Af Nanna Vie Kaysen
For to år siden udkom den første danske bog om refluks hos babyer ”Refluks – hjælp din baby” – udgivet af Baby Instituttet. Vi har talt med Camilla Kristiansen – medforfatter på bogen – om refluks og viden indenfor området.
Har dit barn refluks?
Camilla Kristiansen er jordemoder på Baby Instituttet og er, sammen med Maria Lyngsø Hougaard, forfatter til bogen ”Refluks – hjælp din baby” fra 2019. Hun ser ofte små børn med refluks.
”Hvis man har et barn, der ikke trives, overordnet set, så kan det være en mulighed, at det er på grund af refluks. Det er ikke sikkert, at det er det, men det skal tjekkes”.
Camilla Kristiansen forklarer, at der ikke findes helt klare symptomer på refluks, som kun kan være tegn på refluks og intet andet. Men hun fortæller, at mange refluksbørn har opstød, som løber op nede fra mavesækken, op i halsen og måske ud af munden som gylp. Det vil man kunne se og høre på sit barn. Det betyder ikke, at barnet har problematiskrefluks, hvis det gylper. Men hvis ens barn har det rigtig skidt, samtidig med at man kan høre skvulpelyde fra barnet, eller at det synker noget igen og igen, så er der sandsynlighed for, at det er refluks, der generer barnet. Refluks kan også være “silent” altså uden gylp, og kan derfor være sværere at opdage.
Læs her om en familie, der måtte kæmpe med refluks
Årsagen til refluks
På Baby Instituttets side, står der, at refluks hos babyer er et område, der langt fra er tilstrækkeligt belyst, men at det man ved for nu er, at en række bagvedliggende problematikker kan være medvirkende årsager til refluks. Camilla Kristiansen fortæller, at der kan være mange forskellige årsager til refluks. For nogle vil der være en arvelighed i det, hvis forældrene selv har eller har haft problemer med fordøjelsen eller mave-tarmsystemet, for eksempel refluks, er der større tendens til, at børnene også får det. Men ofte er refluks betinget af, at der nogle ting, der er gået forud:
”Der er flere af børnene med refluks, som har haft komplicerede fødsler. Det kan være, meget lange fødsler, fødsler før tid, at der er givet medicin som for eksempel antibiotika til mor under fødslen, at de født med kejsersnit, eller er blevet taget med sugekop. Det kan også være børn, der har haft en kompliceret eller svær opstart på amningen med et større vægttab i den første tid efter fødslen. Så det kan være udefrakommende påvirkninger, der er med til at fremprovokere en refluks-problematik”, fortæller Camilla Kristiansen.
Læs her om et barn, der fik refluks efter fødslen
Refluks påvirker barnet psykisk
Camilla Kristiansen fortæller også, at refluks som baby godt kan give nogle ar på sjælen for barnet senere, hvis barnet har haft mange dårlige oplevelser med helt basale ting, som at sove og spise:
”Det kan godt sætte nogle spor hos barnet at have de her oplevelser, hvor det at være i en tilstand af ubehag, hvor det måske gør ondt at spise og ikke er rart at sove. På den måde kan der være nogle ting, hvor det spiller positivt ind på livskvaliteten og barnets generelle velbefindende at gøre hvad man kan for at hjælpe barnet af med sin problematik”.
Få tjekket for spændinger efter fødslen
Camilla Kristiansen vil altid anbefale, at få sit barn tjekket for spændinger og låsninger hos en kropsbehandler – det kan være en kranio sakral terapeut, osteopat eller kiropraktor:
”Fordi der er rigtig mange børn, der har spændinger efter fødslen. Særligt børn der er taget med sugekop eller født ved kejsersnit, er udsatte, men alle kan i princippet være det. Så hvis de har spændinger, skævheder eller låsninger, så kan det påvirke deres system”.
Læs en personlig beretning om at have et barn med refluks
Hvordan kan du hjælpe dit barn
For at hjælpe sit barn bedst, anbefaler Camilla Kristiansen, at man starter med det, de på Baby Instituttet kalder, fundamentet. Fundamentet er hvordan maden fungerer, søvnen fungerer, afføring fungerer, bøvser fungerer – altså hvad det er, man skal kunne, for at have det godt i sin krop. Det handler om, om barnet kan hente mælken ud af brystet eller flasken uden at skulle bruge for mange kræfter på det. Og se om barnet sluger for meget luft, og om barnet kan komme af med bøvser, og dermed undgår for meget luft i maven, der kan give ubehag og medvirke til refluks. Om barnet får sovet, så nervesystemet og fordøjelsen bliver reguleret. Langt hen ad vejen, kan mange problematikker løses ved at få styr på fundamentet, og stabilisere disse ting:
”Og så vil der være nogle tilfælde, hvor det er helt umuligt at hjælpe sit barn til et stabilt fundament, fordi ens barn har det alt for svært og er for presset i kroppen. Så hvis nu ens barn har virkelig svær refluks, som er årsagen til at resten ikke rigtig fungerer, så kan det være svært eller endda umuligt at rette op på fundamentet, uden at afhjælpe de problematikker, der ligger til grund for det, først”, fortæller Camilla Kristiansen.
Kan refluks forebygges?
Camilla Kristiansen mener, at refluks til en vis grad kan forebygges ved, at man undgår de udefrakommende påvirkninger, der kan fremprovokere det. Det svære er bare, at der er så mange ting, man som forældre ikke selv er herre over, og som kan spille ind. Man kan jo for eksempel ikke bare vælge at undgå en sugekop under fødslen – for i de tilfælde, hvor barnet tages med sugekop, så vil det være af tvingende nødvendighed at gøre det. Man kan sige, at det er det mindste af to onder. Man ved, at en god tarmflora har stor betydning i forhold til ikke at udvikle refluks (og andre problemer med fordøjelsen). Børn som fødes vaginalt, får en masse gavnlige bakterier med sig fra mors underliv, som er vigtige for tarmfloraen, ligesom modermælken også er fyldt med gavnlige bakterier. Et barn der er født vaginalt og som bliver ammet, er derfor “på forkant” i forhold til en god tarmflora, fordi det er med til at udvikle tarmfloraen helt fra starten af livet. Turen gennem fødselskanalen, det man får med modermælken, mors hudflora inde i munden, er alt sammen fyldt med gavnlige bakterier og er med til at etablere en god tarmflora hos en nyfødt baby. Hvis fødslen har været anderledesog/eller amningen ikke går som forventet:
”Så kan det være en god ide at give tilskud med mælkesyrebakterier, som kan støtte barnets tarmflora”.
Læs om et forældrepars kamp med systemet
Det er ofte symptombehandling – ikke helbredelse
I nogle tilfælde behandles refluks med medicin. Camilla Kristiansen forklarer, at det at behandle refluks med syrehæmmende medicin mest er symptombehandling. For de fleste er problemet ikke, at de har for meget mavesyre, men mere at syren er i spiserøret og ikke nede i mavesækken, hvor den burde være. Mavesækken kan godt klare det høje syreindhold, så når man hæmmer syreproduktionen, så flyttes der på balancen i hele systemet:
”Det gør, at nogle af de gode tarmbakterier, som man har brug for i et godt fordøjelsessystem, får svære betingelser, fordi de har brug for det sure miljø. Nogle af de skadelige bakterier, får omvendt bedre betingelser, fordi de nu ikke bliver holdt nede af det sure miljø. Så man forstyrrer balancen i mave-tarmsystemet”.
Behandling med syrehæmmende medicin har desværre også en del bivirkninger, som for eksempel forstoppelse. Camilla Kristiansen siger dog, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ide med symptombehandling. Det kan for nogle være en god ide at hæmme syren i en periode, så spiserøret og lukke-muskulaturen får lidt fred for den her syrepåvirkning:
”Det kunne være en ide, hvis man har et barn, der faktisk har syreskader (sker sjældent), at man hæmmer syrepåvirkningen i en periode, så der kan blive ro til at hele op igen. Men syrehæmmende medicin behandler desværreikke refluksen, man bliver ikke “rask” af det. Det er ligesom at tage en hovedpinepille, hvis du har spændingshovedpine. Så går det væk lige mens det er, men du har ikke løsnet dine spændinger. Så på den måde er det en symptombehandling, uden at den adresserer årsagen til problemet”.
Camilla Kristiansen forklarer, at det hele kommer an på årsagen til refluksen. Hun synes altid, at det bedste er at forsøge at finde en årsag, som man kan arbejde med og forsøge at løse. Så kan det godt være, at man alligevel har brug for at give medicin i en periode, men medicinen bør ikke stå alene som en behandling.
Ikke meget ny viden – men bredere kendskab
Siden udgivelsen af refluksbogen, som Camilla Kristiansen er medforfatter på, mener hun ikke der er kommet så meget ny viden på området eller i behandlingen / håndteringen af babyer med refluks:
”Grunden til at vi skrev bogen dengang, var jo fordi vi tænkte; hvorfor er der ikke nogen, der skriver den bog? Der må da være nogen, der skriver en bog om refluks til de forældre, så de og deres børn kan få hjælp hurtigere. Og så de også kan vide, at refluks kan være et problem. For der kom nemlig rigtig mange familier til os på Baby Instituttet, hvor børnene havde det virkelig dårligt. De havde tydeligvis den her problematik, men der var ingen, der havde set det”, forklarer hun og understreger, at det generelle kendskab til refluks har rykket sig virkelig meget de seneste fem år. Dengang var det meget underkendt, og der kom mange forældre ud til Baby Instituttet, hvor de ikke selv havde tænkt, at det kunne være refluks, og ingen havde talt med dem om det. Nu oplever Camilla Kristiansen, at flere af dem, der kommer på Baby Instituttet, er nogle der allerede selv har tænkt, at det kunne være refluks og ønsker en ´second opinion’, eller at for eksempel deres sundhedsplejerske har nævnt, at det kunne være refluks.
Læs her, hvordan et forældrepar helbredte deres søn fra refluks
Syndere i kosten
Ifølge Camilla Kristiansen er der en relativt stor andel af refluksbørn, som har et problem med noget i kosten. Ofte er komælk den store synder. Hvis det er ammebørn, så vil det være noget (for eksempel komælk) i morens kost, og hvis det er modermælkserstatning, så vil det være komælk, som modermælkserstatning er baseret på. Hvis det er ammebørn, kan det i princippet være alle mulige ting i morens kost, men det vil ofte være komælk. Det her komælksprotein kan drille børnene rigtig meget. Det ses, at børn der har problemer med at tåle komælk i deres system ofte også har ubalancer i huden og/eller ondt i ørerne:
”Det virker som om komælken kan påvirke hele systemet på en måde, hvor slimhinderne bliver irriterede, og hvor der også kan komme knopper, meget arp eller udslæt på huden”, forklarer hun og fortæller, at det her er en god ide at fjerne den her provokatør fra systemet i nogle uger og se om det bliver bedre. Hvis barnet får det bedre, men man stadig er i tvivl, kan man forsøge at indtage lidt komælk igen, og se om barnet reagerer negativt på det.
Stramt tungebånd
Nogle børn har også et stramt tungebånd, som kan fremprovokere refluks, blandt andet fordi barnet ofte sluger mere luft under spisningen, hvis tungebåndet er stramt. Så ifølge Camilla Kristiansen vil det være en god ide også at blive tjekket for det stramme tungebånd, som man eventuelt kan få klippet, hvis det skaber problemer for barnet. Hun vil dog i de fleste tilfælde anbefale, at man til en start forsøger sig med de tiltag, som er til mindst ubehag for barnet, nemlig at forsøge at optimere fundamentet, give mælkesyrebakterier, få løsnet spændinger og prøve med kostændringer. Fordi det at få klippet tungebåndet er et indgreb, som kan være forbundet med ubehag og smerte for barnet i forbindelse med indgrebet og i tiden efterfølgende.
”Så der skal man virkelig tænke, at det er det stramme tungebånd, der med stor sandsynlighed er årsag eller medårsag til barnets refluks”, siger Camilla Kristiansen.
De fleste får det bedre
Camilla Kristiansen forklarer, at der i sværere tilfælde ofte er en anden bagvedliggende årsag til refluks:
”Så der er måske nogle børn, som har en refluks-problematik, som de vokser fra, og så er de ovre det og har det rigtig fint efterfølgende. Og så er der nogle af dem, som har de mere svære former for refluks, hvor der måske ligger noget mere bag end kun refluks, og hvor det er mere svært at hjælpe dem til at få det bedre”.
Camilla Kristiansens oplevelse er dog, at de fleste børn får det bedre, når de bliver ældre:
”Jeg tror ikke, at der er nogle præcise tal på det, men min oplevelse er, at rigtig mange bliver bedre. Enten fordi de tiltag, forældrene gør, hjælper barnet til at få det bedre, kombineret med at tiden går, tarmsystemet bliver modnet, og de knubs som barnet måske har med sig fra fødslen, stille og roligt aftager. Der er nogle ting, der begynder at regulere sig, sådan at kroppen fungerer bedre, stille og roligt”.
Læs også om et forældrepars kamp med refluks: I tre år var Augusts længste søvninterval 45 minutter
En tanke om "Har dit barn refluks?"