Tag-arkiv: børn

Giv børneværelset en forårsopdatering

af Louise E. / www.leiliving.blogspot.com

Vi skriver marts…. Det er forår (med sne)!

Gisp, allerede forår? Var det ikke nytår for en måneds tid siden? Eller er det bare mig?

Nå. Men… faktum er, at de lyse tider kalendermæssigt er på vej, og DET er jo virkelig dejligt. Jeg elsker det men bliver altid først lige sådan lidt åh-nej-hvor-ser-her-ud agtig, når lyset strømmer ind gennem de (møgbeskidte) vinduer. Det er tiltrængt tid til den grundige forårsrengøring, den der kommer i hjørnerne både ude, inde, oppe og nede… Og jeg er helt bestemt den mærkværdige type, der knuselsker følelsen af renhed og orden, især efter sådan en gennemgribende omgang med støveklud og desinficerende væsker… (ECO certificerede naturligvis). Det føles så befriende dejligt! Jeg bliver ligesom først helt klar til foråret, når Froggy og vennerne har været på weekendbesøg. Læs mere ...

Drop opdragelsen – vis hvem du er og bliv hørt!

Af Melissa Ejlersen

Første gang jeg læste overskriften, krummede jeg tæer. Det var svært for mig at forstå, hvordan jeg skulle få min søn til at opføre sig ordentligt uden at opdrage, irettesætte eller synliggøre konsekvensen af hans handlinger. Men efter at have læst bogen, har jeg nu fået fyldt min værktøjskasse godt og grundigt op. Læs mere ...

Flyverdragter er et hit – også til voksne!

Flyverdragter i sneen – grøn flyverdragt fra The Dalset – model “Unisex”

Af Maria Lyngsø Hougaard

Flyverdragten er ikke længere forbeholdt børn, håndværkere og fiskere. Den er virkelig dukket op i bybilledet – på voksne!

Den er også blevet set på en af de klassiske not-lister, der ofte dukker op, når vi skriver “nytår” i kalenderen – der var én, der syntes, det var skørt med flyverdragt til et voksent menneske. Men når jeg kigger på gadebilledet viser det, at alle langt fra er enige. Og jeg er hvert fald ikke – det giver da så god mening! Læs mere ...

Tryk skal hjælpe, når fertiliteten svigter

Zoneterapi for fertilitet

Af Maria Hougaard

Fertilitet er en underlig størrelse. Det er noget, som mange nok tager for givet, indtil de skal bruge den, og den så måske svigter. For det gør den for mange. Måske fordi vi bliver ældre, når vi får børn. Måske fordi vi fylder os med underlige hormonforstyrrende ting. Mellem 16 og 25 procent af alle par har forsøgt at få børn, uden at det lykkes, og cirka hver femte kvinde har oplevet fertilitetsproblemer.

Når fertiliteten svigter, så fylder det rigtig meget. Hvis man læser om det, er der flere ting, man selv kan gøre – ændre livsstil, spise gode vitaminer og stresse af. Eller det modsatte; helt ændre fokus og tænke på noget andet (nemmere sagt end gjort). Men det kan også være et skridt i den rigtige retning at tage noget kontrol og finde et sted, hvor du kan hjælpe naturen lidt på vej og samtidig få ro og en ventil for alle de tanker, der florerer i dit hovede.

Izabella fra Husk Dig Selv

Booster fertilitet med zoneterapi
Izabella Winther er zoneterapeut hos Husk Dig Selv med særligt fokus på fertilitet og barnløshed. Som hun siger, kan der være mange årsager til barnløshed – og i de fleste tilfælde kræver det blot tid og tålmodighed. Men hvis menstruation og ægløsning er meget uregelmæssig og i værste fald udebliver for eksempel efter mange års brug af p-piller, så arbejder Izabella med zoneterapi på at regulere cyklussen, så den igen bliver regelmæssig.

Når man kommer hos Izabella, tager hun først en lille snak med en, om hvor man er i processen. På briksen er det dejligt afslappende at få “nusset” sine fødder under et varmt tæppe. Izabella forklarer, at hun aktiverer livmoderen, og det er ret ømt, da hun trykker på det zonepunkt.

En ventil for alle tankerne
Izabella forklarer, at hun ud over behandlingen gør meget ud af at tale med kvinden om alle de tanker og følelser, som hun bærer rundt på – for dem er der ofte rigtig mange af. Nogle kvinder finder det svært at tale med veninder eller deres partner om alle deres tanker, fortæller Izabella.

Så at booste sin fertilitet hos en zoneterapeut kan både være mental terapi og et boost af den del af kroppen, der skal slå et slag for, at der kommer en baby.

Zoneterapi betegnes som “alternativ behandling” – og virker det så?
Det korrekte svar må være, at det er svært at vide, hvordan tingene var gået, hvis man ikke havde været til zoneterapeut. Men hvis man har brug for at finde ro i krop og sjæl samt føle, at man tager sagen lidt i egen hånd og gør noget, så er zoneterapi bestemt en mulighed.

*********

Hvad er zoneterapi?
“Når noget i din krop ikke fungerer, kommer den i ubalance, og ubalance kan resultere i sygdom, smerter, ubehag og træthed. Zoneterapi kan genskabe denne balance ved tryk på fødderne. Under og på dine fødder findes en zone, kaldet en reflekszone, for hvert eneste område af din krop. Hvis en reflekszone er øm, er der problemer det tilsvarende sted på kroppen. Under zoneterapi behandles reflekszonerne med særlige trykkombinationer, og zoneterapeuten løser problemerne, så kroppen igen kommer i balance.” (Izabella Winther)

Læs mere om zoneterapi og fertilitet HER

Hjælp, mit barn bider!

Af Camilla Anderson, mor og kandidat i pædagogisk antropologi

Det er eftermiddag, og du henter din datter i vuggestuen. Da du spørger pædagogen, om det har været en god dag, ser hun op på dig med et alvorligt, men medfølende blik i øjnene og siger ”Ja, men hun har bidt et af de andre børn i dag”.
Et lignende scenarie udspiller sig hver dag for forældre over hele landet, og for nogle børn er dét at bide en del af deres naturlige udvikling. Men hvorfor bider børn? Og vigtigst af alt; hvad kan man som forældre gøre, hvis ens barn begynder at bide enten hjemme eller når det bliver passet?

Bider dit barn?

Derfor bider børn
Det er især børn i 0-3 års alderen, som bider, og årsagerne kan være mange. Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen (forfatter til flere bøger om børn og deres udvikling – fx ’Helens bog om dit barns udvikling’ og ’Helens bog om børn og opdragelse’ m.fl.) skal man ofte finde svaret i, at barnet mangler sprog. Det kan have svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser, og når barnet mangler ord, kan det reagere ved at bide.
Et barn kan sagtens have et godt ordforråd og være dygtig til at tale, men stadig have svært ved at sætte ord på de større følelser. Eksempelvis mestrer børn i 0-3 års alderen endnu ikke at udtrykke følelser som ”jeg føler mig uretfærdigt behandlet”, ”jeg føler mig overset” eller ”jeg føler mig trængt op i en krog”, og kan derfor ende med at bide i afmagt over ikke at kunne udtrykke deres frustration.

Ifølge Helen Lyng Hansen er der typisk følgende syv situationer hvor børn bider:

1. Dit barn kan bide, fordi det føler vrede, fx hvis et andet barn har  taget dets legetøj.
2. Dit barn kan bide i forsvar. Det kan være situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krog.
3. Dit barn kan bide, fordi det ikke føler, at det bliver set eller lyttet til. Det er altså en måde at forsøge at få din opmærksomhed.
4. Dit barn kan bide, fordi det virker. Barnet fornemmer, at hvis det bider, så får det dén reaktion, som det søger.
5. Dit barn kan bide af erfaring. Nogle voksne reagerer voldsomt første gang et barn bider, og kan fx finde på at gribe til yderligheden at bide igen, for at vise barnet at det gør ondt. Men det kan faktisk have den modsatte effekt end den ønskede, fordi man dermed viser barnet, at det er i orden at bide hinanden.
6. Dit barn kan bide som imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden på godt og ondt. Derfor ser man ind imellem, at flere børn bider fordi de spejler sig i hinanden og deres måde at agere på.
7. Dit barn kan bide, fordi det har fået rollen, som dén der bider. Dit barns adfærd kan blive forstærket af forventninger og gentagne irettesættelser.

Desværre ses det også ind imellem, at børn bider impulsivt. Dvs. at det kommer ud af den blå luft, hvor ingen rigtig kan forklare hvorfor. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen understreger dog, at der er forskel på de bid, som din 0-1 år gamle baby leverer, og dem, som din store tumling forvolder:
”Din baby kan godt komme til at smække gummerne sammen, når hun ligger ved dit bryst, men det er ikke ment som et bid. Det skyldes blot, at små børn udforsker alting med munden.” siger hun: “Hvis det sker, skal du blot tage barnet fra brystet og sige ”nej” og derefter lægge det til igen.”

Dette kan du gøre, hvis dit eget barn bider.
Når et barn bider, er det vigtigt, at vi voksne reagerer. Men det er ikke ligegyldigt hvordan. Hvis vi reagerer meget voldsomt og råber og skælder ud, så risikerer vi ifølge Helen Lyng Hansen blot at forstærke problemet. Det vigtigste er, at man forsøger at forhindre at barnet bider. Derfor skal du holde ekstra øje med barnet og prøve at finde ud af, hvilke situationer det bider i, og hvilke følelser i barnet, som fremprovokerer dets bid. Når du ved hvornår det sker, har du bedre mulighed for at gribe ind før det sker.

Derefter skal du forsøge at hjælpe dit barn med at udtrykke sine følelser i situationen verbalt. Når og hvis du kan se, at dit barn bliver ked af det, bange eller vred, så hjælp ham/hende med at sætte de rigtige ord på sine følelser i situationen. Sig fx “du bliver bare så vred, når…” eller “uh, du blev helt bange”. Er dit barn i en konflikt med et andet barn, og skal derfor til at bide, skal du hjælpe med at løse konflikten og guide dem videre i legen. Konflikter i 1-3 års alderen handler ofte om, at børnene vil lege med det samme legetøj. Du kan derfor fx vise dem at de kan deles, eller foreslå at de kan have hvert deres stykke legetøj. Husk at sætte ord på imens. På den måde kan dit barn stille og roligt lære, at man kan udtrykke sine følelser med ord i stedet for at bide.

Hvis du ikke nåede at gribe ind
Men selvom du er en opmærksom forælder, som har spottet i hvilke situationer dit barn bider, og forsøger at forhindre, at det sker, så kan uheldet alligevel være ude ind imellem. Og hvad gør man så?
Både Margrethe Brun Hansen og Helen Lyng Hansen er enige om, at det stadig handler om at sætte ord på situationen og på børnenes følelser. Både ift. dét barn som har bidt og dét som er blevet bidt. Det er vigtigt, at begge børn føler sig forstået og mødt. Børn under 2 år har svært ved at forstå, hvorfor andre børn græder når de bliver bidt, siger Helen. Det er de først ved at lære. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dit barn hvorfor det andet barn bliver ked af det. Sig fx “det gør ondt at blive bidt, det er derfor hun græder. Vi skal trøste hende”. Hvis barnet der har bidt godt ved, at det er forkert, kan man fx sige “Åh, du kom til at bide, det er ikke rart. Næste gang skal du prøve at sige stop i stedet for at bide”. På dén måde får barnet en anden handlemulighed end at bide, hvis en lignende situation skulle opstå igen. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at trøste det barn, som er blevet bidt, og fortælle begge børn, at det er forkert at bide. Børn skal lære, at dét de gør ved andre børn ikke altid er rart og derigennem lære at lade være, mener Helen.

Margrethe Brun Hansen foreslår derudover, at man også kan lade barnet vide, at det kan kalde på dig eller en anden voksen, i stedet for at bide, hvis det står i en svær situation. Hun tilføjer, at hvis dit barn har bidt mens det var i vuggestue eller et andet sted uden dig, kan det ikke nytte noget at tale med barnet om det, hvis du henter det flere timer efter, for der har det sandsynligvis glemt episoden.

Lad os slutte af med en beroligende bemærkning fra Margrethe Brun Hansen:
”Det er ikke sjovt at være mor til et barn, der bider. Men fortvivl ikke. Det er faktisk helt almindeligt, at små børn bider. Så stop med at spekulere på, hvor du har spillet fallit som mor, siden dit barn bruger tænderne lidt for meget til at kommunikere med for tiden. For det sker ganske ofte, at de små bruger tandsættet.”

Kilder: Netsundhedsplejerske.dk og alt.dk

Fra familie i byen til familie på landet

Af Kira Rosendahl Falsing 

Vi har altid god tid om morgenen. Hannah er 22 måneder og bliver nemlig passet hjemme. Hannah starter dagen med æg. Hver morgen uden undtagelser, efterspørger hun æg, når øjnene slår op. Hun henter selv sit æg hos hønsene, når vi lukker dem ud. Efter hønsene går turen til fårene. Vi har fire, men det ene ligger nu i kummefryseren. Hønsene fik vi med i huskøbet i marts, men fårene fik min kæreste leveret til døren af en lokal cowboyder, der fragtede dem på bagsædet af sin Suzuki for en stressfri kørsel.

Vi har boet her for enden af grusstien på en lille mørkerød gård siden marts 2017. Men før det havde jeg ikke forestillet mig at gå i den her retning. Jeg er 29 år, og min kæreste er 30 år og gymnasielærer. Vi er flyttet fra København til den lille by Kærby – og passer vores datter hjemme.

Min nye jobbeskrivelse
Hun smiler sødt: ”En tår vaaand”. Hun opererer primært med bydeform, så jeg skynder mig at fylde et glas, inden chefen ombestemmer sig. Hun kniber øjnene sammen og rækker glasset ud i strakt arm og bliver pludselig alvorlig. Som om hun overvejer mulighederne, der foreligger i sådan et fyldt glas vand. I et snuptag vender hun bunden i vejret på glasset, hælder det ned af sig selv og brøler; ”DEN ANDEN GLAS VAND!! DEN ANDEN!!”.
Min chef er uretfærdig. Hun prikker mig dagligt i ansigtet og fortæller mig, at jeg har ”et lille sår på kinden”. Hun er ubeslutsom, vægelsindet og utilregnelig, og hun har trukket tårer frem i frokostpausen, mere end nogen anden arbejdsplads ville tillade. Sådan er jobbeskrivelsen herhjemme, og jeg tilføjer dagligt nye adjektiver på listen over flere, spændende kvalifikationer. Omstillingsparat, tålmodig, (passivt aggressiv), bevarer overblikket i pressede situationer (nogen leger sandkasse i kattebakken med en grydeske), hurtig (tøj af-tøj på), og så sætter jeg punktum-punktum-komma-streg som den Cand.mag., jeg trods alt også er.

Ikke en nemmere løsning
I starten når jeg fortalte andre, at jeg går hjemme med vores datter, vidste jeg ikke lige, hvordan jeg skulle forklare det. Vi ser det ikke som mig, der er hjemmegående, men i stedet vores datter der er hjemme. Nogle får måske den opfattelse, at jeg mangler ambitioner for mig selv eller ikke ønsker at arbejde. Min kæreste er den, der hiver dollars hjem, mens jeg laver glutenprøve på speltboller derhjemme, og det placerer os i et flot kønnet familiemønster anno 1950, som vi langt fra identificerer os med. Men det handler ikke om mig, men derimod om vores datter og vores fælles familieliv.

Jeg kan se hos andre familier, at det også er en (sen)moderne tendens at give det rolige liv et skud. Og en reaktion på pressede daginstitutioner med for mange børn og for få hænder, får måske nogle forældre til at holde børnene hjemme. Der er mange forskellige årsager til at passe hjemme, men mit indtryk er, at langt de fleste selvfølgelig indretter sig på den her måde, fordi det giver mening for familielivet. Ikke fordi det er en nemmere løsning end at arbejde.

Egoistisk valg
Inden vi forlod Vesterbro i foråret, havde vi besluttet os for at prøve at holde vores datter hjemme. Hun havde blot et enkelt leveår i bleen, og vi syntes begge, at hun virkede så lille at sende afsted i vuggestue. Tilfældighederne ville, at jeg lige havde afsluttet seks år på universitet inden min barsel, mens min kæreste havde fast arbejde på et gymnasium. Derfor var det oplagt, at jeg blev hjemme. Men næste gang – eller på et andet tidspunkt – er det min kæreste, der overtager husholdningen. Jeg nåede at have et par møder hos min a-kasse, hvor jeg luftede mine tanker omkring det, inden vi besluttede os. Jobkonsulenten var overraskende positiv, og hun forsikrede mig, at jeg jo ikke har mistet ambitioner – de er bare blevet justeret, efter jeg har fået barn.

Både min kæreste og jeg vil begge opleve starten på livet sammen med vores datter, og for os føltes det helt mærkeligt at overlade de fleste af hendes vågne timer hos andre, når vi gerne ville tilbringe en masse tid sammen alle sammen og havde muligheden for at gøre noget andet. Det var et ganske egoistisk valg fra vores side, men heldigvis med god mavefornemmelse.

“Bliver du ikke bims?”
Jeg oplever tit, at folk spørger, hvad vi mon får dagen til at gå med, og om ”jeg ikke bliver bims”? Hånden på hjertet, så synes jeg, at min datter er strålende selskab, og at dagen går rimelig hurtigt, inden hendes far er hjemme ved 14.30-tiden. Vi vågner ved 8-tiden. Spiser morgenmad, går udenfor og leger, tager i legestue, når vi har tid og lyst, og får besøg af bedsteforældre eller tager hen til venner, der også har taget rykket fra by til land samtidig med os.

Nogle mødre, der overvejer at hjemmepasse, er måske bekymrede for, om de kan underholde og stimulere på samme niveau som en uddannet pædagog, der kan alle vers af ”Fem små aber” med tilhørende armgymnastik. Der kan jeg berolige med, at man kan komme langt med to melodier, lidt enderim og et hop på stedet og tramp i gulvet. Jeg føler egentlig ikke, jeg skal tilbyde en særlig slags stimuli, som kun uddannede pædagoger kan tilbyde. Børn har været ved deres mødre og fædre og ”fulgt flokken” altid, så vi behøver ikke otte-kantede legedimser med bjælder i for at blive stimuleret tilstrækkeligt i hverdagen.
Jeg må indrømme, vi hører mere Rihanna end Åh abe, og min datter kan sagtens være med i køkkenet, selvom hun kun er halvandet år. Hun skal selvfølgelig ikke lave spaghettisquash på mandolinjernet, ligesom vi venter med at stavblende, til hun er på den anden side af to år. Pointen er nok, at vi egentlig laver det, vi har lyst til i løbet af dagen. Om det så er at lege med traktor og lastbiler, eller om det er at lægge vasketøj sammen, så er det en fest for hende, når hun får lov at være med.

Hvad med det sociale?
Modsat den opfattelse nogle måske har, om ungerne nu får set andre børn og bliver socialiseret, stimuleret, aktiveret osv., så giver hjemmepasningen faktisk gode muligheder for at skabe nære relationer til mennesker, som man selv vælger til. For selvom vi hygger os med de jævnaldrende i legestuen, er det tydeligt, at min datter griner vildere, når hun løber om kap med sin farfar eller læser bog med farmor, og hun synger højere, når hun spiller guitar med sin mormor. Sammen med sin veninde på 3,5 år leger de to helt uforstyrret og fantasifuldt og bygger huler uden forældres indblanden. I legestuen leger børnene mest ved siden af hinanden, mens vi voksne en gang i mellem bruger lidt krudt på konfliktløsning, når flere tunger savler over den samme plysbjørn.
Flere sundhedsplejersker og psykologer bekræfter også, at børn først efter 2 års-alderen kan blive enige om, at det er sjovt at stable klodser i fællesskab. Men derfor er det stadig fint at have et netværk i f.eks. en legestue for både mor/far og barn, når man passer hjemme.

Tilskud til pasning af eget barn
Man behøver ikke spise havregrød tre gange om ugen, men det er en klar prioritering at passe hjemme alligevel. Vi er heldige, at vi er flyttet til en kommune, der giver tilskud til pasning af eget barn. Inden vi forlod København, var vi ret opsatte på projektet, og det lykkedes os. Men generelt er vi ret fornuftige med forbruget, når ikke min kæreste online-shopper (flere) dyr. Vi købte for eksempel en varmepumpe i stedet for at tage på bryllupsrejse. Heldigvis kan vi hurtigt få 28 grader indendørs og med Club Tropicana på anlægget, savner vi ikke syden. Vi er enige om, at det kan vente. Nogle kommuner giver op til 7000 kroner om måneden i tilskud til pasning af eget barn i et år, og faktisk kan man spare op til 4000 kroner om måneden ved ikke at betale institutionsplads. Hvis man er lidt kreativ og undersøger sin a-kasse, fagforening osv. kan man få nedsat kontingent på de forskellige medlemsskaber, man måtte have.

Tid til lange morgener
Det er altid en prioritering, for vi kunne jo have væsentligt flere sedler i banken, hvis vi havde to fuldtidsindtægter. Men frem for at vælge arbejdsindkomster fra, er det for os mere et valg om at vælge tid til. Tiden sammen og til hinanden og særligt imens, vores datter er lille. Det er livet lige nu. Når perioden med tilskud udløber, vil vi stadig passe vores datter hjemme. Dog vil jeg gerne arbejde også og har mulighed for at arbejde om eftermiddagen og om aftenen. På den måde skaber vi en fin balance i familieliv og arbejdsliv, så alle trives i bedste velgående – og vi stadig har god tid om morgenen.

Børnebøger: Lær ord, tal og farver

Bøger: Lær ord, tal og farver

Af Maria Lyngsø Hougaard – mor til tumling

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab

LARM MED DYREBØRN

Min søn på halvandet er vild med bogen ”Larm med dyrebørn”. Nu elsker han også dyr og at sige deres forskellige lyde.

Der er to sider til hvert dyr med en kort tekst og opfordring til, at barnet siger som dyret. Ved hvert dyr er der et område, hvor barnet kan mærke dyrets pels eller hud og med et tryk høre, hvad dyret siger. I begyndelsen havde min søn svært ved at trykke på knappen, da man skal ramme et bestemt sted i det område, hvor pelsen er. Men som så meget andet, lærer de jo hurtigt.

Bogen er rigtig god til, at man får talt om, hvad dyrene hedder, og hvad de kan.

Bogen kan blandt andet købes HER

————————————————————————————-
FØRSTE FARVER

Bogen “Første farver” laver en fin kombination af at lære farver, ord på ting og være aktiv ved at åbne lågerne. Til de større børn står ordene på selve lågen, så der kan gamet udvides til at læse ordene op.

Mange af tingene er også noget, barnet ser i sin hverdag, hvilket gør det ekstra sjovt, når nye ord kommer på banen.

