Af psykolog Heidi Agerkvist

Psykolog Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut med base i Århus. Heidi har bygget et stort onlineunivers op på heidiagerkvist.dk, hvor hun i sin karakteristiske ligetil og meget konkrete stil formidler solid psykologisk viden og blogger om familielivet, parforholdet og forældreskabet. Du kan ”møde” Heidi ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev (via hjemmesiden).
Her har hun fokus på søskende.

Hvorfor får vi egentlig mere end ét barn? Det er der én helt klar grund til. Det gør vi for at give vores børn søskende. En medsammensvoren. En ganske særlig ven. Én at følges med gennem livet. Et livsvidne.

Så hvorfor lever de ikke altid op til det vi ønskede for dem? At være hinandens bedste venner? Hvad er det med den søskendekærlighed? Er det ikke indbygget i børnene? 

Jo og nej. 

Den er der. Men den har nogen gange brug for en hjælpende hånd til at udfolde sig lidt mere. Her får du 5 veje at går for at invitere søskendekærlighed mellem dine børn lidt mere på banen.

Nr 1: Rul dig i tålmodighed
En god søskenderelation opstår ikke bare lige fra den ene dag til den anden. Den skal have tid og mulighed for at vokse, og den kan tage noget tid at etablere. Storebror /Storesøster vil naturligt være meget optaget af de lille nye medlem af familien, når det lander. Sådan er vi indrettet som mennesker – vi synes babyer er nuttede og interessante. Samtidig er der også meget usikkerhed knyttet til at blive storebror eller søster. Og den gode søskenderelation opstår ikke nødvendigvis i det sekund, der stpr et navn mere på postkassen hjemme hos jer.

Så bare tag det roligt. Hav tålmodighed. Lad dig berolige ved tanken om, at du og dine børn har mange år endnu til at skabe og nære en god relation mellem dem. Hver dag lægger du lidt mere i søskendekærlighedkurven, der fyldes og fyldes. Alt hvad du gør, hver eneste lille bid hjælp du giver er med til at fylde på, vedligeholde og udvikle relationen.

Du kommer ikke  mål første dag eller første år. Det skal du heller ikke. Faktisk går det ikke ud på at komme i mål. Det går derimod ud på at skabe rammerne for, at dine børn kan skabe en god relation til hinanden, som de selv kan overtage ansvaret for og bygge videre på – og selv bringe i mål.

Så ned med skuldrene, træk vejret og hav tålmodighed. Kærlighed bliver stærkere over tid, hvis den får lov at følge sit eget tempo. 

Nr 2: Det er ikke farligt, selvom dine børn skændes meget i en periode. 
Livet foregår i perioder. Det gælder også relationen mellem børn. Så selvom det kan være voldsomt og udmattende og uoverskueligt, når dine børn i en periode har let ved at ryge i totterne på hinanden hele tiden, så husk på, at det er en periode, og og at der efter denne periode kommer en anden.

Det er ikke mærkeligt eller ualmindeligt at blive ramt af tanken om ”bliver det her nogensinde bedre, eller kommer de aldrig til at kunne lide hinanden?”, når bølgerne går højt, men det er meget usandsynligt, at det fortsætter sådan for evigt. 

Det bedste du kan gøre i sådan en periode er at forsøge at bevare roen. For jo mere ro du har,  jo bedre kan du hjælpe dem til at håndtere deres konflikter på en hjælpsom måde, der skaber gode erfaringer de to imellem. Og det bliver samtidig nemmere at få øje på hvad bror eller søster også kan byde på, hvis ikke I alle sammen ryger op under loftet med iltre temperameneter og stæeke følelser. 

Er dine børn inde i en rolig periode lige nu, så panik ikke over at det også blot er en periode, og at den slutter på et tidspunkt. Men hvil i at sådan en god periode er med til at bygge fundamentet mellem dem endnu stærkere, så det ikke bliver væltet af den næste periode med uvejr. For den skal nok komme. Det er utopisk at tro, at det ikke vil ske.

Dit fokus skal altså ligge på hvordan du bevarer roen, så dine børn kan låne lidt af den, når deres egen er i midlertidig restordre. Jo roligere du er, jo mere bidrager du til at det hele ikke stikker helt af, og jo nemmere bliver det også for de kærlige øjeblikke og de gode stunder at få plads.

