Af Louise Vilhelmsdal – mor til fire

Dittes søn, Oscar, var 18 mdr. gammel første gang hun mødte ham. Ditte arbejdede som pædagog på den døgninstitution hvor Oscar kom til at bo. Oscar var blevet skadet under fødslen.

I løbet af de næste år opstod der en gensidig kemi mellem de to og langsomt åbnede Oscar sig mere og mere. Som Ditte udtrykker det, valgte han selv, hvem han knyttede sig til, og når et barn med Oscars udgangspunkt åbner for tilknytning, er det skrøbeligt og vigtigt at varetage det bedst muligt.  Efter en lang og gennemtænkt beslutning blev det til, at Oscar kom hjem og bo hos Ditte og hendes mand.
Da var Oscar 4 år gammel i det man kalder fysiologisk alder, dvs den alder barnet har i forhold til sin fødselsattest, men pga de skader han havde fra fødslen og den tidlige opvækst var han psykisk meget yngre.

Et plejebarn kræver mere ro
Alle der bliver forældre for første gang, oplever at livet lige snupper sig en koldbøtte.  For Ditte og hendes mand blev koldbøtten med en ekstra skrue, da det at have en søn, der er tidligt skadet gør, at ens liv må lægges helt om. Ditte blev hjemmegående, da Oscar havde behov for totalt ro omkring sin udvikling, og der gik meget tid med møder, supervision, træning og behandlinger.
De første år krævede det stor planlægning at få en rolig hverdag, uventede gæster eller andre uforberedte hændelser var nok til at få Oscars verden til at vælte. Vi havde ikke samme muligheder som andre forældre for at få en babysitter til at komme og passe. Bare den mindste ændring i rutiner og tidspunkter for medicinering kunne have store konsekvenser:

“Det kostede nogle venskaber i de første år, at vi havde et barn med så anderledes behov end de fleste andre børn. Vi oplevede, at nogle synes, at vi var unødvendigt hårde og kontante, ” For nu går det jo godt med ham”. Der var ikke altid forståelse for, at den meget stive ramme var nødvendig for, at Oscar blev ved med at have det godt, og for at den hyggelige middag med venner og deres børn ikke endte med en nedsmeltet Oscar, der ikke fik søvn de næste mange nætter”, fortæller Ditte.

Plejeforælder for pengenes skyld
Ditte og hendes mand har også mødt fordommene om, at folk vælger at blive plejeforældre for pengenes skyld eller for at få lov at gå derhjemme og hygge sig:

“For mit vedkommende var de første år hjemme med Oscar lidt, som da jeg så min veninde på barsel med et kolikbarn, og hvis nogen havde vovet at spørge hende, om hun havde valgt at få barn for at få børnepenge og et år hjemme og hygge sig, tror jeg, hun havde kvalt dem i en brugt stofble”, griner Ditte. På trods af grinet, fornemmer man dog klart det sårende i at få skudt i skoene, at det barn, man elsker og opfatter som sit eget, er valgt for pengenes skyld.

I dag er Oscar en glad dreng på 9 år der går i en almindelig folkeskole med støtte. Hverdagen hjemme i den lille familie er på mange måder normaliseret i forhold til de første år:

“Feks kan jeg nu i køre ned og besøge en veninde på landet og bliver der og overnatte,  uden at tingene går galt derhjemme imens.  Selvfølgelig er der stadig hensyn at tage, og jeg kan ikke give min søn samme frihed som andre børn på 9 år. Udefra kan jeg måske ligne lidt en hønemor”, lyder det med et smil.

Glæderne ved at være Oscars mor er altså langt større end udfordringerne, kan man tydeligt mærke, når man taler med Ditte. Den glæde og stolthed hun stråler af, når hun taler om sin søn, er ikke til at tage fejl af.
“Han har et kæmpe drive og vil livet så meget”, siger hun: ” Vi er stolte hver gang, der er noget nyt, der lykkes for ham, noget der måske er en selvfølge for andre, er en sejr for os. Og når han viser os kærlighed, er det ikke en selvfølge, men kæmpestort for os”.

Overvejer du et plejebarn?
Hvis man overvejer at få et plejebarn, er der nogen overvejelser, man ifølge Ditte bør gøre sig. For det første skal man som både som par og familie være velfunderet.  Man skal have det ekstra overskud, det kræver at få et nyt familiemedlem med særlige behov.

Man skal også kunne tåle at stå alene som forældre, når man ind imellem er nødt til at opdrage sit barn på en anden måde end venner og bedsteforældre finder rigtigt.
Ud over det må man også være klar til at være fleksibel omkring, hvad et ”rigtigt” familieliv er. Feks kan man have den holdning, at i en rigtig familie spiser man sammen til alle måltider, men måske får man et barn der i starten ikke kan rumme både at spise og være sammen med andre samtidig.  Så er man nødt til at tilpasse rammen til barnets behov og finde et samlingspunkt for familien, der drejer sig om noget andet.

Mange mennesker tænker at et skadet og omsorgssvigtet barn bare skal have masser at kys og kærlighed, og så bliver alt godt, men for nogle børn er det omsorg og kærlighed i en anden form, der er nødvendig, og den er der vist ingen tvivl om, at Oscar får hos Ditte og hendes mand!

Da man har tavshedspligt omkring sit plejebarn, er der ingen billeder med ansigt af Ditte og Oscar – og deres navne er ændret.

Kontakt Center for Familiepleje HER, hvis du vil vide mere