Af Catalina Kromann Lyngsø
Catalina er uddannet psykolog, kostvejleder og personlig træner. Hun er gravid med termin til oktober 2019 og vil løbende tage fat i emner, der vedrører hendes egen graviditet – og dermed også mange andres.
Må man ønske sig et køn?
Så ramte jeg godt ind i 2. trimester og følger med stor iver de mange andre vordende mødre og deres tanker/oplevelser omkring graviditeten. Det er sjovt, som hver gravid beretter om at blive mødt med samme indøvede smøre – ja, man fristes nogle gange til at tænke, at der har været en kollektiv enighed om go-to spørgsmål til den gravide: Var det planlagt? Hvor længe har I prøvet? Kaster du så op hele tiden? Og Hvad drømmer du om det bliver – dreng eller pige? Og her er det jo så med ikke at gå i fælden, for det er nemlig kun ét socialt acceptabelt svar, til sidste spørgsmål: Bare det er et sundt og raskt barn så er jeg lykkelig!
Mange af os har bestemt også den holdning, specielt som førstegangsforældre, men der er også de, som brændende ønsker sig et bestemt køn. Det kan der jo være flere forskellige grunde til: måske har man i forvejen mange af ét køn, man har en idé om at en ’rigtig’ familie er med ét barn af hvert køn, man ønsker at opleve forskellen ved at opfostre én af hver, man har fået overbevist sig selv om at man bedst kan være forælder til enten en pige eller dreng. For nogle betyder det altså noget mere end for andre, hvilket køn barnet har.
I visse kulturer har det stor betydning for samfund, familie og fremtid, hvilket køn barnet i maven har. I mange interpersonelle kulturer, navnlig asiatiske og mellemøstlige, er det ofte vigtigt om barnet er dreng eller pige. Drenge kan forsørge familien, mens piger kan være den hjælp, der i nogle familier skal bruges i hjemmet. I vores vestlige kultur, er der ikke nogen direkte overlevelsesmæssig grund til at håbe på et bestemt køn, men det stopper nu ikke de fleste af os fra at drømme om enten dreng eller pige, når vi tænker på den lille voksende spire i maven.
Skuffelse må være okay
Der er folk som går helt til ekstremer og tyer til underlige metoder for at få et bestemt køn: bestemte stillinger, specifikke madvarer, tidspunkter på dagen/måneden mv. Men der må vi erkende at kvinden i sidste ende ikke har indflydelse på den slags, da kønnet er bestemt af sædcellen i befrugtningens øjeblik. Fordelingen er 51/49 i drengenes favør, så sandsynligheden er ret ligeligt fordelt. Du kan altså ikke påvirke kønnet på det barn, der bliver undfanget uanset om du står på hovedet efter sex med et glas mælk i højre hånd. Så du kan ligeså godt læne dig tilbage og glæde sig over at skulle være mor. Selvom jeg tror på det er den sundeste tilgang, mener jeg nu stadig, at der skal være plads til de, som føler sig skuffede, nervøse, fortvivlede mv. omkring kønsrelaterede aspekter af graviditeten.
Er det tabu at ønske sig et køn?
Det er synd og skam, at der er en form for tabuisering omkring det at ønske et bestemt køn på sit barn eller være i tvivl om hvordan man skal håndtere enten en dreng eller pige. At man som gravid eller kommende forælder ikke kan være ærlige om sine tanker og på den måde få lov til at tale eventuelle udfordringer/frygt igennem, som relaterer sig til kønnet på sit barn. At mødre som tør åbne op for deres skuffelse over at skulle have endnu en dreng, når de nu i forvejen har 4, bliver skændt ud og dikteret at bare barnet er raskt skulle hun være glad. Nu mener jeg ikke at man behøver diskutere sine private følelser offentligt, men overfor sine nærmeste er det noget af det mest givende at kunne snakke om de eventuelle bekymringer og drømme der er i forbindelse med det at skulle have barn, også når det er relateret til kønnet på barnet.
Er køn så sort/hvidt?
Det er meget normalt, at man som kommende forælder har en indre tankeproces for hvordan man skal være forælder. Man går og dagdrømmer, og ser scenarier, hvor man går i haven med sin lille dreng i selebukser, spiller fodbold med ham på legepladsen, har gang i den store Barbie-leg med pigen, følger hende til ballet i sit søde tuttut-skørt. Og her er det lidt interessant, at vi ofte indledningsvist er så bundet af gamle kønsnormer, når vi forestiller os fremtidige scenarier. Men prøv engang at kig i din omgangskreds og tænk tilbage på egen opvækst – var det virkelig SÅ firkantet defineret?
Mon ikke også du selv, eller én du kender, har deltaget i leg og aktiviteter som ikke lige var typisk pige- eller drengeleg? Kønnet på ens barn bestemmer ikke hvilke aktiviteter barnet deltager i, så selvfølgelig kan en pige spille fodbold, og en dreng lege med dukker. Når alt kommer til alt, er det dog lettest for de fleste at forestille sig et barn med samme køn som sit eget. Det er ofte den leg, vi kender til, de kønsnormer vi forstår os på, den udvikling vi selv har oplevet, det er bare lettere. Og her er det guld værd at tale med din partner, god ven, far, bror, om drengesiden af opdragelse og udvikling, så du på den måde kan sætte din ind i hvad det vil sige at være drengemor, hvis du føler dig usikker på det. Hvis man som mand forestiller sig at skulle have en pige kan der ofte også komme en stærkere beskyttertrang – måske han pludselig vil til at have jagttegn eller gå til boksning? Det er vigtig at få italesat de her aspekter, så I som par er åbne om det. Det er jo ikke kun dig som kommende mor, der har tanker/bekymringer omkring det at skulle være forælder.
Der er en del som er gået back-to-basics og vælger ikke at få kønnet at vide før fødslen. Det er en smuk tanke og hvis I begge er frisk på at holde spændingen så længe, så kan det bestemt også give en helt særlig oplevelse til fødslen. På den måde skal I forholde jer til ideen om begge køn helt frem til fødslen, hvilket for nogle kan være super fint og spændende, men for andre uudholdeligt. Min kæreste Jacob og jeg har snakket en del om hvorvidt vi ville vide kønnet på vores baby. Personligt kunne jeg slet ikke håndtere tanken om ikke at vide kønnet – jeg er alt for nysgerrig! Jacob havde ikke et stærkt behov for at vide kønnet, men, klog som han er, valgte han at give mig 51% af stemmerettet på emnet. Vi bookede derfor tid til kønsscanning ved Åse i Aalborg Graviditet og Scanning (http://www.graviditetogscanning.dk) – en fantastisk sød og professionel kvinde som har fulgt os siden starten af graviditeten. Selv havde jeg en ret stærk fornemmelse af kønnet på forhånd, og fik da også ret, da Åse endelig meldte, at vi venter os en lille pige.
Der er ikke noget galt i at ønske sig et køn
Så mit bedste råd til dig er som kommende forælder: snak med din partner, om de tanker du går med, måske han/hun har lignende bekymringer. Og der er ikke noget galt med dig, fordi du brændende ønsker dig en dreng eller en pige, eller tvivler på dine kompetencer til det ene eller andet køn. Hvis du går i dialog omkring emnet, så vil der helt sikkert åbne sig andre perspektiver på din situation. Dette gør at du får en mere positiv tilgang til baby end du måske ellers ville have haft, hvis frustrationerne havde rumsteret i hovedet alene. Nu kan det så godt være at jeg bliver drillet voldsomt, med min mindre videnskabelige kommentar, men jeg tror nu også på at der er en højere mening med kønnet på ens barn. Det sætter os i en position til at lære om de mere maskuline eller feminine sider af opdragelse og opvækst, og måske komme i kontakt med andre sider af os selv. Personligt er jeg sindssygt spændt på at møde vores pige, når hun kommer til verdenen, og ser frem til at skulle være pigemor med både dukke-leg OG fodbold i haven.
.