Af Maria Lyngsø Hougaard
“Refluks – hjælp din baby” er den første danske bog om spædbørn med refluks.
Det er et område, der deler vandene i Danmark i disse år. Mange eksperter ser en stigning på området, og de senere år har forældre oprettet støttegrupper på Facebook, hjemmesider samt råbt vagt i gevær, fordi de oplever at fagpersoner mangler viden om problemet eller at refluks negligeres.
Af Bettina Holst
Julie Ugleholdt (født 1987) udkom i 2018 med sin første bog ”Projekt Baby”. Bogen er en personlig fortælling om hendes første år som mor, med særligt udgangspunkt i de udfordringer hun stod overfor, i sin nye rolle som forælder, med en fødselsdepression. Det er tanker om drømme og håb, en spirende karriere og en let tilgang til det at skulle balancere karriere og baby.
Af Ida Lantz Møller
Sabrina var kun 27 år, da hun besluttede sig for at blive solomor. Helt alene. Solomor til et donorbarn. Hun ville ikke vente på, at kærligheden skulle lykkes eller på at det var sidste udkald sidst i 30’erne.
Af psykolog Heidi Agerkvist
Psykolog Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut med base i Århus. Heidi har bygget et stort onlineunivers op på heidiagerkvist.dk, hvor hun i sin karakteristiske ligetil og meget konkrete stil formidler solid psykologisk viden og blogger om familielivet, parforholdet og forældreskabet. Du kan ”møde” Heidi ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev (via hjemmesiden).
Her har hun fokus på søskende.
Af Camilla Anderson
En frodig spansk bjergskråning, et 400 år gammelt stenhus, nærvær og tid sammen, multtoilet, solopvarmet udendørs brusebad med udsigt over bjergene, et liv lige midt i naturen. Sådan har Signe og Tarje valgt at bosætte sig, sammen med deres to børn Liv og Roar på hhv. 4 måneder og 3 år.
Af Catharina Andersen – mor til teenagere
Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere.
Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren.
Har teenagere i virkeligheden bare brug for ro – eller måske søger de en grænse for, hvad de kan gøre?
Af Ena Hajdari og Maria Lyngsø Hougaard
I en tid med store klimaforandringer og snak om, at det kan hjælpe, hvis vi spiser mindre kød, der er der kommet et større fokus på plantebaseret kost. Det virker til, at flere familier har indført en kødfri dag om ugen, og på min arbejdsplads er flere gået over til vegetar-kost til frokost, selvom de ikke er vegetarer. Faktisk lever mere end 160.000 voksne danskere som veganere og vegetarer, og tallet er stigende.
Der er dog et område, hvor vegansk og vegetarisk kost er mere udskældt; til små børn. Mange mener, at det er for farligt, fordi børn vil mangle nogle vigtige ingredienser, og kosten vil være for ensidig.
Diætist Maria Felding er specialiseret inden for plantebaseret ernæring, og hun er i gang med at skrive en bog om plantebaseret kost stil børn ammen med jurist, forfatter og veganer Mia Sommer:
Risici forbundet med vegansk/vegetarisk kost til småbørn
”Med hensyn til vegansk/vegetarisk ernæring til de helt små, så anbefaler sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen det ikke. Årsagen til det er, at de ikke mener, at man ikke får sammensat den rigtige ernæring, der giver kroppen de nødvendige vitaminer, mineraler, proteiner mm. Der kan med andre ord være risici i forhold til mangler.”Maria er dog ikke afvisende for en vegansk kost til de små:
”Det kan man rette op på, hvis man er sikker på at sammensætte den rigtige kost. Dermed kan man sikre sig, at man får al den næring som kroppen skal bruge, og samtidig undgå kød og andre dyrebaserede produkter.
Jeg mener også, at danskerne spiser usundt. En dansk kost bliver hurtigt mangelfuld. Vi spiser ganske enkelt ikke særlig sundt i Danmark. Vi spiser ikke særlig mange grøntsager eller fuldkorn og frø, som vi jo bliver anbefalet at spise. Så når vi i forvejen ikke spiser særlig sunde fødevarer, og derudover går ind og fjerner kød, mælk, ost og æg, så mangler kroppen endnu flere næringsstoffer, end den gjorde før. Derfor er det vigtigt at sammensætte en god og planlagt kost, hvis man vælger at blive vegetar/veganer.”
Det kan være svært at finde en ekspert på området, som kan guide en til at sammensætte en ideel kost. Derfor er det ikke let for den almindelige borger i Danmark at søge viden og information om en plantebaseret kost, uden at skulle arbejde for meget for det.
Sundhedsstyrelsen godkender vegetarkost – men ikke vegansk
Spørger man Sundhedsstyrelsen, kan vegetarkost sagtens gå an. Men styrelsen siger nej til vegansk kost til børn under to år.
»Børn på vegansk kost kan let komme til at mangle B12-vitamin, og det kan være farligt«, siger professor Kim Fleischer Michaelsen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om spædbørns ernæring. Han uddyber:
»Vi er bekymrede, da vi har set børn indlagt med irreversible hjerneskader, fordi de mangler B12 på grund af veganerkost. Hjernen vokser mindre, og deres psykomotoriske udvikling kan blive reduceret«.
Barnets ernæring under graviditeten og de to første leveår er vigtig, fordi den skaber de grundlæggende byggesten for deres videre vækst og udvikling.
Det er svært at gøre på en ren veganerkost, så i Sundhedsstyrelsens håndbog til sundhedspersonale frarådes den, og det tilrådes, at barnets vækst følges nøje, hvis familien insisterer på kostformen. Det er dog noget andet med vegetarbabyer:
»Der ligger solid forskning bag anbefalingerne, som skal sikre, at børn i den første sårbare periode af deres liv får præcis den ernæring, de behøver for at vokse optimalt. Vi fastslår også, at vegetarisk kost kan give tilstrækkelig ernæring til børn under to år, så formuleringen om at vegetarbabyer bliver mistænkeliggjort, undrer os lidt«, siger sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen.
(kilde: Politiken.dk)
Maria Felding mener dog ikke, at det er så stort et problem at lade sine børn leve vegansk, hvis bare man sætter sig ordentlig ind i det:
“Mangel på B12 vitamin kan nemt forebygges ved at tage et tilskud af det. Sundhedsmyndighederne i flere andre lande har allerede anerkendt, at en velplanlagt vegansk kost er passende til alle stadier i livet. Det behøver ikke at være svært at ernære sine børn vegansk, man skal bare vide hvordan”, forklarer Maria Felding.
Familie på fem: Vi er veganere
Af Camilla Anderson – mor og pædagog
Mange børn og unge oplever, at deres mor, far eller en anden omsorgsperson bliver alvorligt syg. Hvilke tanker gør børnene sig, hvordan håndterer man det som pårørende, og hvilke hjælpemidler er der?
For snart 8 måneder siden fik jeg en hjernerystelse. Jeg forventede at være på benene igen i løbet af nul komma fem, og har nok været en smule for ivrig, for i dag har jeg stadig tilbagevendende hovedpiner, som påvirker alt i mit liv: mit job, mit sociale liv og sidst men ikke mindst, min evne til at være mor. At leve med hovedpine og en unormal træthedsfølelse stort set hver dag, har givet mig en tendens til at gå på kompromis med mange af mine mor-principper, med deraf følgende dårlig samvittighed. Selv om det aldrig har været en livstruende eller virkelig alvorlig tilstand, har den været så indgribende i vores liv, at det har fået mig til at tænke på de familier, som slås med mere alvorlige sygdomme. Hvilke tanker gør børnene sig mon om deres forældres sygdom, hvordan påvirker det dem og hvordan kan man tale med dem om det?
En hjemmeside for børns tanker
Region Hovedstaden har lavet hjemmesiden nårmorellerfarbliversyg.dk, hvor børn og unge har et ”fristed” til at dele deres historie og deres tanker om mor eller fars sygdom, og hvordan det påvirker deres hverdag. De skriver således:
”Når ens mor eller far bliver alvorligt syg, kan man få mange forskellige følelser. Der findes hverken forkerte eller unormale følelser. Nogle, der har alvorligt syge forældre, fortæller, at de har mange følelser, mens andre fortæller, at de ikke har så mange – begge dele er helt normalt og helt okay”
Det gøres altså klart, at alle reaktioner og følelser er acceptable og normale, hvilket kan være en trøst og en beroligelse for mange. Det er godt at tale med andre om sine følelser, men hvis det er for svært at sige dem højt, kan man skrive sin historie derinde i stedet for.
Hvad tænker børn med syge forældre?
På hjemmesiden møder vi flere modige børn og unge, som tør stå frem og fortælle om deres følelser.
Der er Tobias på 9 år, som fortæller at
”(..) man kunne se, at mor ikke længere var så frisk. Det kunne man se i ansigtet på hende.”
Vi møder også Marcus på 10 år, som fortæller hvordan hans mors sygdom har påvirket noget helt konkret i hans hverdag
”Før mor blev syg, kunne vi være ved vandet i rigtig lang tid. Men efter hun blev syg, blev hun jo også mere træt, så der blev vi nødt til at køre hjem igen efter to timer.”
Mens Dicte på 11 år fortæller”Jeg spurgte faktisk ikke ind til det. Det kunne jeg ikke så godt lide.”
På nårmorellerfarbliversyg.dk kan man også oprette sin egen profil, og lave en dagbog, hvor man kan gå tilbage og genlæse gode og knap så gode stunder. Dagbogen kan man enten lave alene, eller som et projekt sammen med sin familie.
På hjemmesiden kan man også klikke sig ind under forskellige faner, med følelser som mange børn og unge får når mor eller far bliver syg, og læse om hvorfor man får de følelser, og hvad der kan hjælpe. De følelser som er fremhævet er: Savn, Bange og bekymret, Skyld og skam, Vrede, Trist og ked af det, Alene og ensom og Ansvar og familien.
|
TIPS & TRICKS TIL NÅR DET HELE ER LIDT SVÆRT Gode råd til barnet – hvad skal du HUSKE Husk på, at det er normalt at have mange svære følelser, når ens mor eller far er syg Husk på, at ingen følelser er forkerte, og du skal ikke være flov over, hvordan du har det Ofte kan det hjælpe bare at acceptere sine følelser uden at gøre så meget andet Vær ikke bange for at sige, hvordan du har det Det er ok også at være glad og have det sjovt. Det er okay at tage at lave sjove ting sammen med dem du godt kan lide (både venner og familie). Det er det, der gør at du også kan klare de svære ting. Vid, når du er ked af det, at det ikke varer ved, og at du med tiden får det bedre Gode råd til barnet – hvad kan du GØRE Skriv din tanker og følelser ned. Snak med dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på, om hvordan du har det Bevæg dig og dyrk sport Gør ting du godt kan lide og vær god ved dig selv Kilde. nårmorellerfarbliversyg.dk |
Hjemmesiden nårmorellerfarbliversyg.dk er god, fordi den giver brugeren en oplevelse af, at ingen følelser og reaktioner er forkerte, og at man langt fra står alene med dem.
Hvis man som barn/ung har brug for at tale rigtigt med en udenforstående voksen om sine følelser, er Børnetelefonen eller Børn, Unge og Sorg også en mulighed.
Til forældrene: Gode råd og viden
På hjemmesiden er der også en fane til forældrene, med gode råd og viden. Her kan man fx læse om Børns typiske krise- og sorgreaktioner, som bl.a. kan komme til udtryk ved…
…følelsesmæssige reaktionersom tristhed, angst, skyld eller lettelse, men også
…fysiske reaktionersom svimmelhed, kvalme, hovedpine, hjertebanken osv, eller
…adfærdsmæssige reaktionersom at trække sig tilbage fra venner, regressiv adfærd (at falde tilbage til et tidligere udviklingstrin) eller ekstra hensyntagen til forældrene.
Der er også en guide til, hvordan du som forælder kan tale med dit barn om sygdommen. Guiden er delt op i forskellige alderstrin fra 0-18 år, fordi der er stor forskel på, hvor detaljeret en viden et lille og et større barn eller ung skal have.
Når man taler med et helt lille barn, bør man fortælle kort og konkret, hvor en teenager bør få så meget information som han/hun ønsker.
Hvordan man taler med et 0-2 årigt barn om alvorlig sygdom
Af Maria Lyngsø Hougaard
Der er efterhånden mange forskellige tumlemøbler på markedet, der skal inspirere vores børn til bevægelse og bedre motorik – et område, som har det svært. De fleste forældre kender til Bobles, der har formået at gøre sig meget bemærket og populært. Men der er faktisk andre meget charmerende muligheder, som i hvert fald vores vennekreds ikke kendte til.
Fabeldyr i stuen
Jeg faldt over Tumblemee, der virkelig forstår at lave tumlemøbler, der er funktionelle. I deres univers er tumlemøblerne fabeldyr. Rigtig pæne og diskrete møbler med en lille stregtegning på – noget man sagtens kan se blende ind i møblerne i stuen.
Fler-funktionel
Vi har fået besøg af det magiske fabeldyr Melo, der består af fire dele. Melo er super praktisk, fordi delene kan sættes sammen, så det bare er en samlet firkant. Men hvis man så skiller den ad, så har man fx en stol og et bord.
Sættes alle dele på rækker, så har man en bane. Og hvis man køber en bump, sætter den fast på “bordet”, så har man en vippe. Og den store del kan også bruges som bro.
Det er virkelig fedt, at Tumblemee har tænkt over funktionaliteten – at der er så mange funktioner i ét tumblemøbel.
Skabt af forældre
TumbleMee er lavet af et forælderpar i Silkeborg. De ledte efter tumlemøbler med et roligt udtryk, som de ikke ville have lyst til at rydde op hver dag, når børnene var gået i seng. Og så fik de fysioterapeuter ind over for at sikre, at aktivitetsmøblerne har gode motoriske udviklingsmuligheder.
En eventyrlig historie
Hvert fabeldyr har fået en historie, hvilket er rigtig hyggeligt. Det er dog ikke noget, min søn på 2 år rigtig har registreret. Netop fordi tumblemøblerne er så simple og neutrale, så ser han dem ikke som “dyr”, men mere som elementer han kan lege på.
Møbler for hele familien
Af Maria Lyngsø Hougaard
Der er efterhånden mange forskellige tumlemøbler på markedet, der skal inspirere vores børn til bevægelse og bedre motorik – et område, som har det svært. De fleste forældre kender til Bobles, der har formået at gøre sig meget bemærket og populært. Men der er faktisk andre meget charmerende muligheder, som i hvert fald vores vennekreds ikke kendte til.
En elg og isbjørn i stuen
Det lille danske firma Units har kastet sig over dyr, som vi kender dem. Altså rimelig naturtro udgaver i tumlemøbler. Vi har æren af en isbjørn og en elg herhjemme. Herhjemme vækker det stor begejstring hos min søn, at han kan genkende dyrene.
Elgen og isbjørnen er fra Units serie “Nordic Animals”, men de har også lavet en serie, der hedder “Animal Farm” med bondegårdsdyr i forskellige størrelser samt en traktor.
Vi kan rigtig godt lide de afdæmpede og simple dyr, som elgen og isbjørnen er, for vi har dem stående i stuen, og de har en vis størrelse, der gør det rart, at man ikke har lyst til at gemme dem væk hver aften. Vi troede egentlig, at isbjørnen var mere hvid, men den er mere lysegul, hvilket en rigtig isbjørn vel i princippet også er. Og vi er meget tilfredse med de afdæmpede og naturtro farver.
Laver “bane”
Min søn på 2 år bruger dem rigtig meget til at lave “bane” med, som han kalder det, hvor man bruger dem som udfordrende trædepuder. Her er han meget bevidst om, at nu går jeg “over på elgen”. Så det er klart motorik og bevægelse, de bruges til herhjemme.
Til en børnefødselsdag brugte børnene dem som stole (de blev lagt på siden), og de havde en perfekt højde til sofabordet.
Rollelege har der ikke været så meget af. Min søn og en ven har siddet på dyrene, som om de red på ryggen af dem, men det er som om, det hurtigt bliver for kedeligt.
Vi kunne godt ønske, at dyrene havde flere funktioner; fx at isbjørnen kunne agere vippe, hvis den lå på ryggen (det kan den ikke, da den har en bue i ryggen for at være realistisk, hvilket jo også gør den flottere). Eller at dyrene måske kunne bygges sammen til ét stort samlet tumlemøbel.
Bag Units dyrene
Dyrene er fremstillet i miljøvenlig EVA-skum, indeholder ingen skadelige stoffer, og dyrene virker meget holdbare. Dyrene er vaskbare.
Vi tænker, at det næste mændene bag – Claus, Peter og Kenneth – kaster sig over, nok er eksotiske dyr fra de varmere himmelstrøg som elefant, giraf og kænguru – det tror vi i hvert fald kunne være et hit!
Konklusion
Units’ tumlemøbler er de flotteste, vi har stiftet bekendtskab med. Og det er sjovt, at de er genkendelige for børnene, hvilket skaber en relation mellem barn og dyr.
Svagheden er, at de ikke har særlig mange funktioner, fordi der nok er tænkt mere i at gøre dem realistiske frem for fler-funktionelle.
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
