Fotograf: Frederikke Brostrup

Pressefasen: 10 ting du ikke vidste

Af Jordemoder Christina B. Friis

Du har garanteret allerede læst en hel masse om graviditet, fødsel og amning. Det kan absolut være en jungle at finde rundt i alle de filosofier, informationer og debatforums, der findes. Nogle vil sige, at det var som at skide en ananas, da baby kom ud – andre at det var som at smutte en mandel. Andre ting, taler man ikke om, selvom de er helt naturlige, normale og sker for alle. 

Derfor har jeg skrevet en Top 10 til dig, som fortæller lidt om, hvordan det er at presse, og hvad der sker lige efter fødslen på fødestuen. Listen er begrundet i mit daglige virke som jordemoder på fødegangen igennem 8 år, og det er stadig lige magisk hver gang kvinder gør noget af det smukkeste overhovedet: bringer liv ind i verden. 

1. Hvordan føles pressetrang? 
Som når man virkelig skal skide! Vi kan ligeså godt kalde en skovl for en skovl. Der findes ikke nogen magisk pressetrang i skeden; man har kun én presserefleks, og den sidder i endetarmen. Derfor føles det også for de fleste, som om baby kommer ud af numsen, selvom det bestemt ikke er tilfældet. 

Tarm, skede og urinrør er kanaler i kroppen, som er klemt flade og lukkede, når de ikke udvides af indhold. Tarmen er er flad kanal (som en tom tandpastatube), når der ikke er afføring i. Ligeledes er skeden en flad kanal, når der ikke er noget derinde. Når et barnehoved kommer ned igennem skeden, fylder det så meget, at det trykker ned på tarmen igennem vævet, som adskiller tarm og skede. Dermed aktiveres tarmens pressetrang, selvom der ingen afføring er. Så hvis du under pressefasen presser, som om du skal skide som aldrig før – og holder vejret under presset, indtil jordemoderen beder dig gispe – så er den god nok. 

2. Jeg kan da godt holde den prut tilbage… 
Det er fysisk umuligt at holde tilbage på afføring eller prutter og føde et barn samtidig. Så det er spild af kræfter at prøve. Det er også derfor, det kan være en god ide at få et klyx (lavement), inden du kommer for langt i fødsel. Dermed ved vi, at tarmen er tom og at pressetrang næsten kun kan være babys hoved, som trænger ned mod skedeåbningen. 

Jordemoderen er heldigvis ligeglad med om du prutter under fødslen. Man er ikke sart som jordemoder, og vi ved det er helt naturligt – og ikke noget I gør med vilje. En anden god grund til at få et klyx inden fødslen er, at det kan give bedre plads til at barnet kan trænge ned og gøre det mindre smertefuldt, end hvis der samtidig står hård afføring i endetarmen og blokerer undervejs. 


3. Hov, jeg har glemt at tisse! 
En fuld urinblære hos den fødende kan blokere for babys passage igennem bækkenet og dermed skeden. Derfor er det utroligt vigtigt at tisse ofte under en fødsel – og især lige før pressefasen. I pressefasen, skal baby bruge al den plads den kan få. Hvis du tisser hver med 2-3 timers mellemrum eller oftere ved trang hertil igennem fødslen, så burde det være fint. 

4. Hvordan presser man? 
Når veen kommer, tager du en dyb indånding og holder vejret – som skulle du dykke under vand. Imens du holder vejret, prøver du at tage en mavebøjning og samtidig presse enormt hård afføring ud af numsen. Man holder presset, så længe man kan – og så kommer man ”op for luft”, inden man straks presser igen med en ny dyb indånding. Man kan typisk presse 3 gange på én ve. Partneren kan støtte dig under nakken, for at hjælpe med mavebøjningen under ve, og din partner kan tælle til 5 eller 10 imens du presser, for at sikre presset holdes længe nok. Imellem veerne, slapper du af og trækker vejret normalt. 

5. Hvilke stillinger kan man presse i? 
Din skede og endetarms krumning passer bedst til, hvis du forestiller dig, at du skal efterligne en squat (hugsiddende) position, når du presser. Dvs. at du rent faktisk kan være i en squat-position, eller:

Rygleje: 
Du ligger på ryggen med fat under knæene imens du hiver og trækker dem op til dig og ud mod siderne, for at give plads, og tager hagen til brystet for krumningens skyld (ligesom på den lidt karikerede tegning herunder). Du kan blive støttet under nakken af din partner, og du må gerne få hjælp til at trække benene/knæene op fra din partner – så længe du også selv hiver i dem under presseveerne. Sparker/presser du imod noget med fødderne/benene, så risikerer du at spænde i dine inderlår, og spænder du i inderlårene, spænder og lukker du også sammen i skede-åbningen.

Sideleje: Forestil dig ovennævnte position: og så at du bare skal tilte til den ene side, så du ligger på siden, men ellers bibeholder positionen med den runde ryg, hagen til brystet og et godt træk i det øverste ben.

Knæ-albueleje: Hvis det er hårdt at holde dine ben, kan pres på alle 4 være en god ide. Dvs. at du står på knæ og albuer/hænder i sengen. Samme princip med rund ryg (som en gal kat), hagen til brystet og knæene i lidt bredere afstand end hoftebredde. Tag evt. numsen ned til hælene, når du presser og hæv overkroppen, så du støtter dig på hænderne til en næsten siddende position. Eksperimentér og se, hvad der er lettest. Fordelen ved at føde på alle 4 (knæ-albueleje) er, at dine bækkenled bliver mere mobile, og der er mindre pres på dit haleben og dit mellemkød. 

Du kan presse i alle stillinger, hvis du føder i vand. Eneste betingelse er, at din numse skal være under vand, indtil hele baby er ude nede i vandet og vandet skal være tæt på 37,5 grader. Og så skal baby op med hovedet først, når man tager den op til sig. Du må således ikke løfte din numse over vand, hvis kun hovedet er født, og dyppe den under igen, inden resten af baby er født. Lad jordemoderen guide dig. Hun yder måske et pres på din bagdel, hvis du er sidder på dine underben/knæ i vandet, for at holde dig i rette position i presseveerne.  

   

Pressefase på ryggen

Der findes mange måder at presse på udover de nævnte, men de nævnte er de mest brugte. 

Det vigtigste er, at jordemoderen kan komme til ved behov. Så hun vejleder, hvad og hvilken stilling, der er bedst i fødselsøjeblikket og lyt til hende. Hendes fornemste opgave er at passe på dig og baby, og hun vil ALTID forsøge at begrænse/forebygge bristninger. 

6. Kan man forebygge bristninger? 
Jordemoderen bruger varme våde klude på dit mellemkød under pressefasen og guider dig imens du presser, for at forebygge bristninger. Hun vil bede dig gispe til sidst i pressefasen, når hovedet kroner, for at sænke farten, så dit væv kan nå at tilpasse sig. At gispe er lige som at puste en masse små lys ud ét ad gangen. Man kan forestille sig en kæmpe lagkage med fødselsdagslys, som skal pustes hurtigt ud ét ad gangen. 

Gisp som at puste lys ud

7. Babys hjertelyd bliver altid påvirket under pressefasen. Derfor vil vi gerne vente med at presse aktivt, indtil vi har en formodning om, det er overstået inden for en overskuelig tid i forhold til babys og dine ressourcer. Langt de fleste børn har gode ressourcer og kan godt tåle at blive pressede i kortere tid. Det er også derfor den fødende skal fylde godt op på energi (væske og kulhydrater) under fødslen. Så der er energi hos både mor og barn til pressefasen. Jordemoderen passer godt på jer begge og skal nok vejlede. En pressefase tager i gennemsnit op til 1 time for en førstegangsfødende. Det har de fleste børn gode ressourcer til at klare. 

Der lyttes til babys hjertelyd under fødslen

8. Hvordan ser en nyfødt baby ud? Når babyer bliver født, er de altid blegblå i det første minut, indtil de får skreget godt igennem. De er også tit lidt slatne i det minut, og det er helt normalt. De kan være ret forskrækkede over at komme til verden og skal lige opdage, hvad der skete. Man er fedtet og våd når man kommer ud som baby, og jordemoderen og sosu vil altid tørre baby af på din mave og gnubbe dem lidt, for at stimulere dem til at skrige igennem første gang. Den blegblå farve i starten har børn fra naturens side hele tiden inde i maven. Det er normalt. Med andre ord, bliver man først for alvor lyserød, når man skriger første gang. Det er ikke et udtryk for iltmangel. 

9. Hvornår skal navlesnoren klippes?
Der tages altid navlesnors-blodprøver inden for de første minutter efter fødslen på alle børn (ikke hjemmefødsler), for at se, hvordan de har iltet deres blod til det sidste i fødslen. Svaret på prøverne kommer efter 10 minutter. Man klipper først navlesnoren efter den er færdig med at pumpe.

Jordemoderen giver også børn apgarscore: Der gives 0-2 point for hver parameter hvor 2 er maks.

Man måler på 5 parametre:

  • Farve
  • Respiration
  • Hjerteaktion
  • Tonus
  • Reflekser. 

Fuldt point er 10 point. Jordemoderen vurderer scoren efter 1 minut og 5 minutter. Det er ikke nødvendigvis noget, hun siger højt, så spørg til det, hvis I er nysgerrige. 

10. Hvornår er man færdig på fødestuen? 
Når baby er født, sidder navlesnoren fast på baby og på moderkagen, som stadig sidder inde i din livmoder. Moderkagen skal også fødes, men det er en varm klump, der passerer skeden og er for mange en lettelse at komme af med. Jordemoderen trykker på og masserer din livmoder og trækker lidt i navlesnoren, for at hjælpe den ud. Blødning efter fødslen kommer fra det sår, moderkagen efterlader. Derfor er det vigtigt, at livmoderen trækker sig sammen og klemmer lidt af for såret efter fødslen. Det holder jordemoderen øje med de første par timer efter fødslen ved at give et tryk på livmoderen et par gange over de 2-4 timer I er på fødegangen efter fødslen. Først når de timer er gået, kan I komme på barselsafsnit eller hjem. 

Timerne lige efter fødslen går med at amme (hvis du ønsker det), måle og veje baby, blive syet (hvis du er bristet), forsøge at tisse og få ristet brød med flag på bakke. Og så er fødslen færdig!

Så nåede vi til vejs ende. Hvis du har læst med så langt som hertil, har du allerede klaret det første step på vejen til fødslen af dit barn: du har forberedt dig! Det er super godt klaret! 

Jeg kan som jordemoder skrive under på, at ALLE kvinder har flere kræfter, end de tror. Jeg har kæmpe respekt for jer. Bonus-info: Som en belønning for fødslen, frigiver kroppen en masse endorfiner og adrenalin, idet baby kommer ud. Så det er ligesom en kæmpe skud energi, der lige kommer op til overfladen i timerne efter. Så du skal ikke være nervøs. Du skal nok klare det. Du kan godt. Du har allerede læst denne guide. 

Rigtig god fødelyst!

Mange hilsner Jordemoder Christina B. Friis.

Om forfatteren:
Christina er jordemoder på Hvidovre Hospitals fødegang og indehaver af firmaet KLAR, PARAT, FØDSEL, som tilbyder hjemmebesøg med fødselsforberedelse og ammehjælp hjemme hos jer i trygge rammer. 

Indholdet i denne liste er et uddrag fra E-bogen: ”KLAR, PARAT, FØDSEL: DIN GRUNDIGE FØDSELS- OG AMMEGUIDE”. Mere end 90 sider om veer, afspænding, gode stillinger, akupressur, smertelindring, amning og tips til livet som nye forældre. 

E-bogen kan købes via hjemmesiden: klar-parat-foedsel.dk eller ved at overføre 99,95 kr via mobile pay til 50 70 17 66 og skrive din mail i kommentarfeltet. Så modtager du E-bogen som PDF i din indbakke inden for 24 timer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *