Af Ena Hajdari
Mange af os har ofte et snævret syn på unge forældre, der vælger at bringe et barn til verden mellem rusende fester, lysende cigaretglød, Carlsbergflasker og Roskilde festivaller, men lægger vi vores kontroversielle og fordomsfyldte briller til side, kan vi hurtigt få et glimt af den seje pige, der valgte at blive mor midt i sin ungdom.
»Aldrig har jeg følt mig så stærk og i live som i dét øjeblik. Jeg var drevet af uendelige fysiske kræfter, og som en anden løvemor skulle jeg bare have min søn til mig for at passe på ham med det samme. Inde i mit hoved, var jeg den sejeste brølende hunløve,« skriver Nathalie i sin blog om sin søns fødsel.
Nathalie er 24 år gammel, og for knap 3 år siden ventede hun og hendes nuværende mand en søn. I dag er hun fuldtidsstuderende og i fuld gang med at færdiggøre sin kandidat i digitalt design og kommunikation på ITU-universitetet. Som 21-årig var Nathalie – ved siden af studie, studiejob og ungdomslivet – stensikker; hun skulle være mor. Det blev hun også, og i dag er hun stolt mor, studerende og hustru som 24-årig:
»Min graviditet blev modtaget, som mange andres gør af min nærmeste familie og venner: Positivt. De kender min mand og jeg godt nok til at vide, at vi var et sted i vores liv, hvor vi drømte om et barn, og vi kunne håndtere det,« fortæller Nathalie og fortsætter:
»De mere fjerne bekendtskaber tog det dog ikke helt så glædeligt. Der var ingen familiemedlemmer eller venner som decideret sagde noget negativt, men jeg kunne se på deres ansigtsudtryk, at de blev chokeret. Andre spurgte ind til, om jeg ikke kom til at savne at feste eller tage i byen, ud fra en antagelse om, at det måtte jeg jo gå op i, når jeg var 21 år.”
Den seje kamp mod alle fordomme
Vi ser dem alle vegne – de unge mødre. Vi ser dem på TV, hvor de fremstilles enten svage og utilpassede, eller også døjer de med vanskeligheder indenfor opdragelsen af deres børn på grund af uerfarenhed og splittelsen mellem at være ung og at være ansvarlig for et barn.
Det kan være særdeles svært at bryde med de fordomme der er bygget op omkring de unge forældre, der ihærdigt prøver at få familielivet til at spille. Klinikchef på fertilitetsklinikken, Rigshospitalet Søren Ziebe bakker op omkring at få børn, mens man er ung:
»Når vi går i gang med at lave børn, er biologien allerede dybt nedadgående – der er derfor flere og flere mennesker, der når at få sygdomme i deres reproduktion. Det ender dermed i barnløshed og fertilitetsbehandlinger,« fortæller han.
Ifølge Ziebe er vi nødt til at erkende, at den kvindelige krop mere er egnet til at sætte liv i verden end en kvinde i sine 30’ere, og hvis man – ligesom Nathalie og hendes mand Mark – kan koordinere studie og økonomien anstændigt omkring barnet, så burde der ikke være nogen grund til ikke at få en baby.
”Havde hun mon spurgt, om han var planlagt, hvis jeg havde været 30 år?”
»Den reaktion, som jeg husker bedst i dag, er fra sundhedsplejersken, der kom og besøgte os 4 dage efter min søn blev født. Hun spurgte først ind til amningen. Inden jeg nåede at svare, sagde hun, at jeg sagtens kunne stoppe med at amme, hvis jeg ville, for det var jo også hårdt at amme, særligt når man er ung mor.« fortæller Nathalie:
»Jeg blev virkelig chokeret, for amningen forløb perfekt, og jeg følte mig bestemt ikke som en dårligere eller mere udfordret mor på grund af min alder. Omvendt oplevede jeg, at det kropsligt var en fordel at være ung: Kroppen kom virkelig hurtigt på toppen igen.
Få minutter efter spurgte sundhedsplejersken os, om Carl var planlagt og sagde, at en ungdoms-mødregruppe var det bedste for mig, da det kunne være vanskeligt at tale med folk, der havde en fast indkomst. På det tidspunkt var min mand fuldtidsanset som bygningssnedker, og jeg havde et studiejob, som gav en ganske fin indtægt. Jeg følte mig igen ramt af hendes fordomme om unge forældre – havde hun mon spurgt, om han var planlagt, hvis jeg havde været 30 år?«
Nathalie og Mark skiftede efterfølgende sundhedsplejerske, og den nye sundhedsplejerske viste ingen tegn på fordomme. Nathalies hverdag som både studerende og som mor fungerer ganske fint, da man som studerende har fleksible arbejdstimer. Dog skal alting altid planlægges og koordineres nøje, og studiegruppen er forstående, hvis der skulle opstå komplikationer med sygdomme hos Carl.
»Det eneste tidspunkt det er svært, er i eksamensperioden. Som mor kan man bare ikke læse fra 7-24 hver dag i et par uger. Så man er virkelig nødt til at planlægge ens semester, så man ikke lægger en kæmpe arbejdsbelastning i slutningen. Men hvilken mor har ikke lært planlægningens dyd?« spørger hun.
Læs Nathalies blog HER
Jordemoder Cana Buttenschøns blogger også om ungdom og moderskab HER