Har du ondt i din højgravide krop?

Af Maria Lyngsø Hougaard – topfoto: http://melissajean.com.au

Bækkenet er virkelig noget, der kommer i centrum i forbindelse med en graviditet. Også lænden belastes hårdt. Vi har set på nogle hjælpemidler, der kan afhjælpe belastningen – især som højgravid.

Bækken-støttebælte og glidelagen fra betterbirth.dk

Støttebælte
I slutningen af min graviditet begyndte min lænd og mit bækken at klage. Jeg vidste, at hvis jeg skulle ud og gå tur, ville jeg have ondt resten af dagen og måtte ligge med en ispose på min lænd. Jeg måtte droppe at køre min ældste i sin barnevogn til lur. Og turen til og fra job blev hård. Da jeg første gang prøvede støttebæltet BabyBellyBand med booster fra betterbirth.dk, blev jeg ret overrasket over, hvor rart det var. Det er boosteren, der gør det. Jeg har før prøvet et støttebælte, som ikke rigtig gjorde så meget. Men boosteren gør, at man kan stramme ind lige der, hvor man har brug for støtte (hvis problemerne er lænd og bækkenets sider). Det føles som om to store stærke hænder klemmer ind på hver side af dit bækken og støtter dig. Det har virkelig hjulpet mig meget at kunne tage det på, hvis jeg vidste, jeg skulle ud og gå. Men det er også vigtigt, at man tager det af derhjemme, så ens muskler ikke bliver slappe.

Sådan bruges BabyBellyBand

Gravidsvømning
Vand! Måske ikke et decideret hjælpemiddel, men det virker. Jeg har gået til gravidsvømning i Kastrup Svømmehal i deres 34 graders varme bassin med en super underviser fra KVIK Kastrup, der endda er fysioterapeut. Det er så rart at føle sig vægtløs! Og træningen under vand er ikke spor belastende for kroppen. Men det kan anbefales at finde et sted, hvor alt træningen foregår i det varme bassin. Der er grænser for, hvor meget du sveder af træningen, og derfor kan det almindelige bassin være ret koldt. Eneste minus er, at du føler dig 10 gange så tung, når du går op ad bassinet igen.

Gravidsvømning KVIK Kastrup i Kastrup svømmehal

Glidelagen
Hvis du har været højgravid, ved du godt, at det kan vække selv den trætteste at skulle vende sig fra den ene side til den anden med en 3 kilos baby på maven. Hvis du har lænd- og bækkensmerter gør det decideret ondt. Hvis ikke, vågner du helt sikkert af det. Men her hjælper et glidelagen. Jeg har prøvet Snoozle glidelagen fra betterbirth.dk. Et glidelagen er syet som et rundt rør med silke inderst, så det glider ved den mindste bevægelse. Snoozle glidelagen virker bestemt efter hensigten, men fordi det hele vejen igennem er i tyndt silke, ender det i løbet af natten med at krølle sig sammen. 
Her giver det mere mening med de glidelagener, der har silke inderst og hårdere stof yderst fx http://www.eastin.eu/da-dk/searches/products/detail/database-hjælpemiddelbasen/id-40253.

Så nemt kan man vende sig med et glidelagen

Comfort-u pude/ammepude
Det kan hjælpe rigtig meget at “pude” sin gravide krop op. Enten hele kroppen med Fossflakes.dk Comfort-u pude, en dyne eller en ammepude fx mellem knæ eller under maven som støtte. Læs her, hvordan du støtter din krop om natten.

Det svenske firma rollabout forhandler den roste ammepude Doomoo, der fås i en stor udgave, som er god til støtte af den gravide krop og bagefter som en ammepude, der støtter meget, og kan få baby helt op i niveau med brystet.

Fossflakes’ Comfort-u pude


Jeg håber, de her ting kan gøre din tid som højgravid lidt sjovere – de hjalp for mig!

Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *