Af Camilla Anderson – mor til Bertram og Pædagogisk Antropolog

Læreplaner i dit barns dagtilbud
Vidste du, at alle dagtilbud i Danmark skal arbejde med den samme type læreplaner? I 2004 blev de første læreplaner indført i Danmark, men i 2018 blev dagtilbudsloven ændret, så bl.a. børnenes leg har fået en mere central rolle, med en værdi i sig selv. I forbindelse med vedtagelsen af den nye dagtilbudslov, blev man nødt til at ændre læreplanerne, så de passede til den nye lovgivning. Nu bliver den kaldt for ”Den styrkede pædagogisk læreplan” og den gælder for bl.a. vuggestue, børnehave og dagpleje. Er du nysgerrig over, hvad det indebærer? Så læs med her. Ændringerne har måske en betydning for dit barns hverdag.

Hvad er læreplaner?
Læreplaner er et arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der sikrer at de lever op til den gældende lovgivning på området. Den styrkede pædagogiske læreplan skulle efter sigende tage afsæt i den hverdag som allerede er i dagtilbuddet, samtidig med at den højner det faglige niveau. Det er meningen, at den i højere grad end tidligere skal være et arbejdsredskab for alt det pædagogiske personale og at den løbende skal tilpasses, frem for at være et notat som lederen laver, og som samler støv på kontoret.

Hvornår skal de implementeres i hverdagen?
Den nye styrkede pædagogiske læreplan skal gradvist blive en del af hverdagen i dagtilbuddene, med igangsættelse fra da loven trådte i kraft 1.juli 2018, men først to år efter (altså 1. juli 2020) skal alle elementer være implementeret.

Læreplansblomsten  
For overblikkets skyld, har man visualiseret læreplansarbejdet med en blomst. 

Yderst er de røde blade med de seks læreplanstemaer, som i høj grad minder om de seks man havde tidligere. Det inderste i blomsten er det fælles pædagogiske grundlag og er et nyt element.

Læreplanstemaerne
Ligesom i de læreplaner man har arbejdet med i 2004-2018, er der seks læreplanstemaer, som dagtilbuddene skal arbejde med. De er dog ændret en smule, og hedder nu:

1. Social udvikling 

2. Alsidig personlig udvikling

3. Kultur, æstetik og fællesskab

4. Natur, udeliv og science 

5. Krop, sanser og bevægelse 

6. Kommunikation og sprog 

Læreplanstemaerne skal indgå på tværs af både dagens planlagte og spontane aktiviteter, og af rutinerne. Dvs. at hvor man ud fra den tidligere pædagogiske læreplan planlagde aktiviteter som havde fokus på ét læreplanstema ad gangen, er det nu meningen, at flere temaer er i spil på én gang. 

Det fælles pædagogiske grundlag er det inderste i blomsten og handler om en fælles forståelse af, og tilgang til det gode børneliv ud fra børnesynet, dannelse, leg, børnefællesskaber, sammenhænge, læring, læringsmiljøet, forældresamarbejdet og arbejdet med børn i udsatte positioner i dagtilbuddet. Det skal danne grundlag for planlægningen og udviklingen af det pædagogiske arbejde. Dagtilbuddene skal hver især beskrive, hvordan de arbejder med det fælles pædagogiske grundlag hos dem. 

Et bredere syn på læring
Synet på hvornår børn lærer, er ligeledes ændret. Tidligere var der et større fokus på de planlagte aktiviteter som de voksne satte i gang. Nu er man blevet opmærksomme på, at læring i lige så høj grad (og måske endda endnu højere) sker, i alle de dagligdags rutiner. Dvs. når børnene er i garderoben og skal tage tøjet af og på, når de sidder og spiser sammen med de andre, når de gør klar til at skulle sove til middag o. lign. 

Samtidig har den børneinitierede leg, dvs. den type leg som børnene selv sætter i gang, fået en mere central rolle. Legen har fået en værdi i sig selv, og anses ikke længere kun som ”noget der bare sker, når personalet ikke lige har fundet på en aktivitet”. 

Der tales ligeledes om læringsmiljø, som både handler om de fysiske rammer, men som i endnu højere grad handler om personalets tilgang til børnene. 

Børnefællesskaber
Dagtilbudsloven siger: ”Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.” 

Børnefællesskaber er en vigtig del af den styrkede pædagogiske læreplan. Der skal skabes en balance mellem individ og fællesskab. Det vil sige, at der bl.a. skal være plads til, at det enkelte barn kan vise initiativ og være aktivt deltagende, men at man i fællesskabet kan danne nye relationer og lære at skabe rum til alle og afprøve nye positioner. Følelsen af at tilhøre et fællesskab, er et vigtigt element, for at kunne være i trivsel og udvikle sig. 

Evalueringskultur
Et krav i den nye dagtilbudslov er også, at personalet skal evaluere på de pædagogiske tiltag som sættes i gang. Det kan både være evaluering af aktiviteter for alle børnene, eller af en særlig indsats for ét specifikt barn. Hovedsagen er, at man løbende vurderer om man er på rette vej, eller om man skal ændre noget i sin praksis. 

Der er flere forventninger i den nye styrkede pædagogiske læreplan. Bl.a. et krav om, at det pædagogiske personale forholder sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde om børns læring, sammenhængen til børnehaveklassen og samarbejdet med det omkringliggende samfund. Er du interesseret i at vide mere, kan du læse HER.

Kilde: Børne- og Socialministeriet: Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold.