Tag-arkiv: moderskab

“At være eller ikke at være… mor?”

Af Sophie Rud

I artiklen »Jeg ved godt, at de ikke er levende, men det ved andre jo ikke« fortæller fotojournalisten Nanna Navntoft historien om den udviklingsforstyrrede 27-årige Mie Damkjær, der grundet sin udviklingsforstyrrelse har valgt ikke at få børn. Udover at give indblik i, hvordan den unge Mie håndterer sin længsel efter børn, giver artiklen også anledning til at aktualisere spørgsmålet: Har alle ret til at blive forældre? Læs mere ...

Oh baby, festivals coming up!

IMG_0306

Af Maria Lyngsø Hougaard

Kan man tage sin baby med på festival?
Det er der sikkert delte meninger om. Og vi kan nok alle blive enige om, at babyer ikke hører hjemme foran Orange scene eller Bøgescenen en lørdag aften til en rockkoncert. Men der er måske heller ingen grund til helt at droppe alle de fornøjelser, du tog del i pre-baby, og her er Danmarks festivaler slet ikke så dumme om dagen. Læs mere ...

Hvorfor blive ung mor?

img_1224
Unge mødre mødes ofte med fordomme, men der kan være flere fordele ved at få sit barn ungt

“Jeg synes det er fantastisk at have barn, mens man er under uddannelse, for jeg kan aflevere sent og hente tidligt og bruge en masse tid på min søn. Tid jeg ikke havde haft med et fuldtidsjob, så det er om at nyde det så længe det varer.”
Pernille, blev mor som 23-årig
Læs mere ...

Vuggedød: Ann Sofie fandt sin ti uger gamle datter livløs i sengen

Af Ena Hajdari

Liva blev kun 10 uger gammel – ”Båndet mellem en mor og hendes barn kan ikke svækkes, ej kan det knækkes”- Margaret Deland.

Til Liva…

Den 17-årige gymnasieelev Ann Sofie blev gravid med kæresten Jacob, og ni måneder senere var Ann Sofie alenemor til en smuk og sund lille pige. Men Liva var kun ti uger gammel, da Ann Sofie en kold januar morgen finder hende livløs i sin seng. Livas lys var slukket, og Ann Sofie var ved at give op på sit eget liv. Læs mere ...

Har du råd til jul?

img_4345
Har du råd til jul?

Af Andreas Høstbo – finansøkonomi studerende

Julen betyder utrolig meget i den danske kultur, og det betyder også, at børnene i familien ofte har store forventninger til julen. En undersøgelse har vist, at mange forældre ligger søvnløse i løbet af julen, da de ikke føler, at de har råd til at kunne leve op til barnets forventning. Læs mere ...

Rejs til Bali med børn – part 1

Rejs til Bali med børn
Bali er smukt og meget børnevenligt

Af Maria Lyngsø Hougaard

BALI – de forstår sig på æstetisk på Bali. Her ofrer de farverige blomster og ihærdige røgelsespinde til guderne. Hvert værelse, hver indgang og hvert øre har en blomst som prydning. Balineserne er smilende, meget sociale og servicemindede. Og så elsker de altså babyer – de vinker ivrigt, griner, laver funny faces og kommer med børnesange på et sprog, min søn ikke kender…men han elsker det! Læs mere ...

God nattesøvn til din baby

sovende

Af Maria Lyngsø Hougaard

Når jeg ser mig omkring, kæmper rigtig mange forældre med manglende søvn, og alt for mange babyer “får lov” til at sove alt for lidt, hvilket går ud over deres humør, indlæring og motorik.

Da min søn var lidt over tre måneder, kontaktede vi jordemoder Ditte Bach, der har “Baby Instituttet” og “Det private barselshotel”, fordi han sov alt for korte lure om dagen og skulle falde i søvn med brystet i munden om aftenen, hvilket resulterede i adskillige opvågninger hele aftenen, hvor han søgte tilbage til udgangspunktet (bryst som sut).

Barnet kan få gode søvnvaner
Jeg har hørt nogle sige, at man bare skal vænne sig til at være mor med det søvnkaos, der følger. Og at det lige frem er egoistisk at vise sin baby bedre søvnvaner. Men der er faktisk mange eksperter, der mener, at man giver sin baby en stor gave, ved at lære det gode søvnvaner fra start, for det kan følge en hele livet op. Plus at det på ingen måde er sundt for en baby at mangle søvn.

Nogle peger fingre og tror, det er fordi moderen vil se tv, skal vaske tøj og lign. Men de glemmer, at det også kan være fordi, det ikke er godt for babyen ikke at få god søvn.

Ditte putter Anker og viser ham, at nu skal han sove
Ditte Bach fra Baby Instituttet hjælper Anker til at falde i søvn i sin barnevogn og tage en god lur

Ditte er en af dem, der nok i gamle dage blev kaldt “den kloge kone”. Hun er uddannet jordemoder og ved bare en hel masse og har haft SÅ mange små børn i hænderne, at hun tydeligt kan se mønstre. Først tog hun fat i dagslurene, da man lærer bedst, når man ikke er alt for træt. Og hun ville også være helt sikker på, at min søn faktisk kunne finde ud af at falde i søvn. Det er her, Ditte tager afstand fra den udskældte bog “Godnat og sov godt”, hvor man lader sit barn græde sig i søvn, og på den måde “lærer” barnet at falde i søvn. Det er nemlig rigtig synd, hvis barnet faktisk ikke kan falde i søvn uden hjælp, for så beder man barnet gøre noget, de ikke er i stand til og derfor reagerer det med ulykkelighed. Hvorimod hvis et større barn sagtens kan, men bare skal have det sidste “skub” for at gøre det, så mener hun metoden kan være brugbar i en vis grad.
Allerede under første besøg fik Ditte vores søntil at falde i søvn i sin barnevogn, uden at vi skulle ud og trille, hvilket gav meget længere lure. Og med en stor indsats fra os og en masse øvelse i små skridt, blev han rigtig god til at tage lange lure. Når det så er sagt, så kommer alt med børn jo i faser, så der er gode og dårlige perioder. Nogle gange kan vi lægge ham i sin barnevogn og lade ham hygge sig selv falde i søvn – uden at skulle synge, vugge eller gå tur. Og andre gange skal vi lige bevæge barnevognen lidt på stedet, så han falder til ro. Derefter tog vi fat i de lette opvågninger hvert 45 min, som alle babyer har, og hjalp ham med at forlænge dem.

Læs mere om vores arbejde med hans dagslure i den første artikel om Ditte Bachs søvnhjælp HER.

Anonyme brystafhængige
Næste skridt var så aftenputningen, som rigtig mange forældre kæmper med. Vi lærte af Ditte, at hvis barnet falder i søvn med fx. ens bryst i munden eller under vuggende bevægelser, så er der en stor risiko for, at han eller hun vil vågne igen inden for kort tid, fordi barnet i den lette søvn registrerer forandringen.
Vi var kommet ind i en vane, hvor vores søn død og pine skulle have mit bryst i munden for at falde i søvn – ikke for at amme, men for ham hang det at falde i søvn sammen med brystet. Farmand og jeg lavede sjov med, at han var medlem af Anonyme brystafhængige, men det var faktisk ikke spor sjovt, når han efter en aftenputning vågnede syv gange inden for tre timer og græd.

En glad dreng sammen med jordemoder Ditte Bach fra Baby Instituttet
En glad dreng sammen med jordemoder Ditte Bach fra Baby Instituttet

Jeg var ved at være desperat efter at lære ham, at han altså godt kunne falde i søvn uden mit bryst. Men samtidig kunne jeg ikke lide sundhedsplejerskens opskrift, der lød på, at vi bare skulle tage en kold tyrker, hvor han simpelthen ikke fik brystet lige meget hvad.
Dittes opskrift tiltalte mig meget mere, med først at vise ham om dagen, at han sagtens kan (hvor han havde mere overskud) og så vide, at han rent faktisk godt kunne det, vi bad ham om.

Ditte Bach og Ankers far hjælper Anker til at falde i søvn uden et bryst i munden
Ditte Bach og far hjælper sønnike til at falde i søvn uden et bryst i munden

På Dittes barselshotel
Nogle uger efter Dittes besøg hjemme hos os, mødte vi op til et døgn på hendes barselshotel “Det private barselshotel“, hvor man som forælder kan indlogere sig og fx få ammehjælp et helt døgn – eller som os få hjælp til søvnen.
Da det blev vores søns puttetid, svøbte vi ham i hans Ergobaby svøb, som vi plejer, og jeg ammede og sang, men lagde ham så over i vuggen, lige før han faldt i søvn, hvilket han selvfølgelig brokkede sig over.
Efter lidt tid begyndte Ditte at vugge ham hen til søvnen med en snip fra en stofble over øjnene for at hjælpe med at lukke ned for dagen. Men lige som med barnevognen, skulle han selv tage sidst step. Det vigtige her var, at vi så Ditte bruge sine teknikker og sin målbevidsthed, for så ved man, hvad der virker, når man selv skal gøre det.

Jeg siger ikke, at det er let. Det kræver øvelse at give sit barn gode søvnvaner, og det kører op og ned, men jeg er stensikker på, at det kun bliver sværere med alderen, hvis man venter.

Trygt sovende barn i Ergobaby-svøb og med lidt stofble over øjnene til at lukke ned for dagen (fjernes selvfølgelig når barnet sover)
Trygt sovende barn i Ergobaby-svøb og med lidt stofble over øjnene til at lukke ned for dagen (fjernes selvfølgelig når barnet sover)

Fra 3 timer til 20 minutter!
Men nu er vi simpelthen der, hvor vi nogle gange kan lægge ham i sengen med sin bamse, og så hygger han fem min, indtil han falder i søvn. Andre gange  – og de fleste – skal han op en eller flere gange og lige have lidt mere at drikke eller trøstes lidt og så lægges ned igen. Men vi er altså gået fra, at det før Dittes hjælp kunne tage tre timer at putte til nat, til at det nu ofte blot tager tyve minutter. Hurra!

Læs mere om Dittes hjælp HER 

“Er sygehuset et sted, hvor man bliver dræbt?”

Foto: Børn, unge og sorg
Foto: Børn, unge og sorg

Af Camilla Anderson, Pædagogisk Antropologi

Det kan være svært at være pårørende til et menneske i sorg og måske endnu sværere, hvis mennesket er et barn. Det svære består ofte i, at man som pårørende gerne vil støtte på bedst mulig vis, men ikke ved hvordan. Mange står måske også med en følelse af, at man allerhelst vil tage sorgen fra barnet, så det ikke behøver gennemgå de følelser, som et sorgforløb består af. Men hvordan kan du som pårørende bedst støtte et barn i sorg?

Artiklen her behandler sorg i forbindelse med et dødsfald, men børn kan lige så vel reagere med forskellige grader af sorg ud fra andre begivenheder, som ændrer på de livsvilkår, de i forvejen kender. Det kan fx være hvis mor og far flytter fra hinanden, hvis et nært familiemedlem tager på en lang rejse eller den bedste legekammerat skal flytte børnehave eller skole.

Et barn i sorg
Et sorgforløb er lige så forskelligt fra barn til barn, som årsagen til sorgen, og alderen på barnet har naturligvis også en indvirkning på reaktionen. Alligevel er der ifølge ”Børn, Unge & Sorg” (som forsker i sorg, samt tilbyder gratis psykologhjælp til børn og unge under 28 år) nogle typiske forventelige reaktioner, som kan optræde hos børn efter et dødsfald.

