Tag-arkiv: Rebozo

Giv baby optimale bækkenforhold

Af Maria Lyngsø Hougaard

På Vesterbro ligger et hyggeligt lille jordemoderhus, som varetager en masse ting rundt om det at få et barn.

Her møder jeg Charlotte til “Skab optimale forhold i bækkenet”. I Vesten har vi en tendens til at sidde tilbagelænet, og derfor får baby ikke optimale forhold i bækkenet. Mange oplever, at baby enten ligger forkert eller ligger for højt, men det kan med lidt vilje og bevægelser ændres. Og du kan faktisk få en bedre og kortere fødsel, hvis din baby ligger optimalt.
Charlotte fortæller blandt andet om en kvinde, hvis baby lå med numsen først. Trods mislykkedes vendingsforsøg fik hun med intens træning med Charlottes øvelser babyen til at vende sig. Læs mere ...

Rebozo – hva’ for noget?

Rebozo/vikler fra lillemys.dk

Af Marie Vik Hessner

Rebozo er for alvor begyndt at få sit indtog i Danmark både hos de gravide og som et redskab under fødslerne. Men hvad er rebozo egentlig? Og er det brugbart for alle gravide og fødende?

Rebozo er et spansk ord for ”sjal”. Rebozo stammer fra Mexico, hvor det er blevet brugt gennem flere århundrede. Rebozo bruges som forlængelse af hænderne til at massere, strække og vugge din krop. Den bruges til at løsne spændinger dybt inde i din krop og hjælper dit barn, så han/hun lægger sig optimalt med hovedet i dit bækken.

Allerede fra første trimester kan du som gravid opleve bækkengener eller muskelspændinger i lænd og nakke og senere i graviditeten kan muskler omkring den voksende livmoder give gener. Her er rebozo helt fantastisk til at afhjælpe spændinger.

Rebozo virkede under min egen fødsel
Første gang jeg hører ordet rebozo er midt under fødslen af mit første barn. Min lille dreng havde ligget skævt i mit bækken og fødslen havde haft meget lidt fremgang i 7 timer. Min fantastiske jordemoder siger så “Marie, må jeg ikke prøve at lave noget rebozo på dig?” Rebozo hva’ for noget, tænker jeg, men på det tidspunkt i min fødsel er jeg nærmest frisk på hvad som helst.
Min jordemoder finder et kæmpe klæde frem, får mig ned i albue/knæ-leje på sengen og får viklet det her klæde rundt om mine hofter. “Sig til mig, når du får en ve, Marie”, og inden hun når at sige sætningen færdig får jeg råbt “NU!” Og så strammer hun klædet hårdt rundt om mine hofter venter på, at veen aftager og begynder så at ryste mine hofter for fuld skrue med det store tørklæde.

WAUW, hvor var det rart. Det lyder banalt, men det var VIRKELIG rart og smertelindrende. Min jordemoder arbejder – altså sådan virkelig arbejder – i 20 min. og får rystet mig godt igennem. Hun og min mand får efterfølgende bakset mig ned på hug, og så skal jeg ellers love for, at der kom fut i min fødsel. Min jordemoders hårde arbejde havde givet potte. Min søn var angiveligt gledet rigtigt ned i mit bækken nu. Mine veer begyndte at have bedre effekt og under en time senere fik jeg presseveer og ud kom vores vidunderlige søn.

Baby i LilleMy’s vikle/rebozo

Men hvad er det med rebozo?
Jeg vil gerne vide noget mere om rebozo, og hvor ofte jordemødre egentlig bruger rebozo til de gravide både i graviditeten og på de danske fødegange. Jeg er derfor taget ind på Jordemoderhuset i Stenosgade i København for at blive klogere på emnet.

Da jeg træder ind i Jordemoderhuset bliver jeg mødt af et væld af søde jordemødre. Stemningen herinde er rolig og virkelig behageligt. På deres hylder observerer jeg, at der ligger en bunke med flotte rebozo’er, man kan købe i huset.

Medejeren af Jordemoderhuset Lea Toft kommer ud i receptionen og tager imod mig. Vi går sammen ind i et af deres lokaler. Det er som at gå rundt i en stor herskabslejlighed midt på Vesterbro med smalle knirkende gange og hyggelig små lokaler over det hele.
Vi sætter os i et af de hyggelige lokaler med en kop kaffe og hurtigt går samtalen ind på graviditet, fødsel og rebozo.

Lea er uddannet jordemoder fra 2008 og er selv mor til to. Hun har stor erfaring både fra hospitalsfødsler og hjemmefødsler.

Se her, hvordan du kan bruge rebozoen

En jordemoder forklarer:
Hun er medejer af både Jordemoderhuset på Stenosgade og Københavns Fødeklinik.

Hvad er din erfaring med rebozo? Har du brugt det under en fødsel?
Jeg har brugt rebozo under mange fødsler. Dels som smertelindring, men også ved fødsler hvor hovedet ikke har været indstillet korrekt i bækkenet, og hvor man ved hjælp af rebozo har kunne skabe den rotation der skulle til for, at barnet blev født.

Hvad er det rebozo kan i graviditeten og under en fødsel?
Rebozo kan være med til at skabe den bevægelse, der skal til i bækkenet for, at barnet indstiller sig korrekt. Ved at ryste/ bevæge bækkenet får barnets hoved mulighed for bedre at få sin hage ned på brystet og rotere ned i gennem bækkenet, så det følger fødekanalens vej på den nemmeste måde. Dette giver hurtigere og mindre smertefulde fødsler.