Bogen kan blandt andet købes HER

———————————————————–

100 FØRSTE ORD

Denne bog er fantastisk for en lille tumling! Hvert eneste billede har en låge, og når han åbner lågen, er det som at finde en lille hemmelighed.

Vi har oplevet ham flere gange sidde alene og nørkle med lågerne, mens han “taler”. Bogen lægger selvfølgelig op til st lære 100 ord, men skaber også lidt leg med lågerne.

Bogen kan blandt andet købes HER

 

————————–—�—�—�—�—�—�—�—�—�—�—�—�—�—

PANDA STOR OG LILLE

I bogen ”Panda stor og lille” lærer barnet om forskellige forhold – at nogle er store, andre små – nogle er langsomme og andre hurtige – og en er glad, en anden ked af det.

Illustrationerne er af forskellige søde dyr, så dyrets navn og lyd kan også lige blive testet. Og bogen kan lede videre til en lille snak om, hvornår man er ked af det, og hvem man kender der er høj, og hvem der er lav.

Bogen kan blandt andet købes HER

———————————————————————————- Læs mere ...

Aktivitetsbøger til børn og deres forældre

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab

Hurra, disse bøger er guld værd i kampen mod ipadéns overtagelse af nutidens børn og deres lyst til leg og aktivitet!

Det er weekend, og man sidder der med sine unger og vil gerne være den super cool mor, der finder på noget fedt at lave – noget kreativt med palietter og toiletruller – noget aktivt ude i skoven – noget fælles bagning… Men I ender med at lave det samme som altid –  noget hvor nogle andre serverer underholdningen. Lyder det bare lidt velkendt?

Her er en række super gode bøger, der hjælper os forældre med at få de gode idéer til både små og større børn. Til et væld af hyggelige stunder, der skiller sig ud fra det “vi plejer”. Se bare her!


365 LEGE TIL BØRN

365 LEGE FOR BØRN er en inspirationsbog med lege til børn i alle aldre. Og så følger den årets dage – ja, der er faktisk en kreativ leg til hver eneste dag på året, der endda følger årstider og de klassiske begivenheder som fastelavn og jul.

Men det er nok de færreste, der vil bruge den så slavisk, og den er oplagt som opslagsværk med 365 valgmuligheder! Der er lege til flere aldre og til hygge i børnehaven, skolen, inde og ude. Der er både nye lege og gamle lege, du som forælder måske kender fra din egen barndom.

Så man kan sige, at der er en bog fyldt med lege til børn og barnlige sjæle fra ca. 4 til 100 år. Der er en del lege min søn på kun halvandet ikke kan få så meget ud af endnu, men som jeg glæder mig til at lave med ham.  Og så er der en masse dejlig inspiration til hyggelige dage og lege, vi kan lave sammen!

Bogen kan blandt andet købes HER


————————————————————————————-

 

TAG UD MED DINE BØRN

Bog: Tag ud med dine børn

Den her bog skal få dine ipad-fikserede unger ud af sofaen! De skal ud og bevæge sig og lege lige som i de gode gamle dage, ik?!

Bogen lægger op til, at du som forælder gør det, du som forælder skal; bestemmer. Du bestemmer, at nu skal I sammen ud og have en på opleveren og komme hjem med sunde, røde kinder. Ja, også forælderne.

Forfatterne bag bogen er forælderne Rikke Berg og CasperKjerrumgaard, som sammen med deres fire sammenbragte børn har prøvet alle udflugterne. Bogen er også fyldt med deres tjeklister, gode tips og ikkemindst lækre billeder af en familie i fuld gang med at blive rige påoplevelser!

I bogen er der forslag til 20 ture, hvor der er fokus på nærvær, sammenhold og udfordringer, når der skal laves mad over bål eller erobres øde øer med kano. Eller konkurrere om at finde det klammeste eller blive mest våd. Turene er inddelt efter årstider.

Bogen rammer perfekt ned i en tid, hvor mange familier kæmper med børn, der sidder for meget foran skærmen istedet for at tale sammen. Og opleve sammen. Og det kan være svært som forælder at overtale sine børn, men med en bog kommer der et andet element, der opfordrer og foreslår, og sammen kan familien slå op, hvad de helst vil.

Bogen kan blandt andet købes HER

———————————————————————————-


LAV MAD MED DE MINDSTE

Bog: Lav mad med de mindste

Jeg glæder mig meget til at lave mad med min søn, når han lige bliver gammel nok til ikke at skære sin egen finger af. Nu kan han sidde på køkkenbordet og kigge mig over skulderen, men det er svært at undgå, at han ikke har en finger tæt på kogepladen.

Kogenbogen her er til små børn fra cirka 5 års alderen, den er nemlig fyldt med tegninger – og lidt tekst til de voksne. Så her kan børnene være med til at se, hvad der skal hældes i skålen.

Vælg mellem weekend-snacks, bagværk, aftensmad, frokostretter, desserter og julemad. Her er masser af livretter, og alle opskrifter er super enkle, nemme, indbydende og overskuelige selv for meget små børn.

Det er perfekt, at bogen lægger op til at børnene også kan tage ansvar for madlavningen, og så tænker jeg også, at den kan lægge op til, at barnet læser ord, da billederne jo støtter op om de få ord og gør den disciplin nemmere.

Bogen kan blandt andet købes HER

————————————————————————————-

 

365 TING, DU KAN LAVE MED DIT BARN

Bog: 365 ting, du kan lave med dit barn

Så er der virkelig dømt kreativitet!

Her taler vi om en bog med 365 ting – en ting hver dag på året – du kan lave med dit barn. Både de små og de store børn. Altså kreative projekter, der i den grad opelsker kreativitet. Og her er både de små nemme projekter og de større, hvor du og dit barn virkelig kan fordybe jer og blive smurt ind i farvelade og pailletter.

Hvad med at lave dit barns hemmelige ven i form af en lille dukke, hvilket også kan sætte gang i snakken om venskaber. Flotte perleplade-magneter til køleskabet. Eller hvad med magnetklemmer med navn på til køleskabet, der kan holde dit barns kommende tegninger eller måske invitationer til børnefødselsdage.

Bogen tager også fat i årstiderne og tilpasser de kreative sysler til de helt klassiske traditioner – med en twist. Det er en super hyggelig bog, der virkelig taler til en mor, der gerne ser kreativiteten blomstre i det lille hjem – også ud over at male elefanten i malebogen og klaske med lidt modellervoks.

Bogen kan blandt andet købes HER

————————————————————————————-

 

365 FORSØG

Den her er sjov – man kan sige, at det er en blanding af leg og lærdom. Bogen indeholder 365 forsøg, du kan lave med dit barn. Så ud over at I har det sjovt, bliver du og måske især dit barn klogere på gnidningsmodstand, vindkraft, magneter og tyngdekraft via leg. Eller hvad med at lave skyggedukker, og se hvordan hænder kan formes, så det bliver til dyr og figurer på væggen, hvilket kan lægge op til en spændende snak om, hvad en skygge er. Eller lave en rakat eller regnbue og i lille skala få en forståelse for, hvordan disse fungerer og opstår i den store skala.

Børn kan helt selv bruge bogen “365 forsøg”. Men jeg synes nu, at den lægger op til mange hyggelige fællesstunder i familien. Det er en super sjov idé med forsøg og ofte noget, vi måske lader skolen om i kemi og fysik, hvilket er rigtig synd.

Selvom min søn kun er halvandet, synes han allerede den slags er spændende – måske ikke forståelsen af, hvad gnidningsmodstand er, men når han reagerer med et stort ”WOW”, når jeg derhjemme, viser ham, hvordan man kan få noget stort eller andet ud af ingenting – det kan være det rene trylleri for sådan en lille størrelse.

Bogen kan blandt andet købes HER


———————————————————————————
Læs mere ...