Af Ena Hajdari

Barnløsheden i Danmark er bemærkelsesværdig, og det har den været i alt for mange år. Ufrivillig barnløshed præger i dag mange kvinder, og der søges hjælp hos fertilitetsklinikker som aldrig før. Det vækker opsigt hos lægerne og hos de kvinder, der ønsker børn i fremtiden.

I dag er den avancerede fertilitetsbehandling godt i gang med at hjælpe mange kvinder med at blive frugtbare og blive gravide med deres ønskebarn. Mulighederne for at blive frugtbar, selv under kritiske fertile omstændigheder, bliver taget imod med kyshånd af tusindvis af kvinder verden over.

Det er alligevel bekymrende, at kvinderne skal gennemleve de vanskeligheder og begrænsninger for at få en familie, for kvindekroppen er designet til – blandt andet – at lave børn, og hvis ikke kvindekroppen kan leve op til de givne biologiske egenskaber, kan det nedbryde mange kvinders selvværd og i værste fald ende i katastrofale psykiske problemer.

Når familiedrømmen brister
Mange kvinder drømmer om en familie i fremtiden – lige siden barndommen har mange kvinder leget med dukker og levet i fantasien om den perfekte familie. Denne drøm går desværre i stykker for rigtig mange infertile kvinder.

»Undersøgelsen viser, at der blandt de kvinder, som ikke får børn efter at have søgt læge i forbindelse med barnløshed, er dobbelt så mange, som ender med at begå selvmord, end der er blandt de kvinder, som bliver gravide efter at have søgt læge,« forklarer cand. scient. san. og ph.d.-studerende Trille Kjær fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen.

Det tager enormt hårdt på kvinderne at prøve igen og igen, uden at det lykkes. Mange oplever derudover, at det fører til en følelsesmæssig nedsmeltning, fordi de samtidig kan se, at andre i deres omgangskreds bliver gravide, fortæller hun.

Den fysiske og psykiske folkesygdom
I vores samfund er det blevet mere acceptabelt for kvinder at fravælge børn. Væksten i den danske barnløshed er derfor vokset markant. Men for de ufrivilligt barnløse kvinder, er det stadig en barsk kamp, og i 2014 erklærede chef for fertilitetsklinikken på Rigshospitalet Søren Ziebe, Danmarks barnløshed for en folkesygdom, og tallene for barnløsheden forbliver markant høje:

»Vi bliver nødt til at erkende, at der er tale om en folkesygdom, og vi bliver nødt til at begynde at tale om forebyggelse. Når vi går i gang med at lave børn, er biologien allerede dybt nedadgående – der er derfor flere og flere mennesker, der når at få sygdomme i deres reproduktion. Det ender derfor i barnløshed og fertilitetsbehandlinger,« fortæller han.

Planeten Venus
Moderskabet er også en begivenhed med særlig social betydning og en måde, hvorpå vi kan navigere i forhold til hinanden. Det fungerer ofte som et vigtigt parameter, når især kvinder skal vurdere sig selv og hinanden. Derfor er det svært for omgivelserne at få greb om, hvem de børnefrie kvinder er. De passer ikke ind i den prædefinerede og tilgængelig sociale kategori ’mor’, forklarer debattør Rikke Skyum.

Fakta
Ufrivillig barnløshed giver tab af forestillinger og muligheder. Mange barnløse oplever, at de:
– Mister tanken om at have en sund krop
– Mister forestillingen om, hvordan ens liv skal forme sig med partneren
– Mister oplevelsen af at blive forældre og skifte generation
– Gør, at man bliver fastholdt som ’det voksne barn’, der ikke selv har skiftet generation
Kilde: Psykolog Nina Rikke Cederberg

Gratis råd mod barnløshed HER

Se vores artikel om FRI-villig barnløshed HER

Patienthåndbogen om infertilitet HER