dig? Det skal vi kigge nærmere på, i denne artikel.

Mødregruppens formål
Mødregrupper i Danmark opstod som et initiativ i Rødstrømpe-bevægelsen i 70’erne og er tænkt som et uofficielt rum, hvor nye mødre kunne mødes og tale om alt fra vågne nætter, parforhold, søskende, usikkerhed og generelt bare, hvordan det er at have børn. I dag er Mødregrupper blevet et kommunalt tilbud, hvor kvinder typisk efter geografisk placering bliver sat sammen i gruppe. Tilknyttet gruppen er der en sundhedsansvarlig, de enkelte eller gruppen kan kontakte ved spørgsmål.

I dag er sociale medier også med til at udvikle den funktion, som Mødregrupper har. Eksempelvis sider som Momkind, som vi tidligere har nævnt på Mor-skab, der i teorien fungerer som en stor social online Mødregruppe, hvor kravet om en geografiske placering springes over, og mødre over hele Danmark kan skrive til hinanden, og dele erfaringer.

Foto:
https://www.instagram.com/marialynphotography/

De ”forbudte tanker”
Mødregrupper kan blive meget personlige, og er et rum, hvor man som forældre kan dele mange af de tanker, man har til dagligt, men ikke nødvendigvis har lyst til at vende med sin partner eller anden familie. Så hvorfor kan en Mødregruppe være så effektiv?

”Jeg tænker, at det nok er meget rart sådan at have en mødregruppe, hvor man måske kan snakke om ting, man ikke vil tale med andre om og så har man nogle at hygge med når alle andre er på arbejde” – Emilie, 26

Når vi går til psykolog, får vi støtte og afklaring hos en person, vi ikke kender privat. En Mødregruppe har lidt samme funktion. Vi støtter hinanden i vores udfordringer og hjælper hinanden med vores spørgsmål, vel vidende, at det er det, vi har hinanden for. Det er okay at udtrykke stress eller irritation, lige så vel som man kan nøjes med at tale om de film, der er kommet på Netflix.

Foto:
https://www.instagram.com/marialynphotography/

For at en mødregruppe skal fungere optimalt, er det derfor vigtigt, at vi giver plads til hinanden og bliver mødt af andre forstående og anerkendende mennesker. Husk at de andre mødre oplever næsten præcis de samme ting som dig, så det er her, du kan tale frit. Hvis du ikke kender nogle af dem privat, og har en svær periode, kan du åbne frit op, og trille hjemad senere på formiddagen, med lettet hjerte, og en følelse af ikke at være alene. 

Når vi føler, at vi kan stå på egne ben, kan vi lægge gruppen og snakkene bag os – eller vi kan beholde kontakten, for yderligere støtte. Og for andre udvikles nye venskaber. Men for mange er det et støttehjul vi bruger, indtil vi kan køre uden. 

”Vi havde nogle hyggelige dage og samtaler, men jeg ser ikke nogen af dem i dag” – Susanne, 48

Man må ikke være blind for, at en Mødregruppe er sat sammen, fordi I netop har den éne ting til fælles – i er blevet mødre. Derfor er det også okay, hvis kemien ikke er der til mere. Brug hinanden til det I har brug for. 

Hvad med mine veninder?
Staten laver mødregrupperne i en god sags tjeneste, men hvis du føler det mere trygt eller hyggeligt at sidde sammen med nogle veninder eller bekendte, så er det selvfølgelig helt op til dig. Husk, at du ikke SKAL være med i den mødregruppe, du bliver tilbudt. Du må gerne vælge deltagerne selv, og du må også gerne tage til de sociale medier, og få din sparring dér. Det vigtigste er, at du føler, at du har støtte, rygdækning og nogle du kan spørge, hvis svar du stoler på.

”Ofte har man venner med børn, og jeg tror oftest, man trækker mere på dem, for de har jo været der tidligere” – Nadia, 27

Foto:
https://www.instagram.com/marialynphotography/

Mødregrupper eller familiegrupper
Hvad med far? Hvor er han i alt det her? Fra 70’erne til 2020 er der jo sket en del på den hjemmefronten og mænd og kvinders rolle i hjemmet. I den forbindelse også alt vedrørende børn, opdragelse, barsel, mødregrupper og rollen som far. Mødregupper er ikke længere kun for kvinder. I 25 kommuner i Danmark tilbydes der nu Familiegrupper, hvor både mænd og kvinder mødes og taler om deres nye rolle som forældre. En håndfuld af de samme kommuner har helt nedlagt mødregrupper som et koncept, der kun involverer kvinder. For hvem får far sin info fra? Og hvordan bliver han gjort klar på det ansvar det er at have et barn? Hvem taler han med om sine frygter, ønsker og forestillinger? 

”Jeg kan godt lide ideen med mødregrupper, men det hedder jo mødregrupper, så jeg tænker, at det kun er til kvinder. Hvis der var noget der hed fædregrupper, ville jeg gerne være en del af det” – Benjamin, 24

Måske vi kan lære en del af hinanden i familiegrupperne og lære at forstå både os selv bedre, dele tanker og erfaringer og ikke mindst lære at forstå de udfordringer vi kan have på hjemmefronten også. Vi er jo trods alt to om tangoen, så hvorfor ikke involvere far fra starten? Selvfølgelig er der nogle ting mænd og kvinder ikke har til fælles og ikke kan relatere til på samme måde. Men vi deler det samme præmis som den traditionelle mødregruppe; vi er lige blevet forældre, og det mødes vi for at snakke om.

Du kan læse et spændende interview med Lasse, der er kommet med i en traditionel mødregruppe på Nørrebro her: https://www.berlingske.dk/samfund/farvel-til-moedregruppen-nu-skal-far-ogsaa-vaere-med

Foto:
https://www.instagram.com/marialynphotography/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *