Af Maria Lyngsø Hougaard
– Der er sponsorerede produkter i artiklen, men mine meninger kommer fra hjertet.
Jeg var meget kreativ som barn, men jeg må indrømme, at jeg nedprioriterer det som voksen. Selvfølgelig er jeg kreativ i mit arbejde, når jeg indretter vores hjem eller fotograferer. Men sådan rigtig barndomskreativ.
Min ældste søn Anker på 4 år er kreativ. Han kommer hjem med tegninger, masker og en toiletrulle lavet om til en lille mand. Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da vi blev spurgt, om vi ville teste Brothers ScanNCut maskine. Og hvad er det så?
En maskine, der kan scanne tegninger, billeder, mønstre og så skære det ud i papir og stof. Man kan også lave tryk på tøj. Og så har den en feature, der kan tegne det, som du scanner ind. Den har 600 indbyggede designs. Ikke en need ting, men rigtig ‘nice’ ting.
Den kom ind ad døren midt oktober, hvor Anker var begyndt at tale en del om Halloween og dertilhørende pynt. Perfekt. Jeg tænker, at den derudover er oplagt til hjemmelavet julepynt og julegaver. Både børn og voksne morer sig med at teste dens funktioner af. Man kan også skære i strygestof, så tøj kan pyntes. Og sågar i plexiglas har jeg hørt.
Vi glæder os meget til de næste mange projekter på den her. Hvis du har gode idéer til, hvad man ellers kan lave på den, så smid et tip i kommentarfeltet – vi kender sket ikke til alt dens kunnen endnu.
Hvad er en ScanNCut
ScanNCut er en hobbyskæremaskine med indbygget scanner. Du kan altså scanne dine egne tegninger og billeder ind i maskinen og få motivet skåret ud i op til 1,5 mm tykt papir, karton, plast, tekstil, læder, selvklæbende folie eller andet materiale. Du kan også indlæse eksterne filer med fx fotos eller bruge nogle af de 600 designs, som maskinen selv tilbyder. På den store touchskærm kan du redigere motivet inden udskæring, og maskinen har hukommelsesfunktion, så du kan gemme dine yndlingsdesigns. Og så kan den udvides til tegnemaskine.
Maskinen kan købes hos Rito.dk HER.
Tak for det. Dejligt med inspiration i disse tider og med vinteren forude 🙂
Ja, man trænger virkelig til kreating for børn, ik! Med både corona og vinter. Jeg glæder mig til at udforske den endnu mere😊