Kategoriarkiv: TEMA

5 veje: hjælp søskendekærlighed på vej

Af psykolog Heidi Agerkvist

Psykolog Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut med base i Århus. Heidi har bygget et stort onlineunivers op på heidiagerkvist.dk, hvor hun i sin karakteristiske ligetil og meget konkrete stil formidler solid psykologisk viden og blogger om familielivet, parforholdet og forældreskabet. Du kan ”møde” Heidi ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev (via hjemmesiden).
Her har hun fokus på søskende. Læs mere ...

Solomor til donorbarn

Af Bettina Holst

Camilla Hall Mauritzen er 37 år. Hun har valgt at være solomor og har netop født sit første barn, Alvin. Før fødslen interviewede jeg Camilla om hendes tanker omkring rollen som solomor, og tankerne hun gjorde sig op til graviditeten.

Hvordan opstod tanken om at blive solomor?
Jeg kan ikke helt huske, hvordan tanken opstod, men jeg har gået i mange år og haft lyst til at blive mor. Jeg har været i gang i et par år, for at prøve at blive gravid. Det er hårdt, når man ser veninder og familie få børn, også selvom, det er rigtig dejligt, og jeg elsker deres børn, men man kan godt føle sig sat udenfor. Det er faktisk det, jeg synes har været det største problem; at man bliver udelukket. Folk tænker; ”hun er single, hun gider nok ikke komme til børnefødselsdag”, så man bliver ofte fravalgt uden at ville det. Det føltes lige pludselig så ensomt at ”miste sine veninder”.

Hvad har været din bevæggrund for valget?
Den største bevæggrund har været mit eget behov, mit eget ønske. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor, jeg drømte om at have mit eget barn, som de fleste kvinder jo gør. I marts 2015 mistede jeg min mormor. Hun var den eneste bedsteforælder, jeg havde, og vi var meget tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg kan huske at efter et par måneder sneg tanken sig ind, det med døden og familie. Det gjorde mig så ondt, at jeg aldrig havde nået at sige til hende, at hun skulle være oldemor. Jeg havde en lang snak med min mor, hvor jeg nævnte de her ting og sagde: ”jeg har virkelig lyst til at gøre det nu, hvad synes du? ” Og så sagde hun; ”vi står bag dig uanset hvad, der er ikke noget at vente på”.

I lang tid har jeg ikke haft nogle faste forhold. Jeg har haft flere mænd, hvor jeg tænkte, at det kunne være potentielt at blive forældre sammen, men de har ikke haft samme mening som mig. Dem jeg har mødt har været sådan: én havde børn i forvejen og ville ikke have flere, en anden ville slet ikke have børn, så det har bare ikke passet ind.

Jeg havde gået i tiden op til, som 34 årig, og tænkt, at det måske var for tidligt at vælge at blive solomor og havde tanken om, at jeg jo stadig kunne nå at møde en, og om jeg var lidt for ivrig og impulsiv. Men min mor sagde; ”hvis det er det, du gerne vil, så synes jeg, du skal gøre det”. Så skulle jeg sige det til min far, og han var bare sådan ”det var noget værre pjat”. Han skulle lige finde ud af, hvad det var for noget, men derefter var han helt ombord, og det har min familie og mine veninder været lige fra start.

Hvordan startede du op på behandling?
Jeg gik i gang i 2015, så jeg har været i gang i 3 år. Der er en lang ventetid og lang venteliste, og jeg startede i fertilitetsbehandling på klinikken Trianglen i Hellerup. Der havde jeg 4 insemineringsforsøg. Jeg fik ikke hormoner, men man skal have checket, hvor mange æg man har, og checket ens æggeledere – og ja, den var led, den der æglederundersøgelse, det gjorde så ondt. Men det viste sig, at jeg havde færre æg end der var normalt for en kvinde på min alder, så min læge sagde; ”hvis du ved at du vil have børn, så gå i gang nu”. Så gik jeg så i gang.

I alt har jeg haft 7 insemineringer og 6 IVF forsøg på henholdsvis privatklinik og hospitalet. Jeg blev gravid i 2016, men tabte det, da jeg kun var et par uger henne. Alle de gange jeg har stået med negative tests, og så pludselig stå med en positiv og så alligevel ikke, det har været hårdt.

Derefter holdt jeg faktisk en pause, hvor jeg startede på en coachuddannelse. Det havde jeg brug for, for det er sindssygt hårdt psykisk at være i behandling. Jeg holdt en pause i 6-7 mdr. og blev uddannet som coach den 14. januar og var inde ugen efter og få sat et æg op. Jeg fik at vide den 14. februar, at jeg var gravid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsigt jeg fik, og den ro som den coachuddannelse gav mig, medførte at min krop blev rolig og klar til at være gravid.

Nogle læger sammenligner det at være i fertilitetsbehandling med at have en kræftsygdom, fordi det er så psykisk hårdt. Bare perioden fra du er blevet insemineret, og de 14 dage indtil du har fået svar, de dage er ”mindblowing”, fordi du skal prøve ikke at tænke på det, selvom du ikke kan lade være med at tænke på det. Du kan i realiteten være gravid, så der er nogle ting, du ikke vil gøre, f.eks. drikke alkohol. Omverdenen har ikke vidst noget om min fertilitetsbehandling, kun dem der var tæt på mig vidste, hvad jeg gennemgik.

Hvordan har dine venner og familie reageret på din graviditet?
Læs mere ...

Livsændring: Fra by til primitivt stenhus på spansk bjergskråning

Af Camilla Anderson

En frodig spansk bjergskråning, et 400 år gammelt stenhus, nærvær og tid sammen, multtoilet, solopvarmet udendørs brusebad med udsigt over bjergene, et liv lige midt i naturen. Sådan har Signe og Tarje valgt at bosætte sig, sammen med deres to børn Liv og Roar på hhv. 4 måneder og 3 år. Læs mere ...

Jonathan er regnbuebarn

Tegnet af Helena

Af Camilla Anderson

”Drrrriiiinng”. Forestil dig, at det ringer på døren. Udenfor står dén mand, som du nøje har udvalgt til at blive dit kommende barns far. Med sig bringer han en plastikkop med låg, hvor han opbevarer sit ”bidrag” til det ønskede fælles barn. Han er cyklet derhen med koppen i armhulen, for at holde den varm hele vejen. Nu er det så din tur til at fuldende hjemmeinsemineringen med en kanyle. Lyder det som et akavet scenarie? Det var det også for Mathilde, som har fået sin søn Jonathan på denne måde ved hjemmeinseminering.

Hvorfor få et barn ved hjemmeinseminering?
En del singlekvinder, som ønsker at få et barn, men som ikke kan finde ”den eneste ene”, bliver i dag insemineret med en ukendt donor. Ulempen (eller fordelen, afhængigt af øjnene der ser) er, at barnet ikke får en deltagende far:

”Jeg tror, det er et voksende fænomen.” siger Mathilde: ”Måske især et storbyfænomen. Vi er mange singler i storbyen, men vi kan ikke rigtig ‘finde’ hinanden. I hvert fald kun for en kortere periode, og vi kan ikke comitte os nok, til at turde få børn sammen.”

Mathilde var selv single og ønskede at få et barn, men hun ville gerne have, at der også var en far, som hun bl.a. kunne dele alle barnets små sejre med. Derfor valgte hun at oprette en profil på Regnbuebarn.dk, hvor hun fandt en mand, som også brændende ønskede at få et barn.

Regnbuebarn.dk
Når man klikker sig ind på Regnbuebarn.dk, ligner det næsten en form for datingside. Man kan oprette en profil, hvor der er plads til, at man kan give udtryk for sine ønsker. Alle kan oprette en profil uanset køn, seksuel orientering og kulturel baggrund. Til forskel fra datingsiderne, er det dog ikke ønsket om den store kærlighed (eller casual sex), der er det bærende for, at man opretter en profil her. Nej, det er ønsket om at skabe et nyt liv sammen. Alligevel beskriver Mathilde optakten til den store beslutning, næsten som om det handlede om dating.

 ”Jeg havde faktisk en form for ”lurerprofil” i 2-3 år, dengang jeg stadig var i overvejelsesfasen. Altså en profil uden tekst, hvor jeg kunne se det hele lidt an. Min overvejelsesfase var nok lidt lang, for det er jo en stor beslutning, men da jeg besluttede at jeg ville gøre det, så skrev jeg denne tekst”.

Nedenstående er et udsnit af Mathildes profil på Regnbuebarn.dk:

”Ham jeg endte med at vælge, havde skrevet at han boede her i nærheden. Det var vigtigt for mig, at han ikke boede alt for langt væk, fordi jeg tænkte at det ville gøre hverdagen mere besværlig ift. vores barn.” Fortæller Mathilde og fortsætter:
”Da vi havde skrevet lidt sammen, begyndte vi at ”date”. Vi var bl.a. på cafe i Holmbladsgade, hvor vi talte om vores jobs og andre lidt mere praktiske ting.
Efter første date tænkte jeg, at han virkede fornuftig og velovervejet, og jeg havde en god fornemmelse, så vi fortsatte med at ”date”. Efter tredje møde holdt vi på et tidspunkt for rødt lys med vores cykler. Jeg kan huske, at han vendte sig mod mig og sagde ”dét her, det vil jeg rigtig gerne”. Vi var begge to meget glade og følelsesmæssigt påvirkede. Vi var ikke forelskede, som man måske kan blive, når man ellers dater, men man kan vel sige, at vi var forelskede i projekt baby.”

Mathilde og faderen til hendes kommende barn mødtes derefter en gang om ugen i løbet af det næste halve år, hvor de brugte tiden på at lære hinanden bedre at kende. Første gang de prøvede at inseminere hjemme hos Mathilde var ved juletid i 2012.

”Vi havde været inde på en inseminationsklinik først, hvor vi havde købt os til en samtale og fik ”et kit” med hjem med plastikkopper, den rigtige type sprøjter og nogle foldere med informationer. Vi skulle prøve at inseminere to gange i hver cyklus, og tredje gang lykkedes det,” fortæller Mathilde med et smil.

Tegnet af Regitze

En anderledes familie
Men selv om det umiddelbart er en rigtig god løsning, og at Regnbuebarn.dk har været udgangspunktet for mange glade regnbuefamilier, er det dog ikke kun ren lykke.

”Det her er min plan B.” fortæller Mathilde. ”Det er en stor sorg for mig, at jeg ikke har oplevet dén der kombination af forelskelse og en baby. Jeg ville hellere have haft en kernefamilie. Jeg synes, at min søn Jonathan betaler prisen for, at jeg gerne vil have et barn. Hans livsvilkår er jo, at han skal bo to steder, og det har jeg det ikke godt med. Jeg har talt med Jonathans far om, at vi gerne vil bo endnu tættere på hinanden, så Jonathan selv kan gå mellem os.”

Fordelene er dog alligevel også til at få øje på. ”Jeg kommer ikke hjem til Jonathan hver eneste dag og jeg tror, at jeg bliver en bedre og mere nærværende mor af, at jeg også har noget mig-tid. Jeg kan være mere på, når jeg har haft et par dage uden ham. Men jeg savner ham, når han er hos sin far.”

 

Mathildes gode råd, hvis man overvejer at få et regnbuebarn:

  • Man skal have snakket de vigtigste ting igennem først – også de svære ting. Altså fx hvordan man vil dele barnet. Det er ikke alt man kan aftale på forhånd, men man kan forsøge at forventningsafstemme.
  • Man bør være indstillet på, at aftaler kan ændres undervejs, hvis barnets behov eller forældrenes livsvilkår ændres.
  • Moderen skal i højere grad end i en traditionel familie, lære at kunne give slip på barnet. Det bliver nødt til i en vis grad at ske i moderens tempo og det stiller kæmpe store krav til faderens tålmodighed. Jonathan overnattede første gang hos sin far, da han var omkring 7 måneder, for der var min barsel slut.
  • Spring ud i det før I er for gamle. Jeg ville selv ønske, at vi var startet tidligere, for så kunne jeg være i Jonathans liv længere.
  • Lav en kontrakt. I vores står der bl.a. at den ene ikke må flytte fra Storkøbenhavn, uden at den anden er indforstået med det. Et andet vigtigt punkt, som vi har tilføjet senere er, at hvis den ene part synes der er problemer og har brug for familieterapi, så må den anden ikke sige nej.Du kan læse mere på www.regnbuebarn.dk
  • Læs mere ...

    Skab kontakt til din teenager

    Foto fra Instagram-serien “Karma” (Yle)

    Af Catharina Andersen – mor til teenagere

    Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere.
    Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
    ”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
    John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
    ”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren.

    Har teenagere i virkeligheden bare brug for ro – eller måske søger de en grænse for, hvad de kan gøre? Læs mere ...

    To be or not to be ”veganerbaby”

    Af Ena Hajdari og Maria Lyngsø Hougaard

    I en tid med store klimaforandringer og snak om, at det kan hjælpe, hvis vi spiser mindre kød, der er der kommet et større fokus på plantebaseret kost. Det virker til, at flere familier har indført en kødfri dag om ugen, og på min arbejdsplads er flere gået over til vegetar-kost til frokost, selvom de ikke er vegetarer. Faktisk lever mere end 160.000 voksne danskere som veganere og vegetarer, og tallet er stigende.

    Der er dog et område, hvor vegansk og vegetarisk kost er mere udskældt; til små børn. Mange mener, at det er for farligt, fordi børn vil mangle nogle vigtige ingredienser, og kosten vil være for ensidig.

    Diætist Maria Felding er specialiseret inden for plantebaseret ernæring, og hun er i gang med at skrive en bog om plantebaseret kost stil børn ammen med jurist, forfatter og veganer Mia Sommer:

    Risici forbundet med vegansk/vegetarisk kost til småbørn
    Med hensyn til vegansk/vegetarisk ernæring til de helt små, så anbefaler sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen det ikke. Årsagen til det er, at de ikke mener, at man ikke får sammensat den rigtige ernæring, der giver kroppen de nødvendige vitaminer, mineraler, proteiner mm. Der kan med andre ord være risici i forhold til mangler.”Maria er dog ikke afvisende for en vegansk kost til de små:

    ”Det kan man rette op på, hvis man er sikker på at sammensætte den rigtige kost. Dermed kan man sikre sig, at man får al den næring som kroppen skal bruge, og samtidig undgå kød og andre dyrebaserede produkter.

    Jeg mener også, at danskerne spiser usundt. En dansk kost bliver hurtigt mangelfuld. Vi spiser ganske enkelt ikke særlig sundt i Danmark. Vi spiser ikke særlig mange grøntsager eller fuldkorn og frø, som vi jo bliver anbefalet at spise. Så når vi i forvejen ikke spiser særlig sunde fødevarer, og derudover går ind og fjerner kød, mælk, ost og æg, så mangler kroppen endnu flere næringsstoffer, end den gjorde før. Derfor er det vigtigt at sammensætte en god og planlagt kost, hvis man vælger at blive vegetar/veganer.”

    Det kan være svært at finde en ekspert på området, som kan guide en til at sammensætte en ideel kost. Derfor er det ikke let for den almindelige borger i Danmark at søge viden og information om en plantebaseret kost, uden at skulle arbejde for meget for det.

    Sundhedsstyrelsen godkender vegetarkost – men ikke vegansk
    Spørger man Sundhedsstyrelsen, kan vegetarkost sagtens gå an. Men styrelsen siger nej til vegansk kost til børn under to år.

    »Børn på vegansk kost kan let komme til at mangle B12-vitamin, og det kan være farligt«, siger professor Kim Fleischer Michaelsen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om spædbørns ernæring. Han uddyber:

    »Vi er bekymrede, da vi har set børn indlagt med irreversible hjerneskader, fordi de mangler B12 på grund af veganerkost. Hjernen vokser mindre, og deres psykomotoriske udvikling kan blive reduceret«.

    Barnets ernæring under graviditeten og de to første leveår er vigtig, fordi den skaber de grundlæggende byggesten for deres videre vækst og udvikling.

    Det er svært at gøre på en ren veganerkost, så i Sundhedsstyrelsens håndbog til sundhedspersonale frarådes den, og det tilrådes, at barnets vækst følges nøje, hvis familien insisterer på kostformen. Det er dog noget andet med vegetarbabyer:

    »Der ligger solid forskning bag anbefalingerne, som skal sikre, at børn i den første sårbare periode af deres liv får præcis den ernæring, de behøver for at vokse optimalt. Vi fastslår også, at vegetarisk kost kan give tilstrækkelig ernæring til børn under to år, så formuleringen om at vegetarbabyer bliver mistænkeliggjort, undrer os lidt«, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen.
    (kilde: Politiken.dk)

    Maria Felding mener dog ikke, at det er så stort et problem at lade sine børn leve vegansk, hvis bare man sætter sig ordentlig ind i det:

    “Mangel på B12 vitamin kan nemt forebygges ved at tage et tilskud af det. Sundhedsmyndighederne i flere andre lande har allerede anerkendt, at en velplanlagt vegansk kost er passende til alle stadier i livet. Det behøver ikke at være svært at ernære sine børn vegansk, man skal bare vide hvordan”, forklarer Maria Felding.

    Veganer Mia Sommer med to af hendes tre børn

    Familie på fem: Vi er veganere
    Læs mere ...

    Når mor eller far bliver syg

    Foto: melissajean.com.au

    Af Camilla Anderson – mor og pædagog 

    Mange børn og unge oplever, at deres mor, far eller en anden omsorgsperson bliver alvorligt syg. Hvilke tanker gør børnene sig, hvordan håndterer man det som pårørende, og hvilke hjælpemidler er der?

    For snart 8 måneder siden fik jeg en hjernerystelse. Jeg forventede at være på benene igen i løbet af nul komma fem, og har nok været en smule for ivrig, for i dag har jeg stadig tilbagevendende hovedpiner, som påvirker alt i mit liv: mit job, mit sociale liv og sidst men ikke mindst, min evne til at være mor. At leve med hovedpine og en unormal træthedsfølelse stort set hver dag, har givet mig en tendens til at gå på kompromis med mange af mine mor-principper, med deraf følgende dårlig samvittighed. Selv om det aldrig har været en livstruende eller virkelig alvorlig tilstand, har den været så indgribende i vores liv, at det har fået mig til at tænke på de familier, som slås med mere alvorlige sygdomme. Hvilke tanker gør børnene sig mon om deres forældres sygdom, hvordan påvirker det dem og hvordan kan man tale med dem om det?

    En hjemmeside for børns tanker
    Region Hovedstaden har lavet hjemmesiden nårmorellerfarbliversyg.dk, hvor børn og unge har et ”fristed” til at dele deres historie og deres tanker om mor eller fars sygdom, og hvordan det påvirker deres hverdag. De skriver således:

    ”Når ens mor eller far bliver alvorligt syg, kan man få mange forskellige følelser. Der findes hverken forkerte eller unormale følelser. Nogle, der har alvorligt syge forældre, fortæller, at de har mange følelser, mens andre fortæller, at de ikke har så mange – begge dele er helt normalt og helt okay”

    Det gøres altså klart, at alle reaktioner og følelser er acceptable og normale, hvilket kan være en trøst og en beroligelse for mange. Det er godt at tale med andre om sine følelser, men hvis det er for svært at sige dem højt, kan man skrive sin historie derinde i stedet for.

    Hvad tænker børn med syge forældre?
    På hjemmesiden møder vi flere modige børn og unge, som tør stå frem og fortælle om deres følelser.

    Der er Tobias på 9 år, som fortæller at

    ”(..) man kunne se, at mor ikke længere var så frisk. Det kunne man se i ansigtet på hende.”

    Vi møder også Marcus på 10 år, som fortæller hvordan hans mors sygdom har påvirket noget helt konkret i hans hverdag

    ”Før mor blev syg, kunne vi være ved vandet i rigtig lang tid. Men efter hun blev syg, blev hun jo også mere træt, så der blev vi nødt til at køre hjem igen efter to timer.”

     

    Mens Dicte på 11 år fortæller”Jeg spurgte faktisk ikke ind til det. Det kunne jeg ikke så godt lide.”

    nårmorellerfarbliversyg.dk kan man også oprette sin egen profil, og lave en dagbog, hvor man kan gå tilbage og genlæse gode og knap så gode stunder. Dagbogen kan man enten lave alene, eller som et projekt sammen med sin familie.

    På hjemmesiden kan man også klikke sig ind under forskellige faner, med følelser som mange børn og unge får når mor eller far bliver syg, og læse om hvorfor man får de følelser, og hvad der kan hjælpe. De følelser som er fremhævet er: Savn, Bange og bekymret, Skyld og skam, Vrede, Trist og ked af det, Alene og ensom og Ansvar og familien.

     

    TIPS & TRICKS TIL NÅR DET HELE ER LIDT SVÆRT 

    Gode råd til barnet – hvad skal du HUSKE

    Husk på, at det er normalt at have mange svære følelser, når ens mor eller far er syg

    Husk på, at ingen følelser er forkerte, og du skal ikke være flov over, hvordan du har det

    Ofte kan det hjælpe bare at acceptere sine følelser uden at gøre så meget andet

    Vær ikke bange for at sige, hvordan du har det

    Det er ok også at være glad og have det sjovt. Det er okay at tage at lave sjove ting sammen med dem du godt kan lide (både venner og familie). Det er det, der gør at du også kan klare de svære ting.

    Vid, når du er ked af det, at det ikke varer ved, og at du med tiden får det bedre

    Gode råd til barnet – hvad kan du GØRE

    Skriv din tanker og følelser ned.

    Snak med dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på, om hvordan du har det

    Bevæg dig og dyrk sport

    Gør ting du godt kan lide og vær god ved dig selv

    Kilde. nårmorellerfarbliversyg.dk

    Hjemmesiden nårmorellerfarbliversyg.dk er god, fordi den giver brugeren en oplevelse af, at ingen følelser og reaktioner er forkerte, og at man langt fra står alene med dem.

