Af Victoria Klostermann Olsen

Vi har som kommende eller nuværende mødre nogle klare ideer til hvad det vil sige at være en god mor. Er hun en god mor, hende der står en sen aften i Netto med en vrælende unge på armen med et opgivende udtryk i ansigtet? Er hun en god mor, hende der gerne vil dyrke sin fritidshobby 3 hverdagsaftener om ugen- uden familien? Er hun en god mor, hende der insisterer på ikke at tage hele barslen selv? Eller hvad med hende, der indrømmer nogle gange ikke kunne overskue en grædende baby kl. 1 om natten?

Det er let at føle sig som en dårlig mor
Det er så let at have en mening om, hvornår man er en dårlig mor. Men hvad så, hvis man som mor egentlig selv synes, at man gør et godt stykke arbejde? Hvordan skal man reagere, når man en rolig onsdag eftermiddag på en restaurant bliver prikket på skulderen af naboen, der spørger hvordan man vover at spise bøf og bearnaise under ens graviditet? (skud ud til Sofie Linde). Og hvad siger man, når den lidt for engagerede mor til forældremødet spørger, om alt børnenes mad bliver økologisk til Sofus 2-års på lørdag? 

Det er alt for let at føle sig som en dårlig mor. 

Med bare 1 søgning på Google med ordene “hvad er en god mor”, kommer der lige godt en million forskellige lister og test op, så at man kan teste, om man er en god mor. Minsandten om der ikke også har været eksperter ude og fortælle, hvad der udgør en god mor.

Må vi shame hinanden?
Men det værste er dog de hellige krigere, der forklæder sig som venlige bekendtskaber i dagligdagen. Et glimrende eksempel kommer fra DR’s serie “Lortemor: mor vil det hele”, hvor Karina omtaler, hvordan hendes søns skolelærer sender hende beskeder om, at hendes søn savner hende på den enkelte dag, hvor hun er fraværende. I det bestemte tilfælde var der tale om et kvarters planche-opvisning i klassen, som Karina ikke var med til. Det bliver alt for hurtigt let at føle sig som en dårlig mor! Men er Karina så en dårlig mor for ikke at have været med til sin søn planche-opvisning? Og hvilken rettighed har læreren til at antyde det? 

Hvad godt kommer der egentlig ud af det?
Til det siger jeg: SÅ SLAP DOG AF! Hvorfor skal vi blande os i hinandens private sfærer på den måde? Jeg er ret så sikker på, at Karinas søn hverken led overlast eller savn over, at hans mor ikke overvågende hans mindste skridt i det ene kvarter. Herregud, børnene skal da også have lov til bare at være sig selv. Og hvem er du, du skjulte tastaturkriger derude, der mener at det er din pligt og ret at kritisere andre kvinders evner som mor? Hvad godt kan det gøre, at vi får hinanden til at føle os som lortemødre? Hvad er det i bund og grund der sker med os som samfund, siden vi har behov for at kommentere på vores medmenneskers evner til at være mødre, og så endda nogle gange baseret udelukkende på et førstehåndsindtryk eller en fornemmelse? 

Det er hårdt at være mor
Det er hårdt at være mor. Det ved vi allerede. Og det er okay! Det er okay en gang imellem at føle, at man er en lortemor – så længe man husker, at det er man ikke. Der skal være plads til både de gode dage og de mindre gode. Det er svært at balancere moderskab med et fuldtidsarbejde, fritid, hobby, træning og på samme tid klare alle de nødvendige gøremål derhjemme. Derfor er det skønt at både Karina – men også Instagrammere som helsemathildedk (der for ikke så længe siden fik sit første barn – stort tillykke) gør op med idealet om “den perfekte kvinde” og nu også idealet om “den perfekte mor”. 

Du er god nok!
Mathilde italesætter på sin profil netop også problematikkerne ved at være mor, og den fejlagtige antagelse der er om, at udefrakommende må kommentere på nærmest alt vedrørende børneopdragelse og moderskabet. Som Mathilde i en af sine seneste opslag beskriver det, er det ting som “jeg plejede”, “det vil du erfare”, “er det nu en god idé?” eller “bør du ikke være lidt væk fra din søn?” Det undrer mig, at man føler et behov for at kommentere sådanne ting overfornye mødre, og jeg synes det er en skam, at der ikke naturligt er plads til alle mødre – af alle slags. Dine evner som mor, skal ikke dikteres eller evalueres af andre end dig selv. Du ved selv om du er en god mor – men man kan ikke nødvendigvis leve op til sit eget ideal hver eneste dag. Tillad dig selv at have roen i maven til at vide, at du er god nok, og at du er god til at være mor. Nogle dage er sværere end andre, og nogle kommentarer udefra er mere træls end andre, men det skal ikke rokke ved din kerne. 

I så fald, ender vi vel alle sammen som en lortemor på et tidspunkt? 

Hurra for lortemødre
Hende der ikke kan overskue at skifte ble kl.1 om natten, når den lille vækker hende, hende som gerne vil have et arbejde ved siden af sit familieliv, eller hende som syntes det nogle gange er hårdt og svært at være mor. Jamen så hurra for lortemødre! Hurra og tak til alle jer, der viser og deler den anden side det er at være mor uden alt det tilsatte glimmer og glamour. 

Følg andre mødre
En varm anbefaling herfra er at følge Helsemathilde på Instagram, hvis du ikke allerede kender til hende. Hun er et frisk pust og en daglig påmindelse om at du er en god mor, og at du, som hun selv formulerer det, skal “være den mor som du gerne vil være”.

Der er ligeledes andre fantastisk online fællesskaber at finde ude i den store verden, til de mødre der gerne vil dele deres daglige og oplevelser, og som nogle gange syntes, at det er hårdt at være mor, og gerne vil dele denne hverdag med andre ligesindede. 

Omsorgsfuldt fælleskab
Eksempelvis “Momkind” på Facebook, der er et online community hvor “der tales åbent og ærligt om tiden før og efter fødslen og at blive mor”. Siden er lavet som hjælp til den kommende eller nuværende mor, hvor man kan dele tanker og erfaringer med ligesindede fra alle steder af Danmark. Gruppen har per. dags dato 1624 medlemmer. Siden blev startet, da administratoren, Nanna, som hun selv formulerer, at det at blive mor var det hårdeste hun nogensinde havde gennemgået- både fysisk og mentalt. 

Ærlig podcast
Ligeledes er der mulighed for at finde inspiration og viden i podcasten ”Efterveer”, der er en platform for modige beretninger om det svære moderskab såvel som et sted hvor fødsler, tab, efterfødselsreaktioner, forbudte følelser og tabuer tematiseres igennem førstehåndsfortællinger fra de gæster der besøger studier hver uge. Podcasten udsprang af et savn og en undren over manglen på en platform, hvor kvindens krop og psyke i forbindelse med graviditet, fødsel og moderskab var i fokus. Ida og Ida, skaberne bag podcastfænomenet, forklarer hvordan de efter podcastens opstart er blevet bombarderet med lyttermails fra kvinder, der fortæller, hvordan podcasten har været med til at sætte ord på deres følelser og fået dem til at indse, at de ikke er alene. En varm anbefaling herfra også. Hertil beretter skaberne bag podcasten i de to første afsnit efter pilotafsnittet om deres egne fødsler.

Podcasten udkommer en gang om ugen hvis man er interesseret, og kan tilgås gennem appen “Podcasts” (hvis man har iPhone) eller ved at hente app’en ned i Google Play. 

Du kan se serien “Lortemor: mor vil det hele” med Karina lige nu på DRs hjemmeside, og indtil den 26. februar 2021.