Af Ena Hajdari
Tør du blive provokeret?
Du har sikkert hørt ham tale om topskat i Debatten eller læst nogle af hans populære krimibøger, men den ungdommelige og bilglade forfatter Christian Frost taler og skriver sjældent om sit privatliv og om at være far. Han har dog mange meninger om det, og hvis du tør lade dig provokere lidt, så læs med her.
Christian Frost er krimiforfatter og journalist for magasinet “Populær Mekanik”, men hans yndlingsbeskæftigelse er helt klart at være far til 8 årige Hugo –og køre rundt i dyre biler.
Vinder og taberforældre
Der er to slags forældre, mener Frost; der er taberne, og så er der vinderne. Taberne er dem, som på forhånd har tabt kampen i opdragelsen til deres børn. Dem som aldrig kan få deres unge til at stoppe med at græde og kaste sig på fliserne i supermarkedet. Og så er der vinderne, som med et enkelt ord eller en enkel bemærkning kan sætte børnene på plads.
Frost er deltidsfar til Hugo og har ham hver anden weekend – det gør ham i stand til at bruge alle Hugo-far timerne på at udvikle et stærkere og stærkere bånd til sin søn:
”Hugo og jeg udviklede egentligt først et rigtigt forhold til hinanden, efter jeg blev skilt med hans mor og flyttede fra Malmø til København. De weekender hvor Hugo boede hos mig, tilhørte kun ham. Jeg var 100% far, og det var det bedste, der kunne ske for os”, fortæller Frost, mens han hælder te op i sin kop i den store, lyse lejlighed på Margretheholmen:
”Det er tydeligt at se, at spillereglerne er anderlede hos mig, end hos hans mor, og det kan ses på hans opførsel, når han er sammen med mig, og når han er sammen med sin mor”, fortæller han.
”Der er en vigtig regel, når du opdrager dit barn – og det er at stå ved dine beslutninger. Har du bedt dit barn om at spise op, så skal det barn spise op, om så han eller hun skal sidde ved bordet, indtil han eller hun falder i søvn. Har du bedt dit barn om at skrue ned for energiniveauet, så bliver du ved med at bede ham om det, indtil energien er faldet, for lige så snart du giver efter, så har du tabt! Du lærer dit barn, hvor din grænse går, og dit barn forstår derved, hvor langt han eller hun skal gå for at knække dig, og dermed få sin vilje. Det er en regel, langt de fleste forældre ikke har nok tålmodighed og rygrad til at holde ved lige”.
Kend dit barn, og lær dem at argumentere for deres sag
For Christian Frost handler det hverken om magt eller hierarki, men om forståelse af hvem der ved bedst, og hvis du barn ved bedre, så må du lære af dit barn, ligeså vel som dit barn skal lære af dig:
”Det er ikke altid, at forældrene har ret. Tit og ofte ved barnet selv, hvad der er bedst for dem selv i visse situationer, men det er ikke altid, at de ved hvordan man udtrykker det, formulerer sig eller argumenterer deres holdninger. Det er derfor vigtigt, at vi lærer vores børn at tale for deres egen sag, så man fælles kan drage beslutninger, der er logiske og behagelige for begge parter”.
Børn og parforhold
Selv i sine unge fyrre vil Christian gerne have flere børn – denne gang gerne en pige. Han er dog glad for, at han først har fået en dreng, for piger er – som hun-kønnet generelt – en del mere besværligt at arbejde med, mener Frost:
”Mænd er simple, kvinder er ikke”, lyder det fra forfatteren: ”Jeg tror, at en mand skal starte ud med at have en søn, og derefter få en pige. Det vil gøre forældrerollen meget nemmere for den mand, der nu skal stå til ansvar for en mindre udgave af sig selv. Forestil dig alle de mænd, der kun har piger…”, siger han og ryster på hovedet, mens han langsomt læner panden i bordet med et kækt smil på læben: ”Det er nogle helt andre spilleregler, og som mænd er det kvindelige køn i forvejen et fremmed univers”.
”Dit barn må godt begå fejl, og en mand må godt bare være det han er – en mand!”
To ting der frustrerer Frost er forældre, der ikke lader deres børn være børn, og kvinder, der ikke lader deres mænd være mænd. At skælde børn ud – eller forkæle dem i kys og kram, hver gang de har slået sig en smule – er bestemt ikke vejen frem, når det handler god børneopdragelse, mener Frost. Det er heller ikke okay at ”kastrere mændene for deres manddom og behandle dem som pattebørn under deres eget tag”, fortæller han mens brynene rynkes og øjnene ruller:
”Det gør ondt i maven, når jeg ser mænd spørge deres koner om lov, hver eneste gang de skal tage en aktiv beslutning. Endnu værre er det, når konen siger nej, og manden adlyder, som om han var ti år, og konen var hans mor. Det er ødelæggende for både parforholdet, og for opdragelsen af barnet, som selv en dag ender med at blive bangebuks eller tyran”.
Mænd kan aldrig være for gamle til at få børn – modsat kvinder
Det er lidt specielt, at man som kvinde i midt-slut fyrre stadig tænker på at få børn, mener Frost, for ifølge ham er den kvindelige fysik slet ikke egnet til at reproducere godt i så sen en alder. Derimod har mænd, ifølge ham, ingen problemer med reproduktionen:
”At man ser en halvtredsårige kvinde med et lille barn, er ligeså specielt som at få et barn udenfor et parforhold eller bare et forhold”, siger han: ”Det kan godt være, at man kan aftale at få et barn, uden at man som forældre har nogen relation til hinanden, men jeg mener, at man derved fjerner nogle grundlæggende værdier. Jeg siger ikke, at man skal være gift eller kærester, men der skal være et personligt forhold mellem forældrene, hvis barnet skal kunne mærke familie værdierne”, fortæller han, sætter det ene ben over det andet og tager et tår af sin te.
Spørgsmålet presser sig på, som Frost virkelig mener, at mænd er bedre til at være forældre end kvinder:
”Nej, det er forskelligt fra person til person. Det er alt efter, hvordan man taler og behandler sit barn. Som nævnt voksede mit forhold til Hugo først efter skilsmissen, og det viser jo, at jeg ikke har givet mit barn ligeså meget opmærksomhed, som hans mor gjorde. Men nu er Hugo mere lydig overfor mig, end han er overfor sin mor, så det er alt efter hvordan du handler”.
Frost løfter pegefingeren og siger:
”Det er det biologiske, der er afgørende for reproduktion. Men forældres psyke, der afgør opdragelsen”, siger han og griner.