    Hvis man som barn/ung har brug for at tale rigtigt med en udenforstående voksen om sine følelser, er Børnetelefonen eller Børn, Unge og Sorg også en mulighed.

    Til forældrene: Gode råd og viden
    På hjemmesiden er der også en fane til forældrene, med gode råd og viden. Her kan man fx læse om Børns typiske krise- og sorgreaktioner, som bl.a. kan komme til udtryk ved…

    …følelsesmæssige reaktionersom tristhed, angst, skyld eller lettelse, men også

    …fysiske reaktionersom svimmelhed, kvalme, hovedpine, hjertebanken osv, eller

    …adfærdsmæssige reaktionersom at trække sig tilbage fra venner, regressiv adfærd (at falde tilbage til et tidligere udviklingstrin) eller ekstra hensyntagen til forældrene.

    Der er også en guide til, hvordan du som forælder kan tale med dit barn om sygdommen. Guiden er delt op i forskellige alderstrin fra 0-18 år, fordi der er stor forskel på, hvor detaljeret en viden et lille og et større barn eller ung skal have.

    Når man taler med et helt lille barn, bør man fortælle kort og konkret, hvor en teenager bør få så meget information som han/hun ønsker.

    Hvordan man taler med et 0-2 årigt barn om alvorlig sygdom

  • Fortæl kort om sygdommen til dit barn uden at give for meget viden og mange detaljer om sygdommen
  • Hold samtalerne korte med lidt information ad gangen – dit barn kan ikke rumme for meget på en gang. Tag samtalen op løbende.
  • Giv dit barn mulighed for at gå til og fra samtalen. Det er en måde, barnet afleder sig selv på og tager information ind i et tempo, som han eller hun kan magte.
  • Brug enkle, konkrete ord og undgå metaforer, når du fortæller. Dit barn kan let misforstå metaforer og blive forvirret eller bange.
  • Dit barn har i høj grad brug for at få de følelser, som han eller hun mærker, afstemt og spejlet hos dig. Hvis dit barn f.eks. fornemmer, at du er ked af det, kan du hjælpe med at sætte ord på de følelser, som du forestiller dig, at dit barn har lige nu. ”Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det nu, for du kan nok mærke, at jeg også er ked af det”.
  • Læs mere ...

    FABELDYR MED MANGE FUNKTIONER

    Fabeldyret Melo er en hel bane i sig selv

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Der er efterhånden mange forskellige tumlemøbler på markedet, der skal inspirere vores børn til bevægelse og bedre motorik – et område, som har det svært. De fleste forældre kender til Bobles, der har formået at gøre sig meget bemærket og populært. Men der er faktisk andre meget charmerende muligheder, som i hvert fald vores vennekreds ikke kendte til.

    Fabeldyr i stuen 
    Jeg faldt over Tumblemee, der virkelig forstår at lave tumlemøbler, der er funktionelle. I deres univers er tumlemøblerne fabeldyr.  Rigtig pæne og diskrete møbler med en lille stregtegning på – noget man sagtens kan se blende ind i møblerne i stuen.

    Sig hej til Melo

    Fler-funktionel
    Vi har fået besøg af det magiske fabeldyr Melo, der består af fire dele. Melo er super praktisk, fordi delene kan sættes sammen, så det bare er en samlet firkant. Men hvis man så skiller den ad, så har man fx en stol og et bord.

    Bord med to stole

    Sættes alle dele på rækker, så har man en bane. Og hvis man køber en bump, sætter den fast på “bordet”, så har man en vippe. Og den store del kan også bruges som bro.

    Melo og bump som vippe

    Det er virkelig fedt, at Tumblemee har tænkt over funktionaliteten – at der er så mange funktioner i ét tumblemøbel.

    Skabt af forældre
    TumbleMee er lavet af et forælderpar i Silkeborg. De ledte efter tumlemøbler med et roligt udtryk, som de ikke ville have lyst til at rydde op hver dag, når børnene var gået i seng. Og så fik de fysioterapeuter ind over for at sikre, at aktivitetsmøblerne har gode motoriske udviklingsmuligheder.

    Fabeldyret Melo agerer bro

    En eventyrlig historie
    Hvert fabeldyr har fået en historie, hvilket er rigtig hyggeligt. Det er dog ikke noget, min søn på 2 år rigtig har registreret. Netop fordi tumblemøblerne er så simple og neutrale, så ser han dem ikke som “dyr”, men mere som elementer han kan lege på.

