Af Maria Lyngsø Hougaard
Reklame i samarbejde med Momstertest.dk
Søvn er vigtig. Det ved vi. Og derfor er det også vigtig for mig at give mine børn de bedste muligheder for en god nattesøvn. Et mørkt rum, der ikke er for varmt – omkring 18 grader skulle være det optimale. Dejligt blødt sengetøj – her har vi forelsket os i det fine og bløde fra Uma Vida.
Og så er der madrassen. Små børn har jo nogle ret bløde elastiske kroppe, og jeg hører ikke mine klage over for hårde eller for bløde madrasser, når vi har rejst eller boet alle mulige steder. Ikke som deres forældre, der døjer med dårlig ryg og lænd og ofte er utilfreds med madrasser.
Men jeg kan godt mærke, at det gør mig rigtig glad at vide, at Anker på 4 år nu har fået en god madras til sin Juno-seng. En juniormadras fra Änglamark, som forhandles meget nemt på Coop.dk.
Om madrassen
De fleste kender nok mærket Änglamark og ved, at det står for at være allergivenligt og godt for miljøet. Og det er dejligt, at madrassen er åndbar og leder varme og fugt væk fra hans krop. Men som mor med mega dårlig ryg går jeg også meget op i, at madrassen har rigtig gode trykaflastende egenskaber. Det miljøvenlige skum, den er lavet af, hedder Waterlily. Skummet har en høj bæreevne og støtter barnets krop fra hoved til fod med zoneinddelte udskæringer på langs og på tværs, der giver ekstra fleksibilitet og understøtter barnet i søvnen, uanset hvor meget det bevæger sig.
Fordi små børn er så bløde og elastiske, tænker vi nok ikke så meget over, hvordan deres madras er, men måske lægger vi kimen til en god ryg i voksenlivet.
Det er svært, når man ikke selv kan mærke det, og egentlig har en søn, der kan sove hvor som helst, uden kan klager sig. Men i mit moderhjerte kan jeg mærke, at det her føles vigtigt! Ligesom godt fodtøj. Og selvom madrassen ikke er lavet til en med min vægt, kan jeg bestemt godt mærke, at det er noget anden end den hjemmeklippede skummadras, der ligger i babysengen.
Hvordan vælger du madras til dit barn
– Eksperterne på området siger, at man ikke skal lade sine børn arve madras efter hinanden. Efter storebror eller storesøster har brugt madrassen, er den blevet formet efter hans eller hendes krop. Det vil sige, at den faktisk allerede er tilpasset en persons krop, hvorfor det er ganske uhensigtsmæssigt at bruge den igen til en ny person og en ny krop.
– Hvis dit barn vejer under 50 kg anbefales det at vælge en madras af skum eller latex. Latex virker kølende på kroppen, så det kan du tænke over, hvis dit barn har det meget varmt om natten. Hvorimod viskoelastisk skum at foretrække, hvis dit barn har problemer med at fryse om natten.
– Når du er på udkig efter ny madras til dit barn, er det godt at kigge efter, om barnets rygsøjle er lige, når han eller hun ligger på siden på madrassen. Og så skal den støtte ekstra godt op ved lænden, og det kan du tjekke ved at presse en hånd ind under det nederste af barnets ryg.
Du kan læse mere om madrassen her:
- Coop Shoppings main site: https://shopping.coop.dk/
- Direkte link til Änglamarks madrasser til børn: https://shopping.coop.dk/boern/tekstil-til-boernevaerelset/boernemadrasser-og-liggeunderlag?mrke=%C3%84nglamark&type=Barnevognsmadras&type=Juniormadras