Af Julie Holmgaard Thomsen Foto Melissa Jean

Jeg har lige været til en venindes 29 års fødselsdag. Den ene halvdel repræsenterede flerbørnsmødre, den anden halvdel var gravide, sådan cirka. Der blev talt heftigt om hurtige fødsler, smertefulde fødsler, moderkager og babyspark. Og for især de førstegangs gravide, der deltog var der lige dele af uro, glæde og frygt ved spisebordet.

En enkelt var noget bekymret for turen til fødegangen, da hun bor over 40 km fra sygehuset, og turen med en masse bump, mørke landeveje og en gammel bil uden servostyring, huede hende ikke ligefrem. Det førte mig naturligt nok til spørgsmålet – ”Hvorfor føder du så ikke bare hjemme?”, og før jeg næsten havde sagt sætningen færdigt, svarede hun promte ”NEJ”, og flere af de andre om bordet stemte i! Årsagen ? – Utryghed og uvished! Som førstegangsmor aner man jo ikke hvad man går ind til, og man kan også have nogle fysiske årsager til, at man slet ikke må føde hjemme, hvilket også var tilfældet her!

Men flere og flere vælger at føde hjemme i dag, og en undersøgelse blandt Jordemoderforeningens medlemmer har vist, at halvdelen af jordemødrene vælger at føde hjemme. De vælger det, fordi det for dem er det mest naturlige og trygge at gøre i egne kendte rammer! Og de tror også, at endnu flere ville vælge det i dag, hvis de fik mere viden herom fra graviditetens start og fandt ud af, at det er mindst lige så risikofrit at føde hjemme som på sygehuset – og alle vores bedstemødre gjorde det jo!

Jordemødrene har jo også førstehåndserfaring med, hvad besparelser har gjort for personalet, og den service de kan tilbyde de fødende. Den årsag alene må også være grund nok til, at både de og flere mødre vælger hjemmefødsel i dag.

Mig selv? Jeg valgte at føde ude! Årsag – Tryghed! Min første fødsel startede en måned for tidligt, så der spillede tryghed ikke så meget ind, som nødvendighed! Anden gang – skulle jeg og mine lille pode være indlagt i 2 døgn til observation pga. en infektion. Så der var det også en nødvendighed!

Den tredje og sidste gang talte vi meget om at føde hjemme – fordi jeg tilsyneladende ”spytter dem ud som mandler”, og sandsynligheden for at føde hjemme var næsten større end at nå på fødegangen – selvom jeg kun bor 800 meter fra den! Fordi jeg netop har været omkring blokken et par gange som fødende, har man vel efterhånden lidt erfaring omkring det med at føde og bør rimelig nemt kunne træffe den beslutning? Hvis ikke man havde en ægtefælle, en masse naboer og en lejlighed på første sal til at sætte en stopper for det. For hvem orker virkelig at fylde et badekar i stuen, som skal tømmes og slæbes ned igennem opgangen efterfølgende, risikere at naboen ringer til politiet, fordi man råber og skriger en hel nat, og selv udsætte sin mand for at skulle smide moderkage, vand med blod og fødekar på lossepladsen med en kammerat dagen derpå? Ikke jeg tydeligvis.

Jeg fortryder ikke mit valg – jeg er simpelthen ikke urtekusse nok til, at jeg turde tage springet den sidste gang og føde i eget hjem. Men hey – jeg havde også nogle fantastiske gode fødsler med kompetente, rolige jordmødre på fødegangen i Aalborg
– trods nedskæringer og besparelser!