Af Maria Lyngsø Hougaard
Flyverdragten er ikke længere forbeholdt børn, håndværkere og fiskere. Den er virkelig dukket op i bybilledet – på voksne!
Den er også blevet set på en af de klassiske not-lister, der ofte dukker op, når vi skriver “nytår” i kalenderen – der var én, der syntes, det var skørt med flyverdragt til et voksent menneske. Men når jeg kigger på gadebilledet viser det, at alle langt fra er enige. Og jeg er hvert fald ikke – det giver da så god mening!
Af Maria Hougaard
Fertilitet er en underlig størrelse. Det er noget, som mange nok tager for givet, indtil de skal bruge den, og den så måske svigter. For det gør den for mange. Måske fordi vi bliver ældre, når vi får børn. Måske fordi vi fylder os med underlige hormonforstyrrende ting. Mellem 16 og 25 procent af alle par har forsøgt at få børn, uden at det lykkes, og cirka hver femte kvinde har oplevet fertilitetsproblemer.
Når fertiliteten svigter, så fylder det rigtig meget. Hvis man læser om det, er der flere ting, man selv kan gøre – ændre livsstil, spise gode vitaminer og stresse af. Eller det modsatte; helt ændre fokus og tænke på noget andet (nemmere sagt end gjort). Men det kan også være et skridt i den rigtige retning at tage noget kontrol og finde et sted, hvor du kan hjælpe naturen lidt på vej og samtidig få ro og en ventil for alle de tanker, der florerer i dit hovede.
Booster fertilitet med zoneterapi
Izabella Winther er zoneterapeut hos Husk Dig Selv med særligt fokus på fertilitet og barnløshed. Som hun siger, kan der være mange årsager til barnløshed – og i de fleste tilfælde kræver det blot tid og tålmodighed. Men hvis menstruation og ægløsning er meget uregelmæssig og i værste fald udebliver for eksempel efter mange års brug af p-piller, så arbejder Izabella med zoneterapi på at regulere cyklussen, så den igen bliver regelmæssig.
Når man kommer hos Izabella, tager hun først en lille snak med en, om hvor man er i processen. På briksen er det dejligt afslappende at få “nusset” sine fødder under et varmt tæppe. Izabella forklarer, at hun aktiverer livmoderen, og det er ret ømt, da hun trykker på det zonepunkt.
En ventil for alle tankerne
Izabella forklarer, at hun ud over behandlingen gør meget ud af at tale med kvinden om alle de tanker og følelser, som hun bærer rundt på – for dem er der ofte rigtig mange af. Nogle kvinder finder det svært at tale med veninder eller deres partner om alle deres tanker, fortæller Izabella.
Så at booste sin fertilitet hos en zoneterapeut kan både være mental terapi og et boost af den del af kroppen, der skal slå et slag for, at der kommer en baby.
Zoneterapi betegnes som “alternativ behandling” – og virker det så?
Det korrekte svar må være, at det er svært at vide, hvordan tingene var gået, hvis man ikke havde været til zoneterapeut. Men hvis man har brug for at finde ro i krop og sjæl samt føle, at man tager sagen lidt i egen hånd og gør noget, så er zoneterapi bestemt en mulighed.
*********
Hvad er zoneterapi?
“Når noget i din krop ikke fungerer, kommer den i ubalance, og ubalance kan resultere i sygdom, smerter, ubehag og træthed. Zoneterapi kan genskabe denne balance ved tryk på fødderne. Under og på dine fødder findes en zone, kaldet en reflekszone, for hvert eneste område af din krop. Hvis en reflekszone er øm, er der problemer det tilsvarende sted på kroppen. Under zoneterapi behandles reflekszonerne med særlige trykkombinationer, og zoneterapeuten løser problemerne, så kroppen igen kommer i balance.” (Izabella Winther)
Det er eftermiddag, og du henter din datter i vuggestuen. Da du spørger pædagogen, om det har været en god dag, ser hun op på dig med et alvorligt, men medfølende blik i øjnene og siger ”Ja, men hun har bidt et af de andre børn i dag”.
Et lignende scenarie udspiller sig hver dag for forældre over hele landet, og for nogle børn er dét at bide en del af deres naturlige udvikling. Men hvorfor bider børn? Og vigtigst af alt; hvad kan man som forældre gøre, hvis ens barn begynder at bide enten hjemme eller når det bliver passet?
Derfor bider børn
Det er især børn i 0-3 års alderen, som bider, og årsagerne kan være mange. Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen (forfatter til flere bøger om børn og deres udvikling – fx ’Helens bog om dit barns udvikling’ og ’Helens bog om børn og opdragelse’ m.fl.) skal man ofte finde svaret i, at barnet mangler sprog. Det kan have svært ved at sætte ord på sine tanker og følelser, og når barnet mangler ord, kan det reagere ved at bide.
Et barn kan sagtens have et godt ordforråd og være dygtig til at tale, men stadig have svært ved at sætte ord på de større følelser. Eksempelvis mestrer børn i 0-3 års alderen endnu ikke at udtrykke følelser som ”jeg føler mig uretfærdigt behandlet”, ”jeg føler mig overset” eller ”jeg føler mig trængt op i en krog”, og kan derfor ende med at bide i afmagt over ikke at kunne udtrykke deres frustration.
Ifølge Helen Lyng Hansen er der typisk følgende syv situationer hvor børn bider:
1. Dit barn kan bide, fordi det føler vrede, fx hvis et andet barn har taget dets legetøj.
2. Dit barn kan bide i forsvar. Det kan være situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krog.
3. Dit barn kan bide, fordi det ikke føler, at det bliver set eller lyttet til. Det er altså en måde at forsøge at få din opmærksomhed.
4. Dit barn kan bide, fordi det virker. Barnet fornemmer, at hvis det bider, så får det dén reaktion, som det søger.
5. Dit barn kan bide af erfaring. Nogle voksne reagerer voldsomt første gang et barn bider, og kan fx finde på at gribe til yderligheden at bide igen, for at vise barnet at det gør ondt. Men det kan faktisk have den modsatte effekt end den ønskede, fordi man dermed viser barnet, at det er i orden at bide hinanden.
6. Dit barn kan bide som imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden på godt og ondt. Derfor ser man ind imellem, at flere børn bider fordi de spejler sig i hinanden og deres måde at agere på.
7. Dit barn kan bide, fordi det har fået rollen, som dén der bider. Dit barns adfærd kan blive forstærket af forventninger og gentagne irettesættelser.
Desværre ses det også ind imellem, at børn bider impulsivt. Dvs. at det kommer ud af den blå luft, hvor ingen rigtig kan forklare hvorfor. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen understreger dog, at der er forskel på de bid, som din 0-1 år gamle baby leverer, og dem, som din store tumling forvolder:
”Din baby kan godt komme til at smække gummerne sammen, når hun ligger ved dit bryst, men det er ikke ment som et bid. Det skyldes blot, at små børn udforsker alting med munden.” siger hun: “Hvis det sker, skal du blot tage barnet fra brystet og sige ”nej” og derefter lægge det til igen.”
Dette kan du gøre, hvis dit eget barn bider.
Når et barn bider, er det vigtigt, at vi voksne reagerer. Men det er ikke ligegyldigt hvordan. Hvis vi reagerer meget voldsomt og råber og skælder ud, så risikerer vi ifølge Helen Lyng Hansen blot at forstærke problemet. Det vigtigste er, at man forsøger at forhindre at barnet bider. Derfor skal du holde ekstra øje med barnet og prøve at finde ud af, hvilke situationer det bider i, og hvilke følelser i barnet, som fremprovokerer dets bid. Når du ved hvornår det sker, har du bedre mulighed for at gribe ind før det sker.
