Af Ena Hajdari
Ud med det gamle, ind med det nye – modernitetens udfoldelsesmuligheder og den feministiske tankegang er det nye sort, og flere og flere forældre vælger nu kønsneutrale opdragelsesformer for deres børn.
”Hvorfor begrænse sig til “pigefarver” eller “drengefarver”, når man kan få alle farver?”
Sådan lyder det fra en feministisk sjæl og nybagt mor, Charlotte Lund. Hun, og mange andre danskere har nemlig valgt at bryde med samfundets stereotypiske kønsrolleopdelinger, der ifølge en række kønsforskere og forældre begrænser barnets udfoldelse og udvikling. Vi kender for eksempel det kønsløse pronomen ’hen’ fra vores naboland Sverige, og herhjemme i Danmark ser vi et stigende antal moderne forældre, der foretrækker en kønsneutral opdragelse fremfor en traditionel opdragelsesform.
Men selvom flere forældre tilslutter sig denne moderne bevægelse, er det ikke ensbetydende med, at vores samfund også gør. Det er nemlig stadig helt normalt, at alting omkring os bliver kønnet – fra vuggestuer til plejehjem. Vi ser det i fjernsynet, og når vi åbner et modemagasin i et venterum hos lægen. Specielt ses det i reklameblade på de sider med børnelegetøj, men også på arbejdsmarkedet blandt voksne har man haft sine kampe med eventuelle kønsdiskriminationer.
Nora skal ikke være en “rigtig” pige
Kønsdebatten hober sig mere og mere op i medierne og under aftensmaden i de private hjemme, og for dem der vælger en kønsneutral opdragelse, handler det ikke kun om at fremme et feministisk budskab, men ligeså meget om at lade sine børn vokse op til det bedre, og når deres generation først er kommet til magten, kan samfundet så småt begynde at følge med. For Charlotte Lund er det helt essentielt, at hendes datter Nora på 10 måneder får de samme muligheder i livet som drenge, og omvendt;
»Jeg håber, at mit barn vokser op med en underliggende grundholdning om, at hendes valgmuligheder ikke skal begrænses af fordomme om hvad en ”rigtig pige/kvinde” eller en ”rigtig dreng/mand” skal gøre«.
Nora får arvet tøj af venner, familie og bekendte, og sammen med Noras far valgte Charlotte ikke at sortere drengetøjet fra. Nora bevæger sig frit rundt med både drenge og pigetøj og kan helt selv bestemme farvevalget – med denne frihed håbes der, at Nora lærer at vælge frit generelt i sin fremtid, og dermed rydde alle begrænsninger ad vejen.
Barnets ubegrænsede frihed
Det handler først og fremmest om begrænsninger. Vi diskuterer for eksempel, om hvorvidt Helle Thorning er en god mor, når hun bruger så meget tid på sin karriere, men denne diskussion bliver aldrig vendt mod Lars Løkke og hans rolle som far. Ifølge kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet, Rikke Andreassen, er forældrenes nye kønsdiskurs med til at rydde børnenes begrænsninger ad vejen:
»jo mere vi fastholder vores fokus på emnet, jo flere familier vil vælge at opdrage deres børn kønsneutralt – og med en kønsneutral opdragelse følger børn med potentiale. Der findes endnu ingen videnskabelige beviser der strider imod opdragelsesmetoden, så jeg kan ikke se noget negativt i en kønsneutral opdragelse«.
Drenge, der leger med dukker
På Ankestyrelsens hjemmeside er der i alt 811 godkendte kønsneutrale navne. På Nørrebro fokuserer børnehaven Jordkloden på sprog og køn og driver en pædagogik, der bestræber sig hen mod en kønsneutral tilgang. Børnehaven giver plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan vælge til og fra.
I Børnehaven Jordkloden undgår pædagogerne bevidst at sige dreng og pige og taler i stedet om børn eller venner. De opmuntrer de drenge, der har lyst til at iføre sig kjole eller lege med dukker – eller piger der gerne vil være drengede. De udvælger bestemte bøger og sange der afviger firkantede kønsroller. Alt i alt vægter børnehaven på kønsneutrale værdier:
»Vi vægter det, man ville kalde en kønsneutral tilgang til børnene, men vi foretrækker ikke at bruge begrebet kønsneutral – vores pædagogik tager udgangspunkt i sprog, køn, krop og seksualitet, og med denne pædagogik stræber vi efter, at alle børn, ligegyldig baggrund og køn, har de præcis samme muligheder«, udtaler Signe, pædagog i børnehaven.
Børnehave skaber debat
Børnehaven benytter sig meget af begrebet ”vinger”, når der tales om barnets udvikling, og med vinger menes der ”flyve over muren”, for hermed at overskride aktuelle begrænsninger, for at nå længere erkendelsesmæssigt, følelsesmæssigt og menneskeligt set.
Jordkloden har før skabt debatter om deres pædagogik i de sociale medier, hvor det flyder det over med politiske og sociale debatter om kønsneutralitet. Selvom den moderne opdragelsesform er på vej mod nye højder, bliver der stadig kastet skæve og kritiske blikke på metoden:
»Som om det at opdrage et barn ikke er nok for forældrene, der skal puttes noget mere og helst noget trendy oveni«
Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis politiker, Pernille Bendixen. Som tidligere dagplejemor mener Bendixen nemlig, at en kønsneutral børneopdragelse først og fremmest handler om at være med på moden og dermed gøre det sværere for forældrene at opdrage deres børn.
Man skulle mene, at en kønsneutral opdragelse er en enten eller ting – enten er du for, eller du er imod. Charlotte Lund står fast, hun er for en kønsneutral opdragelse, og for hende er opdragelsen en naturlig egenskab, der kun gavner lille Nora.
»Jeg er sikker på, at barnet nok skal blive bevidst om sine kønsdele og kønsidentitet uden at være farvestemt derefter«, siger hun.
Kilder: http://denkorteavis.dk/2015/det-er-imod-barnets-natur-at-vaere-konsneutral/ og
https://ast.dk/born-familie/navne/navnelister/godkendte-fornavne#?published&gendermask=4