Af Catharina Andersen – mor til teenagere
Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere.
Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren.
Har teenagere i virkeligheden bare brug for ro – eller måske søger de en grænse for, hvad de kan gøre?
John Mejlgren, som coacher mange teenagere og forældre, fortæller at unge teenagere søger grænser, og de gør det ofte. Han fastslår, at målet med dette ikke er at gøre forældrene irriteret eller sure, skønt det ofte er det der sker, målet er at skabe sin egen identitet og finde ud af, hvad man skal bruge resten af livet til og hvordan det kunne gøres. Derfor skubber de til grænserne hjemme, og at det sker hjemme er kun en sund ting, for det er samtidig et udtryk for, at de føler sig trygge nok til at kunne gøre det:
”Hvor tit har man ikke oplevet, at ens teenager er på besøg hos en god ven eller veninde, og en dag møder man vedkommendes mor tilfældigt, som kan fortælle hvor velopdragen, høflig, hjælpsom og behagelig ens teenager er, når han/hun er på besøg hos vennen. Stik imod den adfærd du ser, når din teenager er hjemme hos sig selv”, fortæller John: ”Man bliver forbløffet og man undres, men det er jo kun et tegn på, at din opdragelse ikke har været forgæves, når man hører den slags ude i byen. Det er bare sådan det er, og det er svært at lave om på”, konstaterer John Mejlgren.
Bør man kæmpe for at skabe kontakt til sin teenager – eller bør man bare lade teenagere være?
Ifølge Teenage- & Forældre Coach, John Mejlgren, behøver man ikke kæmpe for, at skabe kontakt til sin teenager. Han mener at alle teenagere vil deres forældre rigtig meget, og mange udtrykker at deres forældre er det vigtigste i verden, men overgangen fra barn til teenager gør, at mange unge trækker sig fra deres forældre, og er mere væk hjemmefra, end deres forældre kunne tænke sig:
”Dybest set er det ikke forældrene de unge trækker sig fra”, pointere han: ”Men rollen som værende et barn, som er afhængig af mor og far, og det har de nu brug for at bevise på egen hånd, ved at vandre ud i verden og opleve ting på egen hånd. Teenagere vil deres forældre, men teenagere fortæller også ofte, at det er svært at få kvalitetstid med deres forældre, fordi de altid er optaget af et eller andet”.
John Mejlgren mener at det i virkeligheden blot er, at investere mere tid sammen med sin søn eller datter, hvor man kan få de gode dybe snakke, spille spil sammen eller gå en tur:
”At vise interesse for din teenagers egne interesser, er også en rigtig god investering. Du behøver ikke at synes, at det at sidde foran en computer 6 timer hver dag, er den bedste måde at bruge sin tid på. Men jeg tror at du indimellem vil du blive ret overrasket over, hvad der kommer ud af din teenagers mund af tanker, følelser og oplevelser, hvis du bare engang imellem satte dig ved siden af og kiggede over skulderen”, slutter John Mejlgren.
Teenagere er stadig (store) børn
Jeg tror at John Mejlgren har ret. Vi forældre har for travlt med alt muligt på en gang, og tiden med vores store børn bliver nedprioriteret, fordi man tænker, at de jo er så store, sagtens kan klare sig selv og være sig selv og alligevel ikke gider forældre. Teenagere er store børn, men dog stadig børn og har vel mest af alt nok bare brug for tryghed i den alder, for at vide at vi som forældre er der for dem, at få et kram og for at hjælpe dem med måske svære beslutninger de skal tage.
Som teenager tror man, at forældres opgave er, at gøre deres teenagere så pinlige som overhovedet muligt – eller sådan føler de i hvert fald tit. Når jeg laver fis og pjatter med mine store børn på 16 og 21, hvilket jeg gerne gør tit og også udenfor hjemmet, så sker det da indimellem at de siger at jeg er mega pinlig. Til dette siger jeg altid (med et smil på læben) at det er min opgave, som forældre, at gøre mine børn pinlige. Jeg mener jo ikke, at man skal blive kedelig og humørforladt, bare fordi man bliver forældre og kommer op i årerne. Jeg har engang hørt et ordsprog eller i hvert fald en klog sætning fra en, for mig, ukendt person: ”Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle – vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege.” Denne lever jeg efter, så jeg giver da stadig mine børn baghjul i aktiviteter og siger en masse sjove ting til dem…eller deres venner for den sags skyld, når de er der – det rører mig ikke. Og det fede af det hele er, at det faktisk heller ikke rører mine børn eller deres venner – tværtimod, så synes de at det er mega friskt og for det meste også sjovt.
Mine personlige råd
Personligt har jeg opdaget at unge oftest nemmere åbner sig op, mens de er aktive/i gang med noget. Det med at sætte sig ned overfor hinanden og snakke måske om tanker og følelser, kan jo være svært for alle. Men situationen bliver lidt mere holdbar, hvis man er i bevægelse og man tænker ikke så meget over, at det måske er et svært emne man taler om. En simpel gå-, løbe-, eller cykeltur eller en anderledes aktivitet kan virker på snakketøjet, f.eks. ved at prøve nogle vilde rutsjebaner. Man kan også invitere teenageren til f.eks. et standup show, hvor man sammen kan få rørt lattermusklerne, så er man dejlig afslappet, lattermild og snaksaglig bagefter. Det styrker familiebåndene at lave nogle ting sammen, at blive udfordret sammen, man kommer lettere tæt på hinanden og får snakket og grint sammen, som man måske ikke ville have gjort, hvis man var derhjemme.
Og sjov kan vi ikke få nok af. Min teenager-datter på 16 år og jeg er blevet gode til at ligge en dag ind hist og her, hvor vi er sammen og laver det vi har lyst til – f.eks. køre en tur ud i det blå for til sidst måske at ende ved en strand, hvor vi kan gå og slappe af, mens vi kikker udover vandet eller slår smut med stenene. Eller spille et par timers Wii-spil, tage en tur i svømmehallen det meste af en eftermiddag eller blot at gå en rigtig lang tur, som vi kun ved hvor starter. Både min datter og jeg har brug for disse dage, til at trække stikket og lade op til endnu et par dage eller en uge. Vi snakker meget mere sammen og griner – disse dage vil vi ikke være foruden. Sådanne dage giver luft og overskud til at klare hverdagen og kan virkelig anbefales.
God fornøjelse med din teenager!