Derefter skal du forsøge at hjælpe dit barn med at udtrykke sine følelser i situationen verbalt. Når og hvis du kan se, at dit barn bliver ked af det, bange eller vred, så hjælp ham/hende med at sætte de rigtige ord på sine følelser i situationen. Sig fx “du bliver bare så vred, når…” eller “uh, du blev helt bange”. Er dit barn i en konflikt med et andet barn, og skal derfor til at bide, skal du hjælpe med at løse konflikten og guide dem videre i legen. Konflikter i 1-3 års alderen handler ofte om, at børnene vil lege med det samme legetøj. Du kan derfor fx vise dem at de kan deles, eller foreslå at de kan have hvert deres stykke legetøj. Husk at sætte ord på imens. På den måde kan dit barn stille og roligt lære, at man kan udtrykke sine følelser med ord i stedet for at bide.
Hvis du ikke nåede at gribe ind
Men selvom du er en opmærksom forælder, som har spottet i hvilke situationer dit barn bider, og forsøger at forhindre, at det sker, så kan uheldet alligevel være ude ind imellem. Og hvad gør man så?
Både Margrethe Brun Hansen og Helen Lyng Hansen er enige om, at det stadig handler om at sætte ord på situationen og på børnenes følelser. Både ift. dét barn som har bidt og dét som er blevet bidt. Det er vigtigt, at begge børn føler sig forstået og mødt. Børn under 2 år har svært ved at forstå, hvorfor andre børn græder når de bliver bidt, siger Helen. Det er de først ved at lære. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dit barn hvorfor det andet barn bliver ked af det. Sig fx “det gør ondt at blive bidt, det er derfor hun græder. Vi skal trøste hende”. Hvis barnet der har bidt godt ved, at det er forkert, kan man fx sige “Åh, du kom til at bide, det er ikke rart. Næste gang skal du prøve at sige stop i stedet for at bide”. På dén måde får barnet en anden handlemulighed end at bide, hvis en lignende situation skulle opstå igen. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at trøste det barn, som er blevet bidt, og fortælle begge børn, at det er forkert at bide. Børn skal lære, at dét de gør ved andre børn ikke altid er rart og derigennem lære at lade være, mener Helen.
Margrethe Brun Hansen foreslår derudover, at man også kan lade barnet vide, at det kan kalde på dig eller en anden voksen, i stedet for at bide, hvis det står i en svær situation. Hun tilføjer, at hvis dit barn har bidt mens det var i vuggestue eller et andet sted uden dig, kan det ikke nytte noget at tale med barnet om det, hvis du henter det flere timer efter, for der har det sandsynligvis glemt episoden.
Lad os slutte af med en beroligende bemærkning fra Margrethe Brun Hansen:
”Det er ikke sjovt at være mor til et barn, der bider. Men fortvivl ikke. Det er faktisk helt almindeligt, at små børn bider. Så stop med at spekulere på, hvor du har spillet fallit som mor, siden dit barn bruger tænderne lidt for meget til at kommunikere med for tiden. For det sker ganske ofte, at de små bruger tandsættet.”
Kilder: Netsundhedsplejerske.dk og alt.dk
Madplaner og basisindkøb
Jeg er ret misundelig på dem, som har fantasi til at sammensætte en madplan for ugen – og holde sig til den ikke mindst! Hvis du er en af dem – fortsæt det gode arbejde! Jeg falder ikke i den kategori. Derfor har jeg måttet finde en anden løsning for at undgå ulvetime i supermarkedet. En gang om ugen køber jeg et godt udvalg af råvarer, så vi nemt og hurtigt kan trylle en ret frem, når vi rammer aftensmadtid.
Køb ind på nettet
Jeg får mine dagligvarer leveret hver uge. På 30 minutter har jeg fyldt indkøbskurven, betalt og som den fantastiske krølle på halen, skal jeg blot læne mig tilbage og vente på, at varerne bliver leveret lige til døren. Jeg klikker mine indkøb hjem på https://mad.coop.dk/ da deres sortiment passer bedst til os, men der findes fine alternativer som https://www.nemlig.com/ og indkøbstjenesten Vigo hos Rema 1000. Vil du gøre den daglige madtjans endnu nemmere, kan du vælge den endnu mere luksuriøse løsning og bestille måltidsløsninger, hvor alt er afmålt og vejet på forhånd.
Planlæg at holde fri!
Den altoverskyggende årsag til, at jeg forsøger at gøre vores hverdag så nem og overskuelig som muligt er, at jeg gerne vil skabe mere tid til nærvær og fordybelse i min familie. For at sikre at den fritid vi skaber, ikke blot bliver konverteret til legeaftaler, fritidsaktiviteter og andre fornøjeligheder, synes jeg, at det er vigtigt, at reservere tiden i familiekalenderen til bare at være sammen.
For den digitale forælder, findes der et væld af app´s som kan hjælpe med at holde styr på alle aktiviteterne. Har du som jeg hang til det lidt mere analoge, kan jeg stærkt anbefale en god gammeldag familiekalender på køkkenvæggen.
Send vasketøjet i byen
Hos https://dk.washa.com/#!/ kan du bestille alt fra rens og stryg, til en helt almindelig vask. Du fylder blot en pose og så tager de sig af resten. Vi er i den lidt mere luksuriøse ende af bekvemmeligheds skalaen her, og 259 kr for en vasketøjspose står da også i skarp kontrast til de 14 kr., jeg må punge ud med i vaskekælderen. Ikke desto mindre er Washa en tjeneste, som jeg sagtens kan forestille mig at benytte indimellem, når tiden er knap og vasketøjsbunkerne høje.
Morgenrutinen
Af Ena Hajdari
Tør du blive provokeret?
Du har sikkert hørt ham tale om topskat i Debatten eller læst nogle af hans populære krimibøger, men den ungdommelige og bilglade forfatter Christian Frost taler og skriver sjældent om sit privatliv og om at være far. Han har dog mange meninger om det, og hvis du tør lade dig provokere lidt, så læs med her.
Af Camilla Anderson
Mange forældre (eller andre som har børn i deres hverdag) kender vist situationer, hvor barnet pludselig slår helt bak og kaster sig ned på jorden, mens man selv står lidt magtesløs tilbage med et par gloser forrest på tungen, som man inderst inde godt ved, ikke vil gavne situationen.
Anette Prehn er kommet med en rigtig god hjælpende hånd i bogen Hjernesmarte Børn, som handler om, hvordan man kan tale hjernesmart til børn; dvs. at tale på en måde, som bringer det bedste frem i barnet, og udvikler det på en måde, hvor man fremmer hensigtsmæssig adfærd på sigt, frem for at bremse uhensigtsmæssig adfærd her og nu.
Læs her et par af hendes mest nyttige begreber og tips til håndtering af udfordrende situationer som den før beskrevede. For et grundigere indblik i hendes teknikker, er bogen dog helt klart en nærlæsning værd.
Hjernens Lommelygte
Ifølge Anette har hjernen en tendens til at styrke forbindelserne i dén del af hjernen, som vi retter vores opmærksomhed mod. Umiddelbart lyder det jo meget indlysende, og måske ikke særligt nytænkende, men prøv så at tænke efter, hvor ofte man som forældre udbryder sætninger som: ”Du må ikke slå!”, ”Du skal ikke være bange” eller ”Ikke mere iPad!”. Til trods for at man sætter en negation ind i sætningen, har hjernen alligevel en tendens til at fokusere på den adfærd vi forsøger at stoppe. Altså de fremhævede ord: slå, bange og iPad i eksemplerne her. Hjernens ”viskelæder” visker simpelthen ordet ”ikke” ud og fokuserer på dét vi egentlig gerne vil have barnet til at lade være med. Denne tendens kalder Anette for ”Den ironiske boomerang”, og mener, at det er en hjerneklodset måde at henvende sig til børn på, fordi den har en uhensigtsmæssig virkning.
Hen-imod-sprog
Men hvordan undgår vi så at tale hjerneklodset til børn? Det gør vi ved at bruge ”hen-imod-sprog” frem for ”væk-fra-sprog”. Altså at vi vender sætningerne om, og i stedet retter den mod den adfærd vi ønsker, frem for den adfærd vi ønsker, at barnet skal stoppe med. Tager vi eksempelvis fat i sætningen ”Du må ikke slå Elias”, hvor hjernen hurtigt fokuserer på ordet slå, kan vi vende den om og i stedet sige noget i retning af: ”Jeg har en vigtig opgave til dig. Vil du sørge for, at den arm dér er god mod andre? Det glemte den vist lige.” Når vi bruger ”hen-imod-sprog” giver vi barnet en reel handlemulighed på situationen, og hjælper det dermed til bedre at kunne håndtere en lignende situation en anden gang. Når vi bruger ”væk-fra-sprog” stopper vi blot situationen, men barnet lærer sjældent noget af det.
Kerneværdier i hen-imod-sætninger
Ifølge Anette kan vi hjælpe barnet videre i to retninger med ”hen-imod-sprog”. Den ene retter sig (som vi så i eksemplet før) mod en ændret adfærd, hvor den anden har fokus på værdier. Hvis vi derfor tager sætningen fra før, og i stedet ønsker at rette barnets opmærksomhed mod værdien ”empati”, kunne sætningen i stedet hedde ”Jeg kan se på Elias’ øjne, at han blev bange, da du slog”. På dén måde lærer man barnet, at være opmærksom på andres reaktioner og at man kan aflæse følelser i hinandens øjne. Et vigtigt redskab til at lære empati, er at kunne aflæse andres reaktioner i deres mimik og i deres øjne.
Når amygdala ser rødt
Men som tidligere skrevet kan børn (og voksne) ind imellem blive fanget helt ind i deres egen frustration. Når dét sker, er der ifølge Anette Prehn tale om en Amygdala-kapring. Amygdala er to mandelformede områder i hjernens følelsessystem, som bl.a. har rollen som hjernens alarmklokke. Når amygdala bliver kapret, er det fordi der er noget, som den anser for at være farligt. Anette opstiller i bogen de syv amygdala-trickere: statustrusler, diktater/råd, for store opgaver og mål, fremtidståge, ansigtsmimik (vrede), uretfærdighed og social eksklusion, og når noget minder om en tidligere oplevet farlig situation.
Det er forskelligt fra person til person, hvad der tricker amygdala mest, men hver gang amygdala bliver kapret, og barnet (eller den voksne) bliver fanget i sin egen frustration, danner det en sti i hjernen, så denne reaktion bliver den mest sandsynlige næste gang barnet står i samme situation. Derfor gælder det ifølge Anette Prehn om, at lære at omfortolke situationer, på et tidspunkt hvor amygdala ikke er kapret.
Omfortolkning
Omfortolkning (også kaldet reframing) handler om, at lære at se en situation fra andre vinkler. Hun foreslår at man leger ”hjernens fotograf” med sit barn, som netop handler om at tage forskellige mentale billeder af en specifik situation. Som en start foreslår hun, man starter med at emne, som ikke er så følsomt, så man kan øve sig lidt. Emnet kunne fx være regnvejr. Man kan tænke ”øv, hvor surt at det regner”. Men leger man ”Hjernens fotograf”, så omfortolker man situationen, så man ser alle fordelene. Omfortolkningerne kan her fx være, at når det regner kan man: stikke tungen ud og drikke vand, hoppe i vandpytter, lege med regnorme i en spand, vælge en smuk paraply osv.
Når du og barnet mestrer teknikken, kan I rykke videre til et sværere emne. Skriv så mange omfortolkninger som muligt ned på et stykke papir. Når I er færdige, så vælg den omfortolkning som giver den bedste mavefornemmelse. Næste gang dit barn så står i en svær situation, kan du prøve at forhindre en amygdalakapring, ved at minde ham/hende om ”hjernens fotograf”. Hvis barnet er blevet tilstrækkeligt dygtig til teknikken når I har øvet det i en rolig og afslappet tilstand, er der en god sandsynlighed for, at det også kan gøre god brug af det i svære situationer.
Også for voksne
Nå man læser bogen, bliver det hurtigt klart, at dette ikke blot er en guide til hvordan man taler hjernesmart til børn. Undervejs kommer Anette Prehn med flere små eksempler og historier, som både er rettet mod teenagere og mod voksne. Desuden opfordrer hun i bogen til, at man også arbejder med sig selv, og fx finder ud af hvilke kerneværdier man har, så man kan bruge dem i ”hen-imod-sprog”. Derudover gør hun opmærksom på, at begreberne i bogen ikke kun gælder børns hjerne, men også din egen, og at metoden med at omfortolke, også kan bruges ift. din personlige udvikling.
Som læser kan man ind imellem godt gå en smule kold på hendes yderst pædagogiske navngivning af både metode og fagtermer. På den anden side er den overskuelig, let at læse og let at anvende i praksis, fordi det netop foregår i et sprog, hvor alle kan være med. Desuden gør begreber som ”hjernens lommelygte” og ”hen-imod-sprog” det nemt at huske hvad det hele handler om, hvilket vel i grunden er temmelig hjernesmart.
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejde med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, der er ønsket og nøje udvalgt af afsenderen! //Mor-skab
Af Maria Lyngsø Hougaard
Du ved godt, at det er rigtig vigtigt at styrke dit barns motorik, men når du ti gange har vendt ham på hovedet, kan det være svært at finde på noget nyt.
Bogen Leg og Balance af Medde Lykke Vogensen fokuserer på børn fra 0-18 måneder og giver dig gode ideer til bevægelse, så du også som forælder kan føle dig lidt udfordret og nyde noget variation!
Leg og Balance er bogen til dig, der gerne vil forstå dit barns motoriske udvikling og lære, hvordan du med intelligente og målrettede bevægelseslege kan støtte dit barn gennem de første 18 måneder.
I Bogen kan du også læse om dit barns udvikling måned for måned, og bogen ønsker at inspirere til sjov og udviklende samvær med dit barn, som styrker forbindelsen mellem krop og sind.
Så mangler du inspiration til en mere aktiv barsel for dit barn derhjemme på stuegulvet, er her et bud på en bog med masser af motorik og bevægelse.
| 6 tegn på dårlig motorik Meget klodset for sin alder Har svært ved at holde balancen Bliver utilpas ved berøring Bliver utilpas ved voldsom leg, eller når man kører bil Skolebarnet har svært ved at lære at læse Svært ved at koncentrere sig. Mulige årsager til dårlig motorik Hjernestammen fungerer for kraftigt eller for svagt. Det vil sige, at hjernen mistolker sansernes signaler.En meget hyppig årsag, der for eksempel ses hos hyperaktive børn. Generel understimulering motorisk. Det vil sige, at barnet ikke bliver opfordret til at bevæge sig. Moderen har ligget meget stille under graviditeten. Barnet har været meget sygt som spæd/lille og har derfor ligget meget stille. For tidligt fødte børn har ofte sansemotoriske problemer. Adoptivbørn kan have det, hvis de har ligget/siddet meget stille i tiden inden adoptionen. Genetiske sygdomme som Asperger, autisme, Downs syndrom og DAMP giver ofte nedsat funktion af en eller flere sanser. (fra voresborn.dk) |
Bogen kan købes her: https://www.saxo.com/dk/leg-balance_medde-lykke-vognsen_indbundet_9788702232646
Af Ena Hajdari
Åh, det der med opdragelse. Hvordan gør man nu lige det bedst. Ingen ønsker vel uopdragne børn, men omvendt hører vi så meget om, at det kan være ødelæggende at skælde ud. Der er lige så mange forskellige retninger, som der er forældre, men hvis man dykker ned i forskningen, er der en retning, der har mere succes med udfaldet af opdragelsen.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg sidder her med udsigt til havet og grønne palmer og tænker over, hvad jeg har lært om at rejse med småbørn. I den første artikel – Rejs til Bali med børn – part 1 – beskrev jeg, hvorfor Bali er et rigtig godt sted at rejse med børn, og det er det virkelig! Så det vil jeg undlade at beskrive i denne artikel.
Af Louise Vilhelmsdal, mor til snart fire
