Af Maria Lyngsø Hougaard

Den vildeste rejsedag
Fra Koh Mak blev vi hentet i en speedbåd kl 8 og taget ind til Trat og derfra med minivan til lufthavnen i Bangkok, hvorfra vi fløj med Thai Airways til Chiang Mai og landede kl. 20. Og der blev vi så hentet af ‘Wipa Farmstay’, hvor vi bor nu – en lille time fra lufthavnen. Noget af en rejsedag, ik? Det er faktisk vores vildeste rejsedag på turen, men vi så de mange skift som en fordel. Det er langt sværere at sidde med små børn 10 timer i den samme bus eller fly end at skifte mellem transportmidler, for det er mere spændende for dem og giver variation, er vores erfaring.

Autostol og kuffert i ét
Jeg elsker multifunktionelle produkter, og vi har altså en genial en med. Trunki BoostApak er en autostol og rygsæk i ét til Anker. Han kan simpelthen have sit legetøj i den og have den på ryggen, og når vi så skal køre i bil, sidder han på selve rygsækken, der pludselig er et sæde, og så er der en smart ryg, man folder op med en clips, der gør, at bilens sele ikke skærer Anker i halsen, men istedet kommer ned og flugter med han skulder – genialt! For ja, autostole er ikke en norm i Thailand.

HØJLANDET
Vi ankom så til 8 dages ophold på et farmstay – ‘Wipa Farmstay’ hos australske Will og hans thailandske kone Toy. De udlejer et helt hus ved siden af deres eget, og der er en svimmingpool i midten. Et helt aldeles fantastisk sted!

De har lidt dyr, som man er velkommen til at hjælpe med at passe. Anker elskede det. Hver morgen gik han med Will hen til hønsehuset og samlede æg. Og han lukkede hestene ud på græs. Der er så vanvittigt smuk – man er omgivet af højlandet – det smukke grønne højland.

På bondegårdsferie i Thailand
Vi fandt stedet, fordi jeg researchede på nettet og faldt over nogle andre småbørnsfamilier, der havde anbefalet det. Og det viste sig, at være et stort hit at prøve at bo privat og se en thailandsk families liv.
Will og Toy er fantastiske til børn. Og vi blev en stor del af familien. Det overraskede os meget, hvor meget man kan komme til at holde af nogle på bare 8 dage.

Uden om turiststrømmen
Vi kom med nogle ønsker til vores ophold; vi ville gerne ud og opleve rismarker – og så ville vi gerne besøge nogle landsbyer (gerne hilltribe landsbyer) som ikke blev besøgt af turister. Altså ikke de der mange byer, hvor der kommer turister hver dag, og hvor folk bærer klædedragter for turisternes skyld, sælger ting og sidder til skue for turisterne. Nej, en by hvor de bare lever, som de gør, og hvor turisterne ikke finder vej.

Will var god til at øjne, at turen ud til rismarkerne i nærheden skulle være ved solnedgang. Vi var heldig, at de høster i november, og vi nåede det lige inden, så der står risen gul og er så smuk.

Og en anden dag tog Will os så med op i bjergene ved Chiang Dao og ned bag dem i en dal, hvor der var fem forskellige landsbyer med thai, Lisu og Karen-stammer. Det var en 2 timers køretur hver vej på snørklet bjergvej, men hey, man kan jo ikke få ikke-turistoplevelsen uden at kæmpe lidt for dem. Egentlig havde Will planlagt en tur til et endnu mere øde sted, men der var ingen telefondækning, så vi blev enige om, at det ville være for risikabelt med en baby, hvis nu nået gik galt. Selvom det lød så spændende.

Der var så smukt i dalen. Risen stod i “guld” og vi så hvordan de høstede uden maskiner. Simpelthen på helt gammeldagsvis. I Karen-landsbyen var det som at komme til frilandsmuseet. Huse på pæle med grise og andre husdyr boende nedenunder. Bare indhegningerne til dyrene lignede noget fra et museum, men det var det ikke. En kæmpe stor oplevelse.

Små hverdagsture
Hjemme på farmstayet inviterede Toy os en dag til at hjælpe med frokosten og dermed lære at lave spicy papaya salat. Will tog Hans og Anker med på sin tur op til et lokalt vandfald. Toy spurgte, om Svend og jeg ville med ind på det lokale marked, da hun skulle handle ind. Og sådan kom vi på alle mulige små ture og oplevelser, som familien alligevel selv skulle på.
Og så har man det her dejlige hus på ca 70 kvm med en kæmpe stor veranda, som vi brugte rigtig meget – der kunne Svend på 9 måneder bevæge sig rundt uden at spise græs og andre spændende ting.

Og så spiste vi med dem om aftenen og talte om livet og alle mulige ting.
Vi kom virkelig til at holde af dem, og vi håber på at se dem igen. Will har faktisk danske rødder, så måske de kan lokkes til Danmark;-)

Her er en lille video, der meget godt viser, hvordan det er at bo hos Will og Top = fantastisk:

Elefant camps – do or don’t
Og så var der elefanterne. Der er rigtig mange elefantlejre. Men heldigvis er mange af dem begyndt at forstå, at de skal behandle elefanterne ordentligt. Og vi kan som turisterne være med til det ved at vælge steder, hvor de ikke tilbyder elefantridning, hvor elefanterne ikke laver shows, og hvor de ikke er lænket. Og det er ikke helt nemt at lure, for nogle steder siger, at det er på elefanternes præmisser, og så er det det ikke alligevel. Der var det fedt at tage Will med på råd – og heldigvis lå der sådan et tæt på farmstayet. Det hedder Kanta Elephant Sanctuary, og det er på elefanternes præmisser. Så meget som det nu kan blive for elefanter i fangeskab. Det er elefanter, der tidligere har været arbejdselefanter, så de ville ikke kunne overleve i det vilde, og de går frit rundt indenfor en stor indhegning. Og personalet var rigtig søde ved dem. Vi måtte røre og give mad, hvis de kom til os.

Vi hørte historier om de forfærdelige ting, som disse kæmper er blevet budt af os mennesker, og det forgår desværre stadig. Rundt omkring i Thailand reklameres der mange steder for, at man kan ride på elefanterne. DON’T DO IT! I er med til at opretholde en syg form for håndtering af dyr, hvis I gør det. Og selvfølgelig kan man sige, at disse sanctuary camps også tjener penge på deres elefanter, men hvis de ikke får penge ind, kan de ikke passe disse kæmper, der ikke kan klare sig i det vilde. For Anker var det en kæmpe oplevelse bare at stå og se på de store grå dyr.

CHIANG MAI
Efter 8 dage på thailandsk bondegårdsferie tog vi ind til Chiang Mai by for at være der i 2 dage, inden vi fløj tilbage til Bangkok.

Jeg har været i Chiang Mai tilbage i 2003 på backpackerrejse. Det er en ret fin thailandsk storby. Den er charmerende på en anden måde end det rå Bangkok. Chiang Mai har nogle ret fine markeder i weekenden og et natmarked. Og så er det mest lavt bebyggelse og mange grønne områder – og det gør den ret hyggelig.

Vi boede på det nye hotel Smile Lanna Hotel, som ligger i udkanten af den gamle by, som er hyggelig at gå rundt i. Hotellet var super fint med stort værelse med badekar, hvilket var super til vores unger. Personalet var så søde, og morgenmaden var den mest overdådige, jeg har prøvet.

Supplerende mad og snacks med hjemmefra
Vi har medbragt grød, aftensmad på tube og snacks hjemmefra. Ikke fordi Svend ikke skal spise maden i Thailand – det må han hjertens gerne. Vi oplevede med Anker på Bali i 2016, at han virkelig fik smag for den krydrede mad. Men det er bare så rart at have noget grød om morgenen og til godnat, så her har vi den lækreste grød med fra Woodland Wonders og fra Baby & Me. Og aftensmad på tuber er gode, hvis de er sultne på nogle sjove tidspunkter eller før restauranten kan nå at servere. Her har vi medbragt tuber fra Ellas Kitchen, og de er virkelig et hit hos Svend! Også deres vanilje og banan-snacks har han virkelig forelsket sig i – de er geniale til køreture. I det hele taget er snacks jo bare guld værd, som alle forældre ved, og her opdagede vi Minimad.dk, før vi rejste. De sammensætter (eller man kan selv sammensætte) og sender månedskasser med fx mad til baby eller snacks til madpakken for børnehavebørn. Det er de snacks, vi har med – sammensat af Minimad, for så er der nyt og spændende i blandt, som vi ikke selv kendte til.
PS man kan sagtens købe grød og babysnacks i TESCO i de større byer her i Thailand, men hvis man ligesom os skal direkte ud til nogle små øer, er det fedt at have det med hjemmefra

