Af Maria Lyngsø Hougaard
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er altid fra hjertet. Produkter, der fremvises, er ting vi selv bruger, ønsker os eller elsker! //Mor-skab
Den søde lyd af et tungt baby-åndedræt. De små buttede arme, der ligger strakt og trygt over hovedet. Roen har sænket sig…
Fra dårlig søvn til ro
Der er (næsten) ikke noget sødere end en baby, der sover med den der helt særlige ro over sig. Og hvis søvnen bare kører, så fylder den egentlig ikke så meget i familien, men hvis man har det rene søvn-kaos derhjemme, så fylder det alt og kan køre en familie helt ned.
Vi har i vores hjem haft rigtig meget glæde af Ergobaby-svøbet, men det er lavet til det første halve år og de såkaldte moro-bevægelser (spjæt med arme og ben i søvne). Og selvom de vokser fra deres spjæt, så kan en krop i evig bevægelse mod næste udviklingstrin, godt gøre det svært at lukke ned og falde til ro. Samtidig var svøbet blevet for småt til den lille gut, der snildt krængede sig ud af det i løbet af natten. Vi prøvede nogle gange at putte ham uden, men arme og ben fløj omkring ham. Jeg prøvede med en body, hvis ærmer jeg i våd tilstand strakte så lange, at jeg kunne binde dem foran, men det fungerede heller ikke. What to do?!
Fra svøb til Tyngdeposen
Jeg læste om Tyngdeposen og tænkte, at den måske var et godt alternativ. Vi kunne nemlig tydeligt at se, at vores søn faldt til ro med en tung hånd på kroppen, og nogle gange gik vi så langt, at han fik lagt en tung pude oven på sig, indtil han sov.
Tyngdeposen er lavet som en sovepose, hvori der på brystkassen og maven er 700 gram tyngde, der skal berolige og efterligne berøring.
Da vi begyndte at bruge tyngdeposen, syntes vi lidt, at det var et problem, at armene er helt frie, da vores søn ofte ligger og bakser rundt med dem. Et par tyngdeærmer havde været godt. Men omvendt skal han jo også lære at sove, selvom han samtidig kan bevæge sine lemmer!
Fra tung hånd til tung pose
Han ligner lidt en bryder med veludviklet vaskebræt i posen, der nu er blevet en fast del af putteritualet herhjemme, og vores søn er nu fuldt ud klar over, at når han får den på, så skal han sove. Og selvom vi stadig indimellem har en tung hånd på hans skulder eller numse, lige når han skal falde til ro, så er der ingen tvivl om, at posen gør sit job med at berolige den lille krop. Prøv at forestille jer at være helt oppe i gear og så blive lagt med en tung dyne over jer og lade kroppen falde i hvile – lyder meget behjælpeligt, ikke!?
——————–
Fra søvnkaos til god idé!
Danske Vibeke Von Monrath er opfinderen bag posen. Da hun blev mor til lille Emma for fire år siden, begyndte der også et liv, hvor hun skulle op hver time om natten, og Emma sov kun tyve minutter ad gangen om dagen. Alle var trætte og slidte, og de værste sider kom forståeligt nok frem i Vibeke og hendes mand:
“Jeg blev enig med min mand om, at ingen skulle sove så lidt, som vores familie havde gjort. Vi ville have vores produkt ud til så mange som muligt i Danmark og senere i Europa. Vi samlede mod, sadlede om og sprang ud som iværksættere”.
Det eneste, der rigtig virkede på Emma var nemlig en tung hånd, og inspireret af forskning om tunge dyners beroligende effekt fik Vibeke ideen til en babyvenlig udgave af en kugledyne. Vibeke og hendes mand lavede nogle prototyper og fik dem gennemtestet og afprøvet.
Det førte til Tyngdeposen, og i dag er der også en udgave til de helt nyfødte og en dragt op til børn på 4 år. Den har dokumenteret effekt og er god til både aftenputning og til forlængelse af søvn både om natten og lange lure om dagen.
Du kan læse mere om Vibeke og Tyngdeposen HER
Hej
Puha, dejligt at hører man ikke er alene om det. Vi har en stor søn på 7,8 kg (3mdr) og han får moslet sig ud af ergobaby svøbet i løbet af natten og hvis han ikke har det på, flyver hans arme rundt nærmest konstant om natten og vi er nok vågne for hver 30 minutter. Har så haft købt svøbeposen, hvor han bare har armene fri, men synes overhovedet ikke det hjælper og synes at den “tunge del” glider ned ved siden af ham?
Kære Michella
Nårh det lyder da til, at han er ret motorisk urolig. Jeg synes, også det ville være mere optimalt, hvis der også var tyngde på armene i tyngdeposen eller de var lukket inde i posen. Vores vænnede sig dog til det og gik fra posen til nu blot en dyne…MEN vi bruger stadig en stor stofble til at svøbe hans arme, når han tydeligt har brug for hjælpe til at finde ro om natten, og det gør også, at vi kan forlænge ham en time eller mere om morgenen ved, at vi lige går ind og svøber ham, når han vågner for tidligt.
Håber I finder en løsning.
Mange Hilsner Maria