Stuk på loftet

Af Hans Bjerrum og Maria Hougaard

Artiklen er i samarbejde med D-cor.dk, men holdningerne kommer fra hjertet.

Betegnelsen “stuk” beskriver alt det, som pynter og giver karakter og særpræg både inde og uden på en bygning. Stukken gjorde sit indtog i det almindelige boligbyggeri i slutningen af 1800-tallet, hvor det især blev meget udbredt på stuelofter. Dengang skulle man have fat i en stukkatør, men i dag kan du selv udsmykke dine lofter.

Og det har vi netop gjort. Vi bor i et hus fra 1927, der har den smukkeste stuk langs loftets kanter, gamle radiatorer, døre med fyldninger etc. Huset er fra en tid, hvor det kunne være født med smukke stukdekorationer i loftet, og derfor besluttede vi os for at give den originale stuk følgeskab af lidt mere. D-cor.dk har en helt masse smukt stuk til dekorationer, som kan sættes sammen på forskellige måder.

Det er utroligt nemt selv at sætte stuk op, og det giver virkelig meget til et rum. Vi købte to forskellige slags stukdekorationer, som vi satte i en oval cirkel rundt om rosetten.
Stuen er en smule aflang, og derfor så det smukkest ud i en lidt oval form stedet for en rund.

Hvordan gør du?
Det hjalp os at lægge stukken op på gulvet, sådan som vi gerne ville have det i loftet. På den måde kunne vi se det færdige look og lave eventuelle ændringer.

Det er jo yderst vigtigt, at stukken sidder lige, og du kan bruge et laservatterpas til at lyse linjer op på loftet, så stukken kan sættes lige. Om alle omstændigheder synes vi, at det er smart at tegne en linje vertikalt og en linje horisontalt på loftet, når du vil lave en ring af stuk ligesom os. Så har du noget at holde dig til, når du står og kigger op i loftet, hvor det kan være svært at se ordentligt, om stukken sættes lige.

Når du har tegnet på loftet, putter du stuklim på bagsiden af stukken og placerer den så, hvor den skal sidde.

Når alt stukken er placeret, vil vi anbefale at fuge eventuelt små åbninger imellem stukken og loftet samt male det. På den måde bliver det en mere integreret del af loftet – som om det har været der altid.

Hvad skal du bruge?
– Et loft
Stukdekorationer
Stuklim
Fugepistol
Fuge
– Loftsmaling
– Tommestok, vatterpas

Tip og erfaring med at sætte stuk op

Nemt – og med stor effekt
Det var super nemt at sætte stuk-dekorationerne op og kræver ingen håndværkerskills. Og det giver en meget stor effekt for loftet og hele rummet. Og det understreger virkelig den tidsalder, som huset er fra. Vi kan virkelig anbefale at gøre os kunsten efter, hvis du har et hus fra samme tidsperiode, hvor man brugte stuk.
Rigtig god arbejdslyst!

Den smukkeste stuk fra D-cor
Den smukkeste stuk fra D-cor
Udvid stukken i dit hus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *