Af Camilla Anderson

”Drrrriiiinng”. Forestil dig, at det ringer på døren. Udenfor står dén mand, som du nøje har udvalgt til at blive dit kommende barns far. Med sig bringer han en plastikkop med låg, hvor han opbevarer sit ”bidrag” til det ønskede fælles barn. Han er cyklet derhen med koppen i armhulen, for at holde den varm hele vejen. Nu er det så din tur til at fuldende hjemmeinsemineringen med en kanyle. Lyder det som et akavet scenarie? Det var det også for Mathilde, som har fået sin søn Jonathan på denne måde ved hjemmeinseminering.

Hvorfor få et barn ved hjemmeinseminering?
En del singlekvinder, som ønsker at få et barn, men som ikke kan finde ”den eneste ene”, bliver i dag insemineret med en ukendt donor. Ulempen (eller fordelen, afhængigt af øjnene der ser) er, at barnet ikke får en deltagende far:

”Jeg tror, det er et voksende fænomen.” siger Mathilde: ”Måske især et storbyfænomen. Vi er mange singler i storbyen, men vi kan ikke rigtig ‘finde’ hinanden. I hvert fald kun for en kortere periode, og vi kan ikke comitte os nok, til at turde få børn sammen.”

Mathilde var selv single og ønskede at få et barn, men hun ville gerne have, at der også var en far, som hun bl.a. kunne dele alle barnets små sejre med. Derfor valgte hun at oprette en profil på Regnbuebarn.dk, hvor hun fandt en mand, som også brændende ønskede at få et barn.

Regnbuebarn.dk
Når man klikker sig ind på Regnbuebarn.dk, ligner det næsten en form for datingside. Man kan oprette en profil, hvor der er plads til, at man kan give udtryk for sine ønsker. Alle kan oprette en profil uanset køn, seksuel orientering og kulturel baggrund. Til forskel fra datingsiderne, er det dog ikke ønsket om den store kærlighed (eller casual sex), der er det bærende for, at man opretter en profil her. Nej, det er ønsket om at skabe et nyt liv sammen. Alligevel beskriver Mathilde optakten til den store beslutning, næsten som om det handlede om dating.

 ”Jeg havde faktisk en form for ”lurerprofil” i 2-3 år, dengang jeg stadig var i overvejelsesfasen. Altså en profil uden tekst, hvor jeg kunne se det hele lidt an. Min overvejelsesfase var nok lidt lang, for det er jo en stor beslutning, men da jeg besluttede at jeg ville gøre det, så skrev jeg denne tekst”.

Nedenstående er et udsnit af Mathildes profil på Regnbuebarn.dk:

”Ham jeg endte med at vælge, havde skrevet at han boede her i nærheden. Det var vigtigt for mig, at han ikke boede alt for langt væk, fordi jeg tænkte at det ville gøre hverdagen mere besværlig ift. vores barn.” Fortæller Mathilde og fortsætter:
”Da vi havde skrevet lidt sammen, begyndte vi at ”date”. Vi var bl.a. på cafe i Holmbladsgade, hvor vi talte om vores jobs og andre lidt mere praktiske ting.
Efter første date tænkte jeg, at han virkede fornuftig og velovervejet, og jeg havde en god fornemmelse, så vi fortsatte med at ”date”. Efter tredje møde holdt vi på et tidspunkt for rødt lys med vores cykler. Jeg kan huske, at han vendte sig mod mig og sagde ”dét her, det vil jeg rigtig gerne”. Vi var begge to meget glade og følelsesmæssigt påvirkede. Vi var ikke forelskede, som man måske kan blive, når man ellers dater, men man kan vel sige, at vi var forelskede i projekt baby.”

Mathilde og faderen til hendes kommende barn mødtes derefter en gang om ugen i løbet af det næste halve år, hvor de brugte tiden på at lære hinanden bedre at kende. Første gang de prøvede at inseminere hjemme hos Mathilde var ved juletid i 2012.

”Vi havde været inde på en inseminationsklinik først, hvor vi havde købt os til en samtale og fik ”et kit” med hjem med plastikkopper, den rigtige type sprøjter og nogle foldere med informationer. Vi skulle prøve at inseminere to gange i hver cyklus, og tredje gang lykkedes det,” fortæller Mathilde med et smil.

En anderledes familie
Men selv om det umiddelbart er en rigtig god løsning, og at Regnbuebarn.dk har været udgangspunktet for mange glade regnbuefamilier, er det dog ikke kun ren lykke.

”Det her er min plan B.” fortæller Mathilde. ”Det er en stor sorg for mig, at jeg ikke har oplevet dén der kombination af forelskelse og en baby. Jeg ville hellere have haft en kernefamilie. Jeg synes, at min søn Jonathan betaler prisen for, at jeg gerne vil have et barn. Hans livsvilkår er jo, at han skal bo to steder, og det har jeg det ikke godt med. Jeg har talt med Jonathans far om, at vi gerne vil bo endnu tættere på hinanden, så Jonathan selv kan gå mellem os.”

Fordelene er dog alligevel også til at få øje på. ”Jeg kommer ikke hjem til Jonathan hver eneste dag og jeg tror, at jeg bliver en bedre og mere nærværende mor af, at jeg også har noget mig-tid. Jeg kan være mere på, når jeg har haft et par dage uden ham. Men jeg savner ham, når han er hos sin far.”

 

Mathildes gode råd, hvis man overvejer at få et regnbuebarn:

• Man skal have snakket de vigtigste ting igennem først – også de svære ting. Altså fx hvordan man vil dele barnet. Det er ikke alt man kan aftale på forhånd, men man kan forsøge at forventningsafstemme.
• Man bør være indstillet på, at aftaler kan ændres undervejs, hvis barnets behov eller forældrenes livsvilkår ændres.
• Moderen skal i højere grad end i en traditionel familie, lære at kunne give slip på barnet. Det bliver nødt til i en vis grad at ske i moderens tempo og det stiller kæmpe store krav til faderens tålmodighed. Jonathan overnattede første gang hos sin far, da han var omkring 7 måneder, for der var min barsel slut.
• Spring ud i det før I er for gamle. Jeg ville selv ønske, at vi var startet tidligere, for så kunne jeg være i Jonathans liv længere.
• Lav en kontrakt. I vores står der bl.a. at den ene ikke må flytte fra Storkøbenhavn, uden at den anden er indforstået med det. Et andet vigtigt punkt, som vi har tilføjet senere er, at hvis den ene part synes der er problemer og har brug for familieterapi, så må den anden ikke sige nej.Du kan læse mere på www.regnbuebarn.dk