Af Camilla Anderson, Pædagogisk Antropologi

Det kan være svært at være pårørende til et menneske i sorg og måske endnu sværere, hvis mennesket er et barn. Det svære består ofte i, at man som pårørende gerne vil støtte på bedst mulig vis, men ikke ved hvordan. Mange står måske også med en følelse af, at man allerhelst vil tage sorgen fra barnet, så det ikke behøver gennemgå de følelser, som et sorgforløb består af. Men hvordan kan du som pårørende bedst støtte et barn i sorg?

Artiklen her behandler sorg i forbindelse med et dødsfald, men børn kan lige så vel reagere med forskellige grader af sorg ud fra andre begivenheder, som ændrer på de livsvilkår, de i forvejen kender. Det kan fx være hvis mor og far flytter fra hinanden, hvis et nært familiemedlem tager på en lang rejse eller den bedste legekammerat skal flytte børnehave eller skole.

Et barn i sorg
Et sorgforløb er lige så forskelligt fra barn til barn, som årsagen til sorgen, og alderen på barnet har naturligvis også en indvirkning på reaktionen. Alligevel er der ifølge ”Børn, Unge & Sorg” (som forsker i sorg, samt tilbyder gratis psykologhjælp til børn og unge under 28 år) nogle typiske forventelige reaktioner, som kan optræde hos børn efter et dødsfald.

• Tristhed.
• Vrede – også i leg og kontakt med jævnaldrende.
• Større svingninger i humør/sindstilstand.
• Søvnforstyrrelser fx. mange tanker ved indsovning, urolig søvn eller mareridt.
• Somatiske klager – det kan fx være hovedpine, mavepine, kvalme, ondt i brystet.
• Ændringer i sociale relationer, polariserede reaktioner, enten over-aktiv eller isolerende.
• Regression; at børn for en tid vender tilbage til tidligere udviklingsstader. Fx igen gerne at ville mades, puttes, holdes om eller sove sammen med den overlevende forælder.
• Gentagelse af hændelse omkring dødsfald – i leg (at lege hændelsen igennem) og i samtale/spørgsmål (at de bliver ved med at vende tilbage til, hvad der skete og spørge til det).
• Utryghed – som kan skabe øget behov for forudsigelighed; hvad skal ske og hvornår.

Psykolog Atle Dyregrov, som har forsket i børn i sorg, fortæller derudover, at nogle børn til at starte med kan reagere med en form for benægtelse. På en besked om at far er død kan barnet derfor finde på at reagere med svaret ”ok, må jeg gå ud og lege nu?”, og først senere forholde sig til, at det har mistet sin far. Det kan være svært for den voksne at forholde sig til sådan en reaktion, ligesom det også kan være svært at vide, hvilke tanker barnet egentlig gør sig om dødsfaldet:

”Det er værd at mærke sig, at en del børn har fantasier om sygehuset som et sted, hvor mennesker sendes hen for at dø eller blive dræbt. Når de har hørt om nogen der dør, så er dødsfaldet ofte sket på sygehus, så det kræver ikke stor fantasi at forstå deres forvirring på dette område,” forklarer Atle Dyregrov.

Denne nærliggende misforståelse er det kun muligt at få rettet op på, hvis man giver sig tid og ro til at tale med barnet og forstå, hvad han/hun tænker og føler. Ligeledes vil nogle børn ifølge Dyregrov, også reagere med en form for ”magisk tænkning”, hvor de tror, de selv er skyld i dødsfaldet, fordi de har gjort en bestemt ting (som reelt ikke har noget med dødsfaldet at gøre).
Det kan eksempelvis være, at barnet laver sin egen kobling mellem dødsfaldet og det faktum at han/hun ikke selv var hjemme til at forhindre det. Konsekvensen af sådan en tanke, vil sandsynligvis være, at barnet fremover vil forsøge at være hjemme det meste af tiden. For at forhindre, at barnet bærer rundt på en sådan misforståelse og skyldfølelse, er det vigtigt at man hjælper barnet med at sætte ord på hændelsen, ved for eksempel at fortælle hvordan man selv mærker og oplever sorgen. Man kan bruge sætninger som ”jeg savner også”, ”jeg kan godt få lidt ondt i maven, når jeg er rigtig ked af det. Gør du også det?” eller ”jeg kan også godt blive vred”. På dén måde anerkender du, at barnet reagerer og bearbejder sorgen.

Hvordan hjælper du et barn i sorg
Ifølge Børn, Unge & Sorg kan du gøre følgende, for at hjælpe et barn i sorg:
• Vise, at du er til rådighed.
• Være ærlig om forløbet – lyv ikke om, hvor afdøde er henne, bekræft at han/hun er død. Når børns fantasi får frit løb, kan den ofte være endnu værre end sandheden.
• Hjælpe med at vigtige voksne i barnets liv er informeret; børnehave, skole, SFO.
• Give plads til at der også stadig må føles glæde, at noget sagtens kan være rart til trods for det skete.
• Huske at sorg varer meget længere, end vi regner med. Selv flere måneder (og også år) efter tabet kan det være rart at få lov at tale om afdøde.
• Mindes den afdøde; se på billeder sammen, tænde lys, høre musik som afdøde holdt af.

Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at man også skal huske at værne om sig selv. Det kan være hårdt arbejde at være pårørende til et barn i sorg, og de mentale ressourcer kan derfor blive lidt slidte. Ekstra svært er det at støtte barnet, hvis man selv er midt i en sorgproces. Husk derfor at ”tanke dig selv op” med det som giver dig mere mentalt overskud.

Få mere hjælp hos “Børn, unge og sorg” HER