Hvorfor blive ung mor?

img_1224
Unge mødre mødes ofte med fordomme, men der kan være flere fordele ved at få sit barn ungt

“Jeg synes det er fantastisk at have barn, mens man er under uddannelse, for jeg kan aflevere sent og hente tidligt og bruge en masse tid på min søn. Tid jeg ikke havde haft med et fuldtidsjob, så det er om at nyde det så længe det varer.”
Pernille, blev mor som 23-årig

“Jeg glemmer aldrig oktober 2014, hvor jeg fødte min datter som 18-årig. Jeg tænkte straks, hvor meget glæde vi ville få af hinanden, og hvor meget vi ville komme til at forstå hinanden.
Jeg tænkte også, at jeg ville blive en ung mormor, som kan være aktiv med mine børnebørn. Desværre mistede jeg min datter, da hun var 10 uger gammel.
Nu som 20-årig har jeg født en søn og præcis de samme tanker strejfer mig. Jeg kan blive en ung, frisk og aktiv farmor, som kan hoppe rundt med mine børnebørn. Det syntes jeg er virkelig fedt at tænke på, og ikke mindst at jeg får mange flere år med min fantastiske familie!”
Ann Sofie, blev mor som 18-årig, men mistede den lille pige. Fik en søn som 20-årig

Ann Sofie med sin lille datter
Ann Sofie med sin lille datter

“Det bedste ved at få barn i en ung alder er, at man har krop og sind med sig. Jeg var hurtigt oven på fødslen igen, og den manglende nattesøvn (eller den afbrudte nattesøvn) er til at holde til.”
Christine, blev mor som 21-årig

“At få børn mens man er ung, er det bedste. Jeg har meget mere tid og overskud. Det at blive mor har givet mig mere viljestyrke til at få en uddannelse. Og samtidig vil jeg have mange år at nyde mit barn i. Jeg kan længere være frisk og aktiv med mit barn.”
Simone, blev mor som 19-årig

Simone med sønnen Felix
Simone med sønnen Felix

“Jeg blev mor første gang som 18 årig. Det var i oktober 2014, jeg fødte en dejlig dreng og i maj 2016, blev jeg som 20 årig mor til en skøn pige. Jeg synes, det er rigtig fedt at være ung mor, fordi jeg har så meget energi at give mine børn. Og når mine børn bliver ældre, kan jeg stadig huske, hvordan det er at have været ung, og på den måde kan jeg måske bedre forstå mine børn, og de problemer de vil have. Samtidig får jeg muligheden for at blive ung farmor/mormor, så jeg har mulighed for at være aktiv og lave en masse med mine børnebørn – og nyde mine børn og børnebørn meget længere, da jeg har fået dem tidligt.”
Emma, blev mor som 18-årig

“Jeg syntes, det fede ved at være ung mor er, at når hun fylder 18 år, så har jeg stadig hele livet foran mig. Jeg forestiller mig også, at vi får et bedre bånd på sigt, da vi vil gå op i mange af de samme ting, fordi aldersforskellen ikke er så stor.”
Amanda, blev mor som 19-årig


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *