Af Melissa Ejlersen

De seneste 2 år har jeg været så heldig, at være en del af verdens bedste klub – Forældreklubben! En klub hvor meningerne om opdragelse er mange og heldigvis for det! Lad mig fra en start slå fast, at jeg ikke tro på den gyldne formel. Alle familier skal finde ud af hvad der virker for dem og praktisere familieliv derefter. Jeg synes dog, at det er enormt spændende, når andre forældre deler ud af deres erfaringer og perspektiver på opdragelse, ligesom jeg sætter stor pris, på alle de gode og velmenende råd, som jeg har fået gennem de sidste par år. For fremtiden ønsker jeg mig, at flere forældre har lyst til at dele deres historier og indsigter, herunder deler jeg aller ydmygst min.

Et af de bedste råd jeg har modtaget har været, at kigge nærmere på ”Attachment Parenting” nok bedre kendt som ”Ifavnsk forældreskab”. Teorien bag metoden er, at en stærk tilknytning mellem forældre og barn danner det bedste fundament for barnets udvikling. Jeg er langt fra 100% ifavner, men finder stor inspiration i tilgangen og for mig, har bekendtskabet med Ifavn betydet et langt mere autentisk forældreskab, end jeg ville have kunnet praktisere med en traditionel tilgang til opdragelse.

Forbered dig på graviditet, fødsel og forældrerollen
”If you fail to plan, you plan to fail”. Det var næppe opdragelse Benjamin Franklin havde i tankerne, men citatet understøtter fint det Ifavnske ”forberedelsesprincip”, som handler om at forberede sig grundigt til forældreskabet. En ægte ifavner tager aktivt stilling til sin fødselsplan, sin egen rolle som forælder og tilegner sig dybdegående viden omkring børns udviklingsstadier og ikke mindst, holder sig opdateret på anbefalinger indenfor pleje af spædbørn forud for fødslen.

Med et akut kejsersnit i bagagen, er jeg den første til at falde i med ”du kan aldrig helt forberede dig til en fødsel” koret. Jeg ville dog ønske at jeg havde gjort mig lidt mere umage forud for min fødsel. For jeg tror på, at forståelse for den proces kroppen skal igennem, kan imødekomme en stor del af den usikkerhed som man kan opleve som førstegangsfødende og dermed, bidrage til en langt bedre fødselsoplevelse. Hospitalerne tilbyder et forløb, men der er også gode alternativer at finde hos private udbydere.

Søger du indsigt i børns udviklingsstadier, er min anbefaling er at du stifter bekendtskab med Tigerspringsteorien i bogen ”Vidunderlige uger”, som jeg synes giver det bedste overblik og redskaber til at håndtere og imødekomme barnets udvikling. Til dem som hellere ”vil se filmen”, findes der en ret udmærket app, som også advarer dig et par dage før det går løs – de af jer som kender teorien, ved hvad jeg mener…

Vær opmærksom og opfang signaler
Forestil dig at du ikke har dine ord til, at forklare når noget går dig på, eller når et andet menneske overskrider dine grænser. Det er vores små guldklumpers virkelighed, når de kommer til verden. Den eneste måde de kan kommunikere er ved hjælp af gråd. Ifølge de ifavnske principper er det altafgørende, at den dybereliggende årsag til gråden identificeres og behandles kærligt.

For mig var det en øjenåbner, for jeg har altid tænkt at børn enten er sultne, trætte eller skal skiftes. Da jeg begyndte at se nærmere på de konkrete årsager til min søns gråd, lærte jeg for det første mit barn endnu bedre at kende, og at kunne komme hans behov i forkøbet. Eksempelvis blev han lynhurtigt overstimuleret, og det kunne tage flere timer at få ham til at falde til ro.  Ved at begynde at imødekomme, anderkende og forstå hans behov, opstod der langt færre tilfælde af overstimulation, og fordi vi kendte tegnene kunne vi reagere før en situation løb af sporet. Som en sidegevinst er han, i takt med at han er blevet ældre, også selv begyndt at forespørge de små pauser og afbræk, en evne jeg tilskriver vores vedvarende fokus på at forstå hans behov.

Kropskontakt og kærlig respons
Har du valgt 100% Ifavn, har du også valgt nærvær både dag og nat. Ifølge Ifavn har børn brug for at have deres forældre helt tæt på for at føle sig trygge og udvikle sig. Helt grundlæggende skal du anerkende og møde barnets følelsesmæssige tilstand, for at kunne trøste og flytte barnets fokus et nyt sted hen. Amning anbefales så længe barnet selv har lyst og det er udbredt, at bære børnene i slynger eller bæreseler ligesom, at samsovning er i højsæde hos de ifavnske forældre.

Jeg nåede kun at amme min søn i 4 uger. Store mængder antibiotika, som følge af en blindtarmsbetændelse satte en gevaldig stopper for den hyggestund, og på trods af en ihærdig amme-marathon indsats lykkedes det aldrig at få gang i madkasserne igen. I mit tilfælde var det sygdom, men der kan være mange årsager til, at amning fravælges frivillige som ufrivillige. Det vigtigste for mig var, at vedligeholde det kærlige momentum omkring måltiddet, og det lykkedes så fint med en masse hud-mod-hud og en sutteflaske.

En af de steder, hvor ifavn for alvor har ændret mit perspektiv er i forhold til samsovning. Jeg troede at man for alt i verden skulle holde baby ude af far og mors seng! Jeg fandt dog hurtigt ud af, at vores søvnkvalitet blev markant bedre, hvis han sov i sengen hos os. Til en start sov han i sin babynest og rykkede permanent i smørhullet, da han blev for stor til den. I dag fungerer hans juniorseng som en naturlig forlængelse af vores, pladsen i midten er nu heldigt nok tilfaldet mig. Det er tydeligt at mærke, at det i perioder med rivende udvikling er et helle for ham, at sove helt tæt som da han var baby, men at han også som selvstændighedsalderen kommer tættere og tættere på, også sætter pris på at have sit eget område.

Mad med kærlighed og respekt
Respekt for barnets egne valg er et af omdrejningspunkterne i Ifavn, og måltidet er ingen undtagelse. For mig var det vigtigt at introducere mad som en oplevelse og derfor faldt valget på BLW metoden, hvor barnet bliver introduceret for rigtig mad allerede ved 6 måneder. Måltidet bærer præg af at være en leg, hvor barnet kan stifte bekendtskab med forskellige smage og konsistenser samtidig med, at det selv styrer hvor meget der ryger henholdsvis i maven og på gulvet. Det har til tider været noget værre rod, og også krævet både tålmodighed og tit et ekstra bad, men fordi vi hele tiden har holdt fast i at han selv skulle vælge til og fra, har vi i dag ingen problemer med hverken kræsenhed eller overspisning.

Ifavn og BLW går i min optik hånd-i-hånd, og er du nysgerrig på metoden, kan du finde god information HER.

Find balancen og undgå unødige adskillelser
Noget der til gengæld ikke går hånd-i-hånd med Ifavn er institutionsliv, og praktiserer man 100% Ifavn foreskriver metoden, at man begrænser børnenes tid i institution. Desværre er det jo ikke alle familier, som kan afse den luksus en hjemmegående forældre er, og ej heller sikkert at forældrene trives i den rolle. For samtidig med at Ifavn i høj grad lægger op til et familieliv på børnenes præmisser er en vigtig faktor også, at familiens live er i balance.

Der er helt sikkert mange definitioner af ”unødig adskillelse” derude. For mig betyder det at mærke efter, hvad der føles okay for mig. Da min søn var 15 måneder tog jeg for første gang på tur, hvor jeg skulle overnatte ude. Jeg var på det her tidspunkt var så udmattet som kun en småbørns mor kan være, og de 36 timer jeg tilbragte i Berlin, gjorde mig i stand til at komme hjem igen og være den allerbedste udgave af mig selv, hvilket var den rigtige beslutning for os alle 3. Til gengæld har jeg på andre tidspunkter sagt nej til at gå 500 meter ned ad gaden til kaffe, fordi jeg kunne mærke at det var helt forkert for både min søn og jeg – det er balance i vores familieliv.

Kan man være en kærlig, blid og god forældre uden at praktisere ifavn – selvfølgelig kan man det! Jeg kommer aldrig til at praktisere 100% ifavn, men det har indtil videre hjulpet mig til, at sætte ord på mit eget morskab og vil forsat være en stor inspirationskilde, ligesom alle I andre seje forældre, og de 1.000.000 forskellige måder at gøre tingen på er.

Vil du vide mere om Ifavn og de 8 grundprincipper, kan du læse meget mere på www.ifavndanmark.dk