Af Maria Lyngsø Hougaard
København bugner lige nu af tilbud til barslende. Der er barselsbar på Brus, viden til de barslende på Barselsakademiet KBH og et væld af lagersalg og events hos Børn i Byen. Blot for at nævne nogle.
Den økologiske frisørkæde Zenz har også fået fingre i de barslende. De afholder simpelthen “Mor & baby” event, hvor du kan få ordnet dit hår med din baby på armen eller mens en af de ansatte dikke-dikker din baby. Hos Zenz er der nemlig ingen skadelige dampe, der kan skade. Og deres hårfarver er uden PPD, ammoniak, parfume og æteriske olier – også farve til øjenbryn og vipper helt uden skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer.
Efter en graviditet, så mit hår kedeligt og mørkt ud. Og en for gavmild klipning af mit lange hår hjalp ikke på det. Så jeg gik og glædede mig til, at sommeren kunne få fat i min leverpostejs-manke.
En dag så jeg så, at Zenz på Frederiksberg skulle afholde “Mor & baby”. Det kom egentlig meget bag på mig, at man kunne få farvet hår uden skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer!
Og sikke en service. Når man nu er træt og brugt efter en graviditet, fødsel og af at tage sig af sit barn/sine børn, så er det lækkert at blive nusset om. Og jeg har altid elsket at komme til frisøren – især for hovedbundsmassagen!
Der var virkelig god tid til “Mor & baby”-dagen, for der var sat tid af til amning og puslen. Og der var også ekstra hænder, hvis baby skulle vågne, lige når man lå med vådt hår og fik hårkuren til at trænge ind. Og så kom fodbadet! Ej, men, det var for lækkert. At få lysnet sit hår samtidig med at fødderne kom i varmt vand med opkvikkende olie.
Og så er det så rart og afslappende, at de den dag holder salonen hovedsageligt til mødre med deres babyer, så det er ok, at der er babygråd og amning midt i det hele. Man føler ikke, at man forstyrrer andre, der havde glædet sig til en afslappende oplevelse i frisørstolen.
Så det er bare om at komme afsted og blive forkælet:-)
Interview med partner Julie Nøhr Damberg fra Zenz Frederiksberg (mød også Julie i videoen øverst):
”Hvad betyder det, at Zenz er en Grøn Frisør?”
Den korte version er, at skønhed og sundhed går hånd i hånd. Der er ingen grund til at fylde vores produkter og farver med unødvendige kemikalier, når man sagtens kan lave lækkert hår uden. Der er også en masse andre ting i vores filosofi. Der skal f.eks tænkes miljø, både arbejdsmiljø for vores medarbejdere og vores påvirkning af miljøet omkring os. Det falder os helt naturligt at være grønne, økologiske og bæredygtige. Det er en del af en Zenz frisørs hverdag.
”Hvordan opstod ideen til mor/baby dag”?
Det er noget, vi har holdt med stor succes i mange år efterhånden. Det var en oplagt ide, da mange begynder at komme i vores salon, når de bliver gravide. De fleste nybagte mødre glemmer sig selv, og deres hår er ikke det der kommer i første række. Vi tilbyder en skøn mulighed for, at de kan komme til os og få lækkert hår og blive forkælet, sammen med deres babyer – og det uden at skulle bekymre sig om farlige dampe.
”Hvordan kan det lade sig gøre, at man kan bruge farverne som gravid og ammende?”
I salonerne bruger vi New Generation farver fra Elumen, og vores egen serie af botaniske hennafarver som ligger uden på hårstrået, og som ikke har brug for kraftig kemi til at ”åbne” hårstrået. Og så har vi vores egen lysning, som bliver lagt i ”pakker” af miljøvenligt papir, hvis man vil være lyshåret. Alle uden bla. PPD og ammoniak og farlige dampe.
”Hvordan kan det så være, at alle ikke bruger disse farver?”
Det er et godt spørgsmål. Det er en helt anden måde at arbejde med farver på end traditionelle hårfarver. Mange, tror jeg, har en fordom om, at det ikke dækker ordentligt, og man ikke kan bruge det som ”rigtig” farve. Nogle synes, det er interessant og prøver sig lidt frem, men uden at lære det godt nok at kende til at ville skifte helt over. Hos Zenz kommer vi ofte på interne farvekurser, hvor alle lærer at bruge dem rigtigt, og der går ofte ikke længe fra en ny frisør er startet, til de synes, at det er de mest fantastiske farver at arbejde med, og der kommer de flotteste resultater ud af det.
De næste “Mor & Baby” dage hos Zenz Frederiksberg afholdes den 22. maj, 2. august og 14. oktober. Det afholdes også i Zenz på Nørrebro. Ring til salonerne og bestil tid.
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdningerne er fra hjertet. Produkter, der fremvises her, er ting, vi har håndplukket! //Mor-skab
En tanke om "Økologisk frisør: Få farvet hår med din baby"