Skrevet af Ena Hajdari

Hold fast i hat og briller og barnevogne, for yoga-mama, sygeplejerske, socialrådgiver og forfatter Kristina Aamand er snart mor til 6! Der bliver dog ikke tid til barsel, for hun er langt fra færdig med at være en vaske ægte powerwoman. 
Men hvordan jonglerer man lige karriere og 6 børn?

Jeg står og betaler for en pose slik og en plade chokolade i Netto. Slikposen er til børnene, og chokoladen får Kristina Aamand fornøjelsen af. Kristina er nemlig gravid i 6. måned, og hvis der er noget jeg har lært af mine albanske forældre, så er det, at man altid skal medbringe en ’bakshish’, altså en lille gave til eksempelvis gravide kvinder eller nybagte forældre.
Kristina kender selv til denne venlige gestus, for hun har nemlig også kenskab til fremmede kulturer. For selvom Kristina Aamand bærer et dansk navn, har hun rødder i både Danmark og Palæstina, og sammen med sin eksmand har hun 5 børn med danske, palæstinensiske, pakistanske og indiske rødder.
Og nu er 6 så på vej, men det betyder ikke, at Kristina sidder med benene oppe derhjemme!

”Jeg har altid haft mange interesser, og lavet mange ting – Det der med at sidde hjemme og kede mig, det er bare ikke lige mig”

Kristina Aamand beskæftiger sig med samfundsproblemer, minoritetskulturer, underviser om mødom og holder foredrag om blandt andet æresrelaterede konflikter. For jer der ikke kender Kristina, så er hun forfatteren til bøgerne ’Mødom på Mode’, ’På Tværs – Kunsten at overleve en pakistansk svigermor’, hendes nyeste bog ’Haram’ og børnebøgerne ’Baba Habib’ og ’Omar, Bruno og Mussa’ 1, 2 og 3.
Ved siden af alt det, er hun stolt mor til snart 6 børn og gift med sin mand Martin, der er en god støtte for sin travle og dynamiske kone.

”kvinder er bedst til at multitaske”
Kristina åbner døren og lukker mig ind. Jeg rækker hende Ritter Sport chokoladen, og hun smiler, omfavner mig kærligt og byder mig ind til te i køkkenet. Jeg sætter mig til rette ved bordet, og Kristina står med siden til mig og hakker gulerødder til aftensmaden:
»Du går bare i gang. Jeg hakker lige dem her færdig”.

»Jeg hedder Kristina Aamand og jeg er mor til snart 6 børn” – siger hun med et stolt smil på læben. Hun hakker løs på gulerødder og løg mens hun taler løs.
»Ja. Puuuh, nu skal jeg lige tænke mig om. Der er Fia, hun fylder snart 20 og er flyttet til London. Noah er 17. Så er der Liv, som er… øh, 10?
»Tvivler du?”, spørger jeg.
»Ah men de har jo fødselsdag hele tiden jo” – hun bryder ud i latter.
“Jeg formåede engang at gå ind i den forkerte klasse, da jeg skulle hente en af dem i skole. Nåh, og så er der Brormand (Bror) på snart 9 og Mio på snart 5 år. Og nu kommer den nye dreng til juli – han skal hedde Mathis, ligesom røverkongen i Ronja Røverdatter”.
»Og udover de 5 har din mand Martin 2 børn, kan det passe?”, spørger jeg.
»Ja, og hvis vi så runder op, så har jeg 8 børn” – Hun smiler, hvisker hendes ene hånd i et håndklæde og tager et tår af sin te.

Ingen stamme, intet problem
»Jeg skal ikke på barsel” – siger hun og bliver mere alvorlig i ansigtet. Hun lægger kniven og vender sig om mod mig:
“Bare fordi jeg er gravid betyder det ikke, at jeg skal forsvinde i et år. Man møder tit kvinder, der har mange børn og tilsidesætter deres karriere, og så møder man de kvinder, der går meget op i deres karriere, men vælger ikke at have nogle børn eller får lige Mads og Mette for ikke at være for underlige. Så på den måde mener jeg ikke, at jeg har nogen stamme at høre til helt konkret”.

Mio hopper rundt i køkkenet og leder efter en skål. Kristina taler videre, leder efter en skål og holder fortsat sin tekop, der nu hviler på den runde mave.

Hektisk hverdag i balance
Kristina bor i Vallensbæk, og børnenes far bor lidt udenfor Roskilde. Den ældste dreng bor fast hos faren, og de 3 små bor skiftevis hos dem begge, altså 2 uger hos mor, 2 uger hos far.

