Af psykolog Heidi Agerkvist
Psykolog Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut med base i Århus. Heidi har bygget et stort onlineunivers op på heidiagerkvist.dk, hvor hun i sin karakteristiske ligetil og meget konkrete stil formidler solid psykologisk viden og blogger om familielivet, parforholdet og forældreskabet. Du kan ”møde” Heidi ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev (via hjemmesiden).
Her har hun fokus på søskende.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg glæder mig ikke til min fødsel
Jeg er gravid med søn nummer to. Jeg glæder mig ikke til min fødsel. Hvorfor ikke? Det er lidt svært at sætte ord på. Jeg var meget nysgerrig på min første fødsel for snart tre år siden – jeg er nysgerrig af natur, så selvfølgelig var jeg spændt på at opleve det. Vi forberedte os godt med fødselsforberedelse i privat regi, men den fødsel vi fik, var vi ikke forberedte på.
Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)
Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt!
Hvis du er omkring termin og ved at blive utålmodig, kan du besøge en af de dygtige behandlere i dit nærområde.
Jeg var hos den dygtige og utroligt søde zoneterapeut Lisbeth Hecksher på Østerbro i København for at hjælpe min fødsel i gang. Og forbi Henny Jensen, der er jordemoder og akupunktør.
Her kan du læse om mine oplevelser med det plus lære, hvad du selv kan gøre for at fremskynde processen.
MOR-SKAB TIL ZONETERAPI
Jeg har fra flere veninder hørt, at det ikke er specielt fedt at blive sat i gang på hospitalet, hvis man går over tid. Det skulle gøre mere ondt, og kroppen er ikke rigtig med, fordi det ikke er kommet naturligt.
Så dagen før min termin aflagde jeg zoneterapeut Lisbeth Hecksher et besøg i hendes klinik på Østerbro for at hjælpe fødslen i gang. Hun har en succesrate på, at 75 % føder inden for 48 timer.
Zoneterapi er tryk på forskellige punkter på fødderne, og det siges, at hvis kroppen er klar, kan man give den skubbet, så den sætter i gang. Jeg gik ind til behandlingen med åbent sind, og Lisbeth er den sødeste og hyggeligste kvinde, så det ville blive en god oplevelse lige meget hvad.
Lisbeth tog imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor hun har sit behandlingsrum. Her viste hun på sin planche af en gravid krop, hvordan hun får livmoderens muskler til at trække sig frem og tilbage og på den måde miste elasticitet, så barnet til sidst ryger længere ned og trykker på systemet.
Det var først og fremmest utroligt dejligt at blive trykket på fødderne af Lisbeth. Jeg har prøvet zoneterapi før, men Lisbeth har det helt rigtige tryk! Så det var bestemt også en velvære-oplevelse for de ømme skanker. Imens forklarede Lisbeth og viste punkterne, som man fint kan behandle derhjemme også – eller endnu bedre; få ens kæreste til at trykke. Få ham til at trykke 20-30 sekunder hvert sted, så videre til næste punkt og tilbage til første punkt igen.
Behandlingen hos Lisbeth tog 45 minutter, men hun skiftede hele tiden fod og punkter, så det ikke bliver irriterende at blive trykket det samme sted.
Efter behandlingen blev jeg sendt ud og gå en halv times tid, og det samme senere på dagen og om aftenen. Dertil skulle jeg også drikke 3 kopper hindbærbladethe dagligt, for det giver sammentrækninger i livmoderen. Man får i det hele taget en masse ud af behandlingen hos Lisbeth, der også gerne giver tips til babys fordøjelse, hvordan de lærer at bruge sut, amning og andre vigtige ting – hun er bestemt en vidende og spændende kvinde.
Resultat:
På gåturen efter Lisbeths behandling kunne jeg mærke min søn tynge godt ned i bækkenet, som om han røg længere ned. Og jeg er fortsat med tryk, og de tips jeg fik fra Lisbeth. Jeg har været forbi Lisbeth en ekstra gang. Desværre er jeg alligevel endt med at skulle sættes i gang i morgen, 12 dage efter termin. Men mit system er i den grad modnet. På hospitalet kunne de fortælle, at livmoderhalsen er helt væk og min søn ligger så langt nede, han overhovedet kan! Så jeg kan måske springe (igangsættelses) piller over og få prikket hul på fosterhinden istedet for.
Zoneterapeut Lisbeth kan kontaktes HER, hvis du gerne vil have en behandling hos hende – modning af systemet fra 37+0 eller en igangsættelse.
Tryk selv fødslen i gang derhjemme
Af Nadia Jørgensen
Kalenderlyset er brændt helt i bund, og juleaften står nu endelig for døren – nu skal der julehygges. Vi skal spise både and og flæskesteg, se Disneys juleshow og til gudstjeneste, spise ris à la mande og se julekalender, danse om juletræet og åbne gaver, lege pakkeleg og måske endda få besøg af selveste Julemanden.
Men hvordan manøvrerer vi rundt i disse forskellige traditioner? Og er der overhovedet tid til det hele på samme aften, når nu familien er blevet udvidet med en lille nisse, som har både faste sove- og spisetider?
Ifølge familievejleder Lola Jensen kan det være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke traditioner man vil føre videre.
Specielt efter man selv er blevet forældre, kan julen generobre en særlig plads som årets højtid, og mange siger da også, at julen er børnenes tid.
Lolas råd til at få en hyggelig jul:
1) Afstem jeres forventninger
Ifølge Lola er der ingen grund til panik, når julen nærmer sig, og to-do listen er fyldt til randen med alt det, som skal planlægges, shoppes og gøres. Det gælder om at være i god tid, og skabe en jul med de traditioner, som både du selv og din partner vægter højest.
“Som en lille ny familie er det en god start at forventningsafstemme med sin partner”, siger Lola og fortsætter:
“Det er vigtigt at gøre det i god tid, og i samme tid melde ud til familien omkring, hos hvem og hvor man holder jul. Vælg hvilke traditioner som er de vigtigste for jeres nye familie og indse, at det ikke nødvendigvis er muligt at nå det hele. Man må give lidt og tage lidt, som det er i alle andre henseender, når man skal tilpasse sig hinanden”.
Det handler om at finde frem til nærværet og hyggen i julen, og efter der er kommet ét eller flere børn i familien, så kan det blive nødvendigt at justere en smule på juleaften.
“Alle dem fra min generation siger, at vi jo ikke sådan lavede om på juleaften for børnenes skyld. Vi spiste klokken 18, pakkede gaver op klokken 20, og børnene kom brugte i seng sent på aftenen. Og det er også rigtig, ” siger Lola og uddyber:
“Forskellen på den gang og nu er dog simpelthen den, at børnene har en anden hverdag nu, end de havde den gang, og det gælder også for julen.”
I dag er hverdagen langt mere travl for børnefamilier, og julen kan hurtigt ende med nedsmeltninger på stribe. Hvis vi vil undgå det, så er vi nødt til at tilpasse juleaften en smule til børnene.
“Det handler om at skabe nogle traditioner, hvor der ikke danses rundt om børnenes behov, men som dog alligevel tilgodeser dem og dermed også deres forældre”, pointerer Lola.
På samme måde kan det måske også være en god ide at starte juleaften tidligere end klokken 17.30. Der er jo ikke nogen som siger, at det ikke kunne være en god ide allerede at mødes klokken 15. Så har man mere tid til at hjælpes ad med det sidste, og børnene kan lege lidt rundt imens.
2) Undgå gaveræset
For nogle familier kan gaveræset blive en udfordring, og måske er man så mange samlet til jul, at gavestrømmen nærmest ingen ende vil tage. Ifølge Lola kan en mulig løsning på dette være at lave en aftale om, at alle må give to gaver maksimum.
“På den måde undgår vi, at julestemningen forsvinder i gaveræs, og vi bevarer plads til hyggen og julemagien”.
Det kan således også være en god ide, at de mindste kan pakke gaver op inden maden. Så kan de små blive puttet efter maden, hvor det så er de større børn og voksne, som deler gaver ud og danser om juletræet. På den måde undgår vi, at den lille kravlenisse er blevet helt skæv i øjnene af træthed, og nu slet ikke kan overkomme at skulle forholde sig til gaver.
Børnene bliver trætte, selvom det er juleaften, derfor er der ingen ide i, at alt det med gaver og dansen om juletræet nødvendigvis skal forskubbes til efter klokken 20. Hvis først vi har udkørte børn, så bliver det sjældent hyggeligt for hverken dem eller mor og far. Derfor mener Lola, at det hele skal tilpasses lidt, hvilket sagtens kan lade sig gøre uden at miste den traditionelle jul.
3) Julemand og mandelgave
De fleste voksne vil nok tilslutte sig, at julemanden ikke findes, mens han for de fleste mindre børn, fremstår meget virkelig. Vi Forældre fortæller, ifølge Lola, alt for levende om Julemanden og nisser, og vi skal passe på, at det ikke bliver på de voksnes præmisser.
“Jeg elsker traditioner, men med hensyn til Julemanden, så skal det forblive på børnenes præmisser og på et niveau, som de kan forstå og er trygge ved”, siger Lola.
I sin bog ”Må vi så få ro!” præciserer hun dette nærmere og lægger vægt på, at vi forældre ikke må bruge Julemanden som et hjælpemiddel til god opførsel. Det kan skabe en uro og usikkerhed i de små, som er unødvendig.
Ligesom det siges, at der kun er én Julemand, er der i mange familier også kun én mandel i ris à la manden med tilhørende gave. Også selvom der måske er flere børn tilstede som alle spiser hurtigt op i sin iver på at finde mandlen.
Her er beskeden klar fra Lola:
“Det er bare med at komme i gang. Jo tidligere vi starter med at lære vores børn det, jo nemmere bliver det for dem at håndtere det. Tab og vind med samme sind, det er denne situation en oplagt mulighed til at vise dem”.
4) Julen som et glansbillede
Der er intet galt med at se tilbage på sin egen barndoms jul og mindes den søde tid med familien samlet, og et julebord der bugnede. Det er dog bare ikke hele sandheden, mener Lola.
“Det er ligesom om, at der er en tendens til, at folk nærmest får juleglimmer i øjnene, når de tænker tilbage på juletiden fra deres barndom. Den gang kunne det også ske, at man glemte at komme sukker i dejen eller brændte vaniljekransene på, men det lagde man ikke mærke til og derfor er det heller ikke det, vi husker”.
Det bedste råd som Lola kan give, er derfor, at vi prøver at slippe ideen om, at julen skal være det perfekte glansbillede.
“For når vi først har indstillet os på det, så kan vi bedre tåle det, når noget går galt. Julen bliver garanteret ikke som tænkt, men det gør ikke noget, vi skal bare skrue ned for forventningerne”, afslutter hun.
Lola er uden tvivl en stor fortaler for både traditioner, fællesskab og jul, men hun mener, det er vigtigt, at vi ikke forsøger at overgå hinanden på alle mulige planer.
Hendes afsluttende råd er derfor at der skrues ned for noget af al julevirakken og i stedet skrues op for nærvær og hygge.
Og så er der vidst kun tilbage at sige – Rigtig Glædelig Jul!
***********
Om eksperten:
Lola Jensen er familievejleder, og kendt fra bl.a. TV2 Go` Morgen Danmark, hvor hun rådgiver om problematikker i forbindelse med børn og familier.
Hun er desuden forfatter til bogen ”Må vi så få ro!” som udkom på Politikens Forlag i august 2017.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Stort set alle kvinder vil under graviditeten kunne mærke en vis ømhed i bækkenet. Det kan mærkes, at bækkenet gør sig klar til, at barnet kan fødes. Men faktisk oplever cirka halvdelen af alle gravide kvinder at få deciderede bækkensmerter – det er alligevel mange. Her får du gode råd til at sove bedre trods en stor mave samt en anmeldelse af Fossflakes Comfort-U pude, der netop kan støtte din gravide krop og bækken, når du ligger ned.
Hvorfor får vi ondt?
Normalt holdes vores bækken stabilt og stærkt af de muskler, sener og ledbånd, der sidder rundt omkring vores bækkenknogler. Men under graviditeten sker der flere hormonelle påvirkninger, som sikrer, at fødselsvejen bliver større, og der bliver bedre plads til at barnet kan fødes. Hormonerne gør, at leddene og musklerne ikke er i stand til at holde på og beskytte leddene på samme måde som før.
Rådene er blandt mange, at holde benene nogenlunde symmetrisk, ikke sidde med benene over kors og at holde knæene nogenlunde samlet, når du stiger ud af en bil, løfter på noget eller rejser dig op.
Støtte til nattesøvnen
Mange gravide oplever en forværring, når de skal sove. Og her kommer Fossflakes puder ind i billedet. Fossflakes laver mange forskellige puder fra den store Comfort-U pude til en lige pude, der kan lægges imellem knæene.
Det kan nemlig afhjælpe smerter, at have en pude mellem benene om natten, når du som gravid er overbelastet og måske allerede har ondt i bækken og lænd. En sådan pude giver dig den rette afstand mellem benene, så du ikke ligger og vrider i kroppen eller belaster symfysen. Derudover er puderne også fantastiske at støtte op af, når du vil ligge på siden med din store, fyldige mave.
Da vi fik vores første søn, havde vi en Fossflakes ammepude, som både min kæreste og jeg faktisk elsker at bruge som pude under hovedet eller mellem knæene – gravid eller ej! Da jeg blev gravid igen, og vi tog den ned fra loftet, kom vi til at tale om, hvor dumt det er, at vi overhovedet lagde den derop. For nu slås vi nærmest igen om, hvem der får lov at sove med den som pude. Så jeg tror ikke, den kommer derop igen.
Brug en fast pude eller sammenrullet dyne!
Af Marie Vik Hessner
Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?
Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.
Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.
Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.
WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.
Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.
Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.
Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.
Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.
En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.
Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.
Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.
Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.
Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.
Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.
Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.
Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.
Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.
Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:
Af Maria Lyngsø Hougaard
I følge ny forskning kan små børns brug af skærme være mere ødelæggende end vi måske gik og troede – eller vil se i øjnene.
“Få styr på dit barns digitale verden” hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. I bogen ‘viser’ den erfarne familieterapeut, hvorfor tablets til de mindste kan skade deres udvikling. Her er pointen, at små børn under 3 år ikke har godt af at bruge skærme og har meget bedre af at vente. Det tilfører ikke noget godt i den alder, som de ikke har bedre af at være foruden.
Når så børnene bliver større, kan en tablet sagtens tilføre noget godt, men det kræver, at vi forældre guider og sætter tydelige grænser for forbruget.
Er det flot, at en 1-årig kan bruge iPad?
Jeg stod selv for nogle år siden med et forældrepar, der stolte fortalte mig, at de havde brugt en del af deres påskeferie på at lære deres 1-årige at bruge iPad. Indeni tænkte jeg; er det nu en flot bedrift? Jeg var ikke selv mor dengang, men jeg var bevidst om, at jeg ikke ville se nogen grund til ligefrem at lære sin 1-årige at bruge en iPad.
Ifølge bogen – og de undersøgelser som Ulla Dyrlev bygger sin viden på – så er det direkte skadeligt for det lille barn under 3 år at bruge tablets. Simpelthen fordi barnet ikke får udviklet sin krop og sanser lige så godt som med fysisk legetøj og aktivitet – man ser faktisk, at de nyere generationer af børn har dårligere håndmotorik end tidligere generationer og er meget mere stillesiddende.
Tablets skaber afhængighed
Men hvad så, når lille Oda virker så glad for sin tablet? Det skyldes faktisk hjernens belønningssystem, hvor stoffet dopamin udløses, når barnet har en succesoplevelse på skærmen. Præcis som hvis det kæmper med at lære at gå og lykkes med det – det er bare meget hårdere! Derfor kan man risikere, at barnet vil foretrække skærmens udfordringen frem for virkelighedens.
Med fysisk legetøj og aktiviteter udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.
Skærme er ikke bandlyst
Det er ikke, fordi Ulla Dyrlev og forskerne synes, at vi nu bare skal smide alle vores tablets ud. Det er kun børn under 3 år, der slet ikke bør bruge tablets. Det digitale er selvfølgelig en del af hverdagen for vores større børn og vi voksne. Men konklusionen er, at det er super vigtigt, at vi forholder os til udviklingen og sætter klare regler og grænser – at vi forholder os til, at brugen af tablets kan skabe store problemer i vores og vores børns liv. I bogen er der mange konkrete forslag til, hvordan man som forældre kan guide sine børn i deres forbrug.
Steve Jobs børn måtte ikke bruge tablets
Er det ikke også opsigtsvækkende at selveste Steve Jobs nægtede sine egne børn at bruge iPhone og iPads?
I et interview fra 2010 spurgte Nick Bilton, journalist og ansat påThe New York Times, Jobs: “Dine børn elsker sikkert iPaden, ikke sandt?” Jobs svarede: “De har ikke brugt den, vi begrænser den mængde af teknologi, børnene må bruge i hjemmet.”
Faktisk er der et stort antal af ledere fra de berømte Sillicon Valley virksomheder, som begrænser deres børns tid foran computerskærmen, mobilen eller tabletten. Jobs var, i hvert fald i sit eget miljø, ikke mærkelig i den forstand.
For eksempel har Co-skaberen af Twitter, Ewan William, indrømmet, at han vil foretrække, at hans børn vokser op og udvikler sig ved hjælp af bøger i stedet for iPads. Han og hans kone, Sara, køber hundrede af printede bøger, som deres børn er interesseret i. De placerer dem rundt omkring i huset.
Dit digitale barn har brug for en voksen
Også i bogen “Dit digitale barn har brug for en voksen” af Lykke Møller Kristensen, mener Lykke, at vi som forældre skal tage styringen på vores børns digitale verden. For nok er de født ind i den digitale verden, men de er ikke digitalt indfødte. De skal guides.
Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes.
Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, en teenager eller en ny på de sociale medier. Forfatterens fokus er på, hvad vi kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.
Hvordan ændrer vi tingenes nuværende tilstand?
Uddrag fra “Dit digitale barn har brug for en voksen”:
I takt med at de digitale medier udviklede sig, og vi udviklede os med, var der nogle, der forstod konsekvenserne og mulighederne. Det var ikke dem, der har ansvaret for børn og unges trivsel eller læring. Det var derimod den industri, der skulle sælge varer og markedsføre.
Udviklingen førte nogle initiativer med sig men medførte først og fremmest en digital brugerkultur, der har været mindre bevidst og mere hovedkulds.
Måske det er på tide at kigge nærmere på de ting, vi ikke gjorde eller kun sporadisk tog initiativ til undervejs, for at finde en metode til at ændre tingenes nuværende tilstand.
Af Camilla Anderson
En frodig spansk bjergskråning, et 400 år gammelt stenhus, nærvær og tid sammen, multtoilet, solopvarmet udendørs brusebad med udsigt over bjergene, et liv lige midt i naturen. Sådan har Signe og Tarje valgt at bosætte sig, sammen med deres to børn Liv og Roar på hhv. 4 måneder og 3 år.
Af Thilde Vesterby – Yogalærer og coach med speciale i fertilitet
Thilde laver forløb med Yoga for fertilitet for kvinder, der forsøger at blive gravide naturligt eller er i fertilitetsbehandling – både i København og online.
Kvinder, der kommer til mig, fordi de er pressede af at være i fertilitetsbehandling eller vente på de to streger på graviditetstesten har det nogengange lidt stramt med at modtage støtte eller have særlige behov. Måske har du det lige sådan?
Måske er du vant til at projektlede resten af dit liv og være den, man går til, når man har brug for hjælp – og nu er det lige pludselig dig, der har brug for støtte. De her 5 sandheder er til dig. Det er nemlig helt Ok at være sårbar og have brug for støtte. Det er svært at komme gennem ufrivillig barnløshed eller fertilitetsbehandling uden.
1. Du behøver ikke have nået bunden for at få støtte. Når du lader stå til og lukker følelserne inde, kan de sætte sig til noget, der bliver meget sværere at takle end hvis, du får støtte nu. Det er hårdt at deale med ufrivillig barnløshed. De fleste har brug for støtte og hjælp fra nogen, der forstår.
2. Ingen kommer til at forstå nøjagtig, hvad du gennemgår. Særligt hvis de ikke har prøvet at gennemgå fertilitetsbehandling selv. Det er ikke engang sikkert, at din eventuelle partner helt forstår. Vores oplevelser er individuelle. Derfor er det heller ikke altid, at andres råd virker for dig. Og selvom de er givet i en god mening fra hjertet, kan du opfatte dem som virkeligt irriterende. Det er OK.
3. Fertilitetsbehandling, ufrivillig barnløshed og ufrivillig abort er stadig tabu. Derfor ved mange mennssker ikke særligt meget om det, og derfor kommer de måske til at sige noget usympatisk eller upassende (du skal bare slappe af, så kommer det). Det sker bare fordi, de ikke ved nok om emnet og ikke har prøvet det på egen krop. Lad ikke dette stoppe dig fra at få støtte. Sig, når noget sårer dig og find støtte hos andre, der ved, havd du gennemgår.
4. Når du brækker en arm, er det Ok at være sygemeldt. Det er det også, når du er til ægudtagning eller skal komme dig over en negativ blodprøve. Hav det ikke skidt med at udtrykke dine behov, når du gennemgår behandling. Hvis du er bekymret for, om din arbejdsplads lider under dit fravær, så søg en Paragraf 56, der lader din arbejdsplads få refusion for den tid, hvor du er fraværende.
5. Man siger, at fertilitetsbehandling er ligeså stressende som at være syg med kræft. Tag vare på dig selv. Giv dig selv et fast åndehul med yoga, meditation eller noget andet afstressende, der kan sænke stress i kroppen og holde dig fast i nuet. Træk stikket, når du har brug for det. Vær selvkærlig.
Af Catharina Andersen – mor til teenagere
Jeg har selv to teenagepiger. Teenagere vil helst hænge ud med deres venner eller ligge og flade ud på sofaen, men forældre må også tro på, at teenagere gider at lave noget sammen med deres forældre indimellem. Men hvordan får man skabt kontakt til teenagere under den hårde hjerneskal? Jeg har søgt råd hos John Mejlgren, en af Danmarks mest erfarne coaches med speciale i teenagere.
Hvordan får man skabt kontakt til en teenager, som ikke gider snakke med forældrene, men blot ønsker at bruge teenageårene på sofaen eller med venner?
”Først og fremmest er det vigtigt at vide, at teenageårene er den periode af livet, hvor der sker de største forandringer i ens liv – det er både hormonelt, mentalt og fysisk”, udtaler John Mejlgren og fortsætter: ”Det er en periode med løsrivelse fra forældrene og et goddag til en helt ny verden på næsten egen hånd. Herudover er der store krav for en selv og omverdenen om at klare sig godt, få en god uddannelse, et godt job, en god fremtid, og så skal du endda tage stilling til uddannelsesvalg, som skal præge de næste 60 år af ens liv. Det er en stor mundfuld og det er ikke mærkeligt, at mange teenagere altid er trætte og mister fokus”.
John Mejlgren mener dog ikke, det skal være en sovepude, for der er bestemt mange ting man som ung kan gøre for at lette denne tilstand:
”Kost, motion og søvn er tre vigtige faktorer, og der halter det rigtig meget for nutidens unge. De spiser forkert, dyrker sjældent motion og får alt for lidt søvn. Alene de tre områder ville gøre underværker i en teenagers liv, hvis det kom på skinner”, fastslår John Mejlgren.
Har teenagere i virkeligheden bare brug for ro – eller måske søger de en grænse for, hvad de kan gøre?