• Tristhed.
• Vrede – også i leg og kontakt med jævnaldrende.
• Større svingninger i humør/sindstilstand.
• Søvnforstyrrelser fx. mange tanker ved indsovning, urolig søvn eller mareridt.
• Somatiske klager – det kan fx være hovedpine, mavepine, kvalme, ondt i brystet.
• Ændringer i sociale relationer, polariserede reaktioner, enten over-aktiv eller isolerende.
• Regression; at børn for en tid vender tilbage til tidligere udviklingsstader. Fx igen gerne at ville mades, puttes, holdes om eller sove sammen med den overlevende forælder.
• Gentagelse af hændelse omkring dødsfald – i leg (at lege hændelsen igennem) og i samtale/spørgsmål (at de bliver ved med at vende tilbage til, hvad der skete og spørge til det).
• Utryghed – som kan skabe øget behov for forudsigelighed; hvad skal ske og hvornår.

Foto: Børn, unge og sorg
Foto: Børn, unge og sorg

Psykolog Atle Dyregrov, som har forsket i børn i sorg, fortæller derudover, at nogle børn til at starte med kan reagere med en form for benægtelse. På en besked om at far er død kan barnet derfor finde på at reagere med svaret ”ok, må jeg gå ud og lege nu?”, og først senere forholde sig til, at det har mistet sin far. Det kan være svært for den voksne at forholde sig til sådan en reaktion, ligesom det også kan være svært at vide, hvilke tanker barnet egentlig gør sig om dødsfaldet:

”Det er værd at mærke sig, at en del børn har fantasier om sygehuset som et sted, hvor mennesker sendes hen for at dø eller blive dræbt. Når de har hørt om nogen der dør, så er dødsfaldet ofte sket på sygehus, så det kræver ikke stor fantasi at forstå deres forvirring på dette område,” forklarer Atle Dyregrov.

Denne nærliggende misforståelse er det kun muligt at få rettet op på, hvis man giver sig tid og ro til at tale med barnet og forstå, hvad han/hun tænker og føler. Ligeledes vil nogle børn ifølge Dyregrov, også reagere med en form for ”magisk tænkning”, hvor de tror, de selv er skyld i dødsfaldet, fordi de har gjort en bestemt ting (som reelt ikke har noget med dødsfaldet at gøre).
Det kan eksempelvis være, at barnet laver sin egen kobling mellem dødsfaldet og det faktum at han/hun ikke selv var hjemme til at forhindre det. Konsekvensen af sådan en tanke, vil sandsynligvis være, at barnet fremover vil forsøge at være hjemme det meste af tiden. For at forhindre, at barnet bærer rundt på en sådan misforståelse og skyldfølelse, er det vigtigt at man hjælper barnet med at sætte ord på hændelsen, ved for eksempel at fortælle hvordan man selv mærker og oplever sorgen. Man kan bruge sætninger som ”jeg savner også”, ”jeg kan godt få lidt ondt i maven, når jeg er rigtig ked af det. Gør du også det?” eller ”jeg kan også godt blive vred”. På dén måde anerkender du, at barnet reagerer og bearbejder sorgen.

Foto: Børn, unge og sorg
Foto: Børn, unge og sorg

=&0=&
Ifølge Børn, Unge & Sorg kan du gøre følgende, for at hjælpe et barn i sorg:
• Vise, at du er til rådighed.
• Være ærlig om forløbet – lyv ikke om, hvor afdøde er henne, bekræft at han/hun er død. Når børns fantasi får frit løb, kan den ofte være endnu værre end sandheden.
• Hjælpe med at vigtige voksne i barnets liv er informeret; børnehave, skole, SFO.
• Give plads til at der også stadig må føles glæde, at noget sagtens kan være rart til trods for det skete.
• Huske at sorg varer meget længere, end vi regner med. Selv flere måneder (og også år) efter tabet kan det være rart at få lov at tale om afdøde.
• Mindes den afdøde; se på billeder sammen, tænde lys, høre musik som afdøde holdt af.

Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at man også skal huske at værne om sig selv. Det kan være hårdt arbejde at være pårørende til et barn i sorg, og de mentale ressourcer kan derfor blive lidt slidte. Ekstra svært er det at støtte barnet, hvis man selv er midt i en sorgproces. Husk derfor at ”tanke dig selv op” med det som giver dig mere mentalt overskud.

Få mere hjælp hos “Børn, unge og sorg” HER

 

Børn? Ja tak!

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Af Ena Hajdari

Barnløsheden i Danmark er bemærkelsesværdig, og det har den været i alt for mange år. Ufrivillig barnløshed præger i dag mange kvinder, og der søges hjælp hos fertilitetsklinikker som aldrig før. Det vækker opsigt hos lægerne og hos de kvinder, der ønsker børn i fremtiden.

I dag er den avancerede fertilitetsbehandling godt i gang med at hjælpe mange kvinder med at blive frugtbare og blive gravide med deres ønskebarn. Mulighederne for at blive frugtbar, selv under kritiske fertile omstændigheder, bliver taget imod med kyshånd af tusindvis af kvinder verden over.

Det er alligevel bekymrende, at kvinderne skal gennemleve de vanskeligheder og begrænsninger for at få en familie, for kvindekroppen er designet til – blandt andet – at lave børn, og hvis ikke kvindekroppen kan leve op til de givne biologiske egenskaber, kan det nedbryde mange kvinders selvværd og i værste fald ende i katastrofale psykiske problemer.

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Når familiedrømmen brister
Mange kvinder drømmer om en familie i fremtiden – lige siden barndommen har mange kvinder leget med dukker og levet i fantasien om den perfekte familie. Denne drøm går desværre i stykker for rigtig mange infertile kvinder.

»Undersøgelsen viser, at der blandt de kvinder, som ikke får børn efter at have søgt læge i forbindelse med barnløshed, er dobbelt så mange, som ender med at begå selvmord, end der er blandt de kvinder, som bliver gravide efter at have søgt læge,« forklarer cand. scient. san. og ph.d.-studerende Trille Kjær fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen.

Det tager enormt hårdt på kvinderne at prøve igen og igen, uden at det lykkes. Mange oplever derudover, at det fører til en følelsesmæssig nedsmeltning, fordi de samtidig kan se, at andre i deres omgangskreds bliver gravide, fortæller hun.

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Den fysiske og psykiske folkesygdom
I vores samfund er det blevet mere acceptabelt for kvinder at fravælge børn. Væksten i den danske barnløshed er derfor vokset markant. Men for de ufrivilligt barnløse kvinder, er det stadig en barsk kamp, og i 2014 erklærede chef for fertilitetsklinikken på Rigshospitalet Søren Ziebe, Danmarks barnløshed for en folkesygdom, og tallene for barnløsheden forbliver markant høje:

»Vi bliver nødt til at erkende, at der er tale om en folkesygdom, og vi bliver nødt til at begynde at tale om forebyggelse. Når vi går i gang med at lave børn, er biologien allerede dybt nedadgående – der er derfor flere og flere mennesker, der når at få sygdomme i deres reproduktion. Det ender derfor i barnløshed og fertilitetsbehandlinger,« fortæller han.

Planeten Venus
Moderskabet er også en begivenhed med særlig social betydning og en måde, hvorpå vi kan navigere i forhold til hinanden. Det fungerer ofte som et vigtigt parameter, når især kvinder skal vurdere sig selv og hinanden. Derfor er det svært for omgivelserne at få greb om, hvem de børnefrie kvinder er. De passer ikke ind i den prædefinerede og tilgængelig sociale kategori ’mor’, forklarer debattør Rikke Skyum.

Fakta
Ufrivillig barnløshed giver tab af forestillinger og muligheder. Mange barnløse oplever, at de:
– Mister tanken om at have en sund krop
– Mister forestillingen om, hvordan ens liv skal forme sig med partneren
– Mister oplevelsen af at blive forældre og skifte generation
– Gør, at man bliver fastholdt som ’det voksne barn’, der ikke selv har skiftet generation
Kilde: Psykolog Nina Rikke Cederberg

Gratis råd mod barnløshed HER

Se vores artikel om FRI-villig barnløshed HER

Patienthåndbogen om infertilitet HER