Af Maria Lyngsø Hougaard
Jeg tør godt påstå, at den største og mest generelle udfordring for forældre kan staves med fire bogstaver: SØVN
Både barnets mangel på søvn og forældrenes. Men også dårlige søvnrutiner. Kamp med putning, alt for korte lure og en døgnrytme, der resulterer i et træt barn. Og mange tyr til søvn-hjælpemidler som slyngevugge, musik, bamser med livmoderlyde, og jeg kunne blive ved.
Det er dog nok de færreste, der har haft besøg af en jordemoder, der ved en masse om små børn og blandt søvn – eller måske ved, at man kan det. Men når søvnen nu er noget af det vigtigste for, at vi og ikke mindst vores børn fungerer, har energi og overskud til at udvikle sig, hvorfor så ikke ty til lidt hjælp udefra, hvis du er havnet i et søvn-kaos?!
Langtidsputning og powernaps
Før vi fik vores søn, læste jeg bøger om søvn i et forsøg på at komme eventuelle udfordringer i forkøbet og starte godt ud. Men alligevel kan jeg nu sætte flueben ud for nogle af de helt gængse af slagsen; Putning på flere timer med en baby, der vågner hele tiden og søger mit bryst som sut – og en pylret baby efter alt for korte dags-lure.
Min søn på lidt over tre måneder sover sådan set godt, når han først giver efter for natten, men vejen derhen kan snildt tage flere timer. Sådan var det slet ikke de første måneder af hans liv, hvor han blot skulle ammes i søvn, og så var det ellers fjong.
Nu er det som om, han “tror”, at brystet skal bruges som redskab til at falde i søvn, og derfor vågner han mange gange i løbet af de første timer efter putning, fordi han i søvnen “opdager”, at brystet er væk. Og hvilken voksen ville ikke også reagere, hvis vi faldt i søvn på én måde og så pludselig registrerede i en let søvnperiode, at det var ændret. Jeg sover ved siden af ham om natten, men han går en del tidligere i seng end os, og det er i de timer, han har mange opvågninger.
En masse gode bøger er læst, og teorier afprøvet. For eksempel op-ned-metoden, hvor man putter sin baby i vuggen, og tager ham op og trøster ved gråd, hvorefter han skal lægges tilbage, når der er ro på igen og så gentage – men hvad så, når baby ikke falder til ro.
Ønsket er, at han kan få mere ro og en dybere og længere søvn ved for eksempel at ammes/gives mad og derefter lægges i sin vugge og falde i en god søvn. Og at dagslurene bliver længere, så den lille hjerne kan få lidt ro og hvile midt på dagen.
Mål: Længere dagslure
Jordemoder Ditte Bach, der står bag “Baby Instituttet” og “Det private barselshotel”, hjælper forældre med alt fra amning til søvn.
Da jeg kontakter Ditte, tænker jeg, det da må kunne betale sig for alle dem, der kæmper – for tænk hvis vi kan give vores søn en bedre søvn, og han kan falde i søvn uden at skulle “narres” med bryst eller slyngevugge, der så pludselig er væk.
En søndag i juni får vi første gang besøg af Ditte. I dagene forinden har jeg på hendes opfordring noteret alle lure og amning, så hun kan få et indtryk af min søns rytmer og problemer. Hun tager så udgangspunkt i lige netop hans styrker, svagheder og vaner.
Ditte har fortalt, at hun først vil fokusere på dagslurene, fordi Anker er mere frisk om dagen, og alle lærer bare bedst, når de ikke er smadder trætte.
Slyngevuggen er en bjørnetjeneste
Da Ditte ankommer, ser hun straks slyngevuggen, der hænger i en krog i vores loft. Og som hun siger, virker den helt bestemt, problemet er bare, at den ofte gør forældre en bjørnetjeneste. For hvad så når baby bliver for stor til den, men nu har lært at falde hoppende i søvn?! Ditte kommer ud til forældre, der står og hopper med deres store etårige barn i favnen, og sveden piblende på panden blot for at putte. Mange børn vokser nemlig ikke fra sove-vaner før måske langt op i skolealderen, ligesom de fleste vokser fra at lege med bamser.
Teori og forskning
Jeg er meget spændt på, hvad den her jordemoder kan gøre. Det er endnu ikke lykkes mig, at få sønnike til at sove i sin barnevogn, uden vi skal ud og trave en tur og endelig ikke må stille vognen. Og lange lure fandtes kun i starten, så han er slet ikke veludhvilet, når han vågner. Så hvad vil hun gøre – svinge en tryllestav?!
Nej, Ditte tager udgangspunkt i sin store erfaring med babyer, for hun har haft rigtig mange i armene. Hun udelukker først det fysiologiske, for problemerne kan stamme fra væske i ørerne eller reflux. Derefter ser hun på Ankers søvnmønster. Det er nemlig forskelligt fra baby til baby, hvad der skal til at give et bedre søvnmønster.
Ditte kan også en masse teori og forskning om børn og søvn, hvilket er virkelig fedt, fordi vi på den måde får en forståelse for, hvorfor det kan være svært for en lille baby at give sig hen i søvnen.
Kort fortalt arbejder menneskets urinstinkt imod den dybe søvn, fordi det er under den dybe søvn, at vi kan blive slået ihjel eller man kan sætte ild til vores hytte. Men vi voksne i vesten har lært at slippe kontrollen, når vi låser døren i vores trygge hjem. Så babyer skal også opdage, at de lever i et samfund, hvor der ikke sker noget, og hvor mor og far (de livsvigtige hjælpere) ikke forsvinder, imens den dybe søvn indtræder.
Derudover ved babyer faktisk godt, at de har meget travlt med at lære og udvikle sig det første år, og derfor kæmper de imod søvnen, der kan se ud som spild af tid – men de skulle bare vide, hvor ekstremt vigtig søvnen netop er for deres udvikling!
Vi står måbende og ser på
Vi går ud i vores gård og putter min søn i barnevognen.
Som han plejer, begynder han at klage og være utilfreds over at skulle sove. Men Ditte er kærligt overbevisende (hvilket tydeligt beroliger) og med udgangspunkt i præcis hans’ søvnmønster og kunnen, hjælper hun ham hen mod søvnen. Men han skal selv klare det sidste stykke, mens vognen står stille – han skal nemlig opleve at falde i søvn, uden vognen bevæger sig, for hvis han falder i søvn i en vogn i bevægelse, vil han på et tidspunkt i den lette søvn registere, at den ikke bevæger sig længere – og derfor vågne.
Men omvendt kan man heller ikke lægge en baby i vognen og ikke gøre noget, så han hjælpes nogle gange helt hen til punktet, lige inden han falder i søvn.
Vi står måbende og ser ham falde i søvn, mens vognen står stille. Og mens vi sidder indenfor og lærer mere om søvnen, løber vi et par gange ud, når han vågner (ved de naturlige lette opvågninger hvert 45. minut), og hjælper ham til at komme videre i søvnen. Målet er, at han ikke vil vågne helt op og dermed vil få længere lure. For 45 min er slet ikke nok for en lille baby i kæmpe udvikling. Der skal helst halvanden til.
Første “eksamen”
Da jeg senere selv skal klare dagslur nummer to med Dittes teknikker, er jeg lidt nervøs og tænker, at det sikkert kun er Ditte, der kan. Men vupti; jeg føler mig pludselig meget overbevisende i det, jeg gør, fordi jeg ikke står og er i tvivl om, hvorvidt det jeg gør, kan føre til succes. Og det skaber tryghed og ro hos min søn som hjælpes mod søvnen på fire minutter og falder i søvn i en stillestående barnevogn, mens jeg blot synger lige så stille. Hurra!
Næste dag byder på lidt mere udfordring, da han efter kun 20 min i sin barnevogn vågner med et stort smil og vidtåbne øjne, der tydeligt siger; så skal vi lege mor! Det tager en hel del tålmodighed at få ham tilbage i søvnen… men det er ikke mindre fedt, da det så endelig lykkes! Og den følgende uge må jeg sande, at Rom ikke blev bygget på en dag, og det nogle gange går rigtig godt og andre mindre godt. Men vi er helt sikkert på vej i den rigtige retning med de gode lange lure, som små babyer har brug for!
Og vi ser noget ret fantastisk ske med vores søn. Han begynder at vågne veludhvilet, glad og kan ligge i sin barnevogn og hygge. Han er meget mindre pylret, griner endnu mere og begynder at udforske verden med mere overskud. Nu har han ikke brug for, at mor skal give ham ranglen, fordi han er træt – nu har han energien til selv at finde ud af, hvordan han skal få fat i den og udvikle sin motoriske kunnen.
Bygger på stor erfaring
Det er jo ikke, fordi Ditte kan trylle. Men med sin store erfaring som jordemoder fra “Det private barselshotel”, hvor hun møder virkelig mange børn, har hun en stor erfaring, og har set det hele før. Og ved derfor, hvad der skal til med den enkelte baby.
Vi har fra Ditte fået redskaberne til at nå det første mål; at få vores søn til at sove lange lure istedet for korte. Efter fire dage taler vi med Ditte over telefonen, og hun hjælper os videre fra det sted, vi nu er kommet og med det, der er svært.
Og vi er imponerede!
Næste mål er aftenputning uden bryst-i-mund (som sut), så sønnike ikke efter putningen vågner hver halve time aftenen, for at genfinde brystet. Læs mere i næste artikel!
Læs om jordemoder Ditte Bachs arbejde HER
Hej! Jeg overvejer selv at bruge babyinstituttet. Hvad er status på sovetræningen? Og hvad med metoden – fordrer den meget gråd?
På forhånd tak.
Kære Pernille
Tak for din kommentar og relevante spørgsmål. Jeg har lovet at vente lidt med at poste artikel nr 2, da Baby Instituttet er lidt ramt af sommerferie lige nu, og der skal jo være tid til folk, der evt. vil have glæde af hjælpen.
Men for at svare dig, så har det virkelig hjulpet!
Det kræver hårdt arbejde, for de kommer jo ikke og svinger en tryllestav, så I skal være indstillet på at gøre en indsats for at få nye vaner implementeret. Så de viser hvordan, og så gør man det samme. Og det betyder så meget, at man ser, at det virker, og dermed tror på sig selv, og det man gør. Metoderne er god gedin erfaring formet til det enkelte barn – jeg kan rigtig godt lide, at de tager udgangspunkt i hvert enkelt barn og dens kunnen eller det modsatte.
Ift gråd, så vil et barn jo græde, når der ændres i vaner og stilles krav, da det jo er barnets eneste sprog – men Ditte Bach går meget op i, at man ikke stiller krav, som man ikke ved, at barnet godt kan indfri – i så fald skal barnet først lære det et step ad gangen. Og så lytter hun meget til, om gåden er “jeg gider ikke”/”jeg vil hellere være oppe” eller om det er ulykkelighed/”Jeg kan ikke det, I vil have mig til” – og så er man som forælder hos barnet hele tiden i puttefasen og hjælper dem/støtter dem/gør dem trygge – de får ALDRIG lov at græde sig i søvn.
Jeg håber du kan bruge mit svar – ellers skriv igen.
Kh Maria/Mor-skab
Kære Maria,
Nu er det efterhånden et stykke tid siden, at du skrev dette indlæg, men i min ihærdige google-søgning faldt jeg over din blog. Jeg har en søn på 3 måneder, og du kunne ikke have beskrevet hans søvnvaner (eller mangel på samme!) bedre. Ditte Bach lyder som guds gave til zombie-mamma, men pengene er simpelthen ikke til det i øjeblikket. Har du mod på at beskrive kort, hvad der virkede for jer? Jeg ved, at hun tager udgangspunkt i hvert enkelt barns behov og kunnen, men det kunne være, at nogle af teknikkerne ville hjælpe på min søn. På forhånd tusind tak.
Vh. Nina
Hej Nina
Tak for din besked. Ja, Ditte tager udgangspunkt i det enkelte barn. Vores Anker havde fået en vane med slyngevugge, trillende barnevogn etc. Så den vane tog Ditte udgangspunkt i, men han skulle falde i søvn, mens den stod stille.
Så hun puttede ham myndigt kærligt i barnevognen (hvis man er famlende, bliver barnet utrygt, så man skal stå ved sin beslutning om, at nu skal du sove), hun talte roligt og monotont til ham “du kan godt, det ved jeg”, mens hun rykkede vognen frem og tilbage på stedet (a la slyngevugge bevægelse), og da hans øjne var ved at glide i, blev rykkende langsommere, og lige inden han faldt i søvn, stoppede hun med at bevæge vognen.
I bund og grund ledte/hjalp hun ham hen til søvnen, så han kunne tage allersidste step selv og på den måde se/opleve, at han godt selv kunne!
Men det kræver ihærdighed og tålmodighed. Denne vane med slyngevugge-bevægelser skulle selvfølgelig fjernes igen efter en uges tid, da Anker begyndte at forstå, at han selv kunne falde i søvn.
Det er meget meget kort fortalt, der er selvfølgelig meget mere i det! Men ingen hokus pokus, men mega meget erfaring og viden.
Ditte er mega dygtig, og jeg hører kun positive oplevelser med hende. Men som sagt er det med udgangspunkt i barnet. Hun tjekkede også først hans mønster, helbredstilstand etc.
Held og lykke!
Kh Maria
Hej Maria
Jeg er nysgerrig ift. om i puttede med sutten og i så fald hvordan hjalp i jeres søn videre i søvnen? Var det at blive ved med at give sutten eller trillede i med barnevognen?
Hej Michelle
Tak for dit spørgsmål😊
Vores Anker havde fået en vane med slyngevugge, trillende barnevogn etc. Altså bevægelse for at kunne sove. Så den vane tog Ditte udgangspunkt i, men vi skulle hen til, at han skulle falde i søvn, mens barnevognen stod stille, så vi kom ud over, at han kun sov, hvis den bevægede sig.
Så hun puttede ham myndigt, men kærligt i barnevognen (hvis man er famlende, bliver barnet utrygt, så man skal stå ved sin beslutning om, at nu skal du sove), hun talte roligt og monotont til ham “du kan godt, det ved jeg”, mens hun rykkede vognen frem og tilbage på stedet (a la slyngevugge bevægelse), og gav ham sutten, og da hans øjne var ved at glide i, blev rykkende langsommere, og lige inden han faldt i søvn, stoppede hun med at bevæge vognen.
I bund og grund ledte/hjalp hun ham hen til søvnen, så han kunne tage allersidste step selv og på den måde se/opleve, at han godt selv kunne!
De første gange brokkede han sig selvfølgelig, når hun stoppede, og så startede hun igen. Og igen når han var ved at falde i søvn, stoppede hun. Til sidst faldt han i søvn, mens den stod stille = han oplevede, at søvn ikke er lig med bevægelse.
Og sådan gjorde vi så under de kommende mange putninger, indtil han ikke længere forbandt søvn med bevægelse.
Men det kræver ihærdighed og tålmodighed. Denne vane med slyngevugge-bevægelser skulle selvfølgelig fjernes igen efter en uges tid, da Anker begyndte at forstå, at han selv kunne falde i søvn. Ellers får de jo bare en ny vane.
Håber det var svar på dit spørgsmål? 🥰