Tag-arkiv: Gitter

SÆT DIN FØDSEL I GANG!

Photo: melissajean.com.au #melissajeanbabies
Photo: melissajean.com.au
#melissajeanbabies

Af Maria Lyngsø Hougaard (genpubliceret – oprindelig fra 29. februar 2016)

Kan man det, tænker du nok? Altså sætte sin fødsel i gang.
Hvis du spørger zoneterapeuter og arkupunktører, så er svaret ja, hvis kroppen altså er klar til det, men bare har brug for et lille spark. Og ellers kan behandlingerne være med til at modne systemet og afkorte livmoderhalsen, så fødslen faktisk bliver kortere – heller ikke dårligt! Læs mere ...

Biofilm: Honning Margrethe og eventyrhaven

Af Maria Lyngsø Hougaard

Der er ikke så meget nyt under solen i Honning Margrethes eventyrhave. Selve historien er gammel; to meget forskellige personligheder mødes og forelsker sig. Den hvis vej er skrevet på forhånd (dronningen) ønsker sig at være almindelig. Og en anden ønsker sig med magtliderlighed at tage hendes plads.

Så historien er der ikke noget overraskende ved. Men for min søn var den bestemt underholdende. Han sad med underlæben hængende det meste af filmen.

Animationsfilmen handler om fårekyllingen Apollo, der ankommer til kongeriget Eventyrhaven. Her hersker Honning Margrethe, der bare godt gad at være helt almindelig – hun må også kun komme udenfor en gang om året til sit jubilæum, så man forstår hende godt.
Hun sniger sig dog ud om natten, og her møder hun Apollo, og de forelsker sig.
Men Margrethes kusine Wendy, der er hveps, har planer om at overtage tronen og får Margrethe kidnappet. Og så ruller dramaet ellers.
Læs mere ...

Solomor til donorbarn

Af Bettina Holst

Camilla Hall Mauritzen er 37 år. Hun har valgt at være solomor og har netop født sit første barn, Alvin. Før fødslen interviewede jeg Camilla om hendes tanker omkring rollen som solomor, og tankerne hun gjorde sig op til graviditeten.

Hvordan opstod tanken om at blive solomor?
Jeg kan ikke helt huske, hvordan tanken opstod, men jeg har gået i mange år og haft lyst til at blive mor. Jeg har været i gang i et par år, for at prøve at blive gravid. Det er hårdt, når man ser veninder og familie få børn, også selvom, det er rigtig dejligt, og jeg elsker deres børn, men man kan godt føle sig sat udenfor. Det er faktisk det, jeg synes har været det største problem; at man bliver udelukket. Folk tænker; ”hun er single, hun gider nok ikke komme til børnefødselsdag”, så man bliver ofte fravalgt uden at ville det. Det føltes lige pludselig så ensomt at ”miste sine veninder”.

Hvad har været din bevæggrund for valget?
Den største bevæggrund har været mit eget behov, mit eget ønske. Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor, jeg drømte om at have mit eget barn, som de fleste kvinder jo gør. I marts 2015 mistede jeg min mormor. Hun var den eneste bedsteforælder, jeg havde, og vi var meget tæt knyttet, så det tog hårdt på mig. Jeg kan huske at efter et par måneder sneg tanken sig ind, det med døden og familie. Det gjorde mig så ondt, at jeg aldrig havde nået at sige til hende, at hun skulle være oldemor. Jeg havde en lang snak med min mor, hvor jeg nævnte de her ting og sagde: ”jeg har virkelig lyst til at gøre det nu, hvad synes du? ” Og så sagde hun; ”vi står bag dig uanset hvad, der er ikke noget at vente på”.

I lang tid har jeg ikke haft nogle faste forhold. Jeg har haft flere mænd, hvor jeg tænkte, at det kunne være potentielt at blive forældre sammen, men de har ikke haft samme mening som mig. Dem jeg har mødt har været sådan: én havde børn i forvejen og ville ikke have flere, en anden ville slet ikke have børn, så det har bare ikke passet ind.

Jeg havde gået i tiden op til, som 34 årig, og tænkt, at det måske var for tidligt at vælge at blive solomor og havde tanken om, at jeg jo stadig kunne nå at møde en, og om jeg var lidt for ivrig og impulsiv. Men min mor sagde; ”hvis det er det, du gerne vil, så synes jeg, du skal gøre det”. Så skulle jeg sige det til min far, og han var bare sådan ”det var noget værre pjat”. Han skulle lige finde ud af, hvad det var for noget, men derefter var han helt ombord, og det har min familie og mine veninder været lige fra start.

Hvordan startede du op på behandling?
Jeg gik i gang i 2015, så jeg har været i gang i 3 år. Der er en lang ventetid og lang venteliste, og jeg startede i fertilitetsbehandling på klinikken Trianglen i Hellerup. Der havde jeg 4 insemineringsforsøg. Jeg fik ikke hormoner, men man skal have checket, hvor mange æg man har, og checket ens æggeledere – og ja, den var led, den der æglederundersøgelse, det gjorde så ondt. Men det viste sig, at jeg havde færre æg end der var normalt for en kvinde på min alder, så min læge sagde; ”hvis du ved at du vil have børn, så gå i gang nu”. Så gik jeg så i gang.

I alt har jeg haft 7 insemineringer og 6 IVF forsøg på henholdsvis privatklinik og hospitalet. Jeg blev gravid i 2016, men tabte det, da jeg kun var et par uger henne. Alle de gange jeg har stået med negative tests, og så pludselig stå med en positiv og så alligevel ikke, det har været hårdt.

Derefter holdt jeg faktisk en pause, hvor jeg startede på en coachuddannelse. Det havde jeg brug for, for det er sindssygt hårdt psykisk at være i behandling. Jeg holdt en pause i 6-7 mdr. og blev uddannet som coach den 14. januar og var inde ugen efter og få sat et æg op. Jeg fik at vide den 14. februar, at jeg var gravid. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den indsigt jeg fik, og den ro som den coachuddannelse gav mig, medførte at min krop blev rolig og klar til at være gravid.

Nogle læger sammenligner det at være i fertilitetsbehandling med at have en kræftsygdom, fordi det er så psykisk hårdt. Bare perioden fra du er blevet insemineret, og de 14 dage indtil du har fået svar, de dage er ”mindblowing”, fordi du skal prøve ikke at tænke på det, selvom du ikke kan lade være med at tænke på det. Du kan i realiteten være gravid, så der er nogle ting, du ikke vil gøre, f.eks. drikke alkohol. Omverdenen har ikke vidst noget om min fertilitetsbehandling, kun dem der var tæt på mig vidste, hvad jeg gennemgik.

Hvordan har dine venner og familie reageret på din graviditet?
Læs mere ...

Børnebøger: Eventyr, sang og leg

Eventyrbogen af peter Madsen

Af Maria Lyngsø Hougaard

Vi elsker bøger herhjemme. Faktisk var min søn ikke særlig gammel, før han nød at sidde selv om kigge i bøger. Og vi læser altid inden putning om aftenen, og gerne også om morgenen.
Her er en række af de bøger, vi er meget begejstret for for tiden – og som bestemt er gode ideer til julegaver. Læs mere ...

Gravid? Sådan kan du sove bedre om natten!

Af Maria Lyngsø Hougaard

Stort set alle kvinder vil under graviditeten kunne mærke en vis ømhed i bækkenet. Det kan mærkes, at bækkenet gør sig klar til, at barnet kan fødes. Men faktisk oplever cirka halvdelen af alle gravide kvinder at få deciderede bækkensmerter – det er alligevel mange. Her får du gode råd til at sove bedre trods en stor mave samt en anmeldelse af Fossflakes Comfort-U pude, der netop kan støtte din gravide krop og bækken, når du ligger ned.

Hvorfor får vi ondt?
Normalt holdes vores bækken stabilt og stærkt af de muskler, sener og ledbånd, der sidder rundt omkring vores bækkenknogler. Men under graviditeten sker der flere hormonelle påvirkninger, som sikrer, at fødselsvejen bliver større, og der bliver bedre plads til at barnet kan fødes. Hormonerne gør, at leddene og musklerne ikke er i stand til at holde på og beskytte leddene på samme måde som før.

Rådene er blandt mange, at holde benene nogenlunde symmetrisk, ikke sidde med benene over kors og at holde knæene nogenlunde samlet, når du stiger ud af en bil, løfter på noget eller rejser dig op.

Støtte til nattesøvnen
Mange gravide oplever en forværring, når de skal sove. Og her kommer Fossflakes puder ind i billedet. Fossflakes laver mange forskellige puder fra den store Comfort-U pude til en lige pude, der kan lægges imellem knæene.

Det kan nemlig afhjælpe smerter, at have en pude mellem benene om natten, når du som gravid er overbelastet og måske allerede har ondt i bækken og lænd. En sådan pude giver dig  den rette afstand mellem benene, så du ikke ligger og vrider i kroppen eller belaster symfysen. Derudover er puderne også fantastiske at støtte op af, når du vil ligge på siden med din store, fyldige mave.

Da vi fik vores første søn, havde vi en Fossflakes ammepude, som både min kæreste og jeg faktisk elsker at bruge som pude under hovedet eller mellem knæene – gravid eller ej! Da jeg blev gravid igen, og vi tog den ned fra loftet, kom vi til at tale om, hvor dumt det er, at vi overhovedet lagde den derop. For nu slås vi nærmest igen om, hvem der får lov at sove med den som pude. Så jeg tror ikke, den kommer derop igen.

Brug en fast pude eller sammenrullet dyne! Læs mere ...

Rebozo – hva’ for noget?

Rebozo/vikler fra lillemys.dk

Af Marie Vik Hessner

Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?

Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.

Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.

Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.

WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.

Baby i LilleMy’s vikle/rebozo

Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.

Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.

Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.

Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.

Se her, hvordan du kan bruge rebozoen

En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.

Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.

Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.

Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.

Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.

Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.

Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.

Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.

Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.

Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:

Biograffilm: “Den tid på året”

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Af Maria Lyngsø Hougaard

Det er snart jul – den tid på året, du ved – hvor familien samles. Julefilmen ‘Den tid på året’ handler kort sagt om familien på godt og ondt. Selvom vi er “sat” sammen af blodets bånd, er det de færreste familier, der ikke har lidt konflikter. Og hvilket mere oplagt tidspunkt at belyse dette end i julen.

Familiehygge og konflikter
I filmen møder vi Katrine og Mads, der forsøger at samle hele familien til den traditionsrige juleaften hjemme hos dem. Men allerede før gæsterne ankommer, mærker man tydeligt, hvilke rolle de hver især har, og hvad der er af udfordringer. Vi vælger jo ikke vores familie, som vi vælger vores venner, og Katrine og Mads har allerede på forhånd forestillinger om, hvad der vil opstå af problemer, hvem der melder fra i sidste øjeblik, og hvordan de skal håndtere tingene, så det glider nemmest muligt på denne hyggelige aften.

På en aften som denne er der naturligvis plads til alle; de fraskilte forældre, den rapkæftede lillesøster, hendes nye mand og ikke mindst familiens børn, som skal passe ind i forældrenes forestilling om hjerternes fest.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Intens – men også sjov 
Fra start kan man mærke den intense stemning af, at mange har et horn i siden på hinanden, men prøver at gemme det væk i julehygge og flettede hjerter. Som det er hos mange familier. Spydigheder fuger hen over den lækre julemad. Når man samler så mange familiemedlemmer, som Katrine og Mads gør her, så vil der bare, som filmen viser, være skjulte konflikter og ting, der ulmer – mest af alt, fordi de undertrykkes for at bevare den gode familiestemning.

I “Den tid på året” morer man sig på familiens bekostning, fordi man snildt kan genkende de små familiære udfordringer, der ulmer under flæskestegen, og som skuespillerne leverer fremragende. Ingen er perfekte, og dem der sværger til at give et sponsorbarn i julegave, viser sig at være blandt de mest griske, når det kommer til stykket. De fleste vil kunne genkende relationer, roller og konflikter fra deres egen familie – og det er da til at grine over!

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Mor-skab
Moderskabet er et centralt fokus i filmen. Vi har mormor, der er mor til tre døtre, der selv er mødre eller papmødre. Filmen tager nogle typiske forhold om mellem mødre og døtre; fra kvinden, der godt kan lide at være i fokus og samtidig spille den moderlige martyr til moderen, der helst vil gøre alt perfekt – lave maden ud fra den rigtige opskrift og selv sy børnenes fastelavnskostumer.

Fotograf: Klaus Vedfeldt

Stjernespækket film
Det er Paprika Steen, der spiller Katrine, og det er også Paprika, der er instruktør. Hun gør det rigtig godt i rollen som den helt almindelige mor og hustru – der måske ser sig selv som den, der gør det meste rigtigt, men også må sande at have fejl – ligesom alle de andre. Filmen er stjernespækket, og de gør det alle godt. De små børns replikker kan til tider blive en smule kunstige, men det er ikke noget, der vælter filmens oprigtighed.

“Den tid på Året” er dejligt underholdende, sjov og samtidig alvorlig og tankevækkende. Bestemt værd at se.

Vi giver filmen 5 ud af 6 hjerter ♥♥♥♥♥

Og advarsel: Du får altså en ustyrlig lyst til at male alle væggene i dit hjem i smukke douche farver…og til at spise en masse ris a la mande med kirsebærsauce;-)

Tablets kan ødelægge dit lille barns udvikling

Af Maria Lyngsø Hougaard

I følge ny forskning kan små børns brug af skærme være mere ødelæggende end vi måske gik og troede – eller vil se i øjnene.

“Få styr på dit barns digitale verden” hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. I bogen ‘viser’ den erfarne familieterapeut, hvorfor tablets til de mindste kan skade deres udvikling. Her er pointen, at små børn under 3 år ikke har godt af at bruge skærme og har meget bedre af at vente. Det tilfører ikke noget godt i den alder, som de ikke har bedre af at være foruden.

Når så børnene bliver større, kan en tablet sagtens tilføre noget godt, men det kræver, at vi forældre guider og sætter tydelige grænser for forbruget.

Er det flot, at en 1-årig kan bruge iPad?
Jeg stod selv for nogle år siden med et forældrepar, der stolte fortalte mig, at de havde brugt en del af deres påskeferie på at lære deres 1-årige at bruge iPad. Indeni tænkte jeg; er det nu en flot bedrift? Jeg var ikke selv mor dengang, men jeg var bevidst om, at jeg ikke ville se nogen grund til ligefrem at lære sin 1-årige at bruge en iPad.

Ifølge bogen – og de undersøgelser som Ulla Dyrlev bygger sin viden på – så er det direkte skadeligt for det lille barn under 3 år at bruge tablets. Simpelthen fordi barnet ikke får udviklet sin krop og sanser lige så godt som med fysisk legetøj og aktivitet – man ser faktisk, at de nyere generationer af børn har dårligere håndmotorik end tidligere generationer og er meget mere stillesiddende.

Tablets skaber afhængighed
Men hvad så, når lille Oda virker så glad for sin tablet? Det skyldes faktisk hjernens belønningssystem, hvor stoffet dopamin udløses, når barnet har en succesoplevelse på skærmen. Præcis som hvis det kæmper med at lære at gå og lykkes med det – det er bare meget hårdere! Derfor kan man risikere, at barnet vil foretrække skærmens udfordringen frem for virkelighedens.

Med fysisk legetøj og aktiviteter udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.

Skærme er ikke bandlyst
Det er ikke, fordi Ulla Dyrlev og forskerne synes, at vi nu bare skal smide alle vores tablets ud. Det er kun børn under 3 år, der slet ikke bør bruge tablets. Det digitale er selvfølgelig en del af hverdagen for vores større børn og vi voksne. Men konklusionen er, at det er super vigtigt, at vi forholder os til udviklingen og sætter klare regler og grænser – at vi forholder os til, at brugen af tablets kan skabe store problemer i vores og vores børns liv. I bogen er der mange konkrete forslag til, hvordan man som forældre kan guide sine børn i deres forbrug.

Steve Jobs med sine børn

Steve Jobs børn måtte ikke bruge tablets
Er det ikke også opsigtsvækkende at selveste Steve Jobs nægtede sine egne børn at bruge iPhone og iPads?

I et interview fra 2010 spurgte Nick Bilton, journalist og ansat påThe New York Times, Jobs: “Dine børn elsker sikkert iPaden, ikke sandt?” Jobs svarede: “De har ikke brugt den, vi begrænser den mængde af teknologi, børnene må bruge i hjemmet.”

Faktisk er der et stort antal af ledere fra de berømte Sillicon Valley virksomheder, som begrænser deres børns tid foran computerskærmen, mobilen eller tabletten. Jobs var, i hvert fald i sit eget miljø, ikke mærkelig i den forstand.

For eksempel har Co-skaberen af Twitter, Ewan William, indrømmet, at han vil foretrække, at hans børn vokser op og udvikler sig ved hjælp af bøger i stedet for iPads. Han og hans kone, Sara, køber hundrede af printede bøger, som deres børn er interesseret i. De placerer dem rundt omkring i huset.

Dit digitale barn har brug for en voksen
Også i bogen “Dit digitale barn har brug for en voksen” af Lykke Møller Kristensen, mener Lykke, at vi som forældre skal tage styringen på vores børns digitale verden. For nok er de født ind i den digitale verden, men de er ikke digitalt indfødte. De skal guides.

Hun er ikke i tvivl om, at det ikke kun er muligt at ændre den nuværende tilstand, men også at det er højst nødvendigt. Og at ansvaret er de voksnes.

Bogen forbinder forskning og studier til gode råd og cases, uanset om det handler om et barn i indskolingsalderen, en teenager eller en ny på de sociale medier. Forfatterens fokus er på, hvad vi kan gøre for at opdrage, vejlede og lære af udviklingen.

Hvordan ændrer vi tingenes nuværende tilstand?
Uddrag fra “Dit digitale barn har brug for en voksen”: 
I takt med at de digitale medier udviklede sig, og vi udviklede os med, var der nogle, der forstod konsekvenserne og mulighederne. Det var ikke dem, der har ansvaret for børn og unges trivsel eller læring. Det var derimod den industri, der skulle sælge varer og markedsføre.

Udviklingen førte nogle initiativer med sig men medførte først og fremmest en digital brugerkultur, der har været mindre bevidst og mere hovedkulds.

Måske det er på tide at kigge nærmere på de ting, vi ikke gjorde eller kun sporadisk tog initiativ til undervejs, for at finde en metode til at ændre tingenes nuværende tilstand.

  • Vi har ikke haft tilstrækkelig dialog om emnet på en nysgerrig og åben måde. Dialogen har været sporadisk og afhængig af den en kelte forælder, gruppe, lærer eller skole. Der har været meget lidt offentlig dialog på tværs af faggrupper, fra politikere til fagpersoner, fra fagpersoner til forældre og fra fagperson til fagperson. Der har været for lidt sparring og for lidt beslutningskraft eller manglende viden til beslutning.
  • Vi har ikke taget emnet alvorligt nok og dermed ikke skilt emnet fra eksempelvis data-etik og digital udviklingskraft. Der har ikke været en offentlig konsensus i Danmark, ligesom ansvaret ligger et sted mellem flere ministerier.
  • Vi har ikke sat tidsnok ind. Hverken i forhold til, hvornår børn og unge fik adgang til skærme og sociale medier, spil og apps, eller i forhold til udviklingen. Vi var hurtigt ude, men satte for sent ind.
  • Vi har ikke formidlet love og regler – hverken de uskrevne eller gæl dende – til børn og unge men taget for givet, at de selv kunne regne dem ud.
  • Vi har ikke inddraget digital opdragelse i vores generelle forståelse af opdragelse. Med begrebet digital dannelse har vi i stedet skabt en opfattelse af, at den digitale verden krævede en særlig form for op dragelse.
  • Læs mere ...

    FILMANMELDELSE: COLETTE

    Filmen Colette har premiere i dag

    Af Nadia Jørgensen

    Forestil dig at stå på sidelinjen, mens din mand uden kvaler høster den succes, som i virkeligheden tilkommer dig!

    Wash Westmoreland har instrueret et gribende og aktuelt portræt om netop dette, i den autentiske dramatiske fortælling om den franske forfatterinde Colette, som i den parisiske storhedstid må manøvrere mellem kærlighed og magt, og kæmpe for at bryde fri af tidens traditioner.

    Stærk kvindelig rollemodel
    Hvis du ligesom jeg, bare elsker dramaer med stærke kvindelige rollemodeller, og kan fortabe dig i kærlighedens mange nuancer – så er det herbestemt filmen for dig!

    Året er 1892, og vi følger Colette (Knightley), som er en ung pige fra landet, gennem hendes ægteskab med sin mand Willy (West) der lever som litterær iværksætter i hjertet af Frankrig. Ægteskabet tager Colette med ind i det fremmedartede og prætentiøse parisiske bohemeliv, hvor hun under pres hurtigt udvikler sig som forfatter. I denne pseudoluksuriøse arena hvor humøret er højt og samtalerne flyder henover glassene, agerer hun som gratis arbejdskraft for sin mand, som er mere end velkendt i de parisiske saloner. Hun skriver flere bøger der, som en selvfølge af tiden, bliver udgivet i Willys navn – bøgerne bliver en stor succes, men ægteskabet slår revner.

    Monogami ikke er nogen af parternes stærke side, og værre endnu er den nøgne sandhed som Willy må indse; hans hustru overgår ham i litteraturen og har et medfødt talent for at skrive.

    Alt har sin pris…

    Willy fremstår, med sin høje hat og voluminøse vom, som én stor magtbegærlig autoritet, der dog ikke udelukkende er en tyran. West gør det virkelig godt på skærmen hvor han, på trods af datidens modedikterede skæg, drager publikums øjne næsten lige så meget til sig som hovedpersonen selv.

    Kiera er formidabel
    Kiera Knightley, som er hovedrolleindehaveren, optræder formidabelt og autentisk, og tilskueren får et berigende indblik i alle de facetter som er tilknyttet det ydre univers, men som også skildrer den indre spænding og personlige kamp, som gør hovedrollen levende og interessant.

    Hun var den første kvindelige forfatter som fik en statsbegravelse efter sin død i 1954

    Gennem intime bekendtskaber og en utilsigtet ménage à trois, ser vi den frisindede Colette vokse i karakter og følger hendes opgør med de traditionelle normer – kønsroller, seksualitet og kvindefrigørelse er alle emner som problematiseres på æstetisk og ærlig vis i denne film.

    Det er netop de forskellige relationer som skaber kraften i filmen – referencen mellem magt og kærlighed skildres på brutal maner, og vi bliver på nysgerrig vis indlemmet i en verden af begær, pligt, løfter og svigt.

    Colette er i den grad stadig aktuel i vores samtid

     Instruktør og co-manuskriptforfatter Wash Westmoreland (Still Alice) har virkelig skabt en uforglemmelig film som på én gang er samtidsrelevant, underholdende, ærlig og oplysende. Dette bliver da også kun bedre af det fortræffelige manuskript, som binder tilskuerens opmærksomhed til skærmen og som endda kan fremtvinge et lille smil, i en ellers meget alvorlig kontekst.

    Sceneskiftene er mange, men filmen trækker til tider lidt i langdrag. Jeg vil dog mene at filmoplevelsen alligevel er  berigende, da man både frustreres og fascineres af handlingen og karaktererne.

    Jeg gik ind i salen uden at have læst et eneste værk af Colette, men efter filmen er det bestemt et forfatterskab jeg slet ikke kan vente med at stifte bekendtskab med.

    Derfor giver Mor-Skab 5 ud af 6 hjerter til denne film!
    ♥♥♥♥♥

    Virkelighedens Colette

    Podcast: Hæng ud med to sjove kvinder

    Sitter – Iben Hjejle og Signe Lindkvist

    Af Sophie Rud

    Det er efterår, og selvom danskerne muligvis aldrig har oplevet så solrig og mild en oktober som 2018’s, lægger den mørke måned stadig op til indendørsaktiviteter. Men hvis børnene ikke lige giver dig tid til at læse en god bog, så er det om at hive en podcast frem – den kan høres, mens du alligevel laver mad eller rydder op. Vi har set nærmere på en podcast der, hitter: “Sitter”. Iværksat af kendisdamerne Iben Hjejle og Signe Lindkvist.

    “Babysitter, parasitter, pomfritter, sitter de godt?
    Med disse ord introduceres 1. afsnit af podcasten “Sitter”, der indtil videre er 1 ud af 7 afsnit, der alle varer en lille time. Iværksætterinderne bag programmet gør inden for de første 5 minutter af programmets præmiereafsnit dagsordenen klar ved at pointere, at pointen bag programmet er at snakke om, “hvad vi selv synes rumsterer inde i vores hoveder. Det kan være utrolig småt og overfladisk og banalt, eller det kan være meget store, tunge emner”.

    Podcasten er derudover optaget i Ibens og Signes egne hjem, og har derfor intet med studier eller radioplatforme at gøre. Lytteren bliver med andre ord inviteret indenfor “til en kop kaffe” og får så lov til at sidde som fluen på væggen, imens de to vært- og veninder vender verdenssituationen – eller manglen på samme.

    Hæng ud med to sjove kvinder
    Da jeg indledningsvis selv lyttede til 1. afsnit af “Sitter” på en køretur fra Aarhus til København, trykkede jeg på play-knappen med det mindset, at det måske i virkeligheden ikke er så superspændende at lytte til et program omhandlende også overfladiske og banale tanker udtænkt af i teorien to fremmede kvinder, jeg aldrig kommer til at møde. Men da jeg, ligesom når jeg blandt andet lytter til folkekære Mads & Monopolet, hurtigt blev småforelsket i de to dynamiske værtinder, kunne jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om interessen for “at hænge ud med de kendte” er en ny trend, eller om den stikker lidt dybere end som så.

    Sitter – Iben Hjejle og Signe Lindkvist

    Samtalebog eller podcast?
    Ovennævnte kommunikationsform samt underholdningsmedie har muligvis sine rødder fra blandt andet Karen Thisteds succesfulde samtalebog fra 2002: “Det skal mærkes at vi lever”. Denne bog består af samtaler mellem danske Benny Andersen og Johannes Møllehave omhandlende deres liv på godt og ondt. Samtalebogskonceptet, der primært har til formål at gengive samtaler mellem to eller flere mennesker, har siden vokset sig til et populært koncept blandt både kendte danskere og danske læsere, og der er sidenhen udgivet et utal af bøger i denne genre.

    Til trods for at denne artikel ikke har til formål at sammenligne samtalebøger med samtalepodcasts, da de to medier udskiller sig markant i deres platform, er det bemærkelsesværdigt, at der er en efterspørgsel efter at komme ind under huden på kendte danskere. Et koncept også set anvendt i blandt andet aktuelle tv-programmer som Toppen af poppen og Vild med dans, der giver dets seere mulighed for at lære kendte danskere at kende på et mere personlig plan end måske tidligere skildret offentligt.

    Hvad er sitter? Hvem er Sitter? Hvor kommer det fra?
    Som beskrevet af Iben og Signe selv er “Sitter” kælenavnet på den afdøde, danske skuespillerinde Sigrid Horne-Rasmussen, der ifølge podcastens værtinder bedst huskes for sin titel som danske Dirch Passers hustru. Værtinderne beskriver Sitter som værende “skide fræk og sjov og slagkraftig”, hvilket på daværende tidspunkt ikke var karaktertræk, der blev værdsat hos datidens kvindelige skuespillerinder.

    Har man set både Iben og Signe in action i deres virke, kræver det ikke mange minutters Tv-bekendtskab, før man hurtigt kan konkludere, at alle 3 ovennævnte kvinder tilsyneladende må dele en forkærlighed for humor, kækhed samt en mangel på frygt for at skille sig ud i mængden. Dette bærer den overordnede dosmerseddel for Sitter-podcasten præg af, da værtindernes interne samtale er rå og ucensureret og fyldt med både skrattende latter, volapyk og bandeord. Der tales råt for usødet, og ligegyldigt om man så mener, at podcastens budskab har for lidt ”lad os redde verden”-kapital, får den skabt en feministisk diskurs, der gør det legitimt som kvinde at tale om alt og intet – lytterens køn underordnet.

    Sitter – Iben Hjejle og Signe Lindkvist

    Passer ikke ind i mængden Læs mere ...