Af Sofie Rud – læser kulturelle studier og sprog

Vi lever i et af verdens lykkeligste lande, men vinteren er over os, og danskerne er kendt for konstant at have en holdning til vejret udenfor, og samtidig stiger de flestes behov for at brokke sig i takt med manglen på kontakt med sollys. Til trods for det, er danskernes evne til at håndtere den brutale vinterperiode på et internationalt plan blevet kendt som vores evne til at praktisere hygge. Ved blot at ændre simple vaner og tankemønstre vil vi måske kunne lære at sætte pris på de ellers så ofte forhadte vintermånder.

Børnefamilierne er hårdt spændt for
Selvom vinteren i teorien synger på sidste vers i takt med, at kalenderen så småt nærmer sig 1. marts, er det ikke længe siden den højtelskede juletid stod for døren. Og selvom december er præget af god stemning på landsplan, er juleperioden også kendt for at være depressionernes højtid. Den travle vintermåned tilføjer utallige gøremål til den allerede detaljerede to do-liste, og måneden igangsætter en lang periode med kulde og lysmangel.

Vi lever i Danmark forholdsvis milde vejrforhold hele året rundt sammenlignet med resten af Nordens lande, men vores hverdag bliver dog på lige vis med vores naboers testet ved udsættelsen for udpræget mørke. Vinterhalvåret er således for mange en udfordring, og begrebet “vinterdepression” er ikke et fremmed hverdagsudtryk. En periode der kan presse energiniveauet i bund hos de fleste. Og måske hos især travle børnefamilier. Her er det forældrenes opgave at opretholde ikke blot hverdagsrutinen, men også humøret på bare et nogenlunde niveau. Kan du nikke genkendende til ovenstående? Så læs med!

 Kost og søvn er altafgørende
Hvordan man med den faldende lysmængde, der menes at være skyld i det velkendte depressive og dvalelignende vinterhumør, lærer at balancerer hverdagen, så den kan komme til at fungere på bedste vis, er der flere bud på.

Livsstilmagasinet Mainlife har i artiklen “8 gange vinter boost – kom sundere og gladere igennem vinteren”, skrevet af Christina Bøling, indsamlet 8 tankevækkende punkter, hvor vi alle ved forholdsvis simple livstilsændringer kan komme de værste symptomer på vinterdepressionen til livs.

Det bliver i artiklen gjort klart, at vores fysiske velbefindende betyder meget også i kampen mod vintersindsstemningen. Kost og søvn er parametre, alle mennesker kan påvirke samt ændre på, og de konkrete råd, artiklen belyser, er derfor et oplagt sted at starte også for børnefamilier, hvor også de yngre familiemedlemmer kan kræve ekstra fokus hvad angår søvnmængde og korrekt kost. Selvom guidelines som disse kan virke banale og selvsigende, kan en stresset og kaotisk hverdag forståligt føre til forglemmelser af selv de mest oplagte trivsel-tricks. Det er kontraproduktivt at få dårlig samvittighed over alt det, man ikke formår at få fixet, og det giver derfor mening at starte ved starten med at fokusere på de absolut nødvendige livsforudsætninger.

Som omtalte artikel gør det klart, er konsekvenserne ved at have for travl en hverdag blandt andet angst, uro og irritabilitet. Artiklen angriber herefter problemstillingen ved at konkludere at “en god måde at undgå dette på er at indlægge tre faste te-pauser i løbet af din arbejdsdag”. Den primære årsag til at belyse te-pausernes vigtighed i kampen mod vinterdepressionen er i artiklen for at fremhæve grøn te som værende mirakelmiddel mod stresset nervøsitet. I denne artikel vil vi foruden dette fremhæve vigtigheden af te-pauser i en hver hverdag, fordi den varme kop te giver danner ramme for sociale sammenhænge, hvor det danske hygge-koncept kan praktiseres.

Lad os hygge os ud af vinterdepressionen
Hygge er et simpelt ord, der af danskere bliver brugt på kryds og tværs i utallige sammenhænge. I 2016 blev det danske ord en del af de britiske ordbøger, fordi begrebet ikke betragtes som værende oversætteligt. Dets enestående betydning og nuancerede definition har fået flere journalister og forfattere verden over til at skrive om begrebet som værende et fænomen mere end blot et simpelt, dansk verbum. Men det er ikke kun lysten til at løse hyggens mysterium, der er i fokus.

Ligeså aktuel er interessen fra verden i at forstå, hvorfor nogen kulturer er mere lykkelige end andre. Selvom fascinationen af danskernes evne til både at leve hyggelige og lykkelige liv ikke nødvendigvis er sammenhængende, er det alligevel interessant at stille spørgsmålstegn ved, om de to termer kan anvendes i flæng. Lykke er i fokus i rapporten “Der er et lykkeligt land – en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke”, hvor Instituttet for Lykkeforskning på baggrund af omfattende interview-, videns- og datagrundlag belyser, hvorfor danskerne klarer sig godt i diverse internationale lykkemålinger.

Det bliver her blandt andet gjort klart, at vores evne til at få tid til socialt samvær selv i forskellige sociale miljøer er med til at skabe vores berømte velfærd. Og dette gælder også i perioder præget af travlhed samt vinterdepressive humørsvingninger. At være fælles om at fryse og at være forkølede skaber en følelse af fællesskab, og selvom det i den kaotiske proces det for de fleste er at få et travlt familieliv til at fungere så optimalt som muligt, giver det ifølge rapporten mening at prioritere dét at dyrke sociale fællesskaber. Og her altså også de omtalte te-pauser. At evne at kunne investere i kvalitetstid er en evne i høj kurs, og selvom “hyggetid” måske i nogen sammenhænge betragtes som spildtid, bør danskernes kærlighed til søndags-wienerbrød, fødselsdagsflag, julekalendere og diverse andre sociale hverdagstraditioner tages dybt seriøst.

Mørket har lært os at sætte pris på vores hjem og hinanden
Vores evne til at hygge os har inspireret verden til at åbne øjnene for vores kollektive beslutning om at prioritere den ekstra kop kaffe. Selvom manglen på solskinstimer påvirker alle på denne tid af året, bør vi måske anskue vores lange og hårde vintre som en gave, der igennem tiden har lært os at bruge tid på hinanden. Hvorvidt vi vitterligt er verdens lykkeligste land eller ej, spiller i denne sammenhæng ikke nogen større rolle. Så længe vinteren vender tilbage, vil danskernes behov for at tænde stearinlys stå bi. Der findes altså muligvis en forbindelse mellem vores nations høje lykkeniveau og vores verdenskendte evne til at få det bedste ud af de tilbagevendende måneder med mørke. Hvis vi kan ændre vores tankemønstre til at nyde muligheden for at blive indendørs og nyde de tilnærmelsesvis indesneede timer i tilstedeværelsen af hinanden, vil positiviteten og optimismen automatisk vokse. Vinterdepressionerne skal have tæsk med fredagsslik og X-Factorstemning. Hygge conquers all. Det har mørket lært os.

Ordet hygge: Hygge er et dansk og norsk ord med delvis unik definition. Hygge eller hyggelig (oprindelig dansk og norsk [‘hygəli], er et i dansk og norsk tillægsord, som betyder „gemytlig“, „behagelig“, „venlig“ og „god“. Derudover har hyggelig også konsekvente positive belagte konnotationer som „tryghed“, „intim“, „i et trygt hjem“, „dejligt“, „malerisk“, „tillidsfuldt“ og „nydelig“. Disse betydninger bruges ofte som et begreb for „typisk dansk“.