Af Maria Lyngsø Hougaard
Reklame i samarbejde med Momstertest.dk
Søvn er vigtig. Det ved vi. Og derfor er det også vigtig for mig at give mine børn de bedste muligheder for en god nattesøvn. Et mørkt rum, der ikke er for varmt – omkring 18 grader skulle være det optimale. Dejligt blødt sengetøj – her har vi forelsket os i det fine og bløde fra Uma Vida.
Af Maria Lyngsø Hougaard
Når jeg ser mig omkring, kæmper rigtig mange forældre med manglende søvn, og alt for mange babyer “får lov” til at sove alt for lidt, hvilket går ud over deres humør, indlæring og motorik.
Da min søn var lidt over tre måneder, kontaktede vi jordemoder Ditte Bach, der har “Baby Instituttet” og “Det private barselshotel”, fordi han sov alt for korte lure om dagen og skulle falde i søvn med brystet i munden om aftenen, hvilket resulterede i adskillige opvågninger hele aftenen, hvor han søgte tilbage til udgangspunktet (bryst som sut).
Barnet kan få gode søvnvaner
Jeg har hørt nogle sige, at man bare skal vænne sig til at være mor med det søvnkaos, der følger. Og at det lige frem er egoistisk at vise sin baby bedre søvnvaner. Men der er faktisk mange eksperter, der mener, at man giver sin baby en stor gave, ved at lære det gode søvnvaner fra start, for det kan følge en hele livet op. Plus at det på ingen måde er sundt for en baby at mangle søvn.
Nogle peger fingre og tror, det er fordi moderen vil se tv, skal vaske tøj og lign. Men de glemmer, at det også kan være fordi, det ikke er godt for babyen ikke at få god søvn.
Ditte er en af dem, der nok i gamle dage blev kaldt “den kloge kone”. Hun er uddannet jordemoder og ved bare en hel masse og har haft SÅ mange små børn i hænderne, at hun tydeligt kan se mønstre. Først tog hun fat i dagslurene, da man lærer bedst, når man ikke er alt for træt. Og hun ville også være helt sikker på, at min søn faktisk kunne finde ud af at falde i søvn. Det er her, Ditte tager afstand fra den udskældte bog “Godnat og sov godt”, hvor man lader sit barn græde sig i søvn, og på den måde “lærer” barnet at falde i søvn. Det er nemlig rigtig synd, hvis barnet faktisk ikke kan falde i søvn uden hjælp, for så beder man barnet gøre noget, de ikke er i stand til og derfor reagerer det med ulykkelighed. Hvorimod hvis et større barn sagtens kan, men bare skal have det sidste “skub” for at gøre det, så mener hun metoden kan være brugbar i en vis grad.
Allerede under første besøg fik Ditte vores søntil at falde i søvn i sin barnevogn, uden at vi skulle ud og trille, hvilket gav meget længere lure. Og med en stor indsats fra os og en masse øvelse i små skridt, blev han rigtig god til at tage lange lure. Når det så er sagt, så kommer alt med børn jo i faser, så der er gode og dårlige perioder. Nogle gange kan vi lægge ham i sin barnevogn og lade ham hygge sig selv falde i søvn – uden at skulle synge, vugge eller gå tur. Og andre gange skal vi lige bevæge barnevognen lidt på stedet, så han falder til ro. Derefter tog vi fat i de lette opvågninger hvert 45 min, som alle babyer har, og hjalp ham med at forlænge dem.
Læs mere om vores arbejde med hans dagslure i den første artikel om Ditte Bachs søvnhjælp HER.
Anonyme brystafhængige
Næste skridt var så aftenputningen, som rigtig mange forældre kæmper med. Vi lærte af Ditte, at hvis barnet falder i søvn med fx. ens bryst i munden eller under vuggende bevægelser, så er der en stor risiko for, at han eller hun vil vågne igen inden for kort tid, fordi barnet i den lette søvn registrerer forandringen.
Vi var kommet ind i en vane, hvor vores søn død og pine skulle have mit bryst i munden for at falde i søvn – ikke for at amme, men for ham hang det at falde i søvn sammen med brystet. Farmand og jeg lavede sjov med, at han var medlem af Anonyme brystafhængige, men det var faktisk ikke spor sjovt, når han efter en aftenputning vågnede syv gange inden for tre timer og græd.
Jeg var ved at være desperat efter at lære ham, at han altså godt kunne falde i søvn uden mit bryst. Men samtidig kunne jeg ikke lide sundhedsplejerskens opskrift, der lød på, at vi bare skulle tage en kold tyrker, hvor han simpelthen ikke fik brystet lige meget hvad.
Dittes opskrift tiltalte mig meget mere, med først at vise ham om dagen, at han sagtens kan (hvor han havde mere overskud) og så vide, at han rent faktisk godt kunne det, vi bad ham om.
På Dittes barselshotel
Nogle uger efter Dittes besøg hjemme hos os, mødte vi op til et døgn på hendes barselshotel “Det private barselshotel“, hvor man som forælder kan indlogere sig og fx få ammehjælp et helt døgn – eller som os få hjælp til søvnen.
Da det blev vores søns puttetid, svøbte vi ham i hans Ergobaby svøb, som vi plejer, og jeg ammede og sang, men lagde ham så over i vuggen, lige før han faldt i søvn, hvilket han selvfølgelig brokkede sig over.
Efter lidt tid begyndte Ditte at vugge ham hen til søvnen med en snip fra en stofble over øjnene for at hjælpe med at lukke ned for dagen. Men lige som med barnevognen, skulle han selv tage sidst step. Det vigtige her var, at vi så Ditte bruge sine teknikker og sin målbevidsthed, for så ved man, hvad der virker, når man selv skal gøre det.
Jeg siger ikke, at det er let. Det kræver øvelse at give sit barn gode søvnvaner, og det kører op og ned, men jeg er stensikker på, at det kun bliver sværere med alderen, hvis man venter.
Fra 3 timer til 20 minutter!
Men nu er vi simpelthen der, hvor vi nogle gange kan lægge ham i sengen med sin bamse, og så hygger han fem min, indtil han falder i søvn. Andre gange – og de fleste – skal han op en eller flere gange og lige have lidt mere at drikke eller trøstes lidt og så lægges ned igen. Men vi er altså gået fra, at det før Dittes hjælp kunne tage tre timer at putte til nat, til at det nu ofte blot tager tyve minutter. Hurra!
Læs mere om Dittes hjælp HER
Af Maria Lyngsø Hougaard
Der er sponsorerede ting i artiklen – samarbejder med brands er altid nøje udvalgt af Mor-skab, og holdninger er altid fra hjertet. Produkter, der fremvises, er ting vi selv bruger, ønsker os eller elsker! //Mor-skab
Den søde lyd af et tungt baby-åndedræt. De små buttede arme, der ligger strakt og trygt over hovedet. Roen har sænket sig…
Fra dårlig søvn til ro
Der er (næsten) ikke noget sødere end en baby, der sover med den der helt særlige ro over sig. Og hvis søvnen bare kører, så fylder den egentlig ikke så meget i familien, men hvis man har det rene søvn-kaos derhjemme, så fylder det alt og kan køre en familie helt ned.
Vi har i vores hjem haft rigtig meget glæde af Ergobaby-svøbet, men det er lavet til det første halve år og de såkaldte moro-bevægelser (spjæt med arme og ben i søvne). Og selvom de vokser fra deres spjæt, så kan en krop i evig bevægelse mod næste udviklingstrin, godt gøre det svært at lukke ned og falde til ro. Samtidig var svøbet blevet for småt til den lille gut, der snildt krængede sig ud af det i løbet af natten. Vi prøvede nogle gange at putte ham uden, men arme og ben fløj omkring ham. Jeg prøvede med en body, hvis ærmer jeg i våd tilstand strakte så lange, at jeg kunne binde dem foran, men det fungerede heller ikke. What to do?!
Fra svøb til Tyngdeposen
Jeg læste om Tyngdeposen og tænkte, at den måske var et godt alternativ. Vi kunne nemlig tydeligt at se, at vores søn faldt til ro med en tung hånd på kroppen, og nogle gange gik vi så langt, at han fik lagt en tung pude oven på sig, indtil han sov.
Tyngdeposen er lavet som en sovepose, hvori der på brystkassen og maven er 700 gram tyngde, der skal berolige og efterligne berøring.
Da vi begyndte at bruge tyngdeposen, syntes vi lidt, at det var et problem, at armene er helt frie, da vores søn ofte ligger og bakser rundt med dem. Et par tyngdeærmer havde været godt. Men omvendt skal han jo også lære at sove, selvom han samtidig kan bevæge sine lemmer!
Fra tung hånd til tung pose
Han ligner lidt en bryder med veludviklet vaskebræt i posen, der nu er blevet en fast del af putteritualet herhjemme, og vores søn er nu fuldt ud klar over, at når han får den på, så skal han sove. Og selvom vi stadig indimellem har en tung hånd på hans skulder eller numse, lige når han skal falde til ro, så er der ingen tvivl om, at posen gør sit job med at berolige den lille krop. Prøv at forestille jer at være helt oppe i gear og så blive lagt med en tung dyne over jer og lade kroppen falde i hvile – lyder meget behjælpeligt, ikke!?
——————–
Fra søvnkaos til god idé!
Danske Vibeke Von Monrath er opfinderen bag posen. Da hun blev mor til lille Emma for fire år siden, begyndte der også et liv, hvor hun skulle op hver time om natten, og Emma sov kun tyve minutter ad gangen om dagen. Alle var trætte og slidte, og de værste sider kom forståeligt nok frem i Vibeke og hendes mand:
“Jeg blev enig med min mand om, at ingen skulle sove så lidt, som vores familie havde gjort. Vi ville have vores produkt ud til så mange som muligt i Danmark og senere i Europa. Vi samlede mod, sadlede om og sprang ud som iværksættere”.
Det eneste, der rigtig virkede på Emma var nemlig en tung hånd, og inspireret af forskning om tunge dyners beroligende effekt fik Vibeke ideen til en babyvenlig udgave af en kugledyne. Vibeke og hendes mand lavede nogle prototyper og fik dem gennemtestet og afprøvet.
Det førte til Tyngdeposen, og i dag er der også en udgave til de helt nyfødte og en dragt op til børn på 4 år. Den har dokumenteret effekt og er god til både aftenputning og til forlængelse af søvn både om natten og lange lure om dagen.
Du kan læse mere om Vibeke og Tyngdeposen HER
Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg tør godt påstå, at den største og mest generelle udfordring for forældre kan staves med fire bogstaver: SØVN
Både barnets mangel på søvn og forældrenes. Men også dårlige søvnrutiner. Kamp med putning, alt for korte lure og en døgnrytme, der resulterer i et træt barn. Og mange tyr til søvn-hjælpemidler som slyngevugge, musik, bamser med livmoderlyde, og jeg kunne blive ved.
Det er dog nok de færreste, der har haft besøg af en jordemoder, der ved en masse om små børn og blandt søvn – eller måske ved, at man kan det. Men når søvnen nu er noget af det vigtigste for, at vi og ikke mindst vores børn fungerer, har energi og overskud til at udvikle sig, hvorfor så ikke ty til lidt hjælp udefra, hvis du er havnet i et søvn-kaos?!
Langtidsputning og powernaps
Før vi fik vores søn, læste jeg bøger om søvn i et forsøg på at komme eventuelle udfordringer i forkøbet og starte godt ud. Men alligevel kan jeg nu sætte flueben ud for nogle af de helt gængse af slagsen; Putning på flere timer med en baby, der vågner hele tiden og søger mit bryst som sut – og en pylret baby efter alt for korte dags-lure.
Min søn på lidt over tre måneder sover sådan set godt, når han først giver efter for natten, men vejen derhen kan snildt tage flere timer. Sådan var det slet ikke de første måneder af hans liv, hvor han blot skulle ammes i søvn, og så var det ellers fjong.
Nu er det som om, han “tror”, at brystet skal bruges som redskab til at falde i søvn, og derfor vågner han mange gange i løbet af de første timer efter putning, fordi han i søvnen “opdager”, at brystet er væk. Og hvilken voksen ville ikke også reagere, hvis vi faldt i søvn på én måde og så pludselig registrerede i en let søvnperiode, at det var ændret. Jeg sover ved siden af ham om natten, men han går en del tidligere i seng end os, og det er i de timer, han har mange opvågninger.
En masse gode bøger er læst, og teorier afprøvet. For eksempel op-ned-metoden, hvor man putter sin baby i vuggen, og tager ham op og trøster ved gråd, hvorefter han skal lægges tilbage, når der er ro på igen og så gentage – men hvad så, når baby ikke falder til ro.
Ønsket er, at han kan få mere ro og en dybere og længere søvn ved for eksempel at ammes/gives mad og derefter lægges i sin vugge og falde i en god søvn. Og at dagslurene bliver længere, så den lille hjerne kan få lidt ro og hvile midt på dagen.
Mål: Længere dagslure
Jordemoder Ditte Bach, der står bag “Baby Instituttet” og “Det private barselshotel”, hjælper forældre med alt fra amning til søvn.
Da jeg kontakter Ditte, tænker jeg, det da må kunne betale sig for alle dem, der kæmper – for tænk hvis vi kan give vores søn en bedre søvn, og han kan falde i søvn uden at skulle “narres” med bryst eller slyngevugge, der så pludselig er væk.
En søndag i juni får vi første gang besøg af Ditte. I dagene forinden har jeg på hendes opfordring noteret alle lure og amning, så hun kan få et indtryk af min søns rytmer og problemer. Hun tager så udgangspunkt i lige netop hans styrker, svagheder og vaner.
Ditte har fortalt, at hun først vil fokusere på dagslurene, fordi Anker er mere frisk om dagen, og alle lærer bare bedst, når de ikke er smadder trætte.
Slyngevuggen er en bjørnetjeneste
Da Ditte ankommer, ser hun straks slyngevuggen, der hænger i en krog i vores loft. Og som hun siger, virker den helt bestemt, problemet er bare, at den ofte gør forældre en bjørnetjeneste. For hvad så når baby bliver for stor til den, men nu har lært at falde hoppende i søvn?! Ditte kommer ud til forældre, der står og hopper med deres store etårige barn i favnen, og sveden piblende på panden blot for at putte. Mange børn vokser nemlig ikke fra sove-vaner før måske langt op i skolealderen, ligesom de fleste vokser fra at lege med bamser.
Teori og forskning
Jeg er meget spændt på, hvad den her jordemoder kan gøre. Det er endnu ikke lykkes mig, at få sønnike til at sove i sin barnevogn, uden vi skal ud og trave en tur og endelig ikke må stille vognen. Og lange lure fandtes kun i starten, så han er slet ikke veludhvilet, når han vågner. Så hvad vil hun gøre – svinge en tryllestav?!
Nej, Ditte tager udgangspunkt i sin store erfaring med babyer, for hun har haft rigtig mange i armene. Hun udelukker først det fysiologiske, for problemerne kan stamme fra væske i ørerne eller reflux. Derefter ser hun på Ankers søvnmønster. Det er nemlig forskelligt fra baby til baby, hvad der skal til at give et bedre søvnmønster.
Ditte kan også en masse teori og forskning om børn og søvn, hvilket er virkelig fedt, fordi vi på den måde får en forståelse for, hvorfor det kan være svært for en lille baby at give sig hen i søvnen.
Kort fortalt arbejder menneskets urinstinkt imod den dybe søvn, fordi det er under den dybe søvn, at vi kan blive slået ihjel eller man kan sætte ild til vores hytte. Men vi voksne i vesten har lært at slippe kontrollen, når vi låser døren i vores trygge hjem. Så babyer skal også opdage, at de lever i et samfund, hvor der ikke sker noget, og hvor mor og far (de livsvigtige hjælpere) ikke forsvinder, imens den dybe søvn indtræder.
Derudover ved babyer faktisk godt, at de har meget travlt med at lære og udvikle sig det første år, og derfor kæmper de imod søvnen, der kan se ud som spild af tid – men de skulle bare vide, hvor ekstremt vigtig søvnen netop er for deres udvikling!
Vi står måbende og ser på
Vi går ud i vores gård og putter min søn i barnevognen.
Som han plejer, begynder han at klage og være utilfreds over at skulle sove. Men Ditte er kærligt overbevisende (hvilket tydeligt beroliger) og med udgangspunkt i præcis hans’ søvnmønster og kunnen, hjælper hun ham hen mod søvnen. Men han skal selv klare det sidste stykke, mens vognen står stille – han skal nemlig opleve at falde i søvn, uden vognen bevæger sig, for hvis han falder i søvn i en vogn i bevægelse, vil han på et tidspunkt i den lette søvn registere, at den ikke bevæger sig længere – og derfor vågne.
Men omvendt kan man heller ikke lægge en baby i vognen og ikke gøre noget, så han hjælpes nogle gange helt hen til punktet, lige inden han falder i søvn.
Vi står måbende og ser ham falde i søvn, mens vognen står stille. Og mens vi sidder indenfor og lærer mere om søvnen, løber vi et par gange ud, når han vågner (ved de naturlige lette opvågninger hvert 45. minut), og hjælper ham til at komme videre i søvnen. Målet er, at han ikke vil vågne helt op og dermed vil få længere lure. For 45 min er slet ikke nok for en lille baby i kæmpe udvikling. Der skal helst halvanden til.
Første “eksamen”
Da jeg senere selv skal klare dagslur nummer to med Dittes teknikker, er jeg lidt nervøs og tænker, at det sikkert kun er Ditte, der kan. Men vupti; jeg føler mig pludselig meget overbevisende i det, jeg gør, fordi jeg ikke står og er i tvivl om, hvorvidt det jeg gør, kan føre til succes. Og det skaber tryghed og ro hos min søn som hjælpes mod søvnen på fire minutter og falder i søvn i en stillestående barnevogn, mens jeg blot synger lige så stille. Hurra!
Næste dag byder på lidt mere udfordring, da han efter kun 20 min i sin barnevogn vågner med et stort smil og vidtåbne øjne, der tydeligt siger; så skal vi lege mor! Det tager en hel del tålmodighed at få ham tilbage i søvnen… men det er ikke mindre fedt, da det så endelig lykkes! Og den følgende uge må jeg sande, at Rom ikke blev bygget på en dag, og det nogle gange går rigtig godt og andre mindre godt. Men vi er helt sikkert på vej i den rigtige retning med de gode lange lure, som små babyer har brug for!
Og vi ser noget ret fantastisk ske med vores søn. Han begynder at vågne veludhvilet, glad og kan ligge i sin barnevogn og hygge. Han er meget mindre pylret, griner endnu mere og begynder at udforske verden med mere overskud. Nu har han ikke brug for, at mor skal give ham ranglen, fordi han er træt – nu har han energien til selv at finde ud af, hvordan han skal få fat i den og udvikle sin motoriske kunnen.
Bygger på stor erfaring