»Hver tredje og fjerde uge er der børn, det vil sige fuldt hus, og de resterende 2 uger er det kun Martin og jeg. Nogle af børnene går i skole i Vallensbæk, nogle i Gundsømagle og nogle i Herlev. Jeg kører dog kun børn til Gundsømagle og Herlev, så jeg står op klokken halv 7 om morgenen og har i alt 3 timers bilkørsel foran mig. Når børnene er her, så sætter jeg min tid af til dem. Jeg får skrevet en smule hist og pist, når der er ro, men min skriveproces foregår i de uger, hvor jeg ikke har børn.
Ja, sådan er det at være gift med en forfatter” – griner hun.

Ingen curling børn
»Det er ikke mit ansvar som mor at være stuepige, så børnene har selv lært at ordne ting herhjemme. De ved, hvordan man vasker op og rydder op, og hvordan man henter og afleverer ting selv. Det kræver meget lidt at passe dem, for de har lært, at deres mor arbejder, når hun arbejder – ligegyldigt om hun arbejder hjemmefra eller i et kontor.
Det kan godt være, at der er mange kvinder, der bruger tid på at samle sokker og lave super sund madpakker, det er også rigtig fint, men jeg kan ikke forstå, hvorfor børn med en sund hjerne og fysisk helbred ikke kan stå og smøre deres egen mad!
Kærlighed er ikke lig med service, og jeg synes at curling-kulturen, som man kalder det, nærmer sig til at blive et samfundsproblem, hvor børn udvikler sig til nogle, med al respekt, skvat-børn, der intet kan finde ud af selv.

Jeg ser mødre prale ih og åh så meget af deres børn, der kan alt idenfor computere og er så dygtige i skolen, men de kan ikke finde ud af at smøre deres egen madpakke. Derfor mener jeg, at en af de helt store udfordringer for kvinderne i dag er dem selv. Det handler ikke længere om en traditionel ligestillingskamp mellem mænd og kvinder, for der er ligeså mange mænd der er familieaktive som kvinder – det er nærmest som om, at børnene har overtaget 1950’er mandens plads og skal have serveret alt. Og det er jo ikke børnenes skyld, det er deres opdragelse der er slået fejl!”, påpeger Kristina.

Et mørklagt rum
Og selvom Kristinas børn er velopdragne, så har mor til snart 6 ikke kun tid til forfatteriet, nej, hun gør som sygeplejerske og socialrådgiver også en forskel inden for minoritetskulturer med emner som mødom og undertrykkelse.

»Mødommen er en myte, og hvordan springer man en myte? Det gør man ved at bombardere den med fakta – så jeg tog min sygeplejerskekirtel på og lavede min research omkring mødommen. Jeg satte det hele på nettet og etablerede en rådgivning.
I starten tænkte jeg; gad vide hvor mange, der egentlig er interesseret i det her, for det hører jo ind under nogle tabubelagte emner, men der omkring 4-6 unge der henvendte sig til mig om ugen i flere år.”

Kristina har selv døjet med fordomsfulde familiemedlemmer, der igennem hendes ungdom har prøvet at kontrollere hendes væremåde og hendes tilgang til sex. Hendes erfaringer har derfor givet hende den autoritære tilgang til rådgivningen om mødommen. I hendes bog, ’Mødom på Mode’, følger man seks beretninger om kultur og normer, kønsopfattelse og moral, skik og brug blandt tyrkiske, arabiske og pakistanske indvandrere i Danmark der alle er baseret på virkelige hændelser.

»Rådgivningen er ikke bare for at bryde myten, men også for at hjælpe de unge med at overkomme den angst nogle af dem lever med. Det handler om at belyse det mørklagte rum der indebærer nogle tabuer, der begrænser de unges seksualitet og personlighed.”

 ”Jeg ammede mit barn, imens jeg lavede min hjemmeside”
Når man hører om Kristinas liv som mor til flere end de fleste, forfatterskab og alt det andet, tænker de fleste nok, hvordan det kan hænge sammen. En ting er, at børnene kan en masse selv, og hun indimellem har børnefri, men hvordan får man hovedet med;

»Det er som at leve 2 vidt forskellige liv. Jeg arbejder kreativt, og da jeg fik børn, skulle jeg lære at finde min balance i både min karriere og som mor. Jeg kunne arbejde, mens jeg sad og ammede, og det var aldrig et problem for mig. Dermed sagt er jeg kommet til den konklusion, at jeg arbejder mere kreativt, når jeg har børn omkring mig, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt ikke at gå på barsel.
Det behøver ikke at være så opdelt, og den måde jeg arbejder på giver mig også mulighed for at leve på den her måde. Jeg kan netop kombinere 2 verdener. Hvis jeg arbejdede i en bank og havde faste arbejdstimer, ville det selvfølgelig have været noget andet.
Og i min optik er der ikke noget, der er rigtigt og forkert, så længe man finder sin balance i det man laver!”, slutter Kristina, og klapper sig på maven med det sjette barn.