    Møbler for hele familien
    Læs mere ...

    Tumledyr – inspirerer til bevægelse

    Smukke tumlemøbler fra Units

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Der er efterhånden mange forskellige tumlemøbler på markedet, der skal inspirere vores børn til bevægelse og bedre motorik – et område, som har det svært. De fleste forældre kender til Bobles, der har formået at gøre sig meget bemærket og populært. Men der er faktisk andre meget charmerende muligheder, som i hvert fald vores vennekreds ikke kendte til.

    En elg og isbjørn i stuen
    Det lille danske firma Units har kastet sig over dyr, som vi kender dem. Altså rimelig naturtro udgaver i tumlemøbler. Vi har æren af en isbjørn og en elg herhjemme. Herhjemme vækker det stor begejstring hos min søn, at han kan genkende dyrene.
    Elgen og isbjørnen er fra Units serie “Nordic Animals”, men de har også lavet en serie, der hedder “Animal Farm” med bondegårdsdyr i forskellige størrelser samt en traktor.

    Vi kan rigtig godt lide de afdæmpede og simple dyr, som elgen og isbjørnen er, for vi har dem stående i stuen, og de har en vis størrelse, der gør det rart, at man ikke har lyst til at gemme dem væk hver aften. Vi troede egentlig, at isbjørnen var mere hvid, men den er mere lysegul, hvilket en rigtig isbjørn vel i princippet også er. Og vi er meget tilfredse med de afdæmpede og naturtro farver.

    Der laves “bane” i stuen

    Laver “bane”
    Min søn på 2 år bruger dem rigtig meget til at lave “bane” med, som han kalder det, hvor man bruger dem som udfordrende trædepuder. Her er han meget bevidst om, at nu går jeg “over på elgen”. Så det er klart motorik og bevægelse, de bruges til herhjemme.
    Til en børnefødselsdag brugte børnene dem som stole (de blev lagt på siden), og de havde en perfekt højde til sofabordet.

    Rollelege har der ikke været så meget af. Min søn og en ven har siddet på dyrene, som om de red på ryggen af dem, men det er som om, det hurtigt bliver for kedeligt.
    Vi kunne godt ønske, at dyrene havde flere funktioner; fx at isbjørnen kunne agere vippe, hvis den lå på ryggen (det kan den ikke, da den har en bue i ryggen for at være realistisk, hvilket jo også gør den flottere). Eller at dyrene måske kunne bygges sammen til ét stort samlet tumlemøbel.

    Der kravles på “Units dyr”

    Bag Units dyrene
    Dyrene er fremstillet i miljøvenlig EVA-skum, indeholder ingen skadelige stoffer, og dyrene virker meget holdbare. Dyrene er vaskbare.
    Vi tænker, at det næste mændene bag – Claus, Peter og Kenneth – kaster sig over, nok er eksotiske dyr fra de varmere himmelstrøg som elefant, giraf og kænguru – det tror vi i hvert fald kunne være et hit!

    Konklusion

    Units’ tumlemøbler er de flotteste, vi har stiftet bekendtskab med. Og det er sjovt, at de er genkendelige for børnene, hvilket skaber en relation mellem barn og dyr.
    Svagheden er, at de ikke har særlig mange funktioner, fordi der nok er tænkt mere i at gøre dem realistiske frem for fler-funktionelle.

    Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab

    Selv hunde kan lide tumlemøbler

    Børns motorik har det svært – her er løsningen!

    Af Maria Lyngsø Hougaard

    Vi tumler hjemme hos os – i stor stil! Når man er to år, som min søn, virker det til at ligge helt naturligt at bruge sin krop. Og på ofte imponerende vis udfordre den, hvor man nærmest ved, at det vil gå galt…op på hesten igen. Eller elgen, hvis man har et tumlemøbel fra Units.

    Isbjørn og elg fra det danske firma Units

    Men hvert 3. barn har faktisk motoriske vanskeligheder, og det er desværre langt flere end for bare ti år siden. Ikke fordi børn i dag ikke fødes med deres instinktive lyst til at bevæge sig, men fordi der er faktorer, der bremser dem. Så som forældre kan vi ikke bare forvente, at det kommer af sig selv.

    Det forklarer Chalotte Runge, der er ekspert i børn og motorik samt ejer af motorikcenter.dk:

    “Sammenlignet med for bare for 10 år siden, er det virkelig gået ned ad bakke. Det er både noget, jeg selv oplever, hører fra pædagoger og andre professionelle og det viser forskningen også.  iPad’en har virkelig fået sit indtog, og den vinder simpelthen over den aktive leg. Det kommer til udtryk mange steder, fx. barnets muligheder for at være med i legen med de andre børn på legepladsen, i idræt og i frikvartererne,” fortæller hun og fortsætter:

    “Men faktisk også på, hvor god er man til at sidde stille i skolen. Man kan forestille sig en pyramide, og bunden er vores centralnervesystem og længere oppe er sanserne og motorikken, øverst er det kognitive.
    Hvis barnet eksempelvis har svært ved at sortere i de sanseindtryk, der kommer ind i hjernen, så forstyrrer det motorikken og det bliver svært for barnet at finde roen i kroppen og sidde stille og lytte til, hvad der bliver sagt. Det kan godt se ud til, at det er motoriske problemer, men det handler måske mere om barnets regulering. Det kan også handle om det rent motoriske, hvor barnet ikke har særlig god styrke i muskulaturen omkring kropsstammen, så kan man heller ikke holde sin krop i sådan en stabil stilling, som det er at sidde stille”, siger Chalotte.

    Men når et lille barn bliver født, må motorikken vel have de samme forudsætninger som for 10 år siden. Og så kan det jo undre en, at den gode motorik ikke kommer helt af sig selv. Det har Chalotte en forklaring på:

    “Det gør det også et langt stykke hen ad vejen. Hvis man ser på et land som fx Nepal, så har børnene her slet ikke de samme motoriske problemer, som vi oplever i Danmark. Så det kommer af sig selv, hvis ikke vi saboterer det for børnene. Med det mener jeg, hvis vi hjælper børnene for meget – vi lader dem sidde i skråstole alt for længe, så de ikke skal ligge så længe på maven, fordi barnet måske ikke gider ligge på maven”, forklarer Chalotte Runge og uddyber: “Vi hjælper generelt børn for meget. Helt elementære dagligdags ting som at tage tøj på og hjælpe ved madlavningen træner motorikken. Men hvis vi lader barnet øve sig, så kommer det af sig selv. Og vi skal forstå, at hjernen har brug for virkelig mange gentagelser – det skal vi skabe plads til. I stedet for at sige, at de ikke må gå op på et trappetrin, fordi vi er bange for, at de falder, så sid ved siden af dem og se dem gå op og ned. Gentagelserne styrker hjernens indre gps og giver et stærkt fundament for videre udvikling”.

    Hjemme hos os bruger vi alt muligt til at lave en slags agility-baner. Anker på to år elsker at kravle rundt fra object til object. Og der er faktisk flere derude, der på kreativ vis prøver at hjælpe os med at dyrke vores børns motorik og motivere dem til at bevæge deres krop. Vi er lige nu i gang med at afprøve nogle af de tumlemøbler, som er lidt nyere på markedet, og alle ikke har opdaget endnu. Vi kravler rundt på dyrene fra Units og fabeldyrene fra Tumblemee, og her kan du læse vores anmeldelse af Units produkterne – snart kommer også en anmeldelse af Tumblemee.

    Fabeldyr, der kan deles i mange dele, fra det danske firma Tumblemee

    Tumlemøbler eller ej, så kan du som forælder gøre meget for at motivere forklarer Chalotte:

    “Jeg bruger hellere ordet inspirere, når det kommer til børn. Hvis vi går vejen som forældre, så synes de, at det er super fedt. Vi siger, at de skal lægge iPaden væk for at bevæge sig, men vi står selv med en iPhone i hånden. Vi skal være gode rollemodeller frem for at kræve, at de skal stå på et ben, når de børster tænder. Vi forældre vælger ofte den lette løsning med skærmen, men prøv at skabe nogle områder i hjemmet, som direkte lægger op til aktivitet – områder, hvor man kan bygge ting, tumle og være kreative. Meget legetøj i dag er alt for forudsigelig; tryk på knappen, så blinker lampen – så børnene bliver ikke sat til at tænke selv. At bygge en bane ud af puder, tumlemøbler og kasser udvikler derimod kreativiteten,” understreger Chalotte:

    “Vær en rollemodel; tag børnene med ud i skoven, læg dig selv ned på gulvet og begynd at tumle med dem. Sæt en krog i loftet og hæng en ring op. Lad være med at pinde det for meget ud, at nu skal vi bevæge os – skab istedet plads til at den kreative leg kan udfolde sig.”

    Sæt i gang!

    Der kan være en del børn på Sansegyngen