Af Helene Grunstrup Taarnhøj

Vi er stadig af sted – ude og rejse og opleve, men som alle andre er vores (rejse)hverdag også blevet afbrudt, og vi har måtte ændre kurs.

Skovbrænde inden Corona
Vi nåede lige at komme til Australien, da Covid-19 begyndte at blusse op, men faktisk var vores fokus et helt andet sted. Der var skovbrænde i store dele af Australien, som var vores næste rejsemål efter 4 ½ måned i Sydøst Asien. Vi havde egentlig tænkt os at rejse ind til midten af Australien og derfra tage turen ned af østkysten. Der var bare ét problem. Der var skovbrænde over store dele af Australien og især ved østkysten Vi besluttede derfor at starte vores rejse i Perth, Western Australia, hvor der endnu var sommer, men hvor de ikke døjede med samme tørke endnu og dermed større risiko for skovbrænde, som de fleste andre steder. 

Stilhed før (Covid-19) storm
Vi havde været i Perth i ca. en uge, da Corona dukkede mere og mere op i overskrifterne, men det føltes ikke til at påvirke os i Australien, og således havde vi 5-6 fantastiske og bekymringsfrie (mht. Covid-19) uger i Australien, som jeg vil komme tilbage til en anden gang. Men for lige at holde den røde tråd, springer jeg direkte til vores 6. uge i Australien. Vi var kommet til Sydney, og vi helt vilde med byen. Udover at Sydney er super cool, så spillede det også ind, at vi for nu 3. gang i Australien var et sted hvor vi endte med at blive i længere tid (12 dage). Hvilket vi virkelig synes er så fedt, hver gang vi gør det… I kan læse meget mere om vores rejsebalance i vores næste rejseartikel.

Tilbage til Sydney – nu begyndte der at være Corona nyheder over det hele konstant, og det faktum at vi boede i Chinatown, var med til at vi lige tænkte en ekstra gang over konstant at få vasket hænder. Vores rejse til New Zealand nærmede sig samtidig med hastige skridt. Vi bookede billetter, og havde en idé om at vi skulle være her i ca. fire uger. Det var dengang.

Har I Corona-virus?
Vi fløj til Christchurch på Sydøen, lejede en autocamper og tog ud og oplevede landet og især naturen. New Zealand er intet mere end fantastisk, New Zealænderne er flinke folk, og her er masser af plads og natur.  Lokalbefolkningen har dog også vist sig fra deres mere bekymrede side. Vi begyndte nemlig at opleve det, som mange asiater/kinesere sikkert har oplevet, de sidste par måneder. Alle spurgte os hvornår vi var kommet til NZ, og indikerede om vi ikke burde være i 14-dages selv-karantæne, og samtidig med at de trak deres mundbind op, når de så os. Vi kan naturligvis ikke lade være med at grine lidt af det. Men de ser helt sikkert alle os turister som mulige smittebærere.

Hjemrejse eller New Zealand?
Vi havde rejst rundt i en autocamper i næsten tre uger, set det meste af Sydøen, og nydt at være i det land, hvor vi føler det allermest sikkert at være – også da Udenrigsministeriet anbefalede danskere med bopæl i Danmark at rejse hjem… hvilket jo faktisk ikke er os.

Hvorfor vi valgte at blive!
Vi valgte at blive her i New Zealand… af flere forskellige grunde: Vi har ikke noget hus/bopæl i Danmark at rejse hjem til, og vi er stadig udenlandsdanskere (sådan rent officielt, pga. vores seneste 4 år i Spanien og inde det 6 år i Sverige). Her er mindre tæt beboet i New Zealand og meget mere uopdyrket og vild natur, hvilket betyder, at det har været let at rejse rundt og opleve landet, og stadig kunne holde os for os selv inden det hele rigtig blussede op. Her er endnu langt færre Covid-19 smittede end næsten alle andre steder, og så har New Zealænderne bare taget det hele med ro, og en positiv ”vi klare den” attitude. 

Lockdown om 48 timer!
Men alt det rejseri er nu sat på pause… og så alligevel ikke helt. Med en 48-timers varsel fik vi information om at New Zealand ville gå i Covid-19, Level 4 Lockdown i fire uger. Vi skulle pludselig tage stilling til en hel masse. Skulle vi stadig blive i NZ? Hvad med vores flybilletter videre til USA? Skulle vi bo i camperen eller et andet sted? Hvor skulle det være? Hvordan kommer vi rundt når/hvis vi returnerer camperen? Hvad med de penge vi allerede har betalt for hhv. camperen uger frem og flybilletterne videre? Puha… så er det godt, at vi har en meget rolig og handlekraftig én i familien, der holder hovedet koldt i alle situationer og straks går i gang med at analysere situationen og handle i ro og mag – og det var ikke mig. Jeg havde brug for at sove på nyheden og et ekstra kram den aften.

Hurtige men gode beslutninger
Efter en god nattesøvn, gik vi i gang. Vi ville aflevere camperen, hvilket betød, at vi skulle køre 5 timer tilbage, hvor vi lige kom fra. Vi ville bo i Nelson, et sted vi havde hørt gode ting om, og et område som vi endnu ikke havde besøgt. Det betød at vi skulle køre tilbage tilbage – altså dertil hvor vi var, da vi fik nyheden om lockdown… og så lige lidt længere endnu. Vi ville få brug for en lejebil i et par dage og endelig et sted at bo i minimum 4 uger. Billetterne videre til USA måtte afbookes – hvilket viste sig at give sig selv, da flyene nu var aflyst. 

Af sted, af sted, af sted
Martin, som er familiens chef-forhandler, fik forhandlet en rigtig god pris frem på et hus i Nelson, som vi fandt online. Vi fandt ét biludlejningsfirma, som var villige til at leje os en bil, da alle udlejningsfirmaerne allerede var ved at lukke ned. Vi kunne aflevere vores camper, der nu skulle i 14 dages karantæne inkl. vores affald(!), og vi kunne få et tilgodebevis for de dage, vi gik glip af i camperen. Vi ville lige akkurat kunne nå at komme frem til Nelson og få handlet ind, inden vi skulle aflevere lejebilen igen. Så vi kørte og kørte og kørte, det blev til 5 timer på den samme strækning 3 dage i træk. Heldigvis var det en af de smukkeste kyststrækninger, vi nogensinde har kørt på, og da vi lige holdt en kort benstrækker-pause, så vi fra kysten 50-100 delfiner, der svømmede og sprang rundt – lige en af de oplevelser man trænger til, når det hele er lidt presset.

Ikke hamstre…
Vi nåede til Nelson, forbi det nærmeste supermarked. Op i kø med 2 meter til de andre i køen, fik desinficeret vores hænder ved indgangen til supermarkedet. Vi skulle holde os i hold af to, mens vi handlede. Og ja, vi lignede helt sikkert nogle der hamstrede… men vi havde jo absolut ingenting andet end lidt havregryn og knækbrød. Da vi kom frem til vores nye hus, ventede der os heldigvis en rigtig god overraskelse. Huset havde den skønneste udsigt, var langt større og endnu mere lækkert end vi havde forestillet os… og så til en fantastisk pris! Vi fik pakket ud, mens vi stadig var helt høje over vores nye hjem og med udsigten til 4 uger på ét sted… jeg måtte næsten knibe mig selv i armen for at tro vores held.

Dag 1 i lockdown startede med at vi fejrede familiens chef-forhandlers 41-års fødselsdag, og det blev til en hel dag, hvor vi bare nød vores nye tilværelse, solen og udsigten. Spil, leg, en lille gå-tur i vores nye og for os helt ukendte område, god mad, kagebagning og virtuel middag med familien hjemme i Danmark i anledning af fødselsdagen. Endelig sluttede vi af med en film i de store sofaer med plads til os alle 4… for os en total luksus, som vi ikke har haft i nu 7 måneder… altså de store sofaer.

Dag 2 i Lockdown blev brugt til at skabe nye rutiner, forventningsafstemme hvad lockdown kommer til at betyde for os ift. rutiner, arbejde og skolearbejde. Alle har arbejdet med det de havde på deres liste, som vi starter dagen med at lave, og det hele ser ret lyst ud for vores Lockdown her i det New Zealandske. Vi kommer også nu til at opleve noget vi i hvert fald ikke havde planlagt eller overhovedet kunne forestille os inden vi tog af sted – men det er jo en del af at tage på eventyr, og vi tager det faktisk gladeligt med.

PS. Vi følger naturligvis med i hvad der foregår hjemme i Danmark, og jeg føler næsten at jeg bør skrive, at vi godt er klar over, at vi har det godt her. Vi sammenligner os på ingen måde med alle familier i Danmark. Vi har ikke samme pres, da vi ikke har samme deadlines, skoleopgaver der skal uploades osv. Derfor startede vi også vores dag med at værdsætte alle de gode ting der sker for os, selvom det ikke var det vi havde forestillet os på noget tidspunkt. Vi gør meget ud af at se de positive og vi opsøge vores egen lykke – men det kræver hårdt arbejde, for lykken kommer ikke af sig selv.

Man kan læse om vores rejse på hjemmesiden: www.forevertravelersfamily.com
Instagram: @forever_Travelers_Family 
Facebook: Forever Travelers Family