Rebozo virker også, fordi det får ligamenterne i bækkenet til at slappe af og derved mindsker det spændte ligamenter, der kan “holde” tilbage på barnets rotation gennem bækkenet.

Hvem vil du anbefale rebozo til?
Alle kan bruge rebozo. Meget blidt og vuggende rebozo, fungerer rigtigt fint som en slags afspændende massage.

Til fødsler, kan det også bruges af alle, også selv om man har brug for overvågning af barnet som f.eks. CTG.

Især kvinder med et barn, hvor hovedet “står højt” eller skævt, kan rebozo være det redskab, der skal til for at få fødslen på rette kurs.

Efter min snak med jordemoder Lea om rebozo, og efter jeg selv har prøvet det under min første fødsel kan jeg godt forstå, hvorfor rebozo er blevet så populært i Danmark. Jeg er i hvert fald ikke selv i tvivl om, at jeg skal have fingrene i sådan en rebozo, hvis jeg en dag bliver gravid igen.

Som en lille bonusinformation kan en rebozo anvendelse som vikle, når du har født. Så den kan bruges som to-i-en investering. En vikle giver den vigtige hud-mod-hud kontakt uden at måtte blive i sengen, hvilket kan være noget så praktisk hvis man for eksempel har flere børn og har brug for hænderne frie til større søskende, madlavning eller andet. Det tætte nærvær giver baby tryghed, glæde og masser af gode oplevelser sammen.

Se her, hvordan en jordemoder guider Zarah Zobel igennem rebozoens teknikker:

CHILIPLASTER, REBOZO OG KYS – Naturlig smertelindring til fødslen

IMG_7372

Mamaprofylax – der har den mest fantastiske fødselsforberedelse (læs interview med jordemoder derfra HER) – afholder indimellem gratis Temadage om smertelindring til fødslen.

Mor-skab var med, da jordemoder Tina viste og fortalte om alle de interessante måder at lindre på. Og foredraget kan varmt anbefales, hvis du står overfor en fødsel.
Tinas hovedbudskab er, at du selv skal træffe valg på et oplyst grundlag, så det giver mening for dig. Det handler om at få en god oplevelse. Men det kan også være, at du tror, du har brug for noget, du ikke har brug for, hvis du bare får den rette støtte.
Måske er naturlig smertelindring nok for dig!

Her får du de overraskende og brugbare råd.

IMG_7370


NATURLIG SMERTELINDRING

Chili plaster
Chili plaster kan du putte på lænden eller foran, alt efter hvor sammentrækningerne og smerten er. Det varmer og lindrer. Du putter plastret på, når veerne begynder, og så virker det efter ½ time og de efterfølgende 12 timer. Plastret kan også klippes i mindre stykker, da smerten ofte sidder et meget konkret sted.
Kamferplaster har samme virkning.
NB hvis det rødmer rundt om plastret, kan du ikke tåle det og skal tage det af.
Chili plaster kan fx købes HER

Positive tanker
Hjernen forstår ikke, at ve-smerter ikke er farlige. Den reagerer bare på smerter, som ved alle andre smerter. Så det er godt at øve sig på gode og positive tanker om, at ve-smerten ikke er farlig. Den hjælper dig! Hæng evt. post-its op med budskaberne og læs dem hver dag

Ingefærvand på klude
Ingefær er muskellindrende. Du koger revet ingefær godt igennem i vand og fryser det så ned, så det er klar. Når fødslen starter, koger du det op igen og putter vandet på klude, som du eller din kæreste kan holde på sammentrækningerne. Vandet kan evt. medbringes til hospitalet i en termokande

Vejrtrækninger
En meget vigtig smertelindring er vejrtrækninger! Du kan fx gå på et Mamaprofylax-kursus og lære dem. Og ellers er det bare vigtigt at huske at trække vejret – start med dyb vejrtrækning, så længe du kan det, ind ad næsen og ud af munden, dybt ned i maven.
Du kan læse om Mamaprofylax’ fødselsforberedelse HER

Zonepunkter
På knæ, arme, skuldre og på toppen af hovedet er der punkter, der kan lindre smerten, hvis din fødselshjælper trykker her.
Tina fik zoneterapeut Lisbeth Hecksher til at vise os hvor og hvordan – se videoer og billeder.
Du kan også søge på You Tube under ”Arkupressure birth”.

IMG_7381
Punkter til smertelindring

Varmepude
Tina fortæller, at det kan være ret smertelindrende med en varmepude der, hvor sammentrækningerne er. Du kan købe eller selv sy en pude, der kan varmes i microbølgeovnen eller den almindelige ovn, så der ikke er en ledning, der holder dig fra, at bevæge dig rundt. De varmer også gerne på hospitalet, hvis du medbringer den.

Kærtegn, kys, berøring, ros og massage
Berøring, nus og massage øger Oxytocinen, der øger ve-produktionen, og er meget vigtig for fødslen. Her er det din fødselspartner, der skal give den gas. Det kan være godt at medbringe olie på hospitalet til massagen.

Varmt vand
Om det er bruser eller karbad, så lindrer det at blive omsluttet af varmt vand eller få varme klude på smerte-punkterne. Men put ikke olie og salt i vandet i karbadet, da det ikke er godt at få op til barnet. NB Brug gerne lavendelduft fx i form af røgelse, da det beroliger.

Rebozo
Læs mere ...