Chiang Mai har også et moderne trendy område, der hedder Nimmanhaemin, hvor der er universitet og masser af trendy og moderne butikker og cafeer. Det var et ret interessant alternativ til det traditionelle Thailand. Her er virkelig lækker mad – det er der nu ofte i Thailand, hvis man spørger mig – men med et moderne twist. Og hyggelige hipsteragtige områder og cafeer.

PRANBURI
Efter nogle dage i Chiang Mai fløj vi til Bangkok og tog derfra en minivan til Pranburi, der ligger syd for Hua Hin. Sol, sand, uberørte strande, det klare vand i Thailandsbugten, en charmerende lokal landsby, flere miljøvenlige attraktioner og en bekvem beliggenhed kun 30 km syd for Hua Hin er de vigtigste grunde til Pranburis hurtig voksende popularitet.
Og så er byen lokal med det helt almindelige hverdagsliv rundt om dig.

Stor villa med privat pool
Vi har lejet en villa via Airbnb – privat pool, tre værelser og stort dejligt spabad – total luksus. Det er en engelske Daves sommerhus, og der er en thailandsk hjælpsom værtinde, der tager sig af husene i området inklusiv vores.

Det var meget passende, at vi kom hertil midt på vores rejse. Det store køkken med alt, hvad man skal bruge gør, at vi får lyst til at lave mad selv, noget som vi godt kan komme til at savne på så lang en rejse. Det er også super dejligt med god plads og flere værelser at sprede sig på.

Hua Hin er meget turistet
Huset kræver lidt, at man lejer en bil – det gøres nemt hos husholdersken for 900 bath/dag. Der er en restaurant og et massagested 10 minutters gågang fra huset, men så sker der heller ikke rigtig andet.
Vi lejede en bil og tog ind til Hua Hin en dag. Der er store shoppingmalls og masser af skøre påfund indenfor forlystelser – du kan fx besøge et kunstigt Venedig eller et kunstigt Marocco.
Stranden i Hua Hin er meget lille, ikke smuk, og den er plastret til med parasoller. Og vandet har store bølger. I Hua Hin har de en meget hyggelig lille gade med masser af restauranter ude ved vandet, men der blev det for turistet for os. Skilte på dansk, butiksindehavere der taler dansk til en, rejsebureauer der reklamerer for elefantridning og klapning af (dopede) hvide tigere. Ellers tak! Så vi er glade for, at vi blev anbefalet at kigge mod Pranburi istedet for Hua Hin.

Vilde elefanter i nationalpark
Noget meget unikt ved området er, at her findes Thailands største gruppe af ca 320 vilde elefanter i nationalparken Kui Buri National Park.
Vi to på safaritur ud for at se dem sammen med danske Martin fra Tuk Tours. Vi var meget spændte. Han havde forberedt os på, at de nogle gange ingen ser, nogle gange kun bagdelen af en, og nogle gange er man heldige. Og det var vi. Vi så så mange. Flere store familier. Og det var helt fantastisk. Vi sad bare og så dem leve. Anker på 3 år blev lidt utålmodig, når vi sad en halv time et sted og beundrede dem, fair nok. Der var særligt et sted, hvor det blev ret spændende, fordi de begyndte at komme imod os. Hvis de kommer inden for 50 meter skal man tilbage på ladet af bilen eller stå helt stille. Da en af de ældre damer gav os et ordentligt trut, fik vi benene på nakken;-)

FORTSÆTTELSEN: Sidste del af rejsen – på øerne Koh Jum og Koh Yao Yai

Læs også de tidligere artikler fra barselsrejsen:
– http://mor-skab.dk/pakkeliste-til-rejse-med-born/
– http://mor-skab.dk/barselsrejse-i-thailand-del-1-flytur-og-bangkok/
– http://mor-skab.dk/barselsrejse-i-thailand-del-2-koh-kood-og-koh-mak/