‘En dag i livet’ med en familiefotograf

Af Maria Lyngsø Hougaard

Skørterne er i bevægelse, (klik), vi danser i sofaen, (klik), nu sidder jeg ned og aer min lille søn på maven, (klik), Anker holder min hånd, mens han kigger ud i ingenting. Han er så tydeligt optaget af musikken, vi hører – som han så ofte er, den lille drømmer. Tårerne begynder at trille. Ikke på billederne, men på mine kinder, fordi jeg ser på billederne – de billeder som fotograf Jess Lycoops har taget af mig og min familie – en helt almindelig dag i vores hus på Amager.

Anker lytter tænksomt til den musik, han elsker

Jess Lycoops er dokumentaristisk familiefotograf. Hun er drevet af relationer og nærhed i familien – og af at tage billeder af virkeligheden.

Dokumentariske familiefotografer er mere udbredt i en del andre lande end herhjemme. Der bruger forældre hyppigere familiefotografer til at fotografere fødsler og hverdagsstunder. De dokumentariske familiefotografer er det modsatte af dengang, du selv som barn var nede hos fotografen og sidde foran det grå lærred og skulle smile pænt til fotografen. Disse fotografer fotograferer alt fra skænderiet om BRIO-toget, krammet i køkkenet og tuderiet over tandbørstningen.

Den lille er mere morgenfrisk end den store

En fotograf sovende på sofaen
Jess ankommer nogle timer inden puttetid dagen før vores fotodag. Her hygger hun lidt med børnene og os, hvilket forbereder børnene rigtig godt til næste dag. Nu ved Anker på 3 år, hvem hun er, når hun næste morgen skal fotografere ham i nattøjet.

Jess har et super tække på børn. Hun lader Anker røre ved kameraerne og stille en masse spørgsmål, som en 3-årig nu gør. Og hun er god til at gå ned i børnehøjde. Vores oplevelse med konceptet “En dag i livet” er begyndt. Et koncept hvor Jess tilbyder noget så unikt som at komme aftenen før, overnatte – og så simpelthen stå op sammen med familien og følge dem hele dagen, indtil børnene bliver puttet.

Selvfølgelig sover Svend på 7 måneder dårligt den nat og står tidligere op end normalt, typisk. Jess sover på vores sofa nede i stuen, og vi ved, at hun vil lytte efter, hvornår børnene begynder at vågne.
Da Anker trisser ind fra sit værelse, følger Jess trop og begynder at fotografere os alle fire familiemedlemmer i den store dobbeltseng. Det har vi godt nok aldrig prøvet før, men ikke desto mindre virker det bare hyggeligt og sjovt – og ikke grænseoverskridende. Tværtimod tænker jeg, at det er så vildt, at dette moment nu bliver foreviget…til os. Som et evigt minde om en helt almindelig morgen.


Unikke øjeblikke foreviges
Jess følger os hele dagen. Og selvom vi bare skal være os selv og lade virkeligheden ske, så kan jeg ikke lade være med at tænke over, at hun er der. Det er faktisk hyggeligt, og hun er god til både at være til stede og være en flue på væggen på samme tid. Hun er en fremmed person, som vi inviterer helt ind i hverdagen – ind i det intime – men vi vender os hurtigt til, at hun er der.

Vi er nok lidt mere sammen om alting, end vi plejer. Ofte står min kæreste og fikser et eller andet på huset, mens jeg skriver eller hygger med ungerne. Men i dag leger vi begge to med Anker og Svend og er alle i køkkenet på samme tid. Ikke at det aldrig sker, men det er tydeligt, at vi gerne (usagt) vil have øjeblikke, hvor hele familien er sammen.
Da vi senere ser billederne, kan vi dog også se det fine i de billeder, hvor vi for eksempel kun er én voksen med ét barn. De billeder kan faktisk lige så meget!


Hvad skal vi lave?
En anden interessant ting er, hvad man skal lave sådan en dag. På forhånd har vi nedskrevet de situationer, som vi gerne vil have foreviget, fordi de netop er en stor del af vores hverdag og af drengenes liv lige nu. For eksempel Anker og fars aftener i badekarret med alle Ankers Schleich dyrefigurer. Ankers (ekstreme) dyrkelse af Løvernes Konge. Vores elskede have. Vaffeljernet hvor vi laver “grønne vafler”. Fars succesfulde spaghetti med kødsauce. Dans i stuen. Vores nærmiljø på Amager og så videre.
Og det er vi rigtig glade for, at vi gjorde, fordi vi dermed lavede ting den dag, som er gentagelser i vores liv – som vi vil kunne kigge tilbage på og sige “ej, kan I huske, at vi altid gjorde det…” Vi er faktisk rigtig glade for, at vi ikke lavede noget specielt den dag, noget vi ikke plejer at gøre i hverdagen.

Når man lige har fået neglelak på…

En ny fotografassistent
Anker vender sig også utrolig hurtigt til Jess’ tilstedeværelse. I starten er han meget nysgerrig med hendes kamera, og det at hun fotograferer os. Han finder sågar sit eget legetøjskamera frem. Men hurtigt flytter fokus sig. Det er som om, små børn nemt indfinder sig i noget, som vi andre godt ved er unormalt. Måske fordi så meget i livet er nyt for dem i de første år – som om alt kan ske.

Anker bliver inspireret

Da Jess tager hjem efter den ‘helt almindelige’ putning af børnene, kan vi godt mærke, at vi har været på. Selvom vi bare har skulle være os selv og gøre, hvad vi plejer. Puha, man er helt baldret. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor træt Jess må være efter sådan en lang dag med kameraet i hånden.
Men det har også været en mega hyggelig dag med vores børn og en masse kvalitetstid.


Billederne kan mærkes, fordi de er ægte
Da Jess nogle uger senere sender mig to “smagsprøver” – et med hele familien i en grinende situation i stuen foran det evige BRIO-tog på gulvet -og et hvor jeg sidder og nusser med min lille baby i det kraftige sollys fra vores sprossede stuevindue, så fælder jeg en tåre (eller to). Hold nu helt op!

Der er så mange følelser og stemninger i de billeder. Vi kigger ikke ind i kameraet. Vi kigger lige derhen, hvor vi plejer. Vi stiller os ikke op. Vi er der bare. Og de er så genkendelige. De er os. Og vores liv og hverdag. Ikke påtagede. Og jeg tror, det er derfor, de vækker så mange følelser. Fordi de er så nemme at mærke – fordi de er ægte.

Fotobog til hyggestunder og kunst på væggen
Da Jess en måneds tid senere har udvalgt og redigeret hele galleriet, kommer hun på besøg og ser dem sammen med os. Det er Jess begyndt at gøre med sine kunder, fordi hun synes, det er super fedt at opleve folks reaktion. Det viser også tydeligt det engagement, som Jess viser hele hele vejen igennem. Og billederne er for vilde. Det er vores hverdag, men på en smuk og æstetisk måde. Vi sidder tilbage og føler os SÅ heldige. Heldige over de utroligt fine og unikke minder, som vi nu kan gemme – og vende tilbage til og samles om. Også når børnene bliver ældre.

Eller gemme dem vil vi egentlig overhovedet ikke. En del af billederne skal op på væggen. Det ‘værste’ er faktisk, at vi nærmest ikke kan vælge, hvilke billeder der skal op. Men vi har valgt at få lavet et par store prints til væggene og en række mindre. Og så skal vi også have en fotobog til vores sønner, som vi kan kigge i, grine af og mindes. Anker elsker at bladre fotobøger igennem og se billeder af sig selv. Og det er tydeligt, at de gør ham glad og styrker ham i os som en familie. Psykologer mener faktisk også, at det har en god effekt på et barns selvværd, når familien har billeder af barnet på væggen.

Vi har allerede set billederne igennem vild mange gange på computeren. Anker elsker det – og Svend smiler især, når storebror toner frem på billederne.
Anker kigger på en barndom – sin barndom – og han er glad. Og jeg håber, at de billeder vil frembringe de samme følelser, når han engang tager billederne frem om 10 – 20 – 30 år og mindes “En dag i livet”, da han var 3 år gammel.

Du kan få 500 kr rabat på alle typer af fotosessions hos Jess, hvis du bruger koden “Morskab” og foretager selve bookingen inden 1. november 2019 – kan ikke kombineres med andre rabatter.

Sådan ser det ud, når Jess følger en:

Jess er topengageret og går meget op i sine produkter – helt fra første samtale til de færdige produkter – også i sin måde at levere billederne på. Hun kører stilen hele vejen og leverer de digitale filer på en USB i træ – og de fineste fotobøger.

Du kan læse mere om familiefotograf Jess Lycoops her

Læs også om min oplevelse om at have en familiefotograf med til min fødsel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *