Af Mette Nikolajsen
Så skete det. Som et lyn fra en skyfrihimmel. Min veninde annoncerer, at hende og hendes partner skal have et barn. Jeg er glad på hendes vegne. Selvfølgelig er jeg glad på hendes vegne. Hun er som skabt til at være mor, og hun stråler – mere end nogensinde før. Men alligevel kan jeg mærke, at de egoistiske tanker begynder at dukke op i hovedet. Tankerne, hvor jeg udelukkende fokuserer på mig selv og min rolle i den annoncerede graviditet, viser sit ansigt. Tankerne om hvad det skal betyde for vores venindeforhold, at der kommer en baby ind i billedet. For jeg ved udmærket godt, at der kommer til at ske en ændring i vores venindeforhold. Det har jeg set på film, læst om og set ske i andre grupper af veninder. Man har gennem tiden hørt mange historier om, at det der med veninder ændrer sig en hel del, når man får børn. Fortællinger om, at folk falder fra, og beretninger om, at veninder, der får børn, bliver piss’ kedelige.