Nr 3: Giv tid alene med hvert enkelt barn. 
Den gave vores børn synes er allerfedest er vores udelte opmærksomhed og nærvær.

Det er benzin lige ind på selvværdet, og det er der, magien kan opstå. Det er der hvor det hele f’øles lidt nemmere, fordi der er færre behov der skal koordineres og det er der spontaniteten og snakkene uden afbrydelser kan få plads. Det er der, hvor hvor relationen bliver tykkere.

Det er nemmere for børn (og sådan set også for voksne) at sige pyt, bære over med, gå på kompromis, slippe konflikter osv i søskenderelationen, når de hver især er godt tanket op, er blevet kigget på med kærlige og opmærksomme øjne og står solidt plantet i deres eget selvværd

Mange af os tænker at vi skal være mest muligt sammen, for det er når vi alle er sammen at vi er ”en rigtig familie”. Giv dig selv og dine børn lidt mere plads og lidt flere nuancer i billedet af hvornår I er en rigtig familie. 

Skab plads til både fælles og individuel tid. Alenetid med hvert enkelt barn er en stor gave, der er relativt let at give.

Nr 4: Giv plads til alle de slags følelser, der er mellem dine børn. Følelser er altid tegn på noget. En længsel, et behov, en frustration, en reaktion. Følelser vil fortælle os noget. Og når vi lytter, flytter følelsen sig og giver plads for noget nyt. Det er i de vigtige nære relationer, vi lærer vores følelsesliv at kende, og det er her vi skaber skabelonen for, hvordan vi håndterer vores følelser i vores liv fremover. 

Vi kan lige så godt give plads til de følelser, der er, når de viser sig, for selvom de måske føles besværlige og ubehagelige, så skruer de for volumen eller dukker op i en anden form, hvis vi prøver at skubbe dem væk. Følelser gør hvad de skal, hvis vi inviterer dem ind, og lader dem passere igen. Hvis vi danser stædighedsdans med de følelser vi ikke vil have, spærrer vi dybest set bare for at de kan slippe igen. Så når vreden og frustrationen mellem søskende ikke kan få lov at komme ordentligt ind (og derefter komme ud igen), optager de så at sige pladsen fra andre følelser, der også gerne vil på banen. Følelser som vi ønsker os mere af og som giver energi.

Vi kommer altså til at spænde ben for os selv og for relationen mellem vores børn, hvis vi prøver at skubbe alle konflikterne, vreden, irritationen osv væk. Gør vi det får kærligeheden, omsorgen og tålmodigheden mindre plads at udfolde sig på. 

Giv dine børn plads til at mærke alle slags følelser. Må man mærke irritationen, hidsigheden og vreden, er det ganske enkelt nemmere at mærke glæden og kærligheden.

Nr 5: Tank dig selv op. 
Det er vigtigt for dine børns trivsel og overskud til hinanden, at du er i trivsel og har bare en lille portion overskud. Du er både den vigtige sikre base for dine børn. Og du er også på alle mulige måder rollemodel. 

Mange forældre vil gerne være rigtig meget for deres børn hele tiden. Jeg møder mange forældre – især mødre – der har svært ved at prioritere lidt optankning til sig selv, af hensyn til børnenes behov, siger de. 

Det kommer et godt sted fra. Det er en kærlig og omsorgsfuld intention, men i længden er det hverken kærligt eller omsorgsfuldt at overhøre sig selv og sine egne behov så meget, at der til sidst er helt udsolgt.

Har I lige nu en periode i jeres familie, med ekstra meget pres på, er det særlig vigtigt, at du som forælder får givet næring og luft til dig selv, så du kan bevare overblikket, roen og tilliden til både dine børn og dig selv.

E I lige kommet ud af sådan en periode, og er batterierne flade, fordi det hele lige har været lidt for meget, trænger du netop til næring og opladning, før du igen kan invitere kærligheden smidigt i spil på tværs af alle relationer. 

Der bliver meget mere søskendekærlighed og færre konflikter, i takt med at du begynder at tanke dig selv op. Det lover jeg dig. For så kan du gå til udfordringerne fra en anden og mere rolig og konstruktiv vinkel.