GUIDE: PODCASTS TIL MØDRE

Af Victoria Klostermann Olsen

Danmark er fortsat under lockdown, og vi skal nok vente at været lukket delvist ned et godt stykke tid endnu, før alt begynder at åbne op, og vi igen kan finde tilbage i vores gamle hverdagsrytme. Der er ikke meget at foretage sig, og det kan godt risikere at gøre gåturene lidt for ens, når du efterhånden har nedtrådt den samme krakelerede sti gennem indre by, hver dag.

Især for dig, der måske er ny mor, eller savner selskab og muligheden for at tale med andre om de nye oplevelser, der følger med, at være blevet mor. Derfor har vi lavet en lille liste med nogle nye podcasts, du måske kan finde inspiration i. Listen er også til dig, der er gravid og går med en masse spørgsmål, undren og måske angst, for den kommende tid.

1. Kvindeland
En modig og åben podcast om dét at være mor, parforholdet efter det første barn, efterfødselstiden, følelserne og alle de ting vi ikke taler med hinanden om. Her kan du blandt andet også høre mere om fødsel, venner, hvornår man skal have barn nr. 2., balancere dagligdagen, håndterer følelserne af at være mor og frygten for at den lille skal komme til skade.

En nyere podcast, men bestemt en, der fortjener et lyt.

2. Fødselskanalen
En ongoing podcast serie, om jordemødre, graviditet, fødsel og barsel.
Her deler jordemødrene Sigrid og Frederikke viden og entusiasme om fødsler – så her er alt for dig, der måske skal til at føde, eller søger mere information og viden omkring fødsler generelt.

Du kan eksempelvis høre mere om pressefasen, fødselsfortællinger, sex, tidligere fødsler, præmature børn, soloforældre, fødselsangst og meget mere.
Podcasten er startet med henblik på at skabe en tryghed og viden omkring det, at føde børn.

3. MOR Podcastserien
En podcastserie til mødre, og kommende mødre, om børneopdragelse, hæmorider, fødsel, kærlighed, amning, instutitioner og alt der imellem.
Her kan du også lytte med, når skaberen bag podcasten, Kira Andersen, taler med andre om karantænelivet set fra familielivets og en mors perspektiv.

___________

Tip: Du kan tilgå alle podcasts på din iPhone, ved at åbne din podcast app, og søge efter podcastnavnet i det øverste søgefelt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *