Af Ena Hajdari

Åh, det der med opdragelse. Hvordan gør man nu lige det bedst. Ingen ønsker vel uopdragne børn, men omvendt hører vi så meget om, at det kan være ødelæggende at skælde ud. Der er lige så mange forskellige retninger, som der er forældre, men hvis man dykker ned i forskningen, er der en retning, der har mere succes med udfaldet af opdragelsen.

Som forældre får man ikke blot æren af at vejlede sit barn til et bedre liv, man får også ansvaret for barnets udvikling.
Man tager et valg, når man med krum hals går ind i opdragelsen af sit barn; man vælger selv om man vil leve sig ind i rollen som den forstående, bløde forældre – den som tillader barnet at danne sin egen, frie væsen, eller om man som mor eller far vælger at disciplinere sine børn inden for de traditionelle, strenge og skræddersyede rammer. Ligegyldigt hvad man vælger, skal man passe på og vælge sine opdragelsesformer med omhu, mener forskere.

Forsker Rick Trinkner og hans kollegaer på University of New Hampshire har nemlig delt forældre op i tre grupper, nemlig den autoritære (de bestemmende forældre), de autoritative (de bestemmende, men dog væsentligt mere forstående) og den eftergivende gruppe. Den eftergivende gruppe indebærer forældre, som blandt andet giver et begrænset regelsæt til barnet samt giver efter for barnets protest.

Autoritativ opdragelse giver succes
I følge deres undersøgelse er det den autoritative gruppe, der har størst succes inden for opdragelsen af deres børn. Børnene udvikler ikke blot en respekt for det autoritære, men også en fri og selvstændig tænkning. Den autoritative opdragelsesform indebærer en blanding af den første og den sidste gruppe – her udfolder forældrene regelsættet som værende vigtig og stabil, samt forstående og brede i den forstand, at barnet får muligheden for at vælge mellem flere regelsæt. Det vil sige, at barnet stilles for et ultimatum opstillet af forældrene, fremfor eksempelvis en ordre.

Rick Trinkner og hans kolleger tror, at de autoritative forældres succes hænger sammen med børnenes dannelse af egen respekt for forældrenes autoritet, samt deres udvikling af egen autoritet. Når barnet får muligheden for selv at vælge sit regelsæt, eller blot gå på kompromis med forældrene, danner barnet selv en sund autoritet i hjemmet. Det betyder, at barnet også har indflydelse i sin egen opdragelse.

Ingen respekt for de autoritære forældrer
På den anden side har vi de autoritære og de eftergivende forældre. Der hvor de eftergivende forældre hurtigt mister kontrollen over deres børn, taber de autoritære forældre stort på børnenes personlighedsudvikling, mener Trinkner.

Resultaterne fra forskernes langtidsstudier af unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser viser, at forældrenes opdragelsesform har en direkte indvirkning på, hvordan børnene opfattede forældrene som retsmæssige autoriteter. Stik imod intentionen blev de autoritære forældre ofte ikke anset som ægte autoriteter. Dette havde konsekvenser for deres børns opførsel og personlighedsudvikling.

Respektløse, narcissistiske, pessimistiske unge
Efterkommerne af de autoritære forældre viste tendenser på respektløshed, pessimistisk og narcissistisk opførsel, samt tendenser med at bryde med loven. Det vil sige; det stik modsatte af hvad deres forældre havde i sinde, da de valgte opdragelsesstil.

Børn af de eftergivende forældre viste hverken positive eller negative tendenser i form af kriminalitet hos de unge. Derimod havde forældrene sværere ved at etablere et forhold baseret på gensidig respekt med deres børn. Her menes der, at børnene ikke så forældrene som en autoritet, men mere som en tryghed og støtte. Børnenes liv blev dermed formet helt efter egne behov, uden yderligere tanke om forældrenes indflydelse.

De autoritative forældre havde til gengæld stor succes med deres børn – de anså oftere forældrene som retsmæssige autoriteter, og der viste de unge meget få tendenser med dårlig og usund opførsel. Børnene viste derimod tendenser for stor fremtidig succes.

»Når børn opfatter forældrene som retmæssige autoriteter, stoler de på forældrene og føler en forpligtelse til at gøre, som deres forældre har sagt,« siger forsker Rick Trinkner i en pressemeddelelse:
»Dette er en vigtig egenskab, fordi forældrene ikke har brug for at bruge et system af belønning og straf for at kontrollere opførsel, og fordi det er mere sandsynligt, at barnet følger reglerne, også når forældrene ikke er til stede.«
Men hvordan gør du så – læs med her:

Guide: Sådan opdrager du dit barn ordentligt

Videnskab: Strenge forældre